jealk/TTC-L2V-unsupervised-1
Sentence Similarity
•
Updated
•
27
id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
328
| title
stringlengths 1
214
| text
stringlengths 1
185k
|
|---|---|---|---|
18456 | https://no.wikipedia.org/wiki/Linda%20B.%20Buck | Linda B. Buck | Linda B. Buck (født 29. januar 1947) er en amerikansk biolog. Hun fikk i 2004 Nobelprisen i fysiologi eller medisin sammen med Richard Axel.
Biografi
Buck tok bachelorgrad i psykologi og mikrobiologi i 1975 ved University of Washington i Seattle og tok doktorgrad i mikrobiologi ved University of Texas i Dallas i 198. Deretter arbeidet hun for Richard Axel ved Columbia University i New York City. Hun begynte senere ved Fred Hutchinson Cancer Research Center med tilknytning til University of Washington og Howard Hughes Medical Institute.
Buck og Axel skrev det banebrytende arbeidet som åpnet veien for å analysere luktemekanismene på genetisk og molekylært nivå i 1991. De påviste at luktreseptorer tilhørte de G-proteinkoblede reseptorer. Ved å analysere rotte-DNA slo de fast at det finnes rundt tusen forskjellige gener for luktreseptorer i pattedyrenes genom.
Hennes forskningsinteresse er hvordan nesen oppfatter lukter og feromoner, og hvordan hjernen tolker dem. Hun ser også på mekanismene bak aldring ved å studere puberteten hos mus og livsløpet til rundormen Caenorhabditis elegans.
Referanser
Eksterne lenker
Kort biografi på Howard Hughes Medical Institute
Biologer fra USA
Nobelprisvinnere fra USA
Nobelprisvinnere (fysiologi eller medisin)
Personer fra Seattle |
8959 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Chicago | Chicago | Chicago er ein býur í stakríkinum Illinois í USA. Hann hevur umleið 2,9 mió. íbúgvar og er triðstørsti býur í USA. Orðið Chicago kemur úr Illinois-Miami "shikaakwa" og merkir villleykur. Millum annað liggur fyrrverandi heimsins hægsti bygningur, Sears Tower, í býnum. Men Chicago er sjálvandi nógv meir enn tað. Í 1850 búðu bert 30 000 fólk í Chicago, men í 1890 var íbúgvatalið meira enn ein millión fólk.
Mentan
Listarliga er býurin ómetaliga ríkur, og umframt øll hugsandi tónleikanøvn, sum koma hendavegin, eru nógv listasøvn við bæði klassiskari og nútímans list. Fjølbroyttu býarpartarnir Belmont og Wicker Park eru á tremur við barrum og kaféum, har tey ungu hittast, lítlum sølubúðum, har tú fært alt frá vatnpípum og brúktum bókum til heimagjørd klæði, og bíligum konsertstøðum, har alt frá etniskum tónleiki og jazzi til Heavy Metal og elektroniskan tónleik verður spælt.
Um 1910 tók jazzurin sær nýggjan høvuðsstað, stórbýin Chicago, norðarlaga í Amerika. Nógvir afroamerikanarar fluttu norðureftir, tí í verksmiðjum á Chicagoleiðini var arbeiði at fáa. Tey tóku jazzin við sær. Mangir tónleikarar, eitt nú Joe King Oliver, Louis Armstrong og Kid Ory spældu sín besta New Orleans-jazz í Chicago. Hvítir tónleikarar fóru at taka eftir teimum. Hesin jazzur varð eyknevndur dixieland. Dixieland er í m.a. Louisiana.
Ítróttur
Amerikanskur fótbóltur: Chicago Bears.
Hornabóltur: Chicago Cubs og Chicago White Socks.
Kurvabóltur: Chicago Bulls.
Sí eisini
Illinois
Ávísingar úteftir
Almenn heimasíða - City of Chicago.
Keldur
Illinois
Býir í Illinois |
1779121 | https://no.wikipedia.org/wiki/Niels%20Dybeck | Niels Dybeck | Niels Ivar Dybeck (født 13. juli 1936 i Stockholm i Sverige, død 11. april 2003 i Ängelholm i Sverige) var en svensk skuespiller.
Filmer (utvalg)
1960 – Domaren
1979 – Godnatt, jord (TV-serie)
1980 – Dubbelstötarna (TV-serie)
1983 – Limpan
1987-1988 – Goda grannar (TV-serie)
1988 – Kråsnålen (TV-serie)
1991 – Tre kärlekar (TV-serie)
1993 – Snoken (TV-serie)
1998 – Hamilton
1998 – Beck – Öga för öga
1998 – i.k. - Ivar Kreuger (TV-serie)
1999 – Jakten på en mördare
2001 – Hamilton (TV-serie)
2003 – Talismanen (TV-serie)
Referanser
Eksterne lenker
Svenske skuespillere |
9151 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Kurvab%C3%B3ltur | Kurvabóltur | Kurvabóltur er bóltleikur millum tvey lið á fimm leikarum har sum málini eru upphongdar netkurvar. Hesar kurvar eru í eini hædd sum er áljóðandi 3,048 m. Fyrsti dysturin ímillum skipað lið var í Springfield, Massachusetts í USA í 1891. Í liðítrótt, til dømis í kurvabólti, mugu leikarar arbeiða saman, skulu teir vinna. Hvør leikari hevur sítt pláss á liðnum, og allir eru líka týðandi, at liðið skal vinna.
Stuðlar og sjónvarp ávirka ítróttina nógv. Bestu leikararnir vinna milliónir, og størstu ítróttahendingarnar síggjast um allan heimin um fylgisvein.
Kurvatromin er 305 cm. upp frá gólvinum.
Brot/snýting:
· Bólturin kann verða tveittur í kurvuna, tveittur ímillum leikarar, rullaður, dribblaður osfr.
· Bólturin og tann ið hevur bóltin mugu verða innan vøllin.
· Um leikarin við bóltinum verður dekkaður tætt, kann hann ikki standa stillur við bóltinum í meira enn 5 sek uttan at dribbla bóltin ella tveita hann burt.
· Bólturin má ikki vera sparkaður.
· Tíðaravmarka (tað er avmarka hvussu leingi eitt lið kann hava bóltin áðrenn kasta verður).
Ítróttur
Kurvabóltur |
859371 | https://no.wikipedia.org/wiki/Guido%20Fulst | Guido Fulst | Guido Fulst (født 7. juli 1970 i Wernigerode) er en tysk olympisk mester i banesykling fra Sommer-OL 1992 i Barcelona og i OL i 2000 i Sydney, begge ganger i 4000 meter forfølgelsesritt for lag. Han ble verdensmester i samme øvelse for DDR i 1989 og for Tyskland i 1994 og 1999 og 2000.
Eksterne lenker
Tyske syklister
Olympiske mestere for Tyskland
Medaljevinnere under Sommer-OL 1992
Deltakere for Tyskland under Sommer-OL 1992
Syklister under Sommer-OL 1992
Deltakere for Tyskland under Sommer-OL 1996
Syklister under Sommer-OL 1996
Medaljevinnere under Sommer-OL 2000
Deltakere for Tyskland under Sommer-OL 2000
Syklister under Sommer-OL 2000
Medaljevinnere under Sommer-OL 2004
Deltakere for Tyskland under Sommer-OL 2004
Syklister under Sommer-OL 2004
Verdensmestere i banesykling
Fødsler i 1970
Olympiske medaljevinnere i sykling |
1050017 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tyrkiet%20Rundt%202021 | Tyrkiet Rundt 2021 | Tyrkiet Rundt 2021 var den 56. udgave af det tyrkiske etapeløb Tyrkiet Rundt. Cykelløbets otte etaper blev kørt fra 11. til 18. april 2021. Løbet var en del af UCI ProSeries 2021. Den oprindelige 56. udgave blev i 2020 aflyst på grund af coronaviruspandemien.
Løbets samlede vinder blev spanske José Manuel Díaz fra .
Etaperne
1. etape
2. etape
3. etape
4. etape
5. etape
6. etape
7. etape
8. etape
Trøjernes fordeling gennem løbet
Resultater
Samlede stilling
Pointkonkurrencen
Bjergkonkurrencen
Sprintkonkurrencen
Holdkonkurrencen
Hold og ryttere
Danske ryttere
* DNF = gennemførte ikke
Referencer
Eksterne henvisninger
2021
UCI ProSeries 2021 |
20996 | https://da.wikipedia.org/wiki/Michoac%C3%A1n | Michoacán | Michoacán er en delstat i Mexico. Den grænser mod vest til de mexicanske delstater Colima og Jalisco, mod nord Guanajuato, mod øst delstaten Mexico, mod sydøst Guerrero og mod syd til Stillehavet.
Delstaten har et areal på 59.864 km². I 2003 var det anslåede indbyggertal 4.047.500. Hovedstaden hedder Morelia.
I Michoacán ligger også de større byer Apatzingán, Ciudad Hidalgo, Jacona, Jiquilpan, La Piedad, Lázaro Cárdenas, Los Reyes, Paracho, Pátzcuaro, Puruándiro, Sahuayo, Uruapan, Zacapú, Zamora og Zitácuaro, foruden de præ-columbianske ruiner Tzintzuntzán.
Byen Aguililla er berømt for sine smukke sommerfugle.
Eksterne henvisninger
Delstatens websted
Delstater i Mexico |
29102 | https://da.wikipedia.org/wiki/Daggert | Daggert | En daggert er en kniv med en meget skarp spids, der er beregnet som stikvåben. Daggerter går tilbage i forhistorisk tid og har været anvendt til nærkamp til i dag. Mange gamle kulturer benyttede dekorerede daggerter til rituelle og cerimonielle formål. Dens særlige form og brug har gjort daggerten til en ikon og et symbol.
Ordet daggert har været brugt om meget forskellige stikvåben som knive med én skærende æg som den europæiske rondeldaggert eller den persiske pesh-kabz. I nogle tilfælde har den ingen æg som i stiletknive, der blev benyttet i renæssancen. I løbet af de seneste 100 år, har myndigheder anerkendt daggerten som et kort blad med en skarp tilspidset spids, en ryg der sidder i midten, eller en konkav rille og normalt to ægge i klingens fulde længden eller størstedelen af den.
De fleste daggerter har en hel parerstang, der forhindrer at hånden glider ned over den skarpe klinge. Et andet karakteristisk træk ved moderne daggerter er, at de er beregnet til at holdes horisontalt. Det gør det muligt at hugge både til højre og venstre eller at stikke med våbnet. Den tveæggede klinge gør det muligt at skære med både forhånd- og baghåndsgreb, og spidsen gør kniven til et effektivt stikvåben. Denne alsidighed adskiller den moderne daggert fra mere specialiserede stikvåben som stiletknive.
Se også
Middelaldervåben
Referencer
Litteratur
Capwell, Dr. Tobias. The World Encyclopedia of Knives, Daggers, and Bayonets. Hermes House. Leicestershire. 2011..
Dean, Bashford. Catalogue of European Daggers 1300–1800. Metropolitan Museum of Art. New York. 1929.
Edge, David and Paddock, John Miles. Arms & Armor of the Medieval Knight - An Illustrated History of Weapons in the Middle Ages. Crescent Books. New York. 1988.
Iorwerth Eiddon Stephen Edwards, Cyril John Gadd, Nicholas Geoffrey Lemprière Hammond. The Cambridge Ancient History. Cambridge University Press. 1970. ()
Peterson, Harold L. Daggers & Fighting Knives of the Western World. Bonanza Books. New York. 1970.
Thompson, Logan. Daggers and Bayonets - A History. Paladin Press. Boulder. 1999.
Vail, Jason. Medieval and Renaissance Dagger Combat. Paladin Press. Boulder. 2006.
Knivvåben |
114803 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Ncurses | Ncurses | ncurses (new curses) er eit gratis programmeringsbibliotek som gjer det lettare å skriva skal-uavhengige menyar. ncurses optimaliserer skjermbytte og freistar å redusera forseinkinga når ein skiftar mellom lokale skal og fjernskal.
Det finst hundrevis av program som nyttar ncurses.
Brukargrensesnitt |
457081 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sigurd%20Eskeland | Sigurd Eskeland | Sigurd Eskeland (10. januar 1902 i Gjerstad – 7. april 1943) var en norsk næringsdrivende, som under 2. verdenskrig tjenestegjorde i Kompani Linge.
Eskeland var uddannet postassistent. Omkring 1925 flyttede han til Argentina, hvor han drev en teplantage. Da krigen brød ud i Norge, meldte han sig telegrafisk til krigstjeneste. I juni 1940 kom han til Storbritannien, hvor han begyndte at tjenestegøre med de norske styrker i Skotland (Kompani Linge). I februar 1943 ledede han en ekspedition til Norge for at organisere Milorg i den nordlige landsdel. Den 28. marts blev han taget til fange af tyske styrker på Rebbenesøya. Sammen med syv andre blev han skudt den 7. april.
Eskeland blev tildelt Krigskorset med sværd, Krigsmedaljen og Haakon VIIs 70-årsmedalje for sin indsats under krigen.
Kilde
Våre falne 1939–1945; udgivet af Den norske stat 1949–51
Militærfolk fra Norge
Medlemmer af Kompani Linge |
70841 | https://is.wikipedia.org/wiki/Vatnsrennibraut | Vatnsrennibraut | Vatnsrennibraut er rennibraut eða rör sem er hannað svo fólk geti rennt sér í henni, oft þannig að vatn sem sprautað er frá toppi rennibrautarinnar hjálpi fólki að renna niður með því að minnka viðnámið.
Vatnsgarðar
Vatnsrennibrautir |
501632 | https://no.wikipedia.org/wiki/Douglas%20X-3 | Douglas X-3 | Douglas X-3 «Stiletto» var et jetdrevet amerikansk eksperimentfly bygd av Douglas Aircraft Company for USAs flyvåpen USAF og NACA (forløperen til NASA). Det var aktivt i perioden 1952 til 1956 og gjennomførte totalt 51 flyvninger. 2 eksemplarer ble bestilt, men bare ett fly ble ferdigstilt.
Historie
X-3 var svært forskjellig fra X-1 og X-2. Det var utstyrt med jetmotor, og tok av og landet på konvensjonell måte i stedet for å bli sluppet i stor høyde fra et moderfly. Hensikten med flyet var å utføre aerodynamiske tester ved hastigheter på Mach 2 i store høyder. Et annet mål var å forske på bruken av nye materialer som titan og bruk av nye konstruksjonsmetoder.
Motorleverandøren Westinghouse hadde imidlertid store problemer med utviklingen av motorene. Dette medførte at mindre og svakere motorer måtte benyttes, noe som resulterte i at flyet aldri nådde overlydsfart i plan flukt. Som høyhastighets eksperimentfly var X-3 derfor en fiasko. Motorproblemene, dårlig ytelse og pengemangel var grunnen til at bare ett av de to prosjekterte flyene ble ferdigstilt til flygedyktig stand. Det andre ble brukt til reservedeler.
Det eneste flyvedyktige eksemplaret av X-3 er bevart, og er for tiden utstilt i USA ved National Museum of the United States Air Force i Dayton, Ohio.
Resultater
X-3 ga flere viktige forskningsdata selv om de ønskede høyhastighets-flyvningene uteble. Det banet veien for senere fly med korte, tynne vinger, som Lockheed F-104 Starfighter, North American X-15 og Lockheed SR-71 Blackbird.
Under stup ble overlydsfart oppnådd, og da piloten skulle foreta en roll, begynte flyet helt umotivert å dreie om de andre aksene. Han gjenvant kontrollen og gjentok manøveren – med samme resultat. Dataene som ble samlet inn fra denne flyvningen var meget viktige for forståelsen av aerodynamikken i overlydsfart.
Det viktigste bidraget var imidlertid i utviklingen av dekk til landingshjulene. Siden X-3 trengte over 400 km/t for å ta av, og hadde omkring 320 km/t i landingshastighet, var revnede dekk et tilbakevendende problem. Mange fabrikanter av fly-dekk brukte data fra X-3s flyvninger under utviklingen av høyhastighets fly-dekk.
Bildegalleri
Spesifikasjoner
Dimensjoner
Mannskap: 1
Lengde: 20,3 m
Vingespenn: 6,9 m
Høyde: 3,8 m
Vingeareal: 15,47 m²
Vekt tom: 7 310 kg
Maksimal startvekt: 10 810 kg
Ytelse
Motor: 2stk Westinghouse J34 turbojet med etterbrennere
Skyvekraft: 15,0 kN, 21,6 kN med etterbrenner (pr. motor)
Toppfart i plan flukt: 0,95 Mach, 1 040 km/t
Rekkevidde: 800 km
Maksimal flyhøyde: 11 600 m
Kilder
NASA – American X-vehicles, An Inventory—X-1 to X-50 (Side 9 - Utgitt 2003) (pdf) Besøkt 17. mars 2015
National Museum of the USAF - Douglas X-3 Stiletto Besøkt 17. mars 2015
Eksperimentelle fly
Douglas-luftfartøy |
537062 | https://da.wikipedia.org/wiki/Krim-karaittere | Krim-karaittere | Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай (), (flertal) къарайлар (); trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar, (), ), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa. "Qaray" er det latinske alfabets stavemåde af karaim-navnet, "къарай", mens "karaim" er det russiske, ukrainske, litauiske og polske navn for trossamfundet. Fra oprindeligt at have været centreret på Krim etablerede karaitterne samfund i Litauen og andre steder i Europa fra slutningen af middelalderen.
