yemen2016/memo · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 5.05k
du drikker hver en skilling op som du fortjener og lader mig og barnet sidde herhjemme for lud og koldt vand
jesus sikken et drog af en aland man dog må trækkes med
mo er sørensen løftede efter disse ord sine små svømmende øjne op mod det sorte tilrøgede loft og som for at trøste sig over sin sørgelige tilværelse trak hun brændevinsflasken op og satte den for mnnden
alanden skelede misundeligt til flasken derpå faldt hans blik på drengen der med øjnene over sit lasede tæppe afvekslende havde set på de talende og fulgt enhver af deres bevægelser
nåda ndbrød ole idet han så på tørklædet omkring drengens hovede har du igen molesteret adam
mo er sørensens ansigt blev ved disse ord ildrød
og hendes små øjne gnistrede næsten
hun førte flasken så hurtig ned fra mnnden at der spildtes nogle af de kostbare dråber
molesteret ungen gentog hun
må jeg være fri for den snak ole
det er ham selv der er falden over mod kakkelovnen og har slået hovedet i stykker ikke sandt adam
hun lod væ disse ordssine svømmende øjne truende hvile på ørengen
han krympede sig sammen under tæppet og syntes et øjeblik uvis om han skulle svare ja eller nej
atenmor sørensens blik øvede sin virkning på ham
han løftede det ombundne hovede frem fratæppet og mumlede jo mor sørensen
nå der hører du det jo selv dit drog bemærkede konen henvendt til manden
og det vil jeg sige dig engang for alle ole lad mig være fri for dit vrøvl om at jeg molesterer ørengen for ellers river jeg tungen ud af halsen på dig
mo er sørensen så i dette øjeblik så ophidset ud at hendes ægtefælle forskrækket kneb munden sammen som om han var bange for at hun straks skulle iværksætte sin trudsel mod det nævnteuundværlige organ
nå nå mutter sagde han forsonende lad det nu være godt igen jeg mente det ikke så alvorligt
mo er sørensen førte atter brændevinsflasken fil munden
da hun tog den ned viste der sig et par tårer
brændevinstårer
i hendes øjenkroge og i en klagende tone sukkede hun og det har man fil tak for al den omhu og kærlighed man viser ungen at man bliver beskyldt for at molestere ham
vorherre skal vide at hans egenmor ikke kan være mere øm over ham end jeg er
hun førte sin rest af et forklæde op fil øjnene og gjorde disses omgivelser endnu mere sorte ved at gnide dem med den
ole sørensen kastede et blik hen fil drengen der nu lå med lukkede øjne
derpå svarede han i en dæmpet tone fanden stå også i det at vi skulle tage den unge fil os for de lumpne fem hundrede rigsdaler

