yemen2016/memo · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
doktor kan man fortænke en i at uran sommetider s r for dybt i flasken når man har en datter der kun gør sine forældre skam og sorg
doktoren rystede sørgmodig på hovedet og forlod derpå tagkammeret
iii
et skarn mod sine forældre næppe havde døren lukket sig efter doktor hansen førmor sørensen med sin store hånd grådig greb sølvpengene som han havde ladet blive liggende på bordet
ole gjorde en bevægelse som om han også kunne have lyst til at være med men hans bedre halvdel kom ham i forkøbet og han indskrænkede sig derfor til arrigt at bande for fanden lovise pengene er s gu mine for det er dog mig der er mand i huset
mo er sørensen lod kronestykkerne indtage brændevinsflaskens plads den sidste førte hun til munden og tog en forsvarlig slurk
javist sagde hun idet hun selvbehageligt smaskede med læberne javist er du mand i huset men pengene er mine for jeg har ærligt og reelt tjent dem medens du stod som et andet får
ole syntes at erkende bebrejdelsens rigtighed thi han sænkede tavs sit hovede
det lod til atmor sørensen følte sig rørt over hans anger thi hun strakte brændevinsflasken ud mod ham og sagde der ole der er en god slurk i flasken tag den
han lod sig ikke bede to gange og tømte den sidste slurk der tiltrods for hans ægtefælles ord just ikke var så overdreven god hvad kvantiteten angik
adam syntes formodentlig at han også burde være med ved den almindelige konsumeren af flydende varer thi han rejste sig over ende på sin stråsæk og mindede de tilstedeværende om sir
tilværelse ved at sige mor sørensen det var badevandet som doktoren skrev op
konen drejede halvt sit blussende ansigt om mod ham og snærrede hold mund unge
har du ikke allerede badevand på hovedet
rigtigt koldt vand der som doktoren selv siger er det mesf styrkende og det mesf uundværlige for os mennesker
adanl satte en resigneret mine op og begyndte at lege med sin sprældemand
imidlertid lagde ole flasken fra sig tørrede sig med sin snavsede hånd om munden og sagde hør ved du hvad louise du skulle dog ellers ikke sådan bagtale helene for doktoren for han synes at have en klat tilovers for pigebarnet
mo er sørensen satte begge sine hænder i siden og svarede i en arrig tone nåda er det så galt skal du nu gøre dine bemærkninger om det
har jeg måske ikke ret i hvad jeg siger om hende
ole gav intet svar men fløjtede på en måde som om han derved ville antyde at han ikke ganske delte hendes anskuelse
ja fløjt du bare vedblev konen men jeg skal alligevel stå ved hvert ord jeg har sagt om pigebarnet
er hun ikke et skarn mod sine forældre
ole vedblev at fløjte uden at give noget svar
gør hun os andet end sorg hvad
han fløjtede bestandig
men da hun syntes at vente på et svar af ham sagde han endelig langsomt jeg synes dog lovise
å du synes en god støvle
er det måske ikke helenes skyld at vi har det som vi har det at vi må leve i fattigdom og usselhed at vi hver dag er nærved at sulte ihjel