Navnet "Krim-karaitter" er ofte blevet betragtet som lidt misvisende, da mange grene af dette trossamfundet har fundet vej til andre steder i Europa og Mellemøsten. Historikere skelner mellem karaitiske jøder og jøder, der blot forlod Levanten, før kanoniseringen af Talmud og derfor ikke havde nogen måde at være rabbinske jøder på. Uanset om de nedstammer fra de ikke-rabbinske sekter fra Det Andet Tempels periode eller fra rabbinske familier, der gjorde oprør mod talmud-reglerne, opstod disse samfund i, hvad der i dag er Iran.
Som tiden gik, blev nogle af disse samfund spredt over hele regionen, herunder Krim. Ikke desto mindre anvendes navnet "Krim-karaitter" om det tyrkisk-talende karait-samfund, der opstod på Krim, for at skelne dem fra de aramæiske, hebraiske og arabisk-talende karaitter fra Levanten, Anatolien og Mellemøsten, og for skelne mellem de tyrkiske etniske grupper og trosretninger.
Sprog
Karaim er et kiptsjakisk tyrkisk sprog, der er nært beslægtet med krimtatarisk og armeno-kiptsjakisk. Blandt de mange forskellige påvirkninger af karaim var de arabiske, hebraiske og persiske de første til at bidrage til udformningen af karaims ordforråd. I senere perioder med betydelig polsk, russisk og ukrainsk indflydelse kom mange slaviske og baltiske ord ind i sproget fra polsk, litauisk, ukrainsk og russisk. Hebraisk forblev i brug til liturgiske formål. Efter den osmanniske besættelse af Krim blev tyrkisk brugt i erhvervslivet og til offentlige formål blandt karaitter, der levede på Krim-halvøen. Der findes tre forskellige dialekter: Troki-dialekten, der anvendes i Trakai og Vilnius (Litauen), Lutsk- eller Halytj-dialekten, der tales i Lutsk (indtil 2. verdenskrig) og Halytj, og Krim-dialekten. Den sidste udgør den østlige gruppe, mens Troki- og Halytj-karaim hører til den vestlige gruppe.
Oprindelse og etnisk identitet
Tyrkisk-talende karaitter (på krimtatarisk: qaraylar) har boet på Krim i århundreder. Der hersker stor uenighed om deres oprindelse. Nogle betragter dem som efterkommere af karaitiske jøder, som slog sig ned på Krim og antog en form af kiptjakkisk. Andre ser dem som efterkommere af khazarer eller kiptjakker, der konverterede til karait-jødedommen. I dag benægter mange Krim-karaitter israelitisk oprindelse og betragter sig selv som efterkommere af khazarer. Den almindelige opfattelse blandt historikere er imidlertid, at khazarernes tora-religion var talmudisk jødedom.
Nogle moderne karaitter søger at distancere sig fra at blive identificeret som jøder og understreger, hvad de betragter som deres tyrkiske arv og anser sig for tyrkiske udøvere af den "mosaiske religion", adskilt og forskellig fra jødedommen. På den anden side hævder mange forskere, at fænomenet at påberåbe sig en særskilt identitet forskellig fra det jødiske folk synes at være opstået under indflydelse af ledere som Avraham Firkovitj og Sima Babovitj som et middel til at undslippe antisemitisme. Desuden tyder karait-arbejder skrevet før dette tidspunkt kraftigt på, at Krim-karaitter anså sig selv for jøder.
En genetisk undersøgelse fandt, at Krim-karaitter meget aner fra Mellemøsten, men ikke Centralasiatisk eller Nordasiatisk aner.
Uanset deres oprindelse var de fra den Gyldne Hordes tid og frem bosat i mange byer og landsbyer på Krim og omkring Sortehavet. Under Krim-khanatet fandtes der større samfund i byerne Çufut Qale, Sudak, Kefe og Bağçasaray (Bakhtjisaraj).
Mange karaitter var bønder. Medlemmer af trossamfundet gjorde tjeneste i Storfyrstendømmet Litauens og Krim-khanatets væbnede styrker.
Karaitter i Litauen
I 1392 Storfyrst Vytautas af Litauen flyttede en gruppe Krim-karaitter til Litauen, hvor de fortsatte med at tale deres eget sprog. De litauiske karaitter bosatte sig primært i Vilnius og Trakai samt i Birzai, Pasvalys, Naujamiestis og Upytė og i mindre bebyggelser i hele Det egentlige Litauen og områder i det moderne Hviderusland og Ukraine, som var en del af Storfyrstendømmet Litauen. Karaitter i Litauen fik et vist selvstyre.
Berømte karaitiske lærde i Litauen var blandt andre Isaac B. Abraham af Troki (1543-1598), Joseph ben Mordokaj Malinovski, Zera ben Nathan af Trakai, Salomon Ben Aharon af Trakai, Ezra ben Nissan (døde i 1666) og Josiah ben Juda (døde efter 1658). Nogle karaitter blev ganske velhavende.
Under Den polsk-litauiske realunion led karaitterne hårdt under Khmelnytsky-opstanden i 1648 og krigene mellem Rusland og Polen i årene 1654-1667, hvor mange byer blev plyndret og brændt, herunder Trakai, hvor der i 1680 kun var 30 familier tilbage. Katolske missionærer gjorde omfattende forsøg på at omvende de lokale karaitter til kristendommen, men i sidste ende var det stort set mislykket. Det lokale karait-samfund eksisterer stadig i Litauen, hvor de blandt andet bor i Panevėžys og Trakai samt i Polen. En folketælling i 1979 opgjorde 3.300 karaitter. Det litauiske karait-kulturfællesskab blev grundlagt i 1988.
Ifølge den litauiske karait-hjemmeside gennemførte Litauens Statistiske Institut en etno-statistisk undersøgelse af karaitter i Litauen i 1997, hvor man interviewede alle alle voksne karaitter og blandede familier, hvor et medlem var karait. Undersøgelsen afslørede, at der i 1997 var 257 indbyggere af karaitisk nationalitet, heraf 32 børn under 16 år.
Noter
Folkeslag i Litauen
Tyrkiske folkeslag
Karaittere |
64362 | https://is.wikipedia.org/wiki/HAARP | HAARP | HAARP er geisla- og tónleikamynddiskur frá ensku hljómsveitinni Muse, sem var útgefinn 2008.
Lagalisti
Öll lög skrifuð og samin af Matthew Bellamy, nema þar sem getið er annara höfunda.
Muse |
161607 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Ove%20Bergersen | Ove Bergersen | Ove Bergersen () er ein norsk biolog og naturfotograf frå Trondheim, busett i Ås kommune.
Bergersen er utdanna biolog, og arbeider som seniorforskar på Bioforsk Jord og miljø. Han har delteke i fleire utstillingar og illustrert ei rekkje bøker. Han er spesielt kjend for bileta sine av insekt og plantar. Bergersen er medlem i samskipnaden Norske Naturfotografer og er knytt til biletbyrået Samfoto.
Bergersen står òg for bileta på nettstaden og oppslagsverket Norges øyenstikkere, i regi av Norsk entomologisk forening og Naturhistorisk museum ved Universitetet i Oslo.
Bibliografi
Våre vanligste sommerfugler (med Kirsten Winge), Landbruksforlaget (2005) ISBN 82-529-2850-1
Våre vanligste fjellblomster (med Kirsten Winge), Landbruksforlaget (2005) ISBN 82-529-2849-8
Spiselige bær og planter (med Kirsten Winge), Landbruksforlaget (2005) ISBN 82-529-2876-5
Norske bær fra natur og hage (med Kirsten Winge), Tun Forlag (2009) ISBN 978-82-529-3231-7
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Ove Bergersen» frå , den 26. april 2012.
Bakgrunnsstoff
Norges øyenstikkere
Samfoto
Norske biologar
Norske fotografar
Opphavleg omsett med Apertium
Folk frå Trondheim |
382735 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Mike%20Elizondo | Mike Elizondo | Mike Elizondo () er ein USA-amerikansk produsent, låtskrivar og multi-instrumentalist. Han var ein protesjé hos Dr. Dre og er kjend for ein særs variert CV som omfattar arbeid med 50 Cent, Eminem, Carrie Underwood, Fiona Apple, Mastodon, Ry Cooder og Twenty One Pilots, blant fleire. Av songar han har vore med å skrive finn ein «In Da Club» av 50 Cent, Eminem sine «Just Lose It» og «The Real Slim Shady», «Family Affair» av Mary J. Blige og Carrie Underwood sin «Cowboy Casanova». Han har vunne Grammyprisen og vore nominert fire gonger. Han har medverka på album som til saman har selt over 60 millionar eksemplar i USA aleine.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Mike Elizondo» frå , den 25. september 2020.
oppgav desse kjeldene:
USA-amerikanske studiomusikarar
Musikarar frå Los Angeles
USA-amerikanske plateprodusentar
Grammy-vinnarar
Folk frå Pacoima i Los Angeles |
309603 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Albumet%20River%20Deep%20%E2%80%93%20Mountain%20High | Albumet River Deep – Mountain High | River Deep Mountain High er eit studioalbum av den amerikanske R&B-duoen Ike & Tina Turner. Albumet inneheld songar frå fleire kjelder, fem songar produserte av den legendariske produsenten Phil Spector og sju songar som er eldre innspelingar produserte av Ike Turner. Albumet kom ut på London Records, berre som import i USA, seint i 1966. Etter at den Spector-produserte «I'll Never Need More Than This» kom ut som singel i 1967, vart han lagt til albumet i staden for ein av dei Turner-produserte songane. Den amerikanske utgåva av albumet River Deep - Mountain High kom omsider ut i 1969, på A&M Records.
Fotografiet på omslaget var av Dennis Hopper.
Innhald på den originale 1966-utgåva
Innhald på seinare utgåve
Medverkande på Phil Spector-songar
Desse songane var «River Deep - Mountain High», «Save the Last Dance For Me», «A Love Like Yours», «I'll Never Need More Than This», «Every Day I Have To Cry» og «Hold On Baby».
Lydteknikar: Larry Levine og Robert Honablue
Arrangørar: Jack Nitzsche, Gene Page og Perry Botkin jr.
Bass: Carol Kaye
Trommer: Earl Palmer og Jim Gordon
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «River Deep – Mountain High (album)» frå , den 9. januar 2016.
oppgav desse kjeldene:
Musikkalbum frå 1966
Ike & Tina Turner-album
A&M Records-album
Musikkalbum arrangerte av Jack Nitzsche
Musikkalbum arrangerte av Gene Page
Musikkalbum arrangerte av Perry Botkin, Jr.
Album produserte av Phil Spector |
531513 | https://no.wikipedia.org/wiki/Sejong%20den%20store | Sejong den store | Sejong den store (født 6. mai 1397 i Hanseong, død 18. mai 1450 samme sted) var den fjerde Joseon-kongen. Han er best kjent for å ha skapt det koreanske alfabetet hangul, som han riktignok i sin samtid møtte sterk motstand mot å innføre, særlig fra skriftlærde i kinesiske tegn (hanja). Sejong er en av to koreanske herskere som etter sin død har fått betegnelsen «den store» lagt til sitt navn. Den andre er Gwanggaeto den store av Goguryeo.
Liv og virke
Tidlig liv
Sejong var den tredje sønnen til kong Taejong. Da han ble 12 år gammel ble han storprins Chungnyeong (; ) og giftet seg med datteren til Sim On (; ) av Cheongsong (; ), best kjent som Lady Sim (; ), som senere fikk tittelen prinsesse Soheon (; ).
Sejong utmerket seg på flere områder og var farens favoritt.
Tronfølge
Sejong ble Koreas hersker på en noe uvanlig måte. Den eldste av kongens sønner, prins Yangnyung (), mente at han selv mangler nødvendige ferdigheter for å bli konge, og mente at Sejongs skjebne var å bli konge. Han og hans bror, prins Hyoryung (), var enige i at det var deres plikt å sørge for at Sejong ble konge. Med god hjelp av klossete opptreden ved hoffet i Seoul, sørget de for at de ble bannlyst fra hovedstaden. Dermed var veien klar for Sejong. Den eldste prinsen levde i fjellene der han vandret rundt, mens den andre prinsen søkte seg til et budistisk tempel, der han ble munk.
Konge
I juni 1418 abdiserte Kong Taejong og Sejong ble kronet som konge av Joseon i august og begynte samtidig sin kongegjerning. Taejong hjalp til med råd innenfor militære spørsmål de neste fire årene fram til sin død i 1422. Sejong var avhengig av jordbruksproduksjonen, og etablerte et system der bøndene betalte skatt etter hvor stor avkasting avlingen ga. Dermed kunne bøndene bry seg mindre med skattenivået og mer om sin avling. Så raskt kongen disponerte over et tilstrekkelig med forråd sørget han for at dette ble distribuert til fattigere bønder. I 1429 ble «Nongsa-jikseol» (hangul: 농사직설, hanja: 農事直說) utgitt under Sejongs overoppsyn. Dette var den første boka om koreansk jordbruk, og den handlet blant annet om innhøstning.
Hangul
Kong Sejong Den Store fikk stor betydning for koreansk historie ved at han i 1443 introduserte det koreanske alfabetet hangul, som skriftspråk for koreansk.
Hangul er verdens eneste tilrettelagte og hyppig brukte fonetiske skriftspråk som med vilje er utformet slik at det skal være enkelt å forstå: Som i indiske skriftspråk, klassifiseres hanguls konsonanter etter hvor i munnen de skal uttales, men det sies at hangul går et skritt videre, ved at tegnene også representerer et skjematisk oppsett av hvordan munnen skal posisjoneres for å uttale lyden. ㄱ [k] representerer at tungen er presset opp mot ganen, ved jekslene, mens ㅋ [kʰ] har i tillegg en strek som viser aspirasjon.
Ved romanisering av koreansk bruker Nord-Korea offisielt McCune-Reischauersystemet. I 2000 gikk Sør-Korea over til bruk av en revidert romanisering.
Hanguldagen markeres den 9. oktober i Sør-Korea og 15. januar i Nord-Korea.
Kong Sejongs fulle navn posthumt
Kong Sejong Jangheon Yeongmun Yemu Inseong Myeonghyo den store av Korea
세종장헌영문예무인성명효대왕
世宗莊憲英文睿武仁聖明孝大王
Litteratur
King Sejong the Great: the Light of Fifteenth Century Korea, Young-Key Kim-Renaud, International Circle of Korean Linguistics, 1992, softcover, 119 pages, ISBN 1-882177-00-2
Kim-Renaud, Young-Key. 2000. Sejong’s theory of literacy and writing. Studies in the Linguistic Sciences 30.1:13-46.
Kilder
Kim, Yung Sik. (1998). «Problems and Possibilities in the Study of the History of Korean Science», Osiris (2. serie, bind 13, 1998): 48–79.
Eksterne lenker
King Sejong's Confucian Humanism in the Early Choson Period
Location of the four forts and the six posts
Konger av Joseon
Koreanske lingvister
Konstruerte språk
Personer fra Seoul
Fødsler i 1397
Dødsfall i 1450 |
3467313 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Lissodynerus%20wilhelmi | Lissodynerus wilhelmi | Lissodynerus wilhelmi är en stekelart som beskrevs av Giordani Soika 1996. Lissodynerus wilhelmi ingår i släktet Lissodynerus och familjen Eumenidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Steklar
wilhelmi |
382682 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Riihim%C3%A4ki | Riihimäki | Riihimäki er ein finsk by og kommune i landskapet Egentliga Tavastland. Kommunen har cirka 28 500 innbyggjarar og eit areal på 125,56 km² der 4,54 km² er vatn. Riihimäki er ein finskspråkleg kommune som grensar til kommunane Hausjärvi, Hyvinge, Janakkala og Loppi. Byen Riihimäki ligg cirka 70 kilometer nord for Helsingfors.
Museum her er blant anna Krigshistorisk signalmuseum.
Venskapsbyar
Szolnok i Ungarn
Skedsmo i Noreg
Húsavík i Island
Gus-Chrustalnyj i Russland
Karlskoga i Sverige
Aalborg i Danmark
Bad Segeberg i Tyskland
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Riihimäki» frå , den 25. september 2020.
Kommunar i Egentliga Tavastland
Busetnader grunnlagde i 1922 |
3263063 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Psychoda%20quadropsis | Psychoda quadropsis | Psychoda quadropsis är en tvåvingeart som beskrevs av Quate 1967. Psychoda quadropsis ingår i släktet Psychoda och familjen fjärilsmyggor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Fjärilsmyggor
quadropsis |
383186 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fils | Fils | Fils er en flod i den tyske delstat Baden-Württemberg og en af bifloderne til Neckar fra højre med en længde på 63 kilometer. Floden har sit udspring i Schwäbische Alb nær Wiesensteig og løber gennem Geislingen og Göppingen, før den munder ud i Neckar ved Plochingen, øst for Stuttgart. Vandtilførslen fra Fils gør, at Neckar derfra er sejlbar.
Eksterne henvisninger
Floder i Baden-Württemberg |
498604 | https://no.wikipedia.org/wiki/Porjus | Porjus | Porjus er et tettsted i Jokkmokk kommune i Norrbottens län i landskapet Lappland i Sverige. I 2010 hadde tettstedet 328 innbyggere.
Samfunnet vokste fram på begynnelsen av 1900-tallet i forbindelse med at Porjus kraftverk ble bygd her i Stora Luleälv, ved utløpet av Stora Lulevatten i årene 1910–1915. Den nye kraftstasjonen ble bygd i perioden 1971–1982. I dag er kraftverket i Porjus energiselskapet Vattenfalls tredje største vannkraftverk med en normal årsproduksjon på 1 233 GWh.
