MiMe-MeMo/Corpus-v1.1 · Datasets at Hugging Face

text stringlengths 0 2.13k
sindsforvirret tilstand .
— jeg taler sandhed , Juliane , sagde skurken .
Hvis de ikke tror mig kan de jo gå ned ved havnen
og overbevise dem derom .
— ja , ja , jeg vil have overbevisning ! råbte
hun og løb ud af huset og ned til havnen .
Medens hun var borte tømte knækbein pengeskuffen ,
tog alle hendes juveler og guldsmykker samt
andre kostbare ting med sig .
Derefter gik han hen til sengen , hvor Julie , den
myrdede kaptains barn , lå . Han tog hende op af
sengen og bar hende på armen ud af huset og hjem
til sit logis .
— se så , nu skal Juliane nok blive min , sagde
han tilfreds , da han var kommen hjem .
Imidlertid gik det ikke ganske efter hans bestemmelse ;
thi Edmonds mord gjorde et så forfærdeligt

indtryk på hende , at hun blev meget syg og nogle
måneder efter afgik ved døden .
Knækbein , der ikke turde opholde sig i ncw > iork ,
rejste den følgende morgen til Hamborg med Julianes
barn og hele hendes formue .
Syvende kapitel .
Et kup .
Som den ærede læser måske erindrer , foregik den
ovenfor fortalte begivenhed 10 år før studenten og
Julie havde fattet kærlighed til hinanden .
Vi forlod studenten , amerikamanden , Amanda og
Arthur i stueetagen i det forbandede hus .
Amerikamanden — eller rettere Svendsen , som vi
herefter ville kalde ham — bar nu studenten op på
kvistværelset , og alle de andre fulgte med derop .
Amanda blev stående udenfor , medens man afklædte
det unge menneske .
Knækbein underholdt hende imidlertid , og da han
anstillede sig meget angerfuld vandt han snart hendes
tilgivelse , og hun fortalte ham med en ung piges

hele åbenhjertighed , at to mænd vare i færd med at
rive ydermuren ned før at komme ind til studenten ,
samt at Julie også var med derude .
Neppe havde han hørt dette før han sagde :
— o , jeg iler med at fortælle dem at han er i
god behold , og han skyndte sig virkelig afsted , dog ikke
før at gøre noget godt , men før at underrette siegrid
og Johan om , at Julie var i farvandet .
Han fattede strar følgende plan :
siegrid skulle gå ned og underrette Julie om at
studenten ville tale med hende ; Johan skulle imidlertid
stå i nogen afstand derfra , og når siegrid kom
gående med hende , skulle han springe frem og kneble
hende ; siegrid skulle derpå give sig til at græde og
klage og tilsyneladende forsvare hende .
Når dette var gjort skulle han tage vejen ind
ad byen til , og når han var kommen et godt stykke
hen , skulle han , — for at få hende til at følge sig
godvillig — fortælle hende , at det var nødvendigt at
hun kom bort , da knækbein atter var i færd med at
bemægtige sig hende .
Da planen var lagt blev den snart sat i udførelse
og Johan slæbte afsted med den modstræbende Julie .
Imidlertid indtraf et for Johan aldeles uventet
tilfælde , der for en del generede ham i flugten .
Amanda havde nemlig fra vinduet set ham flygte
afsted med Julie forfærdet kaldte hun Svendsen til ,
viste ham hvad der foregik nede på vejen , og uden
at spilde et sekund løb Svendsen nu efter dem .

— skurk ! hvad gør du her ! tordnede han , da
han var kommen Johan så nær , at han kunne gribe
ham i nakken og kaste ham til jorden .
Denne , der så sig så kraftig angreben , skælvede
stærkt og råbte i en ynkelig tone :
— nåde ! Nåde ! jeg vil hjælpe dem , herre ,
til at straffe denne knækbein ; vi skulle pine sjælen
ud af legemet på ham , vi skulle tugte ham , fordi
han forfølger disse unge , uskyldige mennesker , der slet
ikke har gjort ham noget ondt ; men skån mig , skån
mig , jeg er uskyldig i det hele !
— Skåne dig , skurk ! der forråder din kammerat
for at redde dit eget uske liv ! Nej , dig skåner
jeg ikke . . . en sådan forbryder kan ingen skånsel
vente
Svendsen så i dette øjeblik så vild ud , at selv
den mest forhærdede forbryder måtte gyse tilbage ved
at se ham .
Da Johan ikke så nogen udvej til redning ,
rejste han sig hurtig op og inden Svendsen kunne forhindre
det , angreb han ham så kraftigt , at Svendsen
ikke kunne modstå ham .
Julie så intet deraf ; hun var besvimet .
Siegrid var førsvunden da Svendsen kom til , og
således havde Johan frit spillerum for sine onde
hensigter , og efter en hårdnakket kamp lykkedes det
Johan at kaste Svendsen til jorden , hvor han blev
liggende , stærkt blødende as et sår han havde fået
i faldet .

nu var han foreløbig befriet før sin forfølger ,

sindsforvirret tilstand .

