MiMe-MeMo/Corpus-v1.1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 2.13k
Pigen har nylig været hernede med den besked fra
fruen , at jeg ikke måtte komme derop , da hun irængte
til ro .
— snak , bryd dig ikke om det . Gå du blot
med derop .
— nej , det gør jeg ikke . Jeg har engang tidligere
aflagt hende er besøg , uagtet hendes forbud , men
den modtagelse , feg mødte dengang , smertede mig så
meget , at jeg lovede mig selv aldrig oftere al betræde
hendes værelse uden med hendes gode villie .
— godt , Edmond , så går jeg alene derop ,
sagde den gamle og forlod stuen .
Han gik nu op på 2den sal og trådte rask ind
i værelset . En ung kvinde lå udstrakt på en sofa .
Hun var meget bleg . Da den gamle trådte ind
rejste hun sig op .
- er der dig , kære fader ? spurgte hun svagt .

— ja , mit barn ; hvorledes har du det ? spurgte
den gamle og kyssede hende .
— ak , jeg har det ikke godt , jeg er meget —
meget ulykkelig . Jeg har noget at fortælle dig om
Edmond .
— tal , mit barn , jeg er lutter øre , svarede
den gamle og tog plads i sofaen ved siden af
Juliane .
— seer du , kære fader , begyndte Juliane .
Edmond er ikke mere så kærlig og venlig imod mig ,
som han har været tidligere . Han spadserer aldrig
med mig , kysser mig næppe og er i det hele taget kold
og ligegyldig imod mig . Sidst da han kom hjem fra
sin rejse glædede jeg mig så meget til atter at gense
ham , men ak , det var ikke min kære Edmond , der
ankom , nej , kold og ligegyldig kom han hen til mig ,
— vel kyssede han mig og kælede for lille Julie , men
dog var han så underlig frastødende og kold imod mig
og barnet .
— hvad sagde han da . . . hvorledes bar han
sig ad ? spurgte Julianes fader hurtigt .
— jeg kan ikke forklare det , fader ; men han
var ikke så kærlig imod mig som tidligere . Hvad der
end mere styrker mig i denne tro er , at en person ,
som jeg kender meget nøje , flere gange har set ham
spadsere med en anden dame — ja han har endog
kysset den omtalte person og talt kærligt til hende .
Hun har også underrettet mig om , at han meget ofte
har skrevet breve til hende og . . .

— har du set brevene ?
— ja . . . jeg har læst dem .
— øg hvem er den kærlige sjæl , der underretter
dig om alt dette ? spurgte den gamle strengt .
— det er . . . det er . . . .
— nå , sig mig det !
— det er min kammerpige Lise .
— hvor længe har du haft hende i dit hus ?
— i to år , kære fader , svarede Juliane . Men
hvad hende angår , da . . .
— godt , jeg vil tale med Lise , afbrød den
gamle hende .
— du må ikke bebrejde hende noget , kære
fader , thi hun underrettede mig kun om dette fordi hun
er mig fro og hengiven .
— nå , men lad os ikke tale mere om hende .
Edmond længes efter at tale med dig inden han rejser .
Du ved at skibet sejler i aften . Altså : vil du
modtage ham ?
— jeg kan ikke .
— du må , mit barn , ellers er han island til
at gøre en ulykke på sig selv ; thi han elsker dig og
kan ikke leve uden dig . Han har med tårer i øjnene
fortalt mig det , og han ved ikke , hvorfor du er så
frastødende imod ham . Tror du ikke at eders ulykkelige
misforståelse er opstået af lutter bagtalelse og
ondskab ?
— nej , kære fader , Lise er en god pige ; dog ,

det er ikke alene hende der har underrettet mig derom ,
nej , knækbein har også fortalt mig det .
— hvem er knækbein ?
— det er fuldmægtigen på Svendsens fabrik .
Du kan vistnok erindre ham , kære fader , det er ham
den pæne mand , der så ofte kommer her i huset .
— nå , ja ham kender jeg jo godt ; men tror
du at man kan stole på ham ?
Juliane rødmede synligt ved dette spørgsmål ,
thi i hendes indre var den samme tanke ofte opslået ;
dog svarede hun fast :
— ja , jeg ved at han er til at stole på , det
viser jo hans oprigtighed mod mig ; thi du må vel
huske på at han er Edmonds gode ven og at han
udsætter sig for hans fjendskab ved at underrette mig
om Edmonds utroskab .
— det viser dog intet venskab , sagde den gamle
og så strengt på hende . Nej , vøgt dig for knækbein ,
thi det kan intet godt menneske være , der søger
at sætte splid imellem et lykkeligt ægtepar . Nu
går jeg ned til Edmond og siger ham at du længes
efter at tale oprigtigt med ham ; det er det bedste ,
mit barn ; tro du mig .