I kraftverkbyggets skygge vokste det frem et provisorisk samfunn, som man bare hadde tenkt skulle bestå i anleggsperioden, som man beregnet til fire år. Stadig flere funksjoner kom til for å dekke behovene for en stor stab anleggsarbeidere og tjenestemenn. Resultatet ble et på mange måter velordnet samfunn der styret i Vattenfall stod for både boliger og annen service.
Som for de fleste andre kraftverksamfunnene, skulle man etter planen avvikle det så snart kraftverket stod ferdig. Porjus ble imidlertid værende, og hadde på det meste ca. 3000 innbyggere. I dag er Porjus det minste av Jokkmokk kommunes tre tettsteder. Porjus krysses av Luleälven, E45 og Inlandsbanan.
Referanser
Eksterne lenker
Porjus.se, nettsted om Porjus av Porjus Bya- och Intresseförening.
Porjus Northern Light Village
Informasjon om kraftverket og visninger
Tettsteder i Norrbottens län
Distrikter i Jokkmokk kommune |
163801 | https://is.wikipedia.org/wiki/Man%C3%ADzha | Manízha | Manizha (fædd 8. júlí 1991 sem Manizha Dalerovna Khamroyeva) er rússnesk söngkona af tadsíkískum uppruna.
Hún keppti fyrir hönd Rússlands í Söngvakeppni evrópskra sjónvarpsstöðva 2021 með laginu „Russian Woman“.
Breiðskífur
Manuscript (2017)
ЯIAM (2018)
Tilvísanir
Þátttakendur í söngvakeppni evrópskra sjónvarpsstöðva
Rússneskir söngvarar |
821089 | https://da.wikipedia.org/wiki/Keynesianske%20kryds | Keynesianske kryds | Det keynesianske kryds er en keynesiansk model, som kan forklare, hvordan ændringer i den samlede (vare-)efterspørgsel (et "efterspørgselsstød") i en økonomi kan påvirke produktionens størrelse. Modellen er opkaldt efter det diagram, som man ofte illustrerer den med, som viser forholdet mellem den aggregerede efterspørgsel (vist på den lodrette akse) og det aggregerede udbud (vist på den vandrette akse, målt som output). Ligevægten i modellen findes, hvor de to centrale grafer krydser hinanden.
Opbygning
I det keynesianske kryds (eller "45-graders-diagrammet") tegnes en kurve for den aggregerede efterspørgsel (den blå kurve). Den har en positiv hældning, på grund af at det private forbrug og dermed den samlede efterspørgsel (forbrug + investeringer) vil stige, når indkomsten i økonomien (som i en lukket økonomi er lig med værdien af den samlede produktion) stiger. Da husholdninger typisk ikke forbruger al deres indkomst, men sparer noget af den op, vil hældningen imidlertid være mindre end én (dette resultat udtrykkes også ved, at den marginale forbrugskvote ligger mellem 0 og 1). Den aggregerede efterspørgsel kan også stige på grund af øgede investeringer, mens denne vækst reduceres, hvis import og skattebetalinger stiger med indkomsten. Ligevægten i dette diagram forekommer, hvor den samlede efterspørgsel, AD, modsvarer den samlede størrelse af den nationale produktion, Y (som svarer til den samlede nationale indkomst). Her er den samlede efterspørgsel lig med det samlede udbud.
Ligevægt
Bevægelsen der fører til en ny ligevægt, når en økonomi rammes af en udefrakommende ændring (der påvirker efterspørgslen), sker via lagerændringer, der påvirker virksomhedernes ønskede produktionsomfang. Hvis der sker et negativt efterspørgselsstød, så det hidtidige output begynder at overstige efterspørgslen, ophobes lagre af usolgte varer, hvilket får erhvervslivet til at skære ned på produktionen. Dette skaber et skift af økonomien mod en ny ligevægt med lavere produktion. Tilsvarende, hvis produktionsniveauet er under ligevægten, så varelagrene tømmes, fremmes en vækst i produktionen og dermed en bevægelse mod en ny ligevægt ved et højere produktionsniveau. Denne ligevægtsproces vil altid finde sted, når ligevægten er stabil, dvs. når AD-kurven er mindre stejl end 45-graders-linjen.
Hvis en eller flere af komponenterne i den aggregerede efterspørgsel (C + I + G + NX) stiger for et givet indkomstniveau, foreksempel fordi erhvervslivet bliver mere optimistisk med hensyn til den fremtidige rentabilitet, flytter det hele AD-kurven opad. Dette hæver ligevægten for indkomst og output. Tilsvarende, hvis efterspørgselskomponenterne falder, forskydes linjen nedad, og derved sænkes ligevægtsproduktionsniveauet.
Forudsætninger
Det keynesianske kryds producerer en ligevægt under flere antagelser. Først at AD-kurven har en positiv hældning. Det er ensbetydende med, at en stigning i den nationale produktion fører til en stigning i den disponible indkomst og dermed en vækst i det private forbrug. For det andet antages det, at AD-kurven har en positiv skæring med andenaksen (den lodrette akse). Det er nødvendigt for sikre, at kurven krydser 45-graders-linjen. Hvis kurverne ikke krydser, er der ingen ligevægt, og ligevægtsniveauet for output kan dermed ikke bestemmes. Denne forudsætning er opfyldt, hvis den aggregerede efterspørgsel (fra privat eller offentligt forbrug, investeringer og evt. nettoeksport) er positiv, selv ved et indkomstniveau på nul.
Multiplikatoreffekter
Det keynesianske kryds kan, som andre simple makroøkonomiske modeller, anvendes til at beregne multiplikatoreffekter, dvs. virkningen på BNP (output) af en given vækst i en af efterspørgselskomponenterne, f.eks. det offentlige forbrug. Jo stejlere AD-kurvens hældning er, jo højere er multiplikatorværdien.
Se også
IS-LM-modellen
AD-AS-modellen
Referencer
Eksterne henvisninger
The Keynesian Cross indeholder et miniprogram, der viser det keynesianske kryds, og hvordan det reagerer på ændringer i de underliggende parametre
Keynesian Cross Diagram af Fiona Maclachlan, The Wolfram Demonstrations Project
Makroøkonomiske modeller |
21048 | https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rrejylland | Nørrejylland | Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes. Nørrejylland er således ikke det samme som Nordjylland, der i store træk betegner Himmerland, Morsø og Jylland nord for Limfjorden (Nørrejyske Ø).
Historisk havde Nørrejylland i middelalderen sit eget landsting i Viborg: Viborg Landsting. Her blev der blandt andet foretaget flere kongehyldninger.
Eksterne henvisninger
Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777
Jylland |
1511854 | https://no.wikipedia.org/wiki/Rachidion | Rachidion | Se Systematisk inndeling
Rachidion er en slekt av biller som tilhører den artsrike underfamilien Cerambycinae i familien trebukker (Cerambycidae).
Utseende
Middelsstore, kraftige, brunrøde eller mørke trebukker. Antennene er rundt halvparten av kroppslengden, nokså kraftige mot spissen, sagtakkede (hos hunnen) eller kamformede (hos hannen) i alle fall i spissen. Pronotum er rundet med en butt tann noe bak midten på hver side. Dekkvingene nesten jevnbrede, med en krum fure fra hver "skulder" og et stykke bakover. Beina er nokså tynne og middels lange.
Utbredelse
Slekten er utbredt i Brasil og Paraguay.
Systematisk inndeling
Ordenen biller, Coleoptera Linnaeus, 1758
Underordenen Polyphaga Emery, 1886
Gruppen (infraorden) Cucujiformia Lameere, 1938
Overfamilien Chrysomeloidea Latreille, 1802 (=Phytophaga)
Familien trebukker, Cerambycidae Latreille, 1802
Underfamilien tømmerbukker, Cerambycinae Latreille, 1802
Stammen Trachyderini
Slekten Rachidion Audinet-Serville, 1834
Rachidion gagatinum (Germar, 1824)
Rachidion nigritum Audinet-Serville, 1834
Rachidion obesum Newman, 1840
Rachidion ramulicorne Lacordaire, 1869
Kilder
Liste over arter, med utbredelsesdata
Eksterne lenker
Bildegalleri
Cerambycinae
Biller formelt beskrevet i 1834 |
838131 | https://da.wikipedia.org/wiki/Cyklernes%20nat | Cyklernes nat | Cyklernes nat er en dansk animationsfilm fra 2006 med instruktion og manuskript af Louise Bruun.
Handling
Eksterne henvisninger
Danske film fra 2006
Film fra Danmark (administrationskategori)
Animationsfilm fra Danmark |
175218 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Jens%20Thaulow | Jens Thaulow | Jens Gram Thaulow () var ein norsk embetsmann og stortingsmann frå Kristiansand.
Thaulow var son til ein by- og rådstuskrivar. Han tok dansk embetseksamen i 1797 og arbeidde frå 1798 som justissekretær i heimbyen. År 1805 tilsett som fullmektig i rentekammeret i København. Den lange perioden 1808 til 1860 var han sorenskrivar i Hadeland og Land.
Thaulow representerte Kristians amt på Stortinget i 1827 og på omframstortinget året etter. I 1827 var han sekretær i Odelstinget, justiskomiteen og komiteen om Larviks grevskap samt medlem av komiteen om kjøpstad på Oplandene. 1828 var han sekretær i Stortinget og i reglementskomiteen.
I si tid som sorenskrivar budde han på Jevnaker, der han døydde i 1862.
Kjelder
Lindstøl, Tallak: Stortinget og Statsraadet 1814-1914. Kristiania, 1914
Bakgrunnsstoff
Slektstreet til Jens Thaulow på Geni.com
Stortingsrepresentantar 1827-1829
Stortingsrepresentantar for Oppland
Norske sorenskrivarar
Folk frå Kristiansand |
505222 | https://da.wikipedia.org/wiki/Met | Met | Met, MET eller The Met kan betyde:
Bygninger
Seværdigheder
I Manhattan, New York:
The Met, Metropolitan Opera
The Met, Metropolitan Museum of Art
MET, Manhattan Ensemble Theatre
Manila Metropolitan Theater i Manila, Filippinerne
Adskillige bygnigner kaldes Metropolitan Opera House
The Met (kunstcenter) i Bury, Greater Manchester
Sportsarenaer
Met Center i Bloomington, Minnesota
Met Park i Norfolk, Virginia
MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey
Metropolitan Stadium i Bloomington, Minnesota
Andre bygninger
The Met (skyskraber), skyskraber med lukluslejligheder i Sathon, Bangkok, Thailand
Metropolitan Building (Minneapolis), revet ned i 1961
Metropolitan Miami, kompleks i Miami, Florida
Medier og underholdning
The Met: Policing London, BBC-dokumenter
I spil:
Met, karakter i videospilseriet Mega Man
Mind's Eye Theatre, live-action-rollespil
Medier:
Met 107, radiostation i Bangkok
The Met (avis), på Leeds Beckett University
Kemi
Methylethyltryptamin, hallucinogen
Methionin, aminosyre
Offentlige instanser
Manchester Metropolitan University, England, UK
Politi
Metropolitan Police Department of the District of Columbia i Washington, D.C.
Metropolitan Police Service i London
Kollektiv transport
London Underground:
Metropolitan line
Metropolitan Railway, oprindeligt selskab
Metropolitan Electric Tramways, sporvejsselskab i London
Metropolitan Transit Authority of Black Hawk County i Waterloo, Iowa, USA
The Met, senere Metlink, tidligere paraplyorganisation for kollektiv transport i Melbourne, Australia
Erhverv
Modesto and Empire Traction Company, jernbaneselskab
Metropolitan Life Insurance Company
Metropolitan Stores, tidligere canadisk kæde
Budapest Metropolitan University, tidligere Budapest College of Communication and Business
Videnskab, teknologi og matematik
MET Matrix, et miljømæssigt analyseværktøj
Meteorologiske institutter:
Met Éireann, det irske metrologiske institut
Met Office, det britiske metrologiske institut
Rummissioner:
MET, Mission Elapsed Time
Modular Equipment Transporter (Apollo-program)
Anden brug
Michigan English Test (MET), engelsk sprogtest
Muslim Educational Trust
Met, Nash Metropolitan automobile
Mediterranean Editors and Translators |
530221 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bourg-en-Bresse | Bourg-en-Bresse | Bourg-en-Bresse er en mindre fransk provinsby. Den er hovedsæde i departementet Ain.
Siden de første indbyggere kom til området i Gallo-Romansk tid, har området ført en omskiftelig tilværelse som grænseby mellem Frankrig og det savoyardiske rige, dette har bl.a. betydet, at byen skiftevis har været fransk og savoyardisk. Men siden byen endeligt blev fransk i 1601, har byen udviklet sig til et moderne handelscentrum.
Geografi
Administrativ opdeling
Bourg-en-Bresse er opdelt i 7 såkaldte storkvarterer.
01 – Centre
02 – Citadelle – Mail – Peloux
03 – Gare – Brou
04 – Vennes
05 – Sardieres – Baudiers
06 – Ville Nord – Reyssouze
07 – Granges Bardes – Alagnier
Demografi
Demografisk udvikling.
Historie
Gallo-romansk tid
De første spor af menneskelig tilstedeværelse i Bourg-en-Bresse stammer fra den galliske tid . Forskellige spor tyder på, at man har bosat sig i landsbyen Brou, hvor det har været muligt, at krydse floden Reyssouze til landsbyen af samme navn.
De de to bosættelser er opstået omkring en fanum, som er en form for romersk tempel og et lille fort, som senere blev omdannet til en borg.
12. århundrede
I det 12. århundrede grundlagdes den første vej fra borgen og ud i byen "Bourg-mayer", som stadig eksisterer under navnet Rue Bourgmayer Efterhånden udvidede byen sig ned på skråningerne omkring byen og efterhånden fik byen udbytte af, at den lå på en vigtig handelsrute til Italien.
Savoyarderne
I 1272 bliver Bresse underlagt Huset Savoie. Herefter bliver den første bymur konstrueret. Da byen er en grænseby, bliver byen kraftigt befæstet i den anden halvdel af det 14. århundrede og i begyndelsen af det 15. De nye omegnskvarterer bliver integreret i byen. Da byen ligger på den vigtige vej mellem Mâcon-Turin, blomstrer handlen og håndværkserhvervene specielt indenfor læderforarbejdning og klæde. Borgerne bygger bindingsværkshuse og gaderne rue Basch og rue du Palais bliver lavet. I slutningen af middelalderen har Bourg-en-Bresse 3.700 indbyggere.
Fransk besættelse
I begundelsen af det 16. århundrede opføres klosteret i Brou, som i 1862 blev klassificeret som et Monument historique, på foranledning af Margrethe af Østrig, som var gift med greven af Savoie Philibert II.
Mellem 1536 og 1559, er byen atter på franske hænder hvor Frans 1. moderniserer byens befæstning til beskyttelse af de nu 6.000 indbyggere.
På grund af faren for yderligere problemer med Frankrig lader grev Philibert Emmanuel de Savoie et citadel, som bliver kaldt Fort Saint-Maurice, opføre. Citsadellet bliver en af de stærkeste befæstninger i tiden. Ved Lyon-traktaten i 1601 overgår
Bourg-en-Bresse endeligt til Frankrig. I 1611 bliver citadellet revet ned.
Byens modernisering
Under Ludvig 15. af Frankrig starter en radikal forandring af byen. Sumpene omkring byen bliver udtørret, gaderne bliver brolagt og nye bygninger bliver opført af borgerskabet og adelen, bl.a. rådhuset. Befolkningstallet når i perioden op på 7.000. Under revolutionen bliver byen ophøjet til chef-lieu i departementet.
En by i udvikling
I 1857 oplever byen en anden revolution, idet jernbaneen kommer til byen. Man udvider byen med to nye kvarter Bel Air og Quartier de la Gare, hvilket betyder en fordobling af byens areal og indbyggertallet stiger til 10.000.
Indflytningen fra land til by, betyder i begyndelsen af det 20. århundrede, at befolknigstallet, og dermed
befolkningstætheden, stiger, men også antallet af fabrikker stiger og byen opnår sine første industrielle succeser.
I mellemkrigsårene åbner der fabrikker flere steder i byen og kvartererne la Reyssouze og Croix-Blanche
ser dagens lys i 1930'erne. Ved indgangen til det 21. århundrede er Bourg-en-Bresse et centrum for handel og service.
Økonomi
Erhvervsliv
I kommunen var der pr. 31. december 2008 3.627 erhvervsvirksomheder, hvilket udgjorde knapt 9 % af departementets samlede antal.
Kildehenvsninger
Eksterne henvisninger
Byer i Ain
Frankrigs præfekturer |
554426 | https://no.wikipedia.org/wiki/Dvergugle | Dvergugle | Dvergugle (Glaucidium capense) er en art i ugler i uglefamilien. Den er funnet i Angola, Botswana, Den demokratiske republikken Kongo, Kenya, Malawi, Namibia, Somalia, Sør-Afrika, Swaziland, Tanzania, Uganda og Zambia. Det er en liten ugle uten synlige ører. Det er noen forskjeller i størrelse etter kjønn, hunnene blir større.
Arten er mest funnet i skogland og skoger. Den lever også i mer åpne områder som åpne savanner og elver. Den lever hovedsakelig av insekter, men kan også ta småfugl.
