yemen2016/memo · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
hvad skal det dog tll helene
nuvel hvad mener du
ja jeg har jo allerede talt til dig et par gange om det
helene rystede hurtigt på hovedet
lad os ikke tale mere om det holger
jo det er netop det vi ville tale om
når du ville som jeg når du ville være min kæreste hvor godt kunne du så ikke få det
han så spørgende på pigen
hun rystede flere gange afværgende med hovedet
ja du ryster nok på hovedet helene men det er fordi du ingen forstand har på det
jeg tjener mange penge
mange flere end jeg selv kan bruge du ser at jeg altid er påklædt som den fineste herre
han standsede et lille øjeblik og så beundrende ned ad sin egen person
derpå forsatte han ja jeg kunne gerne leve som en greve om jeg havde lyst til det for jeg kan tjene lige så vrange penge som jeg selv vil
som maskinarbejder
maskinarbejder
gentog han i en tone der næsten lød lidt hånligt
nej man har gudskelov evner og talenter jour sætter en i stand til at tjene penge på andre måder
han dæmpede uvilkårlig stemmen ved det sidste ord og lod sit blik medens et sky og skulende udtryk viste sig i det løbe spejdende rundt til alle sider som om han var bange for at andre end pigen skulle have hørt hans ord
der var ingen at bemærke og han vedblev derfor som fagt jeg kan tjene penge som snavs helene
og når du ville være min kæreste så skal du se hvor godt du kunne få det
du skulle tomme til at gå klædt som en prinsesse du behøvede ingenting at bestille du skulle ikke niere være nødt til at tjene hos den gamle gnavne
knark af skibskaptajn og tage imod hans luner og indfald
eller og du skulle endelig ikke mere komme til at høre onde ord af den gaulle deroppe fordi du ingen penge havde at bringe hende
hvad siger du så hertil helene
han søgte at gribe hendes hånd men ved en hurtig bevægelse undgik hun ham
nej svarede hun idet hun rystede på hovedet jeg har jo et par gange tidligere sagt dem holger at det bliver der intet af
det er fordi du er tosset helene sordi du ikke ved hvad du selv siger
de sidste ord fremførte han i en hård og vredagtig tone
spar deres ord holger thi de nytte dog ikke meget
jeg holder af dem som en veninde eller en søster men deres kæreste nej
hun rystede bestemt på sit hovede
holger så først vred på hepde men efter et øjebliks forløb svarede han i en mildere tone og dog var der en tid da vi to kaldte hinanden for kærester
har du glemt det helene
hun så sørgmodig frem for sig
nej jeg har ikke glemt det men det var dengang da vi vare børn
jamen hvorfor kan det ikke være således også nu
fordi tiden der forandrer alt andet også forandrer vore følelser og tilbøjeligheder
holgers ansigt blev igen noget overtrukkent
ja således taler du nu helene fordi du ikke har bedre forstand næn vent blot du skifter nok mening om dette punkt
aldrig holger
aldrig
det siger du nok men se blot til du skal blive min kæreste
han lagde effertryk på ordet skal
den unge pige syntes at overhøre det
derpå bød han hende farvel og de to barndomsvenner skiltes
han gik tilbage op ad trapperne hun ud ad porten og hen ad gaden hvorhen
ja hun vidste det næsten ikke selv hun havde denne eftermiddag og aftenen fri fra sin kondition
glad var hun ilet tilbage til hjemmet som hun til trods for dets mangler dog bestandig længtes så meget efter
nu var hjemmets dør lukket for hende hun var jaget ud af det og hvor skulle hun nu gå hen
skulle hun vende tilbage til sin kondition se på sin sure gamle herres mørke ansigt eller sætte sig op på sit ensomme kammer for at græde sin sorg ud
nej det vil hun ikke thi det kunne hun jo gøre hver dag så ville hun hellere blande sig med og søge at tabe sig imellem de mange glade mennesker der bevægede sig på gaderne og som vare alt for optagne af deres egne sager til at lægge mærke til hende og hendes sorg
hun vedblev derfor at gå fremad på må og få
h hi hjemmets dør havde for bestandig lukket sig for helene