de sidste beskyldninger syntes dog at være ole for stærke
han slog med sin knyttede hånd i bordet og afbrød mo er sørensen ved at sige for fanden lovise nu tager du munden for fuld
er det måske helenes skyld at du drikker dig fuld hver dag og jeg ikke bestiller noget
det lod til at disse ord tog på mandens kræfter han sank sammen efter dem og hans ansigt fik sit tidligere sløve matte udtryk
mo er sørensen så først overrasket som om hun ikke ville tro sine egne øren på sin mand
derpå fortrak hun hånligt sine mundviger og sagde du taler som du har forstand til dit drog kunne helene måske ikke med sit ydre så godt som hun ser ud tjene penge som smør
ole kløede sig i hovedet uden at svare
mo er sørensen vedblev imidlertid
var du ikke selv tilstede i går da den sine grosserer var her og tilbød os guld og grønne skove når tøsen ville være en smule føjelig mod ham
og løber han løjtenanten og grevesønnen ikke hver dag omkring her i nabolaget og snuser efter hende
ole syntes at ville svare men han betænkte sig og kløede sig kun stærkere i hovedet
mo er sørensen vedblev da idet hun talte sig selv mere arrig når tøsen altså har det ene glimrende tilbud efter det andet som hun skaber sig og ikke vil modtage når hun i stedet for at leve som en fin dame i herlighed og glæde tjener som simpel tjenestepige er hun da ikke et skarn mod sine forældre thi er det ikke os der må undgælde for det os der for hendes tossede luners skyld må vedblive at leve i daglig fattigdom og usselhed
ole forholdt sig bestandig tavs
måske gik det ham som det plejede at gå at han til sidst lod sig overbevise af sin bedre halvdels ordstrøm eller måske tav han kun for den kære husfreds skyld
med et hævede han sit ludende hovede i vejret og hans sløve ansigt fik et lyttende udtryk
som nian taler om fanden er han nærmest sagde han der kommer nogen opad trappen og fager jeg be meget fejl er det tøsen
i virkeligheden hørtes der i dette øjeblik lyden af lette trin udenfor på trappegangen
døren blev åbnet og en ung pige trådte raskt ind
hun var som det havde været tilfælde med doktor hansen en velgørende fremtoning under tagkammerets uhyggelige omgivelser
det var en frisk ung pige med smukke regelmæssige ansigtstræk sunde fyldige kinder livlige blå øjne og et rigt mørkeblondt hår
hun var rank og velvoksen og den tækkelige propre dragt sad net omkring hendes smukke figur
hun så i det højeste ud til at være en eller toogtyve år gammel
med et venligt nik trådte hun ind i stuen
godaften fader og godaften moder hvorledes har i det
spurgte hun med en smuk velklingende stemme
uden at vente på svaret gik hun derpå rask hen til adam der ved synet af hende havde rejst sig overrende og triumferende lod sin sprællemand gøre nogle lystige bevægelser i luften
hvorledes har vi det lille adam
spurgte hun kærlig idet hun så på hans ombundne hovede
er der nu igen falden slag af til dig stakkel
mo er sørensen tog ordet og svarede i en ironist tone å ja beklag ham det skind han har det ikke godt
han går blot her og river mig kakkelovnen omkuld og spolerer sin egen forstandskisle den unge
den unge pige svarede i tvivlende tone spar dine ord moder jeg er dog for godt kendt til at jeg skulle tro på dine historier
det trak påmor sørensens ansigt op til et uvejr men hun beherskede sig dog i tide og spurgte med en brat overgang har du nogle penge tøs
hvorfor spørger du om det moder har du måske ingen
jeg
jeg har såmænd ikke set spor af penge i de sidste tre dage og
hun blev afbrudt af adam der drillende halvt barnligt vovede at bemærke jamen de penge mor sørensen som dok
videre kom han ikke et spark afmor sørensens store fod belønnede hans bemærkning og fik ham til i en fart at forsvinde under det lasede tæppe
uden at lade som noget fortsattemor sørensen imidlertid og brød har hverken jeg ellerfar eller ungen smagt i dag
det er vel altså ikke så underligt at jeg spørger dig om du har penge
pigen rystede på hovedet
penge gentog hun i en blid tone det ved du nok moder at jeg aldrig bringer dig thi de bliver kun misbrugt men

hun blev afbrudt afmor sørensen der med blussende ansigt og en skingrende stemme råbte du har ingen penge din slemme tøs
hvad fanden vil du så herhjemme
dette alt andet end kærlige spørgsmål bragte ikke den unge pige ud ai fatningen
hun var måske for vant til udbrud af den art til at de mere fluide afficere hende
hun slog sit shawl til siden og lagde en pakke som hun hidtil havde holdt under det på bordet
jeg har ingen penge svarede hun i sin tidligere blide tone men derfor har jeg alligevel tænkt på eder