Referanser
Eksterne lenker
Ugler
Fugler formelt beskrevet i 1834 |
758297 | https://da.wikipedia.org/wiki/Women%27s%20Regional%20Handball%20League%202013-14 | Women's Regional Handball League 2013-14 | Women's Regional Handball League 2013-14 var den sjette sæson af Women's Regional Handball League.
Ligaen havde deltagelse af ni hold fra Slovenien, Kroatien, Montenegro og Makedonien, som mødte hinanden i en dobbeltturnering ude og hjemme, men kun seks af holdene fuldførte sæsonen. Turneringen blev vundet af ŽRK Budućnost fra Montenegro, som vandt ligaen for femte sæson i træk.
Resultater
Kilder / eksterne henvisninger
Women's Regional Handball League
Noter
Håndbold i 2013
Håndbold i 2014
Håndboldturneringer |
836229 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peter%20Waage | Peter Waage | Peter Waage (født 29. juni 1833 i Flekkefjord, død 13. januar 1900) var en norsk kemiker.
Han blev student i 1854 hvorefter han tog første del af medicinsk embedseksamen og fik i 1858 Kronprinsens Guldmedalje for en besvarelse af universitetets prisopgave om »at udvikle de surstofholdige Syreradikalers Kemi baade for uorganiske og organiske Legemer«.
I 1866 blev han professor i kemi ved Universitetet i Oslo.
Kilder
Kemikere fra Norge |
5778 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Uranusm%C3%A5nen%20Oberon | Uranusmånen Oberon | Oberon er den nest største månen til Uranus. Han vart oppdaga 11. januar 1787 av William Herschel.
Til liks med Umbriel er måneyta tungt kratra; særskilt om ein samanliknar han med dei tre andre store månane til Uranus. Eit av kratera er særleg tydeleg med lys kant og mørkt materiale i botnen. Dette er truleg is-karbonrikt materiale frå det indre av månen. Det er òg teikn på tidlegare sterk geologisk aktivitet, mellom anna går ei forkasting over heile den sørlege halvkula.
Oberon har minst eitt høgt fjell som når 6 kilometer opp frå yta.
Kjelder
«Oberon: Overview» - NASA Solar System Exploration
Uranusmånar
Himmellekamar oppdaga i 1787 |
17569 | https://nn.wikipedia.org/wiki/2063 | 2063 |
Hendingar
Utlandet
Noreg
Fødde
Døde
Artiklar utan brødtekst
en:2060s#2063 |
371647 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Lavik%20prestegard | Lavik prestegard | Lavik prestegard ligg i Høyanger kommune i Vestland i nærleiken av Lavik kyrkje. Hovudbygningen og Bispestova på garden er freda av Riksantikvaren.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Lavik prestegård» frå , den 5. september 2019.
Lavik prestebustad – Opplysningsvesenets fond
Bakgrunnsstoff
Kulturminne i Høyanger
Prestegardar i Noreg
Gardar i Vestland
Byggverk i Høyanger
Freda bygg i Vestland |
896934 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20landevejscykling%20%E2%80%93%20Holdtidsk%C3%B8rsel%20%28herrer%29 | VM i landevejscykling – Holdtidskørsel (herrer) | Herrernes holdtidskørsel ved VM i landevejscykling blev for første gang arrangeret ved VM i landevejscykling 1962. Det bestod af landshold med fire ryttere på hvert hold. Efter VM i landevejscykling 1994 blev det taget af programmet. Holdtidskørsel blev genindført ved VM i landevejscykling 2012, men da for kommercielle hold, ikke nationer, med seks ryttere.
Landshold (1962–1994)
Holdtidskørslen for landshold havde fire ryttere på hvert hold, og ruten var på omkring 100 km.
UCI-hold (2012–)
Ved VM i landevejscykling 2012 var første gang kommercielle hold (UCI-registrerede hold) fik deltagelse som hold ved VM. Der er seks ryttere pr. hold, og ruten skal i henhold til reglementet ikke være over 60 km. For UCI World Team er det obligatorisk at deltage, og de kan også tjene optil 200 point på UCI World Tour.
Referencer
Eksterne henvisninger
Road Cycling World Championships – Men: Team Time Trial
Holdtidskørsel (herrer) |
1054271 | https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen%20Dines%20Johansen | Jørgen Dines Johansen | Jørgen Dines Johansen (født 1943, død den 6. marts 2018.) var en dansk litteraturhistoriker.
Han havde en uddannelse som mag.art. fra Københavns Universitet og var på Roskilde Universitetscenter til 1976 hvor han skiftede til en professorstilling på Odense Universitet i litteraturvidenskab.
Johansen udgav flere bøget blandt andet om semiotik og Klaus Rifbjerg.
Udvalgte udgivelser
Henvisninger
Ansatte ved Syddansk Universitet |
766198 | https://da.wikipedia.org/wiki/Leslie%20Bibb | Leslie Bibb | Leslie Louise Bibb (født 17. november 1974) er en amerikansk model og skuespiller.
Filmografi
Referencer
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra North Dakota
Personer fra North Dakota |
2844220 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Alvarkronmal | Alvarkronmal | Alvarkronmal (Bucculatrix laciniatella) är en fjärilsart som beskrevs av Per Benander 1931. Alvarkronmal ingår i släktet Bucculatrix och familjen kronmalar. Enligt den svenska rödlistan är arten sårbar i Sverige. Arten förekommer på Öland. Artens livsmiljö är jordbrukslandskap. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Externa länkar
Artfaktablad för Bucculatrix laciniatella
Kronmalar |
49704 | https://is.wikipedia.org/wiki/H%C3%A1mi%C3%B0aldir | Hámiðaldir | Hámiðaldir er tímabil í sögu Evrópu sem nær yfir 11., 12. og 13. öld eða frá lokum ármiðalda að upphafi síðmiðalda. Þetta var að mörgu leyti blómaskeið í sögu Evrópu eftir lok víkingaaldar (orrustan við Hastings átti sér stað 1066) sem einkenndist af eflingu konungsvalds og mikilli fólksfjölgun. Kaþólska kirkjan efldist mikið og fékk aukið sjálfstæði, klausturlífi urðu algeng um alla Evrópu og krossferðir voru farnar, bæði til landsins helga og eins innan Evrópu, til Finnlands, Eistlands, Pommern og Suður-Frakklands.
Miðaldir |
198552 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Brora | Brora | Brora (skotsk-gælisk Brùra) er ein by i regionen Highland i Skottland. Han har kring 1000 innbyggjarar.
Brora ligg på nordsida av Moray Firth på austkysten av Skottland. Næraste landsbyane er Golspie i sørvest og Helmsdale i nordaust. Det er ein jerbanestasjon i Brora.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Brora» frå , den 2. november 2011.
Byar og landsbyar i Highland |
207246 | https://da.wikipedia.org/wiki/Strandfladb%C3%A6lg | Strandfladbælg |
Strandfladbælg (Lathyrus japonicus), ofte skrevet strand-fladbælg, er en 20-60 cm lang urt med nedliggende eller opstigende stængler. Den vokser i Danmark på strande og i klitter.
Beskrivelse
Strandfladbælg er en flerårig urt med en opstigende, klatrende vækst. Stænglerne er kantede, grågrønne, og som regel hårløse med blålig dug. Bladene sidder spredt, og de er ligefinnede med 3-5 par småblade. Bladspidsen er omdannet til en slyngtråd, der af og til kan være forgrenet. Småbladene er ovale og læderagtige med hel rand. Både over- og underside er grågrøn med blålig dug.
Blomstringen sker i juli-august, hvor de rødviolette, uregelmæssige blomster sidder samlet i små klaser fra bladhjørnerne. Frugten er en bælg med mange frø.
Rodnettet består af en krybende jordstængel med en dybtgående pælerod og kraftige siderødder. Planten har symbiose med kvælstofsamlende knoldbakterier på rødderne.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år).
Voksested
Arten hører hjemme på sandet eller gruset bund langs større søer, havstrande og i bjerge. I Danmark vokser den almindeligt på strande og i klitter over hele landet, undtagen langs Jyllands østkyst.
I klitterne ved bredden af Lake Michigan findes arten sammen med bl.a. ene, Ammophila breviligulata (en art af hjælme), Arabis lyrata (en art af kalkkarse), balsampoppel, Cakile edentula (en art af strandsennep), Festuca saximontana (en art af svingel), hedemelbærris, kæmpesilkeplante, liden præriegræs, Lithospermum caroliniense (en art af stenfrø), markbynke, pil (flere arter), sandkirsebær og Tanacetum huronense (en art af okseøje)
Underarter
Arten er meget variabel og vidt udbredt. Det har skabt to underarter:
Klitfladbælg (Lathyrus japonicus ssp. acutifolius)
Strandfladbælg (Lathyrus japonicus ssp. maritimus)
Se også
Flerårig vegetation på stenede strande
Note
Kilder
Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .
Eksterne henvisninger
Den virtuella floran med billedgalleri og udbredelse
Flerårige urter
Giftige planter
Fladbælg |
1012379 | https://da.wikipedia.org/wiki/Suontakasv%C3%A6rdet | Suontakasværdet | Suontakasværdet () er et middelaldersværd fundeti en kvindegrav i Tyrväntö i Finland i 1968. Graven er fra omkring 1030, og sværdet blev sandsynligvis brugt i 900-tallet. Sværdets greb, pommel og parerstang er af bronze. Sværdet bliver betragtet som unikt for sin tid.
I graven blev der også fundet et helt smykkesæt, et andet sværd og forskellige andre genstande. Landsbyen Suontaka ligger i Häme, hvor der er gjort mange fund af sværd. Tiden, hvor sværdet var i brug, var en blomstrende men voldelig tid i området.
Sværdet er udstillet på Finlands Nationalmuseum i Helsinki.
Referencer
Sværd fra Europa
Arkæologiske fund fra Finland
Finland i middelalderen |
25910 | https://fo.wikipedia.org/wiki/120 | 120 |
Hendingar
Føðingar
Andlát
120-árini |
1740409 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Pseudallescheria%20boydii | Pseudallescheria boydii | Pseudallescheria boydii är en svampart som först beskrevs av Cornelius Lott Shear, och fick sitt nu gällande namn av McGinnis, A.A. Padhye & Ajello 1982. Pseudallescheria boydii ingår i släktet Pseudallescheria och familjen Microascaceae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Sporsäcksvampar
boydii |
153695 | https://is.wikipedia.org/wiki/Tage%20Erlander | Tage Erlander | Tage Erlander (13. júní 1901 – 21. júní 1985) var sænskur stjórnmálamaður úr Jafnaðarmannaflokknum sem var forsætisráðherra Svíþjóðar frá 1946 til 1969. Erlander átti lengstu embættistíð allra sænskra forsætisráðherra og var því oft kallaður „lengsti forsætisráðherra Svíþjóðar“. Þetta gælunafn vísaði bæði í langa embættistíð Erlanders og í eiginlega hæð hans, en Erlander var 192 cm á hæð. Erlander var einn áhrifamesti stjórnmálamaður í sögu Svíþjóðar og er gjarnan talinn einn helsti hönnuður norræna velferðarkerfisins.
Æviágrip
Tage Erlander fæddist árið 1901 í þorpinu Ransäter í Vermlandi í miðhluta Svíþjóðar. Faðir hans var barnaskólakennari og organisti í sóknarkirkju þorpsins auk þess sem hann var formaður bindindisfélags og virkur í trúboðastarfi. Eftir að Tage hafði lokið grunnskólanámi gekk hann í Lundarháskóla, þar sem hann nam í fyrstu stærðfræði og raunvísindi en skipti síðar yfir í hagfræði og stjórnvísindi.
Stjórnmálaskoðanir Erlanders mótuðust af stéttamismunun og bágum kjörum landbúnaðarverkamanna á Skáni. Erlander gekk í sænska Jafnaðarmannaflokkinn og náði árið 1930 kjöri fyrir flokkinn í bæjarstjórnarkosningum í Lundi.
Erlander var kjörinn á sænska þingið árið 1932 og fimm árum síðar hóf hann störf í sænska félagsmálaráðuneytinu undir stjórn Gustavs Möller. Árið 1945 varð Erlander menntamálaráðherra í ríkisstjórn Pers Albin Hansson forsætisráðherra. Um ári síðar lést Hansson skyndilega og Jafnaðarmenn héldu til kosninga til að velja eftirmann hans sem flokksformann. Erlander var á þessum tíma lítið þekktur og búist var við því að Gustav Möller ætti auðveldan sigur vísan í formannskjörinu. Öllum að óvörum vann Erlander hins vegar kosninguna eftir að helsti keppinautur Möllers um formannsstólinn, Ernst Wigforss, dró eigið framboð til baka og studdi framboð Erlanders. Þegar fréttist að Erlander væri orðinn nýr formaður Jafnaðarmannaflokksins og forsætisráðherra Svíþjóðar er sagt að Gústaf 5. Svíakonungur hafi spurt: „Hver í fjandanum er hann, þessi Erlander?“.
Erlander fór lengst af fyrir minnihlutastjórn Jafnaðarmannaflokksins en á sjötta áratugnum gekk hann í stjórnarsamstarf við sænska Miðflokkinn sem gerði honum kleift að sitja eins lengi við stjórn og raun bar vitni. Samstarfið við Miðflokkinn og meirihluti Jafnaðarmanna á efri deild sænska þingsins gerði Erlander kleift að halda í völdin þrátt fyrir kosningasigur borgaralegra hægriflokka í þingkosningum árið 1956.
Stjórnartíð Erlanders á árunum 1946 til 1947 hefur verið kölluð „uppskerutíð“ sænskra jafnaðarmanna vegna hinnu fjölmörgu laga sem voru þá sett til að renna stoðum undir sænska velferðarríkið. Á þeim tíma kynnti stjórn Erlanders til sögunnar almennan lífeyri, foreldrastyrki og greiddar veikindabætur. Árið 1947 voru umbætur gerðar á sænska skattkerfinu svo að tekjuskattur í lægstu tekjuþrepunum var lækkaður, erfðaskattur var innleiddur og skattur á hærri tekjuþrep var hækkaður.
Erlander lét einnig til sín kveða í alþjóðamálum. Hann var meðal annars lykilmaður í stofnun Norðurlandaráðs og talaði fyrir því að stofnað yrði til norræns varnarbandalags, sem þó varð aldrei að veruleika.
Erlander vann sinn stærsta kosningasigur árið 1968, en í þeim kosningum vann Jafnaðarmannaflokkurinn hreinan meirihluta á sænska þinginu. Næsta ár lét Erlander af formennsku Jafnaðarmannaflokksins og eftirlét formannssætið pólitískum lærlingi og samstarfsmanni sínum, Olof Palme.
Tilvísanir
Forsætisráðherrar Svíþjóðar |
708801 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anis%20Mojgani | Anis Mojgani | Anis Mojgani (Persian: انیس مژگانی) (født 13. juni 1977) er en spoken word digter, visuel kunster og musiker fra Austin, Texas.
Han er erklæret medlem af trosretningen Bahai.
Digtere fra USA
Musikere fra USA |
1086788 | https://da.wikipedia.org/wiki/Soldat%20Ivan%20Brovkin | Soldat Ivan Brovkin | Soldat Ivan Brovkin () er en sovjetisk spillefilm fra 1955 af Ivan Lukinskij.
Medvirkende
Leonid Kharitonov - Ivan Brovkin
Sergej Blinnikov - Timofej Korotejev
Tatjana Pelttser - Jevdokia Brovkina
Anna Kolomijtseva - Jelizaveta Nikititjna
Daja Smirnova - Ljubasja
Referencer
Eksterne henvisninger
Sovjetiske film fra 1955
Komediefilm fra Sovjetunionen |
70737 | https://is.wikipedia.org/wiki/Aram%C3%AD%C3%B0 | Aramíð | Aramíð eru flokkur hitaþolinna og sterkra gervitrefja sem eru meðal annars notaðar í flugvélar, skotheld vesti og báta. Efnið er líka mikið notað í staðinn fyrir asbest. Efnafræðingar hjá fyrirtækinu DuPont uppgötvuðu efnið á 3. áratug 20. aldar en það hóf framleiðslu á því á 7. áratugnum undir heitinu Nomex. Þekktasta vörumerki aramíða er Kevlar sem DuPont setti fyrst á markað árið 1973.
Nafnið er stytting á arómatískt pólýamíð eða angandi fjölamíð.
Gerviefni |
191198 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tefilah | Tefilah | Tefilah er hebraisk og betyder "bøn". I jødedommen er alle mænd over bar mitzvah-alderen forpligtet til at bede de tre daglige bønner, eller gudstjenester:
- Shacharit (morgenbøn)
- Minchah (eftermiddagsbøn)
- Maariv/Aravit (aftenbøn)
Desuden forekommer der en ekstra fjerde bøn, en "tillægsbøn", "mussaf", på helligdage, shabbat og nymånedsdage. Dette minder om, at der på disse dage var et ekstra tillægsoffer i templet i Jerusalem. Uden et tempel er det ikke muligt at ofre, og derfor må det jødiske folk vise deres hengivenhed over for Gud på en anden måde, nemlig ved bønner ("hjertets ofre").
Gudstjenestens struktur
Den jødiske bøn er særdeles struktureret, idet der er en klar rækkefølge for, hvordan den foregår (dog afviger denne rækkefølge meget fra tradition til tradition blandt jøder, men for den enkelte tradition er alt fastlagt).