Pigen har nylig været hernede med den besked fra

fruen , at jeg ikke måtte komme derop , da hun irængte

til ro .

— snak , bryd dig ikke om det . Gå du blot

med derop .

— nej , det gør jeg ikke . Jeg har engang tidligere

aflagt hende er besøg , uagtet hendes forbud , men

den modtagelse , feg mødte dengang , smertede mig så

meget , at jeg lovede mig selv aldrig oftere al betræde

hendes værelse uden med hendes gode villie .

— godt , Edmond , så går jeg alene derop ,

sagde den gamle og forlod stuen .

Han gik nu op på 2den sal og trådte rask ind

i værelset . En ung kvinde lå udstrakt på en sofa .

Hun var meget bleg . Da den gamle trådte ind

rejste hun sig op .

- er der dig , kære fader ? spurgte hun svagt .

— ja , mit barn ; hvorledes har du det ? spurgte

den gamle og kyssede hende .

— ak , jeg har det ikke godt , jeg er meget —

meget ulykkelig . Jeg har noget at fortælle dig om

Edmond .

— tal , mit barn , jeg er lutter øre , svarede

den gamle og tog plads i sofaen ved siden af

Juliane .

— seer du , kære fader , begyndte Juliane .

Edmond er ikke mere så kærlig og venlig imod mig ,

som han har været tidligere . Han spadserer aldrig

med mig , kysser mig næppe og er i det hele taget kold

og ligegyldig imod mig . Sidst da han kom hjem fra

sin rejse glædede jeg mig så meget til atter at gense

ham , men ak , det var ikke min kære Edmond , der

ankom , nej , kold og ligegyldig kom han hen til mig ,

— vel kyssede han mig og kælede for lille Julie , men

dog var han så underlig frastødende og kold imod mig

og barnet .

— hvad sagde han da . . . hvorledes bar han

sig ad ? spurgte Julianes fader hurtigt .

— jeg kan ikke forklare det , fader ; men han

var ikke så kærlig imod mig som tidligere . Hvad der

end mere styrker mig i denne tro er , at en person ,

som jeg kender meget nøje , flere gange har set ham

spadsere med en anden dame — ja han har endog

kysset den omtalte person og talt kærligt til hende .

Hun har også underrettet mig om , at han meget ofte

har skrevet breve til hende og . . .

— har du set brevene ?

— ja . . . jeg har læst dem .

— øg hvem er den kærlige sjæl , der underretter

dig om alt dette ? spurgte den gamle strengt .

— det er . . . det er . . . .

— nå , sig mig det !

— det er min kammerpige Lise .

— hvor længe har du haft hende i dit hus ?

— i to år , kære fader , svarede Juliane . Men

hvad hende angår , da . . .

— godt , jeg vil tale med Lise , afbrød den

gamle hende .

— du må ikke bebrejde hende noget , kære

fader , thi hun underrettede mig kun om dette fordi hun

er mig fro og hengiven .

— nå , men lad os ikke tale mere om hende .

Edmond længes efter at tale med dig inden han rejser .

Du ved at skibet sejler i aften . Altså : vil du

modtage ham ?

— jeg kan ikke .

— du må , mit barn , ellers er han island til

at gøre en ulykke på sig selv ; thi han elsker dig og

kan ikke leve uden dig . Han har med tårer i øjnene

fortalt mig det , og han ved ikke , hvorfor du er så

frastødende imod ham . Tror du ikke at eders ulykkelige

misforståelse er opstået af lutter bagtalelse og

ondskab ?

— nej , kære fader , Lise er en god pige ; dog ,

det er ikke alene hende der har underrettet mig derom ,

nej , knækbein har også fortalt mig det .

— hvem er knækbein ?

— det er fuldmægtigen på Svendsens fabrik .

Du kan vistnok erindre ham , kære fader , det er ham

den pæne mand , der så ofte kommer her i huset .

— nå , ja ham kender jeg jo godt ; men tror

du at man kan stole på ham ?

Juliane rødmede synligt ved dette spørgsmål ,

thi i hendes indre var den samme tanke ofte opslået ;

dog svarede hun fast :

— ja , jeg ved at han er til at stole på , det

viser jo hans oprigtighed mod mig ; thi du må vel

huske på at han er Edmonds gode ven og at han

udsætter sig for hans fjendskab ved at underrette mig

om Edmonds utroskab .

— det viser dog intet venskab , sagde den gamle

og så strengt på hende . Nej , vøgt dig for knækbein ,

thi det kan intet godt menneske være , der søger

at sætte splid imellem et lykkeligt ægtepar . Nu

går jeg ned til Edmond og siger ham at du længes

efter at tale oprigtigt med ham ; det er det bedste ,

mit barn ; tro du mig .