det var da dit påfund lovise
mo er sørensen satte sit røde ophidsede ansigt tæt hen fil hans
han trådte et skridt tilbage
måske af skræk for ansigtet måske også for at unddrage sig den dunst af brændevin der udgik fra hende
begge vare så optagne af hinanden at de ikke lagde mærke til at drengen stjålent åbnede sine øjenlåg og med sit livlige kloge blik fulgte dem
mit påfund gentogmor sørensen som svar på sin ægtefælles sidste ord mon vi ikke trængte til pengene da vi fik dem
og er det min skyld at vi ingen nytte har fået af dem
hvem er det der har drukket dem op
hvem er det der drikker hver en hvid op som han tjener
hun så på hain med et blik der tydeligere end ord sagde det er dig og ingen anden
ole sørensen syntes at være af en anden mening men han så tillige at hendes ophidsede stemning ingen modsigelse tålte i dette øjeblik
han indskrænkede sig derfor til den tavse demonstration at laste et botegnende blik på hendes røde næse og dens omgivelser der just ikke vidnede om afholdenhed fra de våde varer
konen bragte atter sit ansigt i nær berøring med hans og vedblev i sin skarpe tone og hvis dumhed er det der er skyld i at vi ikke har fået mere end de lumpne femhundrede rigsdaler bragt ud af drengen
din dumhed ole
det var dig der den aften som du ved nok lod den gamle rige knark blive borte for dig uden at du fik så meget at vide som hans navn eller hans adresse
når du havde været son andre mænd var ørengen bleven en guldgrube for os
hnn standsede og vendte foragtende ryggen til sin ægtefælle
han bøjede hovedet med en tavs indrømmelse af sine synder
efter nogle få øjeblikkes forløb vendte mo r sørensen sig atter om mod ole
hun kastede først et hurtigt forskende blik hen til krogen hvor ørengen lå
han havde sine øjne tæt tillukkede og det så ud som om han sov
mo er sørensen nikkede som om hun var fornøjet med sine iagttagelser
idet hun fortsatte den tankerække der havde beskæftiget hende sagde hun i en dæmpet tone til manden og hvis skyld er det i det hele taget at vi sidder så usselt og elendigt i det som vi gør
din skyld alene ole
han forsøgte at give sit ansigt et krænket udtryk
ja din skyld ole
kommer du ikke hver dag på så mange steder hyorfra du let når du var som andre mænd kunne bringe noget med dig hjem
noget som vi enten selv kunne gøre brug af eller sælge og få penge for
ole rystede flere gange stærkt på hovedet og bandede samtidig en drøj ed imellem tænderne
hvor lidt skal jeg fortælle dig lovise sagde han dæmpet af brændt varp skyer ilden jeg vil ikke slere gange ind i portemiksen end jeg allerede har været der
men prøv det selv
du kommer da også omkring på mange steder
mo er sørensen hævede sine hænder mod himlen som om hun ville anråbe den om af forbarme sig over hendes mands dumhed
du algode sagde hun med hævet stemme hvor du dog er et fjog og et drog ole
kan jeg forlade huset er der ikke nok af gøre herhjemme og kan jeg vel vende ryggen til før ungen er i lag med af slå hovedet itu på sig selv
hun få ved disse ord hen til drengen der nu syntes af sove trygt
det lod ikke til af ole syntes om den vending samtalen havde taget
han greb derfor hendes sidste ord som en udvej til at lede den ind i et andet spor
for fanden sagde han hvad stader egentlig drengen i dag
har jeg ikke over ti gange sagt dig at han er falden jmod kakkelovnen og har slået hovedet i stykker
som for at bekræfte hendes ord slog drengen sine øjne op og udbrød i en klagende tone å mit hovede
an
hm sagde ole langsomt det lader til at være slemt
har du sendt bud efter ham
han lagde et stærkt eftertryk på det sidste ord
mo er sørensen trak på sin store mund
om jeg har sendt bud efter ham
ja naturligvis
kan du ikke begribe det dit drog
og
hun standsede pludselig og lagde hovedet lyttende på den ene side
på trapperne nede i huset hørtes der lyden af lette hurtige skridt
mo er sørensen hævede efter et øjebliks lytten atter rask hovedet og vedblev og tager jeg ikke meget fejl er det ham der nu kommer op ad trapprne
i
de fattiges ven
mo er sørensens sidste ord det er ham der kommer op ad trappen øvede en mærkelig indflydelse over de på tagkamret tilstedeværende personer
drengen hævede overkroppen op fra tæppet hans blege ansigt fik et glad udtryk og hans brune øjne spillede af liv og forventning
ole sørensen rettede sin sammenfaldne skikkelse op spyttede i den venstre hånd og begyndte med den at glatte sit uredte hår
mo er sørensen kastede et hurtigt blik hen over det kaos af uorden og smuds der herskede på tagkamret
hun syntes at komme til det resullat at der måtte mindst herkuliske kræfter og herkulidflid til for at rense den københavnske augiasstald hun beboede tthi med et skuldertræk vendte hun sig bort og begyndte foran en lille stump knækket spejlglas at soignere sin egen person
det vil sige hun gned sit smudsige forklæde rundt i ansigtet så at det blev endnu mere rødt end tidligere lod brudstykkerne af en gammel kam der var ligeså tandløs som hun selv løbe gennem sit hår og anvendte sluttelig indersiden af sine store hænder som børste på sin kjole
efter disse forberedende øvelser mentemor sørensen øjensynlig at hun var fuldstændig visibel
det var også på høje tid
de lette hurtige skridt staudsede udenfor døren og efter et øjebliks forløb som om den kommende på den mørke trappegang havde samlet efter den lød der en sagte banken
mo er sørensen besvarede som den kommanderende på tagkammeret denne banken med et lydeligt og indsmigrende værs god
døren blev åbnet og en mand trådte ind
det var en sjælden fremtoning under disse elendige og usle omgivelser
en fremtoning der i enhver henseende var velgørende for øjet
dette lå ikke alene i den indtrådtes påklædning der var nobel og smagfuld og dog med et tiltalende anstrøg af tarvelighed det lå nok så meget i hans person og væsen
han så ud til at være fire eller femogtredive år gammel var velvoksen og velproportioneret og ansigtet var smukt og sint omgivet af et yppigt krøllet brunt hår og et velplejet skæg øjnene var dybe blå og der lå et drømmende tankefuldt ligesom melankolsk udtryk i dem
det totalindtryk som han frembragte var at man stod lige overfor en karaktir der i enhver henseende var elskelig god og hjertelig
med et venligt nik og et venligt goddag trådte han ind på tagkammeret