Den jødiske gudstjeneste er en lægmandsgudstjeneste, hvilket vil sige, at den kan ledes af en hvilken som helst jødisk mand, der er blevet bar mitzvah. Lederen af gudstjesten kaldes "chazzan". For at der i det hele taget kan være tale om en fælles gudstjeneste – med en ledende person – er det dog nødvendigt, at der er ti jødiske mænd til stede. Disse udgør en minjan. Uden minjan beder den enkelte jøde for sig selv, og så frafalder en række dele af gudstjenesten, fx Tora-læsningen og kaddish-bønnen.
Jødedom |
95791 | https://no.wikipedia.org/wiki/Bersaglieri | Bersaglieri | Bersaglieri («skarpskyttere») er et elite-korps innen Esercito Italiano (den italienske hæren). Den ble opprettet av general Alessandro Ferrero La Marmora i 1836 for å tjenestegjøre i den piedmontesiske hæren, og ble senere inkorporert i den kongelige italienske hær. De har alltid vært en mobil infanteriavdeling, og kan kjennes på den bredbremmede hatten, dekorert med stort tiurfjær (idag bare til parade og galla), mens det kan være fjær også festet i hjelmene i strid. Videre er de kjent for de hurtige, joggende tempoet de bruker i parader, i stedet for å marsjere.
Bakgrunn
Kongedømmet Sardinia-Piemonte var relativt fattig og hadde ikke råd til å sette opp et stort kavaleri, så det var derfor behov for et raskt bevegelig infanteri. Disse enhetene ble trent til toppnivå både fysisk og som skarpskyttere. Dannelsen var inspirert av de franske chasseur, og avdelingene utmerket seg både ved sitt høye nivå, uavhengighet og rom for egne initiativ, slik at de kunne operere i løsere formasjoner enn tradisjonelle militære kommandolinjer. De var også utrustet med mer ammunisjon enn hva som var vanlig. De karakteristiske bredbremmede hattene ble opprinnelig innført som en beskyttelse mot sabelhugg. De nye styrkene imponerte umiddelbart kong Karl Albert.
Opprinnelig ble avdelingene brukt som støtte for flankene, men også som stormtropper ved behov. Troppene var opprinnelig tenkt som fjelljegere, men etter at spesialstyrken Alpini ble opprettet i 1872, ble det en viss rivalisering mellom disse to eliteavdelingene.
I strid
Bersaglieri var i strid første gangen i Krimkrigen, under kommando av en av arkitektene bak italiensk forening, grev Camillo Benso di Cavour. 20. september 1870 rykket de inn i Roma gjennom Porta Pia og satte en stopper for den verdslige makten til paven, og fullførte dermed Italias samling.
Under første verdenskrig kjempet 12 regimenter fra Bersaglieri med tilsammen 210 000 mann, hvor 32 000 ble drept og 50 000 såret. Etter krigen ble styrken redusert og til dels omdannet til lett infanteri hvor de også ble satt opp med hjulryttere.
Da panserstyrkene kom i forkant av andre verdenskrig, ble også disse styrkene mekanisert. Under andre verdenskrig ble styrkene satt inn i den italienske okkupasjonen av den franske riviera under felttoget i Frankrike og under kampene mot Hellas i 1940. Senere ble de utplassert i Jugoslavia og i Nord-Afrika i 1941 og senere på Østfronten.
I dag
Nå er de for det meste mekanisert, altså satt opp på kampkjøretøyer. De har tjenestegjort som en del av Garibaldi mekaniserte brigade, som fredsbevarende styrker under Jugoslaviakrigene, krigen i Irak, Libanon og Somalia.
Den norske Hans Majestet Kongens Garde har kopiert hattene sine med fjær fra Bersaglieri.
Regimenter i dag
1° Rgt. Bersaglieri, Garibaldi Brigade, i Cosenza (Calabria)
3° Rgt. Bersaglieri, Ariete Brigade, i Milano (Lombardia)
6° Rgt. Bersaglieri, Aosta Brigade, i Trapani (Sicilia)
7° Rgt. Bersaglieri, Pinerolo Brigade, i Bari (Puglia)
8° Rgt. Bersaglieri, Garibaldi Brigade, i Caserta (Campania)
11° Rgt. Bersaglieri, Ariete Brigade, i Orcenico Superiore (Friuli)
Eksterne lenker
Infanteri
Italias forsvar |
1082765 | https://da.wikipedia.org/wiki/Wingfield%20Manor | Wingfield Manor | Wingfield Manor er ruinen af en herregård nær landsbyen South Wingfield omkring 6 km vest for byen Alfreton i Derbyshire. Den kan dateres tilbage til 1400-tallet, men blev forladt i 1770'erne.
Ruinerne drives af English Heritage, og er på Historic Englands Heritage at Risk Register. Den er ikke åben for offentligheden.
Se også
Liste over borge og slotte i England
Referencer
Eksterne henvisninger
Slotte i Derbyshire |
12666 | https://no.wikipedia.org/wiki/38 | 38 |
Dødsfall
Artabanes II, konge av Partia
Tiberius Gemellus, romersk keiserlig (død 37 eller 38) (f. 19)
38
als:30er#38 |
1809908 | https://no.wikipedia.org/wiki/Guy%20Chevalier | Guy Chevalier | Guy Chevalier (født 5. desember 1910, død ukjent) var en fransk landhockeyspiller.
Han representerte Frankrike under Sommer-OL 1948 i London, hvor laget hans ble utslått i gruppespillet.
Referanser
Eksterne lenker
Franske landhockeyspillere
Deltakere for Frankrike under Sommer-OL 1928
Landhockeyspillere under Sommer-OL 1928
Deltakere for Frankrike under Sommer-OL 1936
Landhockeyspillere under Sommer-OL 1936
Deltakere for Frankrike under Sommer-OL 1948
Landhockeyspillere under Sommer-OL 1948 |
1996124 | https://no.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8de%20menn%20g%C3%A5r%20p%C3%A5%20ski%20%28film%29 | Døde menn går på ski (film) | Døde menn går på ski er en norsk spillefilm med premiere påsken 2022. Filmen er en svart komedie basert på en roman av Knut Nærum med samme navn. Nærum har selv en mindre rolle som politietterforsker i filmen. Filmen er regissert av tvillingbrødrene Daniel Anda og Ruben Anda (født i 2000). De fikk støtte fra kulturstøtteordningen Drømmestipendet til å fullføre filmen. De to regissørene har også skrevet manus sammen med Lill Kristine Anda og Anders Borgersen.
Handling
Milliardæren og playboyen Sverre Hartkorn inviterer syv av sine nærmeste venner til å tilbringe påskeferien på hytta hans, som kalles Blåkamhytta. De syv vennene er krimforfatteren Kjell Nilsen, den politiske fakiren Ursula Wang, politikeren Hilde Hartkorn-Pervaiz, orientaleren Omar Pervaiz, trend- og kulturredaktør Gina Ledders, professoren Bernard Enerød og TV-underholderen Per Terje Bjørnhagen. Fremme på hytta utfordrer han sine venner til å delta i en mordgåtelek, der de skal prøve å finne ut hvem morderen er. Den personen som klarer å finne morderen uten å bli myrdet, vil bli fem millioner kroner rikere. En psykoanalytiker, Konrad Stang, blir også invitert som observatør av det som skal skje på hytta. Men leken tar en brå slutt når en etter en blir funnet død.
Rolleliste (utvalg)
Nikis Theophilakis – Sverre Hartkorn
Trim Balaj – Kjell Nilsen
Helene Eidsvåg – Ursula Wang
Tone Nielsen – Hilde Hartkorn-Pervaiz
Oscar Jean – Omar Pervaiz
Sunniva Lind Høverstad – Gina Enerød
Hans Kristian Ingelsrud – Bernard Enerød
Eivind Sander – Per Terje Bjørnhagen
Per Christian Ellefsen – Konrad Stang
Ingar Helge Gimle – Trym
Stig Henrik Hoff – politietterforsker Karl Krans
Knut Nærum – politietterforsker Herman
Referanser
Norske filmkomedier
Norske filmer fra 2020-årene |
44006 | https://is.wikipedia.org/wiki/790 | 790 | Árið 790 (DCCXC í rómverskum tölum)
Atburðir
Fædd
Dáin
790
781-790 |
699808 | https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik%20Zweidorff | Frederik Zweidorff | Frederik Christian Ludvig Zweidorff (24. maj 1816 i Aalborg – 12. marts 1865 på Sct. Hans Hospital) var en dansk maler.
Han var søn af senere overgraver ved Vor Frue Kirke i København Søren Zweidorff (1794-1874) og Mette Kirstine Hansdatter født Møldorff (1787-1844). Efter at have besøgt Frue Kirkeskole i sin opvækst, blev han 1832 malerlærling på Den kongelige Porcelænsfabrik, hvilket han var til 1837, og fik adgang til Kunstakademiet i 1830, men nåede dog ikke højere end til gipsskolen, uagtet han dyrkede figurmaleriet ligeså ivrigt som landskabsmaleriet, og i de år han udstillede på Charlottenborg (1836-44) så man stadig portrætter, arkitekturbilleder og landskaber jævnsides fra hans hånd. I 1836 konkurrerede han til pengepræmien som landskabsmaler, dog uden at opnå den. I 1843 udstillede han et porcelænsmaleri, portræt af overhofmarskal A.W. Hauch, kopi efter C.A. Jensen, hvilket var købt af Kunstforeningen (1841). Hans kunstneriske udvikling blev tidligt afbrudt, idet et stedse voksende hang til tungsindigt grubleri nedbrød hans ånd og virkekraft, således at han om sommeren 1844 måtte føres til Sct. Hans Hospital ved Roskilde, hvor han levede i over 20 år og omsider døde den 12. marts 1865.
Han var ugift og er begravet på Assistens Kirkegård.
Værker
Frederik Moltke (1832, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot)
Frederik Moltke (1837, Aalborg Katedralskole)
Overhofmarskal A.W. Hauch (tuschtegning 1835, efter C.A. Jensen, Teatermuseet i Hofteatret)
Bakkehuset (1837, Frederiksborgmuseet)
General Kellermann (blyantstegning, 1838, Frederiksborgmuseet)
Frederiksberg Slotsgård (ca. 1838)
Dankvart Dreyer (1830'erne, Willemoesgaardens Mindestuer)
Bertel Thorvaldsen (litografi efter C.W. Eckersberg)
Farumgård (ca. 1841, tidligere i Johan Hansens samling)
Parti ved Marmorkirkens ruin (tidligere i Johan Hansens samling)
Frederiksborg Slot med omegn, midsommernat (udstillet 1843, tidligere i Johan Hansens samling)
Sommeraften med udsigt fra Jægerbakken mod Frederiksborg Slot
Portræt af arkitekt Christian Frederik Thorin (tidligere i Johan Hansens samling)
Fra Falkonergården (tidligere i Johan Hansens samling)
Bredgade (blyantstegning, Københavns Museum)
Porcelænsdekorationer:
Gulddekoration på tallerkener m.m. til Frederik VI's dessertservice (1834-35, Amalienborg, Christiansborg)
J.D. Brandis (portræt på kop, 1834-36, Frederiksborgmuseet)
Samme (som foregående efter 1836, Frederiksborgmuseet)
Flere portrætter på kopper, bl.a.: Frederik VI; Bertel Thorvaldsen; Johanne Luise Heiberg (knæstykke); A.W. Hauch
Kilder
Malere fra Danmark
Personer fra Aalborg
Danskere i 1800-tallet
Porcelænsmalere
Landskabsmalere
Portrætmalere |
376714 | https://da.wikipedia.org/wiki/Murasaki%20Shikibu | Murasaki Shikibu | Murasaki Shikibu (紫 式部) (ca. 973-1014) var en kvindelig japansk forfatter. Hun tjente ved det kejserlige hof under Japans Heian-periode. Hun skrev blandt andet Genji monogatari (Fortællingen om Genji) på japansk mellem ca. år 1000 og 1008. Denne bog er en af verdenshistoriens første og mest berømte romaner.
Murasaki ble opfostret af faren Tametoki som var en lærd officer ved hoffet. Dette var usædvanligt fordi det på den tid var normalt at par levede separat og at barn boede hos moren og hendes familie. Faren gav hende i tillæg samme uddannelse som drenge, og hun fik oplæring i blandt andet kinesisk som var hoffets officielle sprog. Piger fik som oftest oplæring i kana-stavelserne (hiragana og katakana) og digtning. Faren roste hendes intelligens og evner, men beklaget sig over at hun var "født kvinde".
Ved hoffet var hun tjener for kejserinde Shoshi/Akiko, og kan være blevet ansat af Fujiwara Michinaga for at tjene kejserinden.
Tre værker er tilskrevet Murasaki, hvoraf det mest berømte er Genji monogatari. Murasaki Shikibu Nikki (Murasaki Shikibu-dagbog) og Murasaki shikibu-samlingen blev begge udgivet efter hendes død. Murasaki shikibu-samlingen var et udvalg af 128 digte skrevet af Murasaki.
Hendes virkelige navn er ukendt. I følge hendes dagbog fik hun kaldenavnet "Murasaki" efter en skikkelse i Genji Monogatari mens "Shikibu" henviser til farens stilling i ceremoni-byrået (shikibu-shō).
Eksterne henvisninger
Skønlitterære forfattere fra Japan |
1105649 | https://no.wikipedia.org/wiki/Ove%20Tokstad | Ove Tokstad | Ove Tokstad (født 10. juni 1965) er en norsk tidligere skøyteløper som deltok i nasjonale og internasjonale konkurranser i hurtigløp på skøyter og representerte Norge og Leinstrand Idrettslag.
Han tok en sølv og en bronse i Stafett-NM i henholdsvis 1989 og 1988. Stafettlagene besto av brødrene Ivar Njøs og Grunde Njøs i tillegg til Tokstad selv. Tokstad deltok i Junior-VM på skøyter 1983.
Personlige rekorder
Referanser
Eksterne lenker
Ove Tokstad på ISUs offisielle nettsider.
Norske skøyteløpere
Skøyteløpere for Leinstrand Idrettslag
Artikler i skøytesportprosjektet |
447739 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Ungernrevolten%201956%3A%20tolv%20dagar%20som%20skakade%20v%C3%A4rlden | Ungernrevolten 1956: tolv dagar som skakade världen | Ungernrevolten 1956: Tolv dagar som skakade världen (originaltitel: Twelve Days: The Story of the 1956 Hungarian Revolution) är en facklitterär bok från 2006 av journalisten Victor Sebestyen. Samma år publicerades den på svenska, i översättning av Mia Mårtensson.
I boken analyserar Sebestyen den turbulenta utvecklingen i Ungern, från Béla Kuns kortlivade kommunistrepublik, genom amiral Miklós Horthy konservativa regim, sovjetiskt intåg vid andra världskrigets slut, till efterkrigsåren då folkrepubliken Ungern bildades med den tragiska kulmen vid Ungernrevolten i oktober-november 1956. Förloppet under de tolv revolutionsdagarna redovisas dag för dag. Boken innehåller rikliga och noggranna källreferenser samt omfattande bibliografi.
Referenser
Ungerns historia
Facklitteratur |
1943 | https://fo.wikipedia.org/wiki/Gilli | Gilli | Gilli er nevndur í Føroyingasøgu sum løgmaður í Føroyum um ár 1000.
Keldur
Gilli |
1077577 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peter%20af%20Oldenburg%20%281868-1924%29 | Peter af Oldenburg (1868-1924) | Hertug Peter Aleksandrovitj af Oldenburg (født 9. november 1868 i Sankt Petersborg, død 11. marts 1924 i Biarritz i Frankrig) var den eneste søn af Hertug Alexander af Oldenburg og hans kone prinsesse Eugenia af Leuchtenberg. Selv om han havde en tysk titel og slægt, var Peter født og voksede op i Sankt Petersborg som medlem af den udvidede russiske kejserfamilie. Han var oldebarn af storfyrstinde Katarina Pavlovna af Rusland.
Referencer
Eksterne links
Huset Oldenburg
Kongelige fra Tyskland
Kongelige fra Rusland
Personer fra Sankt Petersborg |
734328 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jan%20Utzon | Jan Utzon | Jan Utzon (født 27. september 1944 i Stockholm) er en dansk arkitekt. Han er søn af Jørn Utzon og bror til Kim og Lin Utzon.
Han deltog i mange vigtige projekter, såsom:
Skagen Odde Naturcenter
Paustians Hus (Betonelementprisen 1987; med Jørn, Kim og Lin Utzon)
Musikhuset Esbjerg (Esbjerg Performing Arts Centre), Esbjerg
Referencer
Personer fra Stockholm
Arkitekter fra Danmark
Personer i Kraks Blå Bog |
1223201 | https://no.wikipedia.org/wiki/Zoe%20Gillings | Zoe Gillings | Zoe Gillings (født 14. juni 1985) er en britisk snøbrettkjører som konkurrerer i snowboardcross. Hun representerte landet sitt under Vinter-OL 2014 i Sotsji, der hun ble nummer 9.
Referanser
Eksterne lenker
Britiske snøbrettkjørere
Deltakere for Storbritannia under Vinter-OL 2006
Snøbrettkjørere under Vinter-OL 2006
Deltakere for Storbritannia under Vinter-OL 2010
Snøbrettkjørere under Vinter-OL 2010
Deltakere for Storbritannia under Vinter-OL 2014
Snøbrettkjørere under Vinter-OL 2014
Deltakere for Storbritannia under Vinter-OL 2018
Snøbrettkjørere under Vinter-OL 2018 |
288360 | https://da.wikipedia.org/wiki/Martinius%20Nielsen | Martinius Nielsen | Martinius Valdemar Nielsen f. Martinus (23. januar 1859 i København – 10. juli 1928 i Fredensborg) var en dansk skuespiller og teaterdirektør.
