MiMe-MeMo/Corpus-v1.1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 2.13k
en falsk undseelse stiller sig imellem os ?
—- jeg tør . . . jeg kan vist ikke modtage dette
tilbud , svarede Julie . De har allerede viist mig så megen
godhed , af jeg aldrig skal glemme det .
— modtag kun trøstig min hjælp , sagde amerikamandcn ,
idet han smilede sørgmodigt ! ; jeg er kun til
for de fattige og forladte .
Efter af have betænkt sig nøget indvilligede Julie

i de bestemmelser , søm amerikamanden tog med hensyn
til hende .
Det blev nu bestemt , af hun , efter af være bleven
fuldkommen rask , skulle tage i huset hos amerikaman «
Dens søster , og der være behjælpelig med de huslige
sysler , indtil der fandtes nøget bedre for hende .
Julie viste sig meget taknemlig for dette tilbud
og amerikamanden forlod hende med den overbevisning ,
af han denne gang havde udført en virkelig god
gerning .
Fjerde kapitel .
I løvens gab .
Knækbein vandrede hele natten frem og tilbage
på gulvet i et forfærdeligt raseri .
Endelig hen ad morgenstunden kastede han sig
fuldt påklædt på sengen for af finde hvile , men
det var forgæves .
Han følte en fortærende ild flamme i hans indre ,
søm han ikke formåede af slukke .
— det er søm om alle djævle har sammensvoret
sig imod mig ! råbte han , efter at han utålmodig

bavde kastet sig frem og tilbage på sengen i over en
time . — men hvis er skylden , hvis ?
Udstødende en afskyelig forbandelse rejste han sig
fra sengen og spadserede atter frem og tilbage på
gulvet , idet han stedse mere og mere ophidsede sig selv .
— hun har altså forsmået mig , og det uagtet
al min anstrengelse . Det skulle jeg blot have vidst ,
så havde jeg ikke . . . dog , dog , hun skal blive
min , om jeg så skal sætte hele mandskabet i bevægelse
før at finde hende igen .
— ja , vogt dig . Du elendige ! råbte han vildt
og standsede foran et lille maleri , der forestillede Julie
i en meget ung alder . — vogt dig , thi du har
fuldkoster mine bedste planer .
— å , de kunne vel nok bringes på føde igen ,
kaptain , svarede en ung mand med et skummelt ydre ,
der ubemærket var trådt ind .
Knækbcin for sammen og greb til bordet , hvorpå
lå en pistol .
— ikke hidsig , kaptajn ! Jeg kommer blot før at
høre besked , råbte den skumle .
— du kom uventet , Klaus , sagde knækbcin og
tørrede den kolde sved af panden .
Klaus blinkede polisk med øjnene og hviskedee til
knækbcin :
— det bliver prægtigt vejr i nat , kaptajn . Den
dejligste skylregn ledsaget af en velsignet storm .
— er du sikker på det ?
— ia , kaptajn , aldeles sikker . Mine ligtorne . . .

— å , Pokker i vold med dine ligtorne . Hvad
siger barometret ?
— akkurat det samme som ligtornene : regn og
storm .
— godt . Sig så til gutterne at vi sejle klokken
11 i aften .
— hurra , kaptajn , det er noget der falder i
gutternes smag . Skulle vi tage „ Hundene “ med ?
— hvad mener du ?
— pistolerne , naturligvis ; de både gø og bide .
— nej , ingen pistoler , de gø for meget ; knive
ere bedre , de bide blot .
— kaptaincns ord er visdom , svarede Klaus .
Er der ellers ingen ordre ?
— vi samles klokken 10 hosmor siegrid ,
svarede knækbein og vendte ryggen til Klaus , hvilket
betød , at han øjeblikkelig skulle forlade stuen .
- klokken 11 , kaptajn , gentog Klaus og nærmede
sig døren . God morgen !
— god morgen , Klaus .
— det er en brav fyr , denne Klaus , sagde
knækbein , da den skumle var gået . Han er mig
tro og hengiven som en hund ; jeg har rigtignok også
havt dygtig ulejlighed med at dressere ham .
Kort efter gik knækbein til sengs , skønt det var
højlys dag , og han faldt snart i en dyb søvn og
vågnede først om eftermiddagen .

samme dags aften begav studenten sig som
sædvanlig ud på Nørrebro til det forbandede hus .
Han var så underlig til mode , glad og dog forstemt ,
thi han havde besluttet på denne dag at tilstå Julie
sin kærlighed .
Undervejs grundede han over hvorledes han ffulde
frembringe , sit ærinde hos hende en romantisk tale
måtte han holde , thi hun var en dannet og lærd
pige , det havde han opdaget allerede den første dag ,
da han havde stiftet hendes bekendtskab .
Snart havde han nået stedet , hvorhen hans

en falsk undseelse stiller sig imellem os ?