du drikker hver en skilling op som du fortjener og lader mig og barnet sidde herhjemme for lud og koldt vand

jesus sikken et drog af en aland man dog må trækkes med

mo er sørensen løftede efter disse ord sine små svømmende øjne op mod det sorte tilrøgede loft og som for at trøste sig over sin sørgelige tilværelse trak hun brændevinsflasken op og satte den for mnnden

alanden skelede misundeligt til flasken derpå faldt hans blik på drengen der med øjnene over sit lasede tæppe afvekslende havde set på de talende og fulgt enhver af deres bevægelser

nåda ndbrød ole idet han så på tørklædet omkring drengens hovede har du igen molesteret adam

mo er sørensens ansigt blev ved disse ord ildrød

og hendes små øjne gnistrede næsten

hun førte flasken så hurtig ned fra mnnden at der spildtes nogle af de kostbare dråber

molesteret ungen gentog hun

må jeg være fri for den snak ole

det er ham selv der er falden over mod kakkelovnen og har slået hovedet i stykker ikke sandt adam

hun lod væ disse ordssine svømmende øjne truende hvile på ørengen

han krympede sig sammen under tæppet og syntes et øjeblik uvis om han skulle svare ja eller nej

atenmor sørensens blik øvede sin virkning på ham

han løftede det ombundne hovede frem fratæppet og mumlede jo mor sørensen

nå der hører du det jo selv dit drog bemærkede konen henvendt til manden

og det vil jeg sige dig engang for alle ole lad mig være fri for dit vrøvl om at jeg molesterer ørengen for ellers river jeg tungen ud af halsen på dig

mo er sørensen så i dette øjeblik så ophidset ud at hendes ægtefælle forskrækket kneb munden sammen som om han var bange for at hun straks skulle iværksætte sin trudsel mod det nævnteuundværlige organ

nå nå mutter sagde han forsonende lad det nu være godt igen jeg mente det ikke så alvorligt

mo er sørensen førte atter brændevinsflasken fil munden

da hun tog den ned viste der sig et par tårer

brændevinstårer

i hendes øjenkroge og i en klagende tone sukkede hun og det har man fil tak for al den omhu og kærlighed man viser ungen at man bliver beskyldt for at molestere ham

vorherre skal vide at hans egenmor ikke kan være mere øm over ham end jeg er

hun førte sin rest af et forklæde op fil øjnene og gjorde disses omgivelser endnu mere sorte ved at gnide dem med den

ole sørensen kastede et blik hen fil drengen der nu lå med lukkede øjne

derpå svarede han i en dæmpet tone fanden stå også i det at vi skulle tage den unge fil os for de lumpne fem hundrede rigsdaler

det var da dit påfund lovise

mo er sørensen satte sit røde ophidsede ansigt tæt hen fil hans

han trådte et skridt tilbage

måske af skræk for ansigtet måske også for at unddrage sig den dunst af brændevin der udgik fra hende

begge vare så optagne af hinanden at de ikke lagde mærke til at drengen stjålent åbnede sine øjenlåg og med sit livlige kloge blik fulgte dem

mit påfund gentogmor sørensen som svar på sin ægtefælles sidste ord mon vi ikke trængte til pengene da vi fik dem

og er det min skyld at vi ingen nytte har fået af dem

hvem er det der har drukket dem op

hvem er det der drikker hver en hvid op som han tjener

hun så på hain med et blik der tydeligere end ord sagde det er dig og ingen anden

ole sørensen syntes at være af en anden mening men han så tillige at hendes ophidsede stemning ingen modsigelse tålte i dette øjeblik

han indskrænkede sig derfor til den tavse demonstration at laste et botegnende blik på hendes røde næse og dens omgivelser der just ikke vidnede om afholdenhed fra de våde varer

konen bragte atter sit ansigt i nær berøring med hans og vedblev i sin skarpe tone og hvis dumhed er det der er skyld i at vi ikke har fået mere end de lumpne femhundrede rigsdaler bragt ud af drengen

din dumhed ole

det var dig der den aften som du ved nok lod den gamle rige knark blive borte for dig uden at du fik så meget at vide som hans navn eller hans adresse

når du havde været son andre mænd var ørengen bleven en guldgrube for os

hnn standsede og vendte foragtende ryggen til sin ægtefælle

han bøjede hovedet med en tavs indrømmelse af sine synder

efter nogle få øjeblikkes forløb vendte mo r sørensen sig atter om mod ole

hun kastede først et hurtigt forskende blik hen til krogen hvor ørengen lå

han havde sine øjne tæt tillukkede og det så ud som om han sov

mo er sørensen nikkede som om hun var fornøjet med sine iagttagelser

idet hun fortsatte den tankerække der havde beskæftiget hende sagde hun i en dæmpet tone til manden og hvis skyld er det i det hele taget at vi sidder så usselt og elendigt i det som vi gør