Han scenedebuterede på Casino i 1880 hvor han var indtil 1884, hvorefter han fulgte sin senere kone Oda Nielsen til Dagmarteatret. Efterfølgende kom han til Det kongelige Teater (1886-89), Dagmarteatret igen (1889-94), Folketeatret (1894-97). Fra 1897-1909 var han teaterdirektør for Dagmarteatret – hvor han gjorde teateret til Københavns førende teater. I perioden 1902-05 var han desuden leder af Casino teatret.
Martinius filmdebuterede i 1910 hos Nordisk Films Kompagni i filmen Kean og medvirkede derefter som skuespiller kun i en enkelt film (Den hemmelige Traktat, 1913). I 1914 debuterede han som filminstruktør hos produktionsselskabet Dania Bio Film.
Han var far til tegneren og dekorationsmaleren Kay Nielsen (1886-1957).
Filmografi
Som skuespiller
Kean (som Kean; instruktør Holger Rasmussen, 1910)
Den hemmelige Traktat (som Wladimir Raschauw alias Fyrst Kanewa; instruktør Alfred Lind, 1913)
Som instruktør
Gidslet (1914)
Hendes Ungdomsforelskelse (1916)
Stakkels Meta (1916)
En Skilsmisse (1916)
Selskabsdamen (1916)
Gentlemansekretæren (1916)
Den sorte Kugle (1917)
Midnatssjælen (1917)
Naar Hjertet sælges (1917)
Den grønne Bille (1918)
Prøvens Dag (1918)
Tidens barn (1918)
Lykketyven (1918)
Prinsens Kærlighed (1920)
En Skuespillers Kærlighed (1920)
Republikaneren (1923)
Eksterne henvisninger
Teaterskuespillere fra Danmark
Stumfilmskuespillere fra Danmark
Filminstruktører fra Danmark
Teaterledere fra Danmark
Danskere i 1800-tallet
Danskere i 1900-tallet
Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
Titulære professorer fra Danmark |
373102 | https://da.wikipedia.org/wiki/Godesberg-programmet | Godesberg-programmet | Godesberg-programmet (tysk: Godesberger Programm) er navnet på et partiprogram, som det tyske socialdemokratiske parti SPD vedtog på en ekstraordinær kongres i Bad Godesberg ved Bonn 15. november 1959. Programmet var gældende til 1989.
Programmet markerede den for længst fuldførte omdannelse af SPD fra et socialistisk arbejderparti til et pragmatisk folkeparti. Grundprincipperne i programmet har fortsat betydning for SPD's politiske positionering, selv om programmet i 1989 blev erstattet af Berlin-programmet. Forløberen for Godesberg-programmet var Heidelberg-programmet fra 1925, som blev betydeligt modifcieret i 1946.
Godesberg-programmet var præget af liberal-demokratiske grundprincipper og markerede en afstandtagen fra marxistiske begreber som klassekamp og planøkonomi. Partiet slog i stedet fast, at det arbejder for en social markedsøkonomi, retsstatsprincipper samt for 'menneskers frie udfoldelse'.
Tysklands politik
Tysklands historie |
167280 | https://is.wikipedia.org/wiki/WWE | WWE | World Wrestling Entertainment, Inc. (Skammstafað sem WWE) er bandarískt atvinnuglímufyrirtæki og afþreyingarfyrirtæki. WWE hefur einnig tekið þátt í öðrum sviðum, þar á meðal kvikmyndum, amerískum fótbolta og fleira. Fyrirtækið tekur að auki þátt í að veita fyrirtækjum leyfi fyrir hugverkum sínum til að framleiða tölvuleiki og ofurhetjukallar. Fyrirtækið var stofnað þann 7. janúar 1953 sem Capitol Wrestling Corporation. Það er stærsta atvinnuglímufyrirtæki í heimi með starfsfólki sínu skipt í tvo aðalferðahópa og tvo þroskahópa. WWE er í boði fyrir 1 milljarð heimila um allan heim á 30 tungumálum. Höfuðstöðvar fyrirtækisins eru staðsettar í Stamford, Connecticut með skrifstofur í New York, Los Angeles, Mexíkóborg, Mumbai, Sjanghæ, Singapúr, Dúbaí og München.
Saga fyrirtækisins
Ekki er vitað hver stofnandinn var, sumar heimildir segja að það hafi verið Vincent J. McMahon á meðan aðrar heimildir segja að faðir hans McMahon, Jess McMahon, hafi verið stofnandi Capitol Wrestling Corporation. Fyrirtækið gekk síðar til liðs í National Wrestling Alliance (Skammstafað sem NWA) og hinn frægi New York verkefnisstjóri Toots Mondt gekk fljótlega til liðs við fyrirtækið. Vincent J. McMahon og Toots Mondt voru mjög farsælir og stjórnuðu fljótlega um það bil 70% af bókunarvaldi NWA. Árið 1963 lentu McMahon og Mondt í rifrildi við NWA vegna þess að Buddy Rogers var bókaður til að halda NWA World Heavyweight Championship. World Wide Wrestling Federation var endurnefnt í World Wrestling Federation (Skammstafað sem WWF) árið 1979.
Sonur Vincent J. McMahon, Vincent K. McMahon, og eiginkona hans Linda, stofnuðu Titan Sports, Inc. árið 1980 í South Yarmouth, Massachusetts og notuðu vörumerki fyrir upphafsstafina „WWF“.
Árið 1982 keypti McMahon Capitol Sports móðurfyrirtæki WWF af föður sínum. Þegar McMahon tók við fyrirtækinu vann hann strax að því að fá WWF í sjónvarpi um öll Bandaríkin. Þetta vakti reiði annarra forvígismanna og truflaði rótgróin mörk mismunandi glímufyrirtæki Að auki notaði fyrirtækið tekjur af auglýsingum, sjónvarpssamningum og segulbandssölu til að tryggja hæfileika frá samkeppnisaðilum.
Capitol Sports stjórnaði þegar mestu norðaustursvæðinu, en McMahon vildi að WWF væri landsglímufyrirtæki, eitthvað sem NWA samþykkti ekki. Skömmu síðar yfirgaf hann fyrirtæki sitt frá NWA, líkt og American Wresting Alliance, sem stjórnaði Norður-Miðvesturríkjum Bandaríkjanna. Til að verða landsfyrirtæki þurfti WWF að vera stærra en nokkurt NWA fyrirtæki sem til var.
Tilvísanir
Bandarísk fjölmiðlafyrirtæki
Fyrirtæki í kauphöllinni í New York
Stofnað 1953
Bandarísk atvinnuglímufyrirtæki
Bandarísk afþreyingarfyrirtæki |
486 | https://nn.wikipedia.org/wiki/23.%20mai | 23. mai | 23. mai er den 143. dagen i den gregorianske kalenderen (144. under skotår). Det er 222 dagar att av året.
Merkedag
Nasjonaldagar og nasjonale flaggdagar
Religiøs helgedag
Bahaiar og babiar feirar årsdagen for at baben erklærte at han var profeten alle religionar hadde venta på
Namnedag
Hendingar
Utlandet
1926: Libanon blei sjølvstendig republikk.
1949: Forbundsrepublikken Tyskland blei danna.
Noreg
1905: Unionsoppløysinga: Det norske Lagtinget godkjende forslaget om norsk konsulatvesen som Odelstinget hadde vedteke 18. mai.
Fødde
1707: Carl von Linné, svensk naturforskar, lege, biolog, botanikar og forfattar
1741: Andrea Luchesi, italiensk komponist
1829: Ole Richter, norsk politikar
1838: Amaldus Nielsen, norsk målar
1891: Pär Lagerkvist, svensk forfattar
1898: Josef Terboven, tysk politikar
1907: Hergé, belgisk teikneserieteiknar
1957: Lars Sponheim, norsk politikar
Døde
1498: Den italienske botspredikanten Girolamo Savonarola vart samstundes hengd og brent på bål etter å ha vorte dømd for vranglære.
1857: Augustin Louis Cauchy, fransk matematikar
1906: Henrik Ibsen døydde i Oslo
1945: Heinrich Himmler, tysk politikar
1994: Olav H. Hauge, norsk lyrikar
1995: Torolv Solheim, norsk journalist
2007: Tron Øgrim, norsk kommunistisk ideolog og forfattar |
8687759 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Ingvar%20Henkow | Ingvar Henkow | Karl Gustaf Ingvar Henkow, född den 22 mars 1920 i Härnösand, död den 19 januari 1984 i Sundsvall, var en svensk jurist. Han var bror till Hugo Henkow och måg till Ragnar Stattin.
Henkow avlade studentexamen 1938 och juris kandidatexamen vid Uppsala universitet 1943. Han genomförde tingstjänstgöring i Ångermanlands södra domsaga 1943–1946 och tjänstgjorde i Hovrätten för Övre Norrland 1946–1947. Henkow var fiskal där 1947, sekreterare i Svenska arbetsgivareföreningen 1947–1948, fiskal i Hovrätten för Nedre Norrland 1948–1953, extra ordinarie assessor där 1953–1958 och tillförordnad tingsdomare i Medelpads östra domsaga 1957–1958. Han blev hovrättsråd i Hovrätten för Nedre Norrland 1958. Henkow var tillförordnad revisionssekreterare 1958–1959, vice ordförande på avdelning i hovrätten från 1959 och tillförordnad lagman där 1963–1965. Han blev riddare av Nordstjärneorden 1962. Henkow vilar på Lidingö kyrkogård.
Källor
Riddare av Kungl. Nordstjärneorden i Sveriges statskalender 1969
Karl Gustav Ingvar Henkow på Gravar.se
Svenska hovrättsråd
Riddare av Nordstjärneorden
Svenska jurister under 1900-talet
Svenska ämbetsmän under 1900-talet
Personer från Härnösand
Gravsatta på Lidingö kyrkogård
Födda 1920
Avlidna 1984
Män |
694384 | https://da.wikipedia.org/wiki/Beni-Hassan | Beni-Hassan | Beni-Hassan (også Bani Hassan, Beni-Hasan, Bani-Hasan) er en landsby i
Mellemægypten på Nilens østlige bred, omtrent
250 km syd for Kairo. Stedet er kendt for sine monumentale begravelser udhugget i klippeskrænten stammende fra den ældre Thebentid eller det mellemste rige.
De findes i ret betydelig højde over Nilens vandspejl og består
gerne af et stort, i klippen udhugget rum med
en åben forhal, hvis loft ofte hviler på to
søjler. Loftet i det inden for forhallen liggende
store rum, der tjente som en art gravkapel til
afholdelse af religiøse ceremonier for de
afdøde, bæres i nogle af gravene af kanelerede
søjler (to eller fire), der til en vis grad minder om
grækernes doriske søjler, hvorfor Jean-François Champollion, ikke med urette, har kaldt dem for protodoriske.
I de omtalte rum åbner der sig,
gerne i et hjørne, en brønd- eller skaktformig,
lodret fordybning, ved hvis bund der findes
en indgang til et i klippen udhugget
underjordisk gravkammer, i hvilket familiens
medlemmer har fået deres sidste hvilested. Efter
begravelsen fyldtes skakten med sten, der
skulle hindre gravrøvere i plyndringen af de
døde.
Der findes 39 af disse monumentale grave ved
Beni-Hassan. I adskillige af dem er væggene
prydede med malede scener af datidens
ægypteres liv; men da billeder og indskrifter kun er
malede, ikke som i det tidligere tidsrum tillige
huggede ind i stenen, er de nu meget afblegede.
Man må derfor opholde sig længere tid i
rummene og vænne sig til halvmørket, før man får
noget at se.
I gravene bisattes medlemmer af
de fyrstefamilier, som under Faraos
overhøjhed beherskede de tilstødende distrikter i det
12. dynastis dage. Gravene er ofte besøgt af
rejsende, af hvilke flere har aftegnet de
mærkeligste billeder, ligesom de også har udgivet de
vigtigste af indskrifterne. Et par af dem giver
en art levnedsbeskrivelser af ægyptiske stormænd;
disse er af stor værdi i historisk henseende.
Et ofte omtalt billede, der ses i Khnum-hoteps
grav, giver en fremstilling af, hvorledes en skare asiater med
deres høvding Abishua modtages gæstmildt i
Ægypten. Ældre rejsende mente her at finde
en afbildning enten af Abrahams eller af Jakobs
modtagelse i Ægypten, men heldigvis giver
indskriften os høvdingens navn, Abishua. Da
billederne var udsatte for stadige ødelæggelser, er gravkamrene nu aflukkede. De er
beskrevet i Archæological Survey of Egypt
under ledelse af Newberry, Griffith, Fraser og andre (London 1893, 4 bd).
Ved foden af skrænterne har der i de 4000 år, der er
gået siden disse grave blev udhugget, samlet sig
mægtige dynger af sand, bragt ind af vinden
fra de tilstødende ørkenstrækninger. Disse
sandmasser er blevet fjernet ved de
udgravninger, som er foretaget af det arkæoliske
institut i Liverpool under ledelse af professor John
Garstang, som bag sandet opdagede indgange
til en række gravkapeller, som sandet havde
beskyttet mod besøg af gravrøvere, og som
derfor var særdeles oplysende til kendskab
om datidens ægypteres liv. De her begravede
ægyptere tilhørte nærmest mellemklassen,
medens de store og mægtige familier havde deres
begravelser - som længe har været kendte - højere
oppe. De interessante fund er beskrevet af
Garstang i hans Burials Customs (1907).
Sydøst for Beni-Hassan ligger et i klippen udhugget huletempel, som
grækerne kaldte Speos Artemidos; det var
viet til gudinden Pakhet, der fremstilles med løvehoved.
I nærheden var en begravelsesplads, på hvilken man har fundet tusinder af
kattemumier.
Kilde
af Valdemar Schmidt, orientalist (1836-1925)
Referencer
Eksterne henvisninger
Beni Hasan hos Wikivoyage
Beni Hasan by Percy Newberry, et al.
Egypten i antikken
Salmonsens
Begravelsespladser |
1064598 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ole%20Kassow | Ole Kassow | Ole Bjarne Kassow (25. september 1935 - 15. november 2020) var en dansk roer fra Helsingør. Han var medlem af Københavns Roklub i Sydhavnen.
Kassow var med i den danske firer uden styrmand ved OL 1960 i Rom. Hugo Christiansen, Mogens Jensen og Børge Kaas Andersen udgjorde resten af bådens besætning. Danskerne sluttede på femtepladsen ud af seks både i det indledende heat, og skulle derfor ud i et opsamlingsheat. Her kom man ind på tredjepladsen ud af fire både, og kvalificerede sig derfor ikke til finalen.
Referencer
Eksterne henvisninger
Roere fra Danmark
Personer fra Helsingør
Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1960 |
3818921 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Brontolaemus%20agilis | Brontolaemus agilis | Brontolaemus agilis är en skalbaggsart som beskrevs av Sharp in Sharp och Scott 1908. Brontolaemus agilis ingår i släktet Brontolaemus och familjen ritsplattbaggar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Ritsplattbaggar
agilis |
803138 | https://no.wikipedia.org/wiki/Pak | Pak | Pak kan vise til:
Park (familienavn), variant av koreansk etternavn
Bai (navn), variant av kinesisk slektsnavn
Pak, forkortelse for Pakistan |
12325 | https://da.wikipedia.org/wiki/2.%20oktober | 2. oktober | 2. oktober er dag 275 i året i den gregorianske kalender (dag 276 i skudår). Der er 90 dage tilbage af året.
Ditlevs dag. Oprindelsen til navnet er ukendt.
02. oktober |
517242 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eidgah | Eidgah | Eidgah eller Idgah er en åben, moské, som regel udenfor en by (eller i udkanten), hvor man laver sin bøn under højtiden Eid ul-Fitr. Dette blev udøvet af profeten Muhammed. Derfor er det kun sunnimuslimer der beder bøn i en Eidgah. Den første Eidgahn blev bygget i udkanten af Medina.
Eksterne henvisninger
Islamisk arkitektur
Moskeer |
375684 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ernst%20Busch | Ernst Busch | Ernst Busch (6. juli 1885 – 17. juli 1945) var en tysk feltmarskal under 2. verdenskrig.
Tidlige år og karriere
Busch blev født i Essen-Steele og fik sin militære uddannelse på Groß Lichterfelde Kadetakademi. Han trådte ind i den preussiske hær i 1904 og gjorde tjeneste på Vestfronten under 1. verdenskrig. Han blev tildelt Pour le Mérite udmærkelsen i 1918. Efter krigen blev Busch i hæren og blev udnævnt til inspektør for transportstyrkerne i 1925. I 1930 blev han forfremmet til oberstløjtnant og fik kommandoen over 9. infanteriregiment.
2. verdenskrig
Under invasion af Polen i 1939 var Busch chef for VIII. Armékorps, som hørte til generaloberst Wilhelm Lists 14. Armé, og året efter havde han kommandoen over den 16. armé under Slaget om Frankrig. Han blev tildelt Jernkorsets ridderkors af Adolf Hitler for sin indsats.
Busch tog del i Operation Barbarossa, og den 8. september 1941 erobrede hans 16. armé Demyansk, inden den medvirkede ved belejringen af Leningrad. Trods et modangreb fra den Røde Hær holdt Buschs tropper linjen fra Staraya Russa til Ostashkov. Efter et modigt forsvar af sine stillinger blev han forfremmet til feltmarskal. Han havde kommandoen over Heeresgruppe Mitte i 1943 og 1944, men efter det katastrofale nederlag i Operation Bagration blev han afskediget af Hitler i begyndelsen af juli 1944 og erstattet med feltmarskal Walter Model.