her er brød et stykke ost og en smule smør som jeg undervejs købte til eder
hun åbnede pakken og de nævnte fødemidler kom tilsyne
de tre ord brød ost og smør syntes at have en magisk klang på tagkammeret
adams ombundne hoveds dukkede igen frem fra det lasede tæppe og ole gjorde et par raske skridt henimod bordet
selvmor sørensens blussende ansigt fik et formildet udtryk
hun blinkede hemmeligt til ole trådte tæt hen til ham og stak ham den tomme brændevinsflaske og et af doktorens kronestykker i hånden
der hviskedee hun som om hun ikke ville lade pigen høre det stik ned og få peter fyldt
ole lod sig ikke dette sige to gange men forsvandt hurtigt ud as døren
adam havde imidlertid sat sig overrende og udstødte nu nogle klagende udbrud
denne gang var det ikke hovedet men maven der aflokkede ham dem
å mor sørensen klagede han i en ynkelig tone jeg er så sulten
så sulten
den unge pige tog en kniv og smurte ham nogle stykker mad soni hun venlig lagde ned til ham
den ravneunge mumledemor sørensen imidlertid han er da heller aldrig til at få fyldt han æder bogstavelig talt folk ud af huset
pigen så ned på adams blege afmagrede ansigt der just ikke indeholdt nogen bekræftelse afmor sørensens sidste bemærkning
døren blev imidlertid åbnet og ose trådte ind med peter halvt skjult i sin hånd
mo er sørensens næse syntes at blive purpurrød af lutter glæde og hendes grå øjne syntes at svømme i et hav af forventninger om den kommende nydelse
hun strakte hånden ud og modtog peter med et varmt tryk idet hun samtidig halv henvendt til pigen sagde i en ynkelig tone herregud ja det er tungt at være fattig
om det så er den tår dyppelse man skal have til maden så må man tage den på kredit
og nu vil jensen dernede i kælderen vel snart ikke skrive mere vel ole
hun blinkede over til sin mand

doktor kan man fortænke en i at uran sommetider s r for dybt i flasken når man har en datter der kun gør sine forældre skam og sorg

doktoren rystede sørgmodig på hovedet og forlod derpå tagkammeret

iii

et skarn mod sine forældre næppe havde døren lukket sig efter doktor hansen førmor sørensen med sin store hånd grådig greb sølvpengene som han havde ladet blive liggende på bordet

ole gjorde en bevægelse som om han også kunne have lyst til at være med men hans bedre halvdel kom ham i forkøbet og han indskrænkede sig derfor til arrigt at bande for fanden lovise pengene er s gu mine for det er dog mig der er mand i huset

mo er sørensen lod kronestykkerne indtage brændevinsflaskens plads den sidste førte hun til munden og tog en forsvarlig slurk

javist sagde hun idet hun selvbehageligt smaskede med læberne javist er du mand i huset men pengene er mine for jeg har ærligt og reelt tjent dem medens du stod som et andet får

ole syntes at erkende bebrejdelsens rigtighed thi han sænkede tavs sit hovede

det lod til atmor sørensen følte sig rørt over hans anger thi hun strakte brændevinsflasken ud mod ham og sagde der ole der er en god slurk i flasken tag den

han lod sig ikke bede to gange og tømte den sidste slurk der tiltrods for hans ægtefælles ord just ikke var så overdreven god hvad kvantiteten angik

adam syntes formodentlig at han også burde være med ved den almindelige konsumeren af flydende varer thi han rejste sig over ende på sin stråsæk og mindede de tilstedeværende om sir

tilværelse ved at sige mor sørensen det var badevandet som doktoren skrev op

konen drejede halvt sit blussende ansigt om mod ham og snærrede hold mund unge

har du ikke allerede badevand på hovedet

rigtigt koldt vand der som doktoren selv siger er det mesf styrkende og det mesf uundværlige for os mennesker