din skyld alene ole

han forsøgte at give sit ansigt et krænket udtryk

ja din skyld ole

kommer du ikke hver dag på så mange steder hyorfra du let når du var som andre mænd kunne bringe noget med dig hjem

noget som vi enten selv kunne gøre brug af eller sælge og få penge for

ole rystede flere gange stærkt på hovedet og bandede samtidig en drøj ed imellem tænderne

hvor lidt skal jeg fortælle dig lovise sagde han dæmpet af brændt varp skyer ilden jeg vil ikke slere gange ind i portemiksen end jeg allerede har været der

men prøv det selv

du kommer da også omkring på mange steder

mo er sørensen hævede sine hænder mod himlen som om hun ville anråbe den om af forbarme sig over hendes mands dumhed

du algode sagde hun med hævet stemme hvor du dog er et fjog og et drog ole

kan jeg forlade huset er der ikke nok af gøre herhjemme og kan jeg vel vende ryggen til før ungen er i lag med af slå hovedet itu på sig selv

hun få ved disse ord hen til drengen der nu syntes af sove trygt

det lod ikke til af ole syntes om den vending samtalen havde taget

han greb derfor hendes sidste ord som en udvej til at lede den ind i et andet spor

for fanden sagde han hvad stader egentlig drengen i dag

har jeg ikke over ti gange sagt dig at han er falden jmod kakkelovnen og har slået hovedet i stykker

som for at bekræfte hendes ord slog drengen sine øjne op og udbrød i en klagende tone å mit hovede

an

hm sagde ole langsomt det lader til at være slemt

har du sendt bud efter ham

han lagde et stærkt eftertryk på det sidste ord

mo er sørensen trak på sin store mund

om jeg har sendt bud efter ham

ja naturligvis

kan du ikke begribe det dit drog

og

hun standsede pludselig og lagde hovedet lyttende på den ene side

på trapperne nede i huset hørtes der lyden af lette hurtige skridt

mo er sørensen hævede efter et øjebliks lytten atter rask hovedet og vedblev og tager jeg ikke meget fejl er det ham der nu kommer op ad trapprne

i

de fattiges ven

mo er sørensens sidste ord det er ham der kommer op ad trappen øvede en mærkelig indflydelse over de på tagkamret tilstedeværende personer

drengen hævede overkroppen op fra tæppet hans blege ansigt fik et glad udtryk og hans brune øjne spillede af liv og forventning

ole sørensen rettede sin sammenfaldne skikkelse op spyttede i den venstre hånd og begyndte med den at glatte sit uredte hår

mo er sørensen kastede et hurtigt blik hen over det kaos af uorden og smuds der herskede på tagkamret

hun syntes at komme til det resullat at der måtte mindst herkuliske kræfter og herkulidflid til for at rense den københavnske augiasstald hun beboede tthi med et skuldertræk vendte hun sig bort og begyndte foran en lille stump knækket spejlglas at soignere sin egen person

det vil sige hun gned sit smudsige forklæde rundt i ansigtet så at det blev endnu mere rødt end tidligere lod brudstykkerne af en gammel kam der var ligeså tandløs som hun selv løbe gennem sit hår og anvendte sluttelig indersiden af sine store hænder som børste på sin kjole

efter disse forberedende øvelser mentemor sørensen øjensynlig at hun var fuldstændig visibel

det var også på høje tid

de lette hurtige skridt staudsede udenfor døren og efter et øjebliks forløb som om den kommende på den mørke trappegang havde samlet efter den lød der en sagte banken

mo er sørensen besvarede som den kommanderende på tagkammeret denne banken med et lydeligt og indsmigrende værs god

døren blev åbnet og en mand trådte ind

det var en sjælden fremtoning under disse elendige og usle omgivelser

en fremtoning der i enhver henseende var velgørende for øjet

dette lå ikke alene i den indtrådtes påklædning der var nobel og smagfuld og dog med et tiltalende anstrøg af tarvelighed det lå nok så meget i hans person og væsen

han så ud til at være fire eller femogtredive år gammel var velvoksen og velproportioneret og ansigtet var smukt og sint omgivet af et yppigt krøllet brunt hår og et velplejet skæg øjnene var dybe blå og der lå et drømmende tankefuldt ligesom melankolsk udtryk i dem

det totalindtryk som han frembragte var at man stod lige overfor en karaktir der i enhver henseende var elskelig god og hjertelig

med et venligt nik og et venligt goddag trådte han ind på tagkammeret