Busch blev kaldt tilbage i marts 1945, hvor han blev chef for Heeresgruppe Nordwest, som nu bestod af nogle få sammenskrabede bataljoner. Sammen med Kurt Student og dennes 1. faldskærmsarmé havde Busch til opgave at bremse den britiske 21. Armés fremrykning i Tyskland. Heeresgruppe Nordwest var omfattet af de tyske styrkers kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark med virkning fra den 5. maj 1945 kl. 08.00. I forbindelse med kapitulationen blev de tyske styrker i Danmark som Armé Lindemann underlagt Buschs kommmando, hvilket dog kun fik ringe praktisk betydning. Busch mødte personligt op hos Montgomery den 7. maj 1945 for at underskrive kapitulationsdokumentet. Han blev arresteret af briterne i sit hovedkvarter i Langwedel i Holsten den 23. maj 1945 og overført til en krigsfangelejr i Aldershot i England. Her døde han den 17. juli 1945 af et hjerteanfald. Han ligger begravet på den tyske krigskirkegård i Cannock Chase i Staffordshire.
Bedømmelse
Busch var helt fra Hitlers magtovertagelse i 1933 en begejstret tilhænger af nationalsocialismen og fulgte Hitlers ordrer blindt. Af sine kolleger er han anset for en middelmådig, ofte passiv og uselvstændig hærfører, som kun steg i graderne, fordi han på grund af sin politiske overbevisning havde en høj stjerne hos Hitler.
Referencer
Litteratur
Fellgiebel, Walther-Peer (2000). Die Träger des Ritterkreuzes des Eisernen Kreuzes 1939-1945. Friedburg, Germany: Podzun-Pallas. .
Scherzer, Veit (2007). Die Ritterkreuzträger 1939–1945 Die Inhaber des Ritterkreuzes des Eisernen Kreuzes 1939 von Heer, Luftwaffe, Kriegsmarine, Waffen-SS, Volkssturm sowie mit Deutschland verbündeter Streitkräfte nach den Unterlagen des Bundesarchives (på tysk). Jena, Germany: Scherzers Miltaer-Verlag. .
Helden der Wehrmacht – Unsterbliche deutsche Soldaten (på tysk). München, Germany: FZ-Verlag GmbH, 2004. .
Gerd R. Ueberschaer (ed.): Hitlers militärische Elite, Bd. 2, Darmstadt 1998,
Eksterne kilder
Ernst Busch @ Lexikon der Wehrmacht
Tysklands militære personel i 1. verdenskrig
Feltmarskaller i Nazi-Tyskland
Modtagere af Jernkorset
Personer fra Essen |
1073520 | https://da.wikipedia.org/wiki/Holm%20sogn%2C%20Halland | Holm sogn, Halland | Holm sogn i Halland var en del af Halmstad herred. Holm distrikt dækker det samme område og er en del af Halmstads kommun. Sognets areal var 29,03 kvadratkilometer, heraf land 28,82. I 2020 havde distriktet 1.008 indbyggere. Landsbyen Holm ligger i sognet.
Navnet (1456 Skepsholm) er fra 'holm', som tidligere havde en bredere betydning - højde over det omkringliggende land. Præfikset "skib" blev brugt indtil omkring 1500. Årsagen kan være, at materialer fra stedet blev brugt til at lave skibe. Befolkningen steg fra 1810 (436 indbyggere) til 1900 (881 indbyggere). Derefter faldt den, så der i 1960 var 587 indbyggere i Holm. Siden er befolkningen steget igen, med undtagelse af perioden mellem 1970 og 1980.
Der er et naturreservat i sognet: Vapnø mosse, delt med Ensløv sogn.
Kilder
Sogne i Halmstad herred
Folkebogføringsdistrikter i Halmstads kommun |
892241 | https://da.wikipedia.org/wiki/Unihoc%20Floorball%20Ligaen%202016-17 | Unihoc Floorball Ligaen 2016-17 | Floorballligaen 2016-17 (Unihoc Floorball Ligaen af sponsorårsager) var den 25. sæson af bedste herreliga i Danmark i floorball, og den blev administreret af Dansk Floorball Union. Der var 10 hold i ligaen, og de otte bedste hold kvalificerede sig til DM kvartfinalerne. Til denne sæson rykkede Helsingør op og Skanderborg fra 2. division anmodede om den ledige plads, som de fik tildelt. Dermed var der 10 hold i ligaen.
Deltagere
Benløse
BFC Vendsyssel (Mester)
SFC Copenhagen
Frederikshavn
Helsingør (Oprykker)
Hvidovre
Rødovre
Skanderborg (Oprykker)
Sunds Seahawks FC
AaB
Trænere
Grundspil
Topscorer Grundspil
Slutspil
Spillesystem
Play off
Topscorer
Kvalifikationskampe
Nr. 9 og nr. 10 fra Floorballligaen møder de to bedste hold fra 1. division 2016-17.
|}
Helsingør og Århus FK kvalificerede sig dermed til Floorballligaen 2017-18.
Kåringer
Efterårets hold
Kåres i december måned af:
Årets hold
Kåres i slutningen af sæson
Årets talenter
Efter sæsonen blev årets talenter kåret:
U21: Mikkel Skov, Sunds
U19: Emil Brixager, Benløse
U17: Mathias Glass, Benløse
Referencer
Floorball-Ligaen |
314705 | https://no.wikipedia.org/wiki/Torgny%20Wir%C3%A9n | Torgny Wirén | Torgny Wirén er en forfatter og skoleprest fra Jönköping.
Wirén mistet sin tro på Gud da han studerte teologi ved Lunds universitet. Anledningen var at han gang på gang ikke hadde fått svar på bønn når han ba for syke og etter det ble konfrontert med velformulert bibelkritikk. I hans selvbiografiske bok Vägen igenom (1987) skildres siden hans reise tilbake til troen samt hans endelige oppgjør med liberalteologi. Torgny Wirén sier selv at bare hans fiender kaller ham Torgny, andre kaller ham Tojje.
Bibliografi
Vägen igenom 1987
Om änglar kunde tala 1996 har solgt mer enn 25 000 eksemplarer. Norsk utgave Om en engel fikk fortelle, ISBN 82-7053-298-3
Alexandra, 2003 er en odyssé gjennom verdensreligionene
Under ytan er en andaktsbok som har kommet ut i flere opplag. Norsk utgave: Under huden, ISBN 82-543-0794-6
Svenske forfattere
Svenske lutherske prester
Personer fra Jönköping |
953332 | https://da.wikipedia.org/wiki/Isabella%20af%20Portugal | Isabella af Portugal | Isabella af Portugal (født 24. oktober 1503, Lissabon, død 1. maj 1539, Toledo) var en portugisisk infantinde, der var Tysk-romersk kejserinde og dronning af Spanien fra 1526 til 1539. Hun var datter af Kong Emanuel 1. af Portugal i hans andet ægteskab med Maria af Aragonien og Kastilien og blev gift med den tysk-romerske kejser Karl 5. i 1526.
Huset Aviz
Tysk-romerske kejserinder
Dronninger af Spanien
Kongelige fra Portugal
Personer fra Lissabon |
859008 | https://da.wikipedia.org/wiki/Robert%20Hermanson | Robert Hermanson | Robert Fredrik Hermanson (født 2. februar 1846 i Uleåborg, død 10. december 1928) var en finsk retslærd.
Hermanson blev Student 1861, mag. phil. 1869, cand. jur. 1875, Dr. jur. 1881, virkede først ved Universitetsbiblioteket i Helsingfors og i praktisk-juridiske Stillinger,
indtil han 1881 blev Docent, 1884—1908 Prof. ved Univ. i Helsingfors. Som Lærer og Forf. har H. i første Linje behandlet Stats- og Folkeretten. I legislativ Syssel har han taget Del
som Medlem af forsk. Lovkommissioner, særlig af stats- og kirkeretlig Art og virket som valgt af Åbo Stifts Præsteskab i adskillige Landdage, for den kirkelige Mission nærer han
varm Interesse. Foruden en lang Rk. Afhandlinger, navnlig i »Tidskrift utgifven af Juridiska Föreningen i Finland«, »Teologisk Tidskrift«, »Finsk Tidskrift« o. a. har H. skrevet »Om
lagstiftningen, dess begrepp och förhållande till öfriga statliga funktioner« (1881), »Om Finlands ständer, deras förhällande till monarken och till folket« (1884), »Finlands statsrättsliga
ställning« (1892; ogsaa paa Russisk). »I den finländska frågan« (1908; ogsaa paa Russisk), »1917 års landdag. Några anmärkningar« (1917) o. m. a. H.’s Forelæsninger over finsk Forfatnings-
og Forvaltningsret samt over Folkeretten er udgivne efter stenografisk Gengivelse af M. Colliander, G. Palmgren og Hjalmar Nyquist. 1919 udkom H.’s Forelæsninger ved Univ. i
Upsala: »Det rätta och dess samband med religiösa sanningar«. Af Værker kan endvidere nævnes: »I Ålandsfrågan« (1920), »Den svenska frågan i Finland« (1921).
Kilder
Jurister fra Finland |
766112 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tom%20Jensen | Tom Jensen | Tom Jensen kan henvise til flere personer:
Tom Jensen (bokser) (født 1947) – dansk bokser
Tom Jensen (journalist) (født 1966) – dansk journalist, Berlingske Tidende
Tom Jensen (skuespiller) (født 1965) – dansk skuespiller |
1619795 | https://sv.wikipedia.org/wiki/La%20Tour-du-Meix | La Tour-du-Meix | La Tour-du-Meix är en kommun i departementet Jura i regionen Bourgogne-Franche-Comté i östra Frankrike. Kommunen ligger i kantonen Orgelet som tillhör arrondissementet Lons-le-Saunier. År hade La Tour-du-Meix invånare.
Befolkningsutveckling
Antalet invånare i kommunen La Tour-du-Meix
Referens:INSEE
Se även
Lista över kommuner i departementet Jura
Källor
Externa länkar
Kommuner i Jura |
930833 | https://da.wikipedia.org/wiki/George%20Pau-Langevin | George Pau-Langevin | George Pau-Langevin (født den 19. oktober 1948 i Pointe-à-Pitre på Guadeloupe) er en fransk socialistisk politiker.
Hun er medlem af Nationalforsamlingen og tidligere minister.
Ministerposter
Fra 2012 til 2016 havde George Pau-Langevin ministerposter i de socialistisk–radikale regeringer Jean-Marc Ayrault I og II, Manuel Valls I og Manuel Valls II.
Hun var statssekretær for uddannelse (viceundervisningsminister) i 2012–2014, og hun var minister for Frankrigs oversøiske områder i 2012–2014.
Medlem af Nationalforsamlingen
George Pau-Langevin var medlem af Nationalforsamlingen for en kreds i Paris i 2007–2012. Hun genindtrådte i Nationalforsamlingen den 1. oktober 2016, og hun blev genvalgt i 2017.
Medlem af regionsrådet
I 1992–1998 var George Pau-Langevin medlem af regionsrådet for Île-de-France.
Politikere fra Frankrig
Ministre for Frankrigs oversøiske områder
Socialister fra Frankrig |
397046 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20National | The National | The National er et amerikansk indierock-band, der blev dannet i Cincinnati, Ohio i 1999 og er for øjeblikket baseret i Brooklyn, New York. Bandet består af Matt Berninger (vokal), Aaron Dessner (guitar og keyboard), Bryce Dessner (guitar) samt Scott Devendorf (bas) og Bryan Devendorf (trommer). Indtil videre har bandet udgivet otte studiealbums, hvoraf det seneste er I Am Easy To Find, der udkom i 2019.
Historie
Efter at være flyttet fra Ohio til New York dannede de to brødrepar Dessner og Devendorf sammen med Matt Berninger i 1999 The National.
Efter et par enkelte livekoncerter udkom bandets selvbetitlede debutplade i 2001 på brødrene nystartede pladeselskab Brassland Records. The National placerede sig i krydsfeltet mellem indie rock, traditionel amerikansk rock og country.
I 2003 udgav The National deres andet album 'Sad Songs For Dirty Lovers', der musikalsk lå fint i forlængelse af debuten. Igen formåede The National at skabe en række stemningsmættede america-sange med Matt Berningers dybe baryton i front.
Efter et skift til pladeselskabet Beggars Banquet opnåede The National i 2005 et større gennembrud med pladen 'Alligator'. Albummet fik gode anmeldelser og i magasiner som Uncut og Insound opnåede albummet plads på listerne over årets plader.
I foråret 2007 udkom 'Boxer'. Modtagelsen af pladen kunne ikke helt leve op forgængerens, men 'Boxer' indeholder flere perler, bl.a. åbningsskæringen 'Fake Empire'. The National får på 'Boxer' hjælp fra flere forskellige musikere, f.eks. Padma Newsome fra The Clogs og Sufjan Stevens.
Efter endnu et skifte i pladeselskab til britiske 4AD udkom 2010 det meget roste 'High Violet', hvor melankolien i den grad er i live med numre som 'Sorrow', 'Terrible Love', 'Anyone's Ghost' og 'Bloodbuzz Ohio'.
Det kan være svært nøjagtig at beskrive The Nationals musik og gruppen er gennem årene også blevet sammenlignet med så forskellige navne som Tom Waits, Leonard Cohen, Joy Division, Nick Cave, Jayhawks og Wilco.
I 2019 udkom I Am Easy To Find. Dette album er lige så eksperimenterende som albumet ’High Violet’, men på en mere rolig måde.
Diskografi
Studiealbums
The National (Brassland, 2001)
Sad Songs For Dirty Lovers (Brassland, 2003)
Alligator (Beggars Banquet, 2005)
Boxer (Beggars Banquet, 2007)
High Violet (4AD, 2010)
Trouble Will Find Me (2013)
Sleep Well Beast (2017)
I Am Easy To Find (2019)
EP'er
Cherry Tree (Brassland, 2004)
The Virginia EP (Beggars Banquet, 2008)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fra DR's Musikleksikon
Rockgrupper fra USA
Indierockgrupper fra USA
Etableret i 1999
Har spillet på Roskilde Festival
Musikere fra 4AD |
409367 | https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dblad | Rødblad | Rødblad (Entoloma) er svampeslægt, som tilhører Bladet-ordenen. Svampene i slægten er jordlevende rådsvampe, og slægten er bladt de de artsrigeste i Danmark med mere end 100 danske arter. Også på verdensplan er slægten artsrig med op mod 1000 arter. Rødblade har lyserøde lameller og ser ofte lidt kedelige ud med hatfarver blandt oliven, brun og grøn.
Svampeslægter
Bladhat-ordenen |
644744 | https://da.wikipedia.org/wiki/Canet-en-Roussillon%20%28kanton%29 | Canet-en-Roussillon (kanton) | Canet-en-Roussillon var en fransk kanton fra 1998 til 2015 beliggende i departementet Pyrénées-Orientales i regionen Languedoc-Roussillon. Kantonen blev nedlagt i forbindelse med en reform, der reducerede antallet af kantoner i Frankrig. Kantonens kommuner indgår nu i kantonerne La Côte Sableuse og Perpignan-2.
Canet-en-Roussillon bestod af 4 kommuner :
Canet-en-Roussillon (hovedby)
Sainte-Marie
Villelongue-de-la-Salanque
Saint-Nazaire
Historie
Kantonen blev oprettet 21. februar 1997. Canet-en-Roussillon og Saint-Nazaire blev overført fra kantonen La Côte Radieuse. Sainte-Marie og Villelongue-de-la-Salanque blev overført fra kantonen Saint-Laurent-de-la-Salanque.
Referencer
Canet-en-Roussillon |
1109311 | https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar%20Petersen | Valdemar Petersen | Valdemar Petersen (født 1901 i Korsør, død 1986) var gartner i Løve på Vestsjælland, og blev verdenskendt for historiske roser som sit speciale.
Baggrund og uddannelse
Efter realeksamen blev Valdemar Petersen uddannet som gartner på Mathiesens Planteskole i Halsskov, og tog derefter et sprogkursus på "Berlitz school" i København. Efter Første verdenskrig gik han på valsen ned gennem Europa, præcis som andre unge håndværkere traditionelt rejste ud og lærte gammelt og nyt, og der arbejdede han bl.a. 5-6 år i Frankrig med at plante træer på slagmarkerne ved Verdun og siden i Tyskland.
På valsen mødte han roserne, særligt de historiske, og denne viden tog han med sig hjem.
I 1920erne tjente han som slotsgartner på Hesselager på Fyn, før han åbnede egen planteskole i Løve på Vestsjælland i 1930.
Historiske roser
Valdemar Petersens Planteskole havde et righoldigt sortiment af alle slags planter til haven, men det var de såkaldte Historiske Roser, der havde Valdemar Petersens interesse. Han fik etableret en genuin samling, og kunne efter Anden verdenskrig supplere flere rosenhaver med roser, som var forsvundet under krigen. Takket være Valdemar Petersens samling kunne der klones, og han bidrog således til genopbygning af haver og parkanlæg flere steder i Europa.
Han lagde særlig vægt på typer, som stammer fra tiden før den store forædling begyndte omkring 1800, og samlede, afprøvede og opformerede de mest egnede af de gamle rosensorter.