adanl satte en resigneret mine op og begyndte at lege med sin sprældemand

imidlertid lagde ole flasken fra sig tørrede sig med sin snavsede hånd om munden og sagde hør ved du hvad louise du skulle dog ellers ikke sådan bagtale helene for doktoren for han synes at have en klat tilovers for pigebarnet

mo er sørensen satte begge sine hænder i siden og svarede i en arrig tone nåda er det så galt skal du nu gøre dine bemærkninger om det

har jeg måske ikke ret i hvad jeg siger om hende

ole gav intet svar men fløjtede på en måde som om han derved ville antyde at han ikke ganske delte hendes anskuelse

ja fløjt du bare vedblev konen men jeg skal alligevel stå ved hvert ord jeg har sagt om pigebarnet

er hun ikke et skarn mod sine forældre

ole vedblev at fløjte uden at give noget svar

gør hun os andet end sorg hvad

han fløjtede bestandig

men da hun syntes at vente på et svar af ham sagde han endelig langsomt jeg synes dog lovise

å du synes en god støvle

er det måske ikke helenes skyld at vi har det som vi har det at vi må leve i fattigdom og usselhed at vi hver dag er nærved at sulte ihjel

de sidste beskyldninger syntes dog at være ole for stærke

han slog med sin knyttede hånd i bordet og afbrød mo er sørensen ved at sige for fanden lovise nu tager du munden for fuld

er det måske helenes skyld at du drikker dig fuld hver dag og jeg ikke bestiller noget

det lod til at disse ord tog på mandens kræfter han sank sammen efter dem og hans ansigt fik sit tidligere sløve matte udtryk

mo er sørensen så først overrasket som om hun ikke ville tro sine egne øren på sin mand

derpå fortrak hun hånligt sine mundviger og sagde du taler som du har forstand til dit drog kunne helene måske ikke med sit ydre så godt som hun ser ud tjene penge som smør

ole kløede sig i hovedet uden at svare

mo er sørensen vedblev imidlertid

var du ikke selv tilstede i går da den sine grosserer var her og tilbød os guld og grønne skove når tøsen ville være en smule føjelig mod ham

og løber han løjtenanten og grevesønnen ikke hver dag omkring her i nabolaget og snuser efter hende

ole syntes at ville svare men han betænkte sig og kløede sig kun stærkere i hovedet

mo er sørensen vedblev da idet hun talte sig selv mere arrig når tøsen altså har det ene glimrende tilbud efter det andet som hun skaber sig og ikke vil modtage når hun i stedet for at leve som en fin dame i herlighed og glæde tjener som simpel tjenestepige er hun da ikke et skarn mod sine forældre thi er det ikke os der må undgælde for det os der for hendes tossede luners skyld må vedblive at leve i daglig fattigdom og usselhed

ole forholdt sig bestandig tavs

måske gik det ham som det plejede at gå at han til sidst lod sig overbevise af sin bedre halvdels ordstrøm eller måske tav han kun for den kære husfreds skyld

med et hævede han sit ludende hovede i vejret og hans sløve ansigt fik et lyttende udtryk

som nian taler om fanden er han nærmest sagde han der kommer nogen opad trappen og fager jeg be meget fejl er det tøsen

i virkeligheden hørtes der i dette øjeblik lyden af lette trin udenfor på trappegangen

døren blev åbnet og en ung pige trådte raskt ind

hun var som det havde været tilfælde med doktor hansen en velgørende fremtoning under tagkammerets uhyggelige omgivelser

det var en frisk ung pige med smukke regelmæssige ansigtstræk sunde fyldige kinder livlige blå øjne og et rigt mørkeblondt hår

hun var rank og velvoksen og den tækkelige propre dragt sad net omkring hendes smukke figur

hun så i det højeste ud til at være en eller toogtyve år gammel

med et venligt nik trådte hun ind i stuen

godaften fader og godaften moder hvorledes har i det

spurgte hun med en smuk velklingende stemme

uden at vente på svaret gik hun derpå rask hen til adam der ved synet af hende havde rejst sig overrende og triumferende lod sin sprællemand gøre nogle lystige bevægelser i luften