—- jeg tør . . . jeg kan vist ikke modtage dette

tilbud , svarede Julie . De har allerede viist mig så megen

godhed , af jeg aldrig skal glemme det .

— modtag kun trøstig min hjælp , sagde amerikamandcn ,

idet han smilede sørgmodigt ! ; jeg er kun til

for de fattige og forladte .

Efter af have betænkt sig nøget indvilligede Julie

i de bestemmelser , søm amerikamanden tog med hensyn

til hende .

Det blev nu bestemt , af hun , efter af være bleven

fuldkommen rask , skulle tage i huset hos amerikaman «

Dens søster , og der være behjælpelig med de huslige

sysler , indtil der fandtes nøget bedre for hende .

Julie viste sig meget taknemlig for dette tilbud

og amerikamanden forlod hende med den overbevisning ,

af han denne gang havde udført en virkelig god

gerning .

Fjerde kapitel .

I løvens gab .

Knækbein vandrede hele natten frem og tilbage

på gulvet i et forfærdeligt raseri .

Endelig hen ad morgenstunden kastede han sig

fuldt påklædt på sengen for af finde hvile , men

det var forgæves .

Han følte en fortærende ild flamme i hans indre ,

søm han ikke formåede af slukke .

— det er søm om alle djævle har sammensvoret

sig imod mig ! råbte han , efter at han utålmodig

bavde kastet sig frem og tilbage på sengen i over en

time . — men hvis er skylden , hvis ?

Udstødende en afskyelig forbandelse rejste han sig

fra sengen og spadserede atter frem og tilbage på

gulvet , idet han stedse mere og mere ophidsede sig selv .

— hun har altså forsmået mig , og det uagtet

al min anstrengelse . Det skulle jeg blot have vidst ,

så havde jeg ikke . . . dog , dog , hun skal blive

min , om jeg så skal sætte hele mandskabet i bevægelse

før at finde hende igen .

— ja , vogt dig . Du elendige ! råbte han vildt

og standsede foran et lille maleri , der forestillede Julie

i en meget ung alder . — vogt dig , thi du har

fuldkoster mine bedste planer .

— å , de kunne vel nok bringes på føde igen ,

kaptain , svarede en ung mand med et skummelt ydre ,

der ubemærket var trådt ind .

Knækbcin for sammen og greb til bordet , hvorpå

lå en pistol .

— ikke hidsig , kaptajn ! Jeg kommer blot før at

høre besked , råbte den skumle .

— du kom uventet , Klaus , sagde knækbcin og

tørrede den kolde sved af panden .

Klaus blinkede polisk med øjnene og hviskedee til

knækbcin :

— det bliver prægtigt vejr i nat , kaptajn . Den

dejligste skylregn ledsaget af en velsignet storm .

— er du sikker på det ?

— ia , kaptajn , aldeles sikker . Mine ligtorne . . .

— å , Pokker i vold med dine ligtorne . Hvad

siger barometret ?

— akkurat det samme som ligtornene : regn og

storm .

— godt . Sig så til gutterne at vi sejle klokken

11 i aften .

— hurra , kaptajn , det er noget der falder i

gutternes smag . Skulle vi tage „ Hundene “ med ?

— hvad mener du ?

— pistolerne , naturligvis ; de både gø og bide .

— nej , ingen pistoler , de gø for meget ; knive

ere bedre , de bide blot .

— kaptaincns ord er visdom , svarede Klaus .

Er der ellers ingen ordre ?

— vi samles klokken 10 hosmor siegrid ,

svarede knækbein og vendte ryggen til Klaus , hvilket

betød , at han øjeblikkelig skulle forlade stuen .

- klokken 11 , kaptajn , gentog Klaus og nærmede

sig døren . God morgen !

— god morgen , Klaus .

— det er en brav fyr , denne Klaus , sagde

knækbein , da den skumle var gået . Han er mig

tro og hengiven som en hund ; jeg har rigtignok også

havt dygtig ulejlighed med at dressere ham .

Kort efter gik knækbein til sengs , skønt det var

højlys dag , og han faldt snart i en dyb søvn og

vågnede først om eftermiddagen .

samme dags aften begav studenten sig som

sædvanlig ud på Nørrebro til det forbandede hus .

Han var så underlig til mode , glad og dog forstemt ,

thi han havde besluttet på denne dag at tilstå Julie

sin kærlighed .

Undervejs grundede han over hvorledes han ffulde

frembringe , sit ærinde hos hende en romantisk tale

måtte han holde , thi hun var en dannet og lærd

pige , det havde han opdaget allerede den første dag ,

da han havde stiftet hendes bekendtskab .

Snart havde han nået stedet , hvorhen hans