broen mellem hende og hendes fortid var så at sige kastet af bag hende
hun var forjaget forstødt af dem hun helst ville elske jaget ud i livet med dets skjulte fristelser og farer
så mangen en ung pige er under lignende forhold bukket under
falden for aldrig nære at rejfe sig
vil helene klare skærene vil hun bevare sin renhed og uskyld vil hun uden at lide skibbrud gå gennem livets brænding
vi vil få det at se i det følgende

u vi
doktor kort hansen
vi har allerede fortalt at doktor karl hansen boede i et af de første steder i torvegade
han var nogle og tredive år gammel men endnu ugift
ikke desto rnindre beboede han en stor lejlighed og en halvgammel dame bestyrede huset for ham
doktor karl hansen var eneste barn af en af københavns rigeste forretningsmænd
et årstid eller to efter at sønnen havde taget sin eksamen døde faderen
karl hansen blev derved eneste arving til en formue der ansloges ikke i tusinder men i hundredetusinder
han behøvede altså ikke at praktisere thi han kunne jo leve det foruden
ikke destomindre praktiserede han som om han ikke ejede en skilling foruden det han fortjente ved sin lægevirksomhed
men der var noget ejendommeligt ved denne virksomhed
det var langt fra at den indbragte den unge doktor penge
tværtimod han satte penge til ved den
han vedblev at beboe den lejlighed i torvegade der havde været hans hjem så længe han kunne huske
han antog som meddelt kun en ældre dame til af bestyre huset for sig forresten var han ene
ene og dog ikke ene thi doktor hansens bolig blev snart midtpunktet for en mængde mennesker der søgte lægehjælp hos ham
det var patienter af en ejendommelig art
kun sjælden så man en velhavende eller rig blandt dem det var lulter fattige lulter proletarer ikke alene fra kristianshavn men også fra hele byen
og de kunne trøstig konsulere doktor hansen thi han forlangte aldrig penge af dem for sin hjælp han ydede
ikke nok hermed han hjalp ikke alene sine patienter gratis men når det var nødvendigt gav han dem også penge til indkøb af medicin bandager osv osv osv
doktor hansen fik derfor snart et ry på sig som en søgt læge og tillige som en ualmindelig duelig læge
han udførte næsten mirakuløse kure og han bragte hjælp der hvor andre læger vare standsede i håbløshed
men alligevel var hans patienter så godt som lulter fattige de formuende og velhavende kunne til trods for deres legemlige skavanker jo ikke være bekendt at gå til denne læge der kun kurerede fattige og desuden han kunne jo umulig være dygtig thi han var jo kun fattigdoktor
doktor hansen brød sig imidlertid ikke om dette
hvilket hensyn fog han vel til sine patienters sociale stilling når han blot kunne kurere dem
den unge doktor havde som omtalt i kort tid erhvervet sig ry som læge
dien han havde samtidig erhvervet sig et andet og næsten smukkere navn et navn der karakteriserede ham so in menneske
pi har allerede hørtmor sørensen nævne dettedet stolte smukke navn de fattiges ven
øg i sandhed han var i virkelighed i råd og gærning de fattiges ven
han var ikke alene sine fattige patienters læge næn tillige deres ven ligesom broder og fader
kår den fri konsulation i hans hjem var forbi anvendte han sin tid til at se til sine patienter omkring i byen
det var da ikke alene lægehjælp som doktor hansen bragte deur han stod dem bi med råd og dåd han var for dem som en deltagende ven et medlem af familien der er indviet i alle dens sorger og glæder
når doktor hansen viste sig i de usle elendige boliger der udgjorde hans patienters hjem da var det om om en mild venlig solstråle pludselig skinnede ind i dem
han bragte deltagelse trøst og opmuntring med sig han havde et venligt hjerteligt ord til enhver han var forældrenes ven og rådgiver de unge menneskers fortrolige og børnenes ældre broder
og hvor dette ikke slog til hvor der hørte andre mere materielle midler til for at sprede sorgens og nødens skyer der var han også redebon der stod hans pung bestandig åben
men ligeså mild og overbærende som doktor hansen bestandig var lige overfor den virkelige og værdige fattigdom lige så streng retfærdig streng kunne han være på de steder hvor man søgte at slå mønt af fattigdommen at udbytte nøden og elendigheden
han var imidlertid aldrig streng uden grund og så snart han så endog kun de svageste tegn til fortrydelse den svageste stræben efter forbedring var han atter den tidligere hjælpsomme overbærende og gode doktor hansen
og dette bar frugter i mere end en henseende