hvorledes har vi det lille adam

spurgte hun kærlig idet hun så på hans ombundne hovede

er der nu igen falden slag af til dig stakkel

mo er sørensen tog ordet og svarede i en ironist tone å ja beklag ham det skind han har det ikke godt

han går blot her og river mig kakkelovnen omkuld og spolerer sin egen forstandskisle den unge

den unge pige svarede i tvivlende tone spar dine ord moder jeg er dog for godt kendt til at jeg skulle tro på dine historier

det trak påmor sørensens ansigt op til et uvejr men hun beherskede sig dog i tide og spurgte med en brat overgang har du nogle penge tøs

hvorfor spørger du om det moder har du måske ingen

jeg

jeg har såmænd ikke set spor af penge i de sidste tre dage og

hun blev afbrudt af adam der drillende halvt barnligt vovede at bemærke jamen de penge mor sørensen som dok

videre kom han ikke et spark afmor sørensens store fod belønnede hans bemærkning og fik ham til i en fart at forsvinde under det lasede tæppe

uden at lade som noget fortsattemor sørensen imidlertid og brød har hverken jeg ellerfar eller ungen smagt i dag

det er vel altså ikke så underligt at jeg spørger dig om du har penge

pigen rystede på hovedet

penge gentog hun i en blid tone det ved du nok moder at jeg aldrig bringer dig thi de bliver kun misbrugt men

hun blev afbrudt afmor sørensen der med blussende ansigt og en skingrende stemme råbte du har ingen penge din slemme tøs

hvad fanden vil du så herhjemme

dette alt andet end kærlige spørgsmål bragte ikke den unge pige ud ai fatningen

hun var måske for vant til udbrud af den art til at de mere fluide afficere hende

hun slog sit shawl til siden og lagde en pakke som hun hidtil havde holdt under det på bordet

jeg har ingen penge svarede hun i sin tidligere blide tone men derfor har jeg alligevel tænkt på eder

her er brød et stykke ost og en smule smør som jeg undervejs købte til eder

hun åbnede pakken og de nævnte fødemidler kom tilsyne

de tre ord brød ost og smør syntes at have en magisk klang på tagkammeret

adams ombundne hoveds dukkede igen frem fra det lasede tæppe og ole gjorde et par raske skridt henimod bordet

selvmor sørensens blussende ansigt fik et formildet udtryk

hun blinkede hemmeligt til ole trådte tæt hen til ham og stak ham den tomme brændevinsflaske og et af doktorens kronestykker i hånden

der hviskedee hun som om hun ikke ville lade pigen høre det stik ned og få peter fyldt

ole lod sig ikke dette sige to gange men forsvandt hurtigt ud as døren

adam havde imidlertid sat sig overrende og udstødte nu nogle klagende udbrud

denne gang var det ikke hovedet men maven der aflokkede ham dem

å mor sørensen klagede han i en ynkelig tone jeg er så sulten

så sulten

den unge pige tog en kniv og smurte ham nogle stykker mad soni hun venlig lagde ned til ham

den ravneunge mumledemor sørensen imidlertid han er da heller aldrig til at få fyldt han æder bogstavelig talt folk ud af huset

pigen så ned på adams blege afmagrede ansigt der just ikke indeholdt nogen bekræftelse afmor sørensens sidste bemærkning

døren blev imidlertid åbnet og ose trådte ind med peter halvt skjult i sin hånd

mo er sørensens næse syntes at blive purpurrød af lutter glæde og hendes grå øjne syntes at svømme i et hav af forventninger om den kommende nydelse

hun strakte hånden ud og modtog peter med et varmt tryk idet hun samtidig halv henvendt til pigen sagde i en ynkelig tone herregud ja det er tungt at være fattig

om det så er den tår dyppelse man skal have til maden så må man tage den på kredit

og nu vil jensen dernede i kælderen vel snart ikke skrive mere vel ole

hun blinkede over til sin mand