— jeg taler sandhed , Juliane , sagde skurken .

Hvis de ikke tror mig kan de jo gå ned ved havnen

og overbevise dem derom .

— ja , ja , jeg vil have overbevisning ! råbte

hun og løb ud af huset og ned til havnen .

Medens hun var borte tømte knækbein pengeskuffen ,

tog alle hendes juveler og guldsmykker samt

andre kostbare ting med sig .

Derefter gik han hen til sengen , hvor Julie , den

myrdede kaptains barn , lå . Han tog hende op af

sengen og bar hende på armen ud af huset og hjem

til sit logis .

— se så , nu skal Juliane nok blive min , sagde

han tilfreds , da han var kommen hjem .

Imidlertid gik det ikke ganske efter hans bestemmelse ;

thi Edmonds mord gjorde et så forfærdeligt

indtryk på hende , at hun blev meget syg og nogle

måneder efter afgik ved døden .

Knækbein , der ikke turde opholde sig i ncw > iork ,

rejste den følgende morgen til Hamborg med Julianes

barn og hele hendes formue .

Syvende kapitel .

Et kup .

Som den ærede læser måske erindrer , foregik den

ovenfor fortalte begivenhed 10 år før studenten og

Julie havde fattet kærlighed til hinanden .

Vi forlod studenten , amerikamanden , Amanda og

Arthur i stueetagen i det forbandede hus .

Amerikamanden — eller rettere Svendsen , som vi

herefter ville kalde ham — bar nu studenten op på

kvistværelset , og alle de andre fulgte med derop .

Amanda blev stående udenfor , medens man afklædte

det unge menneske .

Knækbein underholdt hende imidlertid , og da han

anstillede sig meget angerfuld vandt han snart hendes

tilgivelse , og hun fortalte ham med en ung piges

hele åbenhjertighed , at to mænd vare i færd med at

rive ydermuren ned før at komme ind til studenten ,

samt at Julie også var med derude .

Neppe havde han hørt dette før han sagde :

— o , jeg iler med at fortælle dem at han er i

god behold , og han skyndte sig virkelig afsted , dog ikke

før at gøre noget godt , men før at underrette siegrid

og Johan om , at Julie var i farvandet .

Han fattede strar følgende plan :

siegrid skulle gå ned og underrette Julie om at

studenten ville tale med hende ; Johan skulle imidlertid

stå i nogen afstand derfra , og når siegrid kom

gående med hende , skulle han springe frem og kneble

hende ; siegrid skulle derpå give sig til at græde og

klage og tilsyneladende forsvare hende .

Når dette var gjort skulle han tage vejen ind

ad byen til , og når han var kommen et godt stykke

hen , skulle han , — for at få hende til at følge sig

godvillig — fortælle hende , at det var nødvendigt at

hun kom bort , da knækbein atter var i færd med at

bemægtige sig hende .

Da planen var lagt blev den snart sat i udførelse

og Johan slæbte afsted med den modstræbende Julie .

Imidlertid indtraf et for Johan aldeles uventet

tilfælde , der for en del generede ham i flugten .

Amanda havde nemlig fra vinduet set ham flygte

afsted med Julie forfærdet kaldte hun Svendsen til ,

viste ham hvad der foregik nede på vejen , og uden

at spilde et sekund løb Svendsen nu efter dem .

— skurk ! hvad gør du her ! tordnede han , da

han var kommen Johan så nær , at han kunne gribe

ham i nakken og kaste ham til jorden .

Denne , der så sig så kraftig angreben , skælvede

stærkt og råbte i en ynkelig tone :

— nåde ! Nåde ! jeg vil hjælpe dem , herre ,

til at straffe denne knækbein ; vi skulle pine sjælen

ud af legemet på ham , vi skulle tugte ham , fordi

han forfølger disse unge , uskyldige mennesker , der slet

ikke har gjort ham noget ondt ; men skån mig , skån

mig , jeg er uskyldig i det hele !

— Skåne dig , skurk ! der forråder din kammerat

for at redde dit eget uske liv ! Nej , dig skåner

jeg ikke . . . en sådan forbryder kan ingen skånsel

vente

Svendsen så i dette øjeblik så vild ud , at selv

den mest forhærdede forbryder måtte gyse tilbage ved

at se ham .

Da Johan ikke så nogen udvej til redning ,

rejste han sig hurtig op og inden Svendsen kunne forhindre

det , angreb han ham så kraftigt , at Svendsen

ikke kunne modstå ham .

Julie så intet deraf ; hun var besvimet .

Siegrid var førsvunden da Svendsen kom til , og

således havde Johan frit spillerum for sine onde

hensigter , og efter en hårdnakket kamp lykkedes det

Johan at kaste Svendsen til jorden , hvor han blev

liggende , stærkt blødende as et sår han havde fået

i faldet .

nu var han foreløbig befriet før sin forfølger ,