hvad skal det dog tll helene

nuvel hvad mener du

ja jeg har jo allerede talt til dig et par gange om det

helene rystede hurtigt på hovedet

lad os ikke tale mere om det holger

jo det er netop det vi ville tale om

når du ville som jeg når du ville være min kæreste hvor godt kunne du så ikke få det

han så spørgende på pigen

hun rystede flere gange afværgende med hovedet

ja du ryster nok på hovedet helene men det er fordi du ingen forstand har på det

jeg tjener mange penge

mange flere end jeg selv kan bruge du ser at jeg altid er påklædt som den fineste herre

han standsede et lille øjeblik og så beundrende ned ad sin egen person

derpå forsatte han ja jeg kunne gerne leve som en greve om jeg havde lyst til det for jeg kan tjene lige så vrange penge som jeg selv vil

som maskinarbejder

maskinarbejder

gentog han i en tone der næsten lød lidt hånligt

nej man har gudskelov evner og talenter jour sætter en i stand til at tjene penge på andre måder

han dæmpede uvilkårlig stemmen ved det sidste ord og lod sit blik medens et sky og skulende udtryk viste sig i det løbe spejdende rundt til alle sider som om han var bange for at andre end pigen skulle have hørt hans ord

der var ingen at bemærke og han vedblev derfor som fagt jeg kan tjene penge som snavs helene

og når du ville være min kæreste så skal du se hvor godt du kunne få det

du skulle tomme til at gå klædt som en prinsesse du behøvede ingenting at bestille du skulle ikke niere være nødt til at tjene hos den gamle gnavne

knark af skibskaptajn og tage imod hans luner og indfald

eller og du skulle endelig ikke mere komme til at høre onde ord af den gaulle deroppe fordi du ingen penge havde at bringe hende

hvad siger du så hertil helene

han søgte at gribe hendes hånd men ved en hurtig bevægelse undgik hun ham

nej svarede hun idet hun rystede på hovedet jeg har jo et par gange tidligere sagt dem holger at det bliver der intet af

det er fordi du er tosset helene sordi du ikke ved hvad du selv siger

de sidste ord fremførte han i en hård og vredagtig tone

spar deres ord holger thi de nytte dog ikke meget

jeg holder af dem som en veninde eller en søster men deres kæreste nej

hun rystede bestemt på sit hovede

holger så først vred på hepde men efter et øjebliks forløb svarede han i en mildere tone og dog var der en tid da vi to kaldte hinanden for kærester

har du glemt det helene

hun så sørgmodig frem for sig

nej jeg har ikke glemt det men det var dengang da vi vare børn

jamen hvorfor kan det ikke være således også nu

fordi tiden der forandrer alt andet også forandrer vore følelser og tilbøjeligheder

holgers ansigt blev igen noget overtrukkent

ja således taler du nu helene fordi du ikke har bedre forstand næn vent blot du skifter nok mening om dette punkt

aldrig holger

aldrig

det siger du nok men se blot til du skal blive min kæreste

han lagde effertryk på ordet skal

den unge pige syntes at overhøre det

derpå bød han hende farvel og de to barndomsvenner skiltes

han gik tilbage op ad trapperne hun ud ad porten og hen ad gaden hvorhen

ja hun vidste det næsten ikke selv hun havde denne eftermiddag og aftenen fri fra sin kondition

glad var hun ilet tilbage til hjemmet som hun til trods for dets mangler dog bestandig længtes så meget efter

nu var hjemmets dør lukket for hende hun var jaget ud af det og hvor skulle hun nu gå hen

skulle hun vende tilbage til sin kondition se på sin sure gamle herres mørke ansigt eller sætte sig op på sit ensomme kammer for at græde sin sorg ud

nej det vil hun ikke thi det kunne hun jo gøre hver dag så ville hun hellere blande sig med og søge at tabe sig imellem de mange glade mennesker der bevægede sig på gaderne og som vare alt for optagne af deres egne sager til at lægge mærke til hende og hendes sorg

hun vedblev derfor at gå fremad på må og få

h hi hjemmets dør havde for bestandig lukket sig for helene

broen mellem hende og hendes fortid var så at sige kastet af bag hende

hun var forjaget forstødt af dem hun helst ville elske jaget ud i livet med dets skjulte fristelser og farer

så mangen en ung pige er under lignende forhold bukket under

falden for aldrig nære at rejfe sig

vil helene klare skærene vil hun bevare sin renhed og uskyld vil hun uden at lide skibbrud gå gennem livets brænding

vi vil få det at se i det følgende

u vi

doktor kort hansen

vi har allerede fortalt at doktor karl hansen boede i et af de første steder i torvegade

han var nogle og tredive år gammel men endnu ugift

ikke desto rnindre beboede han en stor lejlighed og en halvgammel dame bestyrede huset for ham

doktor karl hansen var eneste barn af en af københavns rigeste forretningsmænd

et årstid eller to efter at sønnen havde taget sin eksamen døde faderen

karl hansen blev derved eneste arving til en formue der ansloges ikke i tusinder men i hundredetusinder

han behøvede altså ikke at praktisere thi han kunne jo leve det foruden

ikke destomindre praktiserede han som om han ikke ejede en skilling foruden det han fortjente ved sin lægevirksomhed

men der var noget ejendommeligt ved denne virksomhed

det var langt fra at den indbragte den unge doktor penge

tværtimod han satte penge til ved den

han vedblev at beboe den lejlighed i torvegade der havde været hans hjem så længe han kunne huske

han antog som meddelt kun en ældre dame til af bestyre huset for sig forresten var han ene

ene og dog ikke ene thi doktor hansens bolig blev snart midtpunktet for en mængde mennesker der søgte lægehjælp hos ham

det var patienter af en ejendommelig art

kun sjælden så man en velhavende eller rig blandt dem det var lulter fattige lulter proletarer ikke alene fra kristianshavn men også fra hele byen

og de kunne trøstig konsulere doktor hansen thi han forlangte aldrig penge af dem for sin hjælp han ydede

ikke nok hermed han hjalp ikke alene sine patienter gratis men når det var nødvendigt gav han dem også penge til indkøb af medicin bandager osv osv osv

doktor hansen fik derfor snart et ry på sig som en søgt læge og tillige som en ualmindelig duelig læge

han udførte næsten mirakuløse kure og han bragte hjælp der hvor andre læger vare standsede i håbløshed

men alligevel var hans patienter så godt som lulter fattige de formuende og velhavende kunne til trods for deres legemlige skavanker jo ikke være bekendt at gå til denne læge der kun kurerede fattige og desuden han kunne jo umulig være dygtig thi han var jo kun fattigdoktor

doktor hansen brød sig imidlertid ikke om dette

hvilket hensyn fog han vel til sine patienters sociale stilling når han blot kunne kurere dem

den unge doktor havde som omtalt i kort tid erhvervet sig ry som læge

dien han havde samtidig erhvervet sig et andet og næsten smukkere navn et navn der karakteriserede ham so in menneske

pi har allerede hørtmor sørensen nævne dettedet stolte smukke navn de fattiges ven

øg i sandhed han var i virkelighed i råd og gærning de fattiges ven

han var ikke alene sine fattige patienters læge næn tillige deres ven ligesom broder og fader

kår den fri konsulation i hans hjem var forbi anvendte han sin tid til at se til sine patienter omkring i byen

det var da ikke alene lægehjælp som doktor hansen bragte deur han stod dem bi med råd og dåd han var for dem som en deltagende ven et medlem af familien der er indviet i alle dens sorger og glæder

når doktor hansen viste sig i de usle elendige boliger der udgjorde hans patienters hjem da var det om om en mild venlig solstråle pludselig skinnede ind i dem

han bragte deltagelse trøst og opmuntring med sig han havde et venligt hjerteligt ord til enhver han var forældrenes ven og rådgiver de unge menneskers fortrolige og børnenes ældre broder

og hvor dette ikke slog til hvor der hørte andre mere materielle midler til for at sprede sorgens og nødens skyer der var han også redebon der stod hans pung bestandig åben

men ligeså mild og overbærende som doktor hansen bestandig var lige overfor den virkelige og værdige fattigdom lige så streng retfærdig streng kunne han være på de steder hvor man søgte at slå mønt af fattigdommen at udbytte nøden og elendigheden

han var imidlertid aldrig streng uden grund og så snart han så endog kun de svageste tegn til fortrydelse den svageste stræben efter forbedring var han atter den tidligere hjælpsomme overbærende og gode doktor hansen

og dette bar frugter i mere end en henseende