I en artikel til Haven i 1966 skriver han: ”Hvorfor jeg dyrker gammeldags roser (…) fordi de ved deres særprægede form og farve, deres duft og historiske oprindelse giver haven noget, som ikke kan opnås med nogen anden plante, og så er de lette at dyrke”. (Citat fra hæfte om Gerlevparken, udgivet af Augustinus Fonden).
Valdemar Petersens rosensamling blev i 1984-1986 på initiativ af Dronning Ingrid klonet og flyttet til Gerlevparken i Hornsherred. Gerlevparken er drevet af Fonden Træer og Miljø.
I Løve på Vestsjælland blev Valdemar Petersens Planteskole i 1979 solgt til efterfølgeren, Torben Thim. Navnet blev bibeholdt som V. Petersens Eftf. - Rosenplanteskolen i Løve - og samlingen af historiske roser blev bibeholdt og videreført.
Valdemar Petersens roser
Valdemar Petersen er særligt kendt for rosen Aicha, en gul botanisk vildrose, fremavlet i 1960'erne, som endnu findes.
Litteratur
Valdemar Petersens rosensamling er beskrevet i flere bøger, bl.a.
Torben Thim, Historiske roser fra Løve, Rosenleksikon, V. Petersens Eftf., Centifolia 2. udgave 1988
Torben Thim, Historiske Roser, Gads Forlag, 240 sider, 1998
Torben Thim, Historiske roser, genoptrykt hos Gyldendal, 237 sider, 2004, og 2. udgave 2008.
Torben Thim, The History of the Rose in Denmark, Centifolia Editors, 320 sider, 2018.
Referencer
Eksterne henvisninger
Gerlevparken - hentet 8.11.2022
Gartnere fra Danmark |
34403 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bl%C3%A5sk%C3%A6g | Blåskæg | Blåskæg (Caryopteris) er en planteslægt, der er udbredt med ca. 10 arter i Østasien. Det er løvfældende og flerårige urter, halvbuske eller buske med opret eller klatrende vækst. Skuddene er tynde og hule med modsat stillede blade. Bladene er hele og har hel eller tandet rand, ofte med blanke kirtler. Blomsterne er samlet i små stande, der sidder i bladhjørnerne. De enkelte blomster er uregelmæssige med 4-6 sammenvoksede bægerblade og 5 sammenvoksede kronblade, som er blå eller lavendelblå. Frugterne er delefrugter, der som regel bliver til 4 nødder.
Violblåskæg (Caryopteris incana)
Mørk blåskæg (Caryopteris x clandonensis)
Caryopteris mongholica
Caryopteris tangutica
Læbeblomst-familien |
1015716 | https://da.wikipedia.org/wiki/Til%20d%C3%B8den%20os%20skiller%20%28dokumentarfilm%29 | Til døden os skiller (dokumentarfilm) | Til døden os skiller er en dansk dokumentarfilm fra 2015 instrueret af Anna Tveskov Jørgensen.
Handling
Ingrid og Hans har været gift i snart 60 år. Deres barnebarn tager på besøg for at finde ud af, hvordan de har holdt sammen i så mange år. Hun hører om deres liv sammen og spørger ind til, hvilke tanker de har om det at miste hinanden
Medvirkende
Ingrid Stærgaard Madsen
Hans Madsen
Line Stærgaard Madsen
Referencer
Eksterne henvisninger
Dokumentarfilm fra Danmark
Filmskolefilm fra Danmark
Danske film fra 2015 |
80100 | https://da.wikipedia.org/wiki/Maoisme | Maoisme | Maoisme er en form for kommunisme, som udvikledes af Kinas kommunistpartis leder Mao Zedong. Statsbærende ideologi i Kina 1949-1978.
Til forskel fra Lenin mente Mao, at den proletariske revolution kunne gennemføres af bondebefolkningen, hvilket fremgår bl.a. af Maos bog "Rapport om en undersøgelse af bondebevægelsen i Hunan" 1927. Denne form for kommunisme antager desuden, at klassekampen fortsætter også i det socialistiske samfund, som følger efter revolutionen. Man betoner også stærkt betydningen af massemobilisering af folket, til forskel fra sovjetkommunismen, hvor partiet som avantgarde spiller en meget vigtigere rolle.
Mao Zedong betragtes af Kinas kommunistiske parti som en "stor revolutionær leder" for hans rolle i kampen mod den japanske invasion under anden verdenskrig og for at skabe Folkerepublikken Kina, men maoismen som implementeret mellem 1959 og 1976 betragtes af Kinas kommunistiske parti som en økonomisk og politisk katastrofe. I Deng Xiaopings dage blev støtten til radikal maoisme betragtet som en form for "venstreafvigelse" og baseret på en personkult.
I Kina har man aldrig brugt betegnelsen Maoisme. Man taler i stedet om Mao Zedongs-lære, som er beskrevet i bogen Maos lille røde. Bogen er en samling af citater af Mao. Bogen mistede sin betydning med arrestationen af Firebanden i 1976.
Efter Deng Xiaoping begyndte at reformere Folkerepublikken Kina i 1978, har Mao Zedongs tanker ikke længere den store betydning.
Moderne opfattelse af Mao Zedong i Kinas Kommunistiske parti
Mao Zedong betragtes af Kinas kommunistiske parti som en "stor revolutionær leder" for hans rolle i kampen mod den japanske invasion under anden verdenskrig og for at skabe Folkerepublikken Kina, men maoismen som implementeret mellem 1959 og 1976 betragtes af Kinas kommunistiske parti som en økonomisk og politisk katastrofe. I Deng Xiaopings dage blev støtten til radikal maoisme betragtet som en form for "venstreafvigelse" og baseret på en personkult. Denne opfattelse af maoismens lederskabsprincip er blevet kritiseret som et angreb på kommunismen gennem et angreb mod dens ledere. Deng Xiaopings magtovertagelse i 1976 betragtes af den maoistiske bevægelse som en kontra-revolution, der kun kunne lade sig gøre fordi kulturrevolutionen ikke havde nået dybt ind i hæren, hvor Deng fandt sine stærkeste tilhængere. Kuppet var ledsaget af en massakre på 10.000 mennesker i Shanghai, der gjorde oprør mod anholdelsen af de maoistiske ledere.
I Kina har man aldrig brugt betegnelsen Maoisme. Man taler i stedet om Mao Zedongs-lære, som er beskrevet i bogen Maos lille røde. Bogen er en samling af citater af Mao. Bogen mistede sin betydning med arrestationen af Firebanden i 1976.
Efter Deng Xiaoping begyndte at reformere Folkerepublikken Kina i 1978, spiller Mao Zedongs tanker nu en sekundær rolle.
Moderne Maoisme
Nu om dage er der maoistiske organisationer i væbnet kamp i mange lande, og maoistiske organisationer som forbereder folkekrige i mange andre lande. Her er for eksempel tale om Indiens Kommunistiske Parti/maoister, Filippinernes Kommunistiske Parti, Tyrkiets Kommunistiske Parti/marxister-leninister, forskellige partier og organisationer i Latinamerika det Maoistiske Kommunistiske Parti i Frankrig, det Revolutionære Kommunistiske Parti i Canada, det Maoistiske Kommunistiske Parti i Italien, Rødgardisterne i USA, Komite Rødt Flag i Tyskland, Kommunistisk Forening i Sverige og Tjen Folket i Norge.
I Danmark var Mao Zedong tænkningen repræsenteret af KFML, der fandtes fra 1968 til 1976, og ledte den mest militante del af den danske venstrefløj i perioden, før organisationen forlod Mao Zedong tænkningen, allierede sig med Deng Xiaoping og stiftede KAP i 1976. Resterne af denne dannede Bølge Efter Bølge i Aarhus, som knyttede sig til den maoistiske Revolutionære Internationalistiske Bevægelse [RIM] fra 1980 af, men som sygnede hen og holdt op med at være aktiv i 1980'erne, ligesom RIM senere oplevede i 00'erne. I 1994 blev en marxistisk-leninistisk-maoistisk organisation ved navn Studiekredsen Røde Sol stiftet i Danmark. I 2001 stiftede dennes medlemmer Organisationen for Rekonstitueringen af Danmarks Kommunistiske Parti, men denne organisation blev nedlagt i 2005. Siden har danske kommunister arbejdet for at genoptage arbejdet som Røde Sol og ORDKP efterlod.
Nu om dage er der maoistiske organisationer i væbnet kamp i Indien, Filippinerne, Tyrkiet, Peru, Brasilien, Ecuador og Bangladesh.
Kritik
Kritikere af den maoistiske ideologi definerer den som en "venstredeviation" og kritiserer dens fokus på at ændre kultur først og økonomisk base sekundært, som en revisionisme af dialektisk materialisme som udviklet af Marx, Engels, Lenin og Stalin. I en debat mellem Kinesiske og Sovjetiske repræsentanter til Comintern i 1970'erne gik argumentet således: "Hvis man fokuserer alle sine ressourcer på at danne en socialistisk bevidsthed i befolkningen frem for at udvikle økonomien vil de sultne bønder ikke godtage nogen form for læring. De vil sige 'Revolution? Det lyder meget godt, men jeg vil hellere have en skål grød'. "
Endvidere peger kritikere på at Mao Zedong selv indrømmede at "Det store spring fremad" såvel som "Den kulturelle revolution" havde været venstredeviationer og fejltagelser, og at maoismen på trods af dette ser begge disse begivenheder som en vital del af at opbygge socialisme. Udover dette portrættere maoister ofte politkeren Deng Xiaopeng som værende en lumsk forræder der begik et magtkup efter Mao's død, på trods af at Mao og Deng var tætte allierede igennem en stor del af 1970'erne, og at det var Deng's diskussioner med Mao som ledte til hans politik om "Reform og åbning".
I forhold til det maoistiske syn på hvordan en revolution skal udføres, peger kritikere på det faktum at maoister baserer en stor del af deres strategi på den guerilla krig der blev udført af Kinas Kommustiske Parti fra 1945-1949, uden at tage højde den hjælp partiet modtog fra Sovjetunionen, eller at andre lande med deres unikke forhold ikke nødvendigvis er passende til at føre Guerilla krig.
Den mest generelt accepterede kritik af ideologien er at Mao Zedong aldrig selv proklamerede at have skabt en ny ideologi, eller at have videreudviklet Marxisme-Leninisme på nogen måde, kun at han havde taget den eksisterende teori og brugt den til at forstå de kinesiske forhold, såvel som den unikke vej til sejr i den kinesiske revolution.
Litteratur på dansk
Tse-Tsung, Mao (1966): Om nyt demokrati. Futura
Tse-Tsung, Mao (1967): Om den rette behandling af modsigelser inden for folket. Futura
Tse Tsung, Mao (1968): Citater fra Mao Tse-Tsung (den lille røde). KB
Tse-tung, Mao: Citater fra formand Mao Zedong. - Gyldendal, 1973. - 10, 309 sider.
Zedong, Mao: Guerillakrig og politisk strategi: udvalgte taler og skrifter, Kbh. 1969. Udgivet af Jørgen Paludan, redigeret af Ole Hyldtoft
Referencer
Eksterne henvisninger
Guiding thought of revolution: the heart of Maoism international project
Marx2Mao.org Mao Internet Library
The Encyclopedia of Marxism Mao Zedong Thought.
The Encyclopedia of Marxism Mao's life.
Monthly Review January 2005 Text of the leaflets distributed by the Zhengzhou Four.
World Revolution Media Maoist revolutionary film, music, and art archive
Batchelor, J. Maoism and Classical Marxism , Clio History Journal, 2009.
Kinas historie
Kinas politik |
4749003 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Orbea%20cooperi | Orbea cooperi | Orbea cooperi är en oleanderväxtart som först beskrevs av Nicholas Edward Brown, och fick sitt nu gällande namn av Leslie Larry Charles Leach. Orbea cooperi ingår i släktet Orbea och familjen oleanderväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Oleanderväxter
cooperi |
510627 | https://da.wikipedia.org/wiki/U.C.%20AlbinoLeffe | U.C. AlbinoLeffe | Unione Calcio AlbinoLeffe er en italiensk fodboldklub fra Lombardiet. Klubben blev etableret i 1998 efter en fusion mellem de to Serie C2 hold SC Leffe og Albinese Calcio fra nabobyerne Albino og Leffe, der ligger i dalen Val Seriana nord for Bergamo. Siden sin fødsel har klubben ligget i Serie B og Serie C. Klubben spiller i mørkeblåt og lyseblåt. Hjemmekampene spilles for tiden på Stadio comunale Città di Gorgonzola.
Historie
I Albinoleffes første sæson blev det til en 2. plads i Serie C2 og oprykning til Serie C1 efter en sejr over Modena F.C. i Girone A playoff finalen. I Serie C1 blev AlbinoLeffe de to første år placeret midt i rækken, med en 9. plads i 2000 og 13. plads året efter.
I sæsonen 2002-03 blev AlbinoLeffe nummer 2 i Serie C1, hvilket sikrede klubben en plads i slutspillet om oprykning til Serie B. I semifinalen blev Calcio Padova besejret, og overraskende vandt klubben også over AC Pisa 1909 i finalen og dermed en plads i landets næstbedste række fra sommeren 2003.
Livet i den næstbedsterække strakte sig over de følgende ni sæsoner, inden man i 2012 måtte rykke ned igen. I nedrykningssæsonen blev angriberen Andrea Belotti rykket op fra ungdomsrækkerne til førsteholdet. Han kunne med sin beskedne spilletid ikke forhindre nedrykningen, men sæsonen efter gjorde han med 12 mål i den tredjebedste række opmærksom på sig selv, og han blev i sommeren 2013 solgt til Palermo for siden at blive italiensk landsholdspiller og stjerne i Torino.
I de første år efter nedrykningen kæmpede AlebinoLeffe svært med det, og hele to gange, i 2015 og 2016, var man egentlig rykket ned i Serie D. Men AlbinoLeffe blev reddet af andre holds konkurser og belønnet for sin organisatoriske stabilitet af de sportslige myndigheder, der lod klubben blive i Serie C. Siden har AlbinoLeffe været midterhold i Serie C.
Stadion
I de første sæsonener efter fusionen spillede AlbinoLeffe på SC Leffes gamle hjemmebane Stadio Carlo Martinelli.
Fra oprykningen til Serie B i 2003 og frem til 2019 delte AlbinoLeffe Stadio Atleti Azzurri d'Italia inde i Bergamo med Atalanta, men da sidstnævnte købte stadion af kommunen i 2017 og investerede i en stor ombygning og modernisering, der også første til et nye sponsornavn, Gewiss Stadium, måtte AlbinoLeffe flytte.
Den midlertidige løsning på stadionudfordringen blev Stadio comunale Città di Gorgonzola i byen Gorgonzola på Posletten ikke så langt fra Milano. Imens påbegyndte man byggeriet af et nyt stadion i sammenhæng med klubbens træningsanlæg i Zanica umiddelbart syd for Bergamo.
Sæsoner
UC AlbinoLeffe har aldrig spillet i Italiens bedste række, Serie A. I sæsonen 2007–08 blev klubben nummer 4 i Serie B og nåede finalen i oprykningsspillet. Finalen blev tabt til U.S. Lecce efter et 0-1 nederlag på hjemmebane, og 1-1 på Lecces hjemmebane Stadio Via del Mare.
Kendte spillere gennem tiden
Federico Peluso
Andrea Belotti
Alessandro Diamanti
Mirco Poloni
Federico Marchetti
Marco Sau
Ivan Del Prato
Roberto Bonazzi
Eksterne henvisninger
UC AlbinoLeffes officielle hjemmeside
Etableret i 1998 |
2578033 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Chorthippus%20grahami | Chorthippus grahami | Chorthippus grahami är en insektsart som beskrevs av Chang, K.S.F. 1937. Chorthippus grahami ingår i släktet Chorthippus och familjen gräshoppor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Gräshoppor
grahami |
60675 | https://is.wikipedia.org/wiki/Ferja | Ferja | Ferja er bátur eða skip sem flytur (ferjar) farþega og stundum farartæki þeirra yfir höf eða vötn. Ferjur eru líka notaðar til að flytja farm (yfirleitt í flutningabílum en líka gámum) og jafnvel járnbrautarvagna. Flestar ferjur ganga fram og til baka eftir ákveðinni leið samkvæmt fyrirfram gefinni áætlun. Ferjur sem flytja standandi farþega styttri leiðir milli margra áfangastaða eins og í Feneyjum eru stundum kallaðar áætlunarbátar.
Sjá einnig
Listi yfir ferjur í strandsiglingum á Íslandi
Skip |
286921 | https://no.wikipedia.org/wiki/Carl%20Bradshaw | Carl Bradshaw | Carl Bradshaw (født 2. oktober 1968 i Sheffield i England) er en tidligere fotballspiller for bl.a. Sheffield United, Norwich og Wigan Athletic. Hans rolle på banen var som angriper, men han ble omskolert til høyreback i Sheffield United.
Klubbkarriere
Ligadebuten kom for Barnsley i 1986 (på utlån). Juniorlandskamper for England. Gikk fra Sheffield Wednesday FC til Manchester City FC den 30. september 1988 (i en byttehandel). Videre fra Manchester City til Sheffield United FC den 5. oktober 1989 for £50 000. Rykket opp til 1. divisjon sesongen 1989/90 (med Sheffield United). Gikk videre til Norwich City FC i juli 1994 for £500 000 som erstatter for Ian Culverhouse. Debuterte for Norwich City mot Chelsea den 25. august 1994, da laget tapte 0–2.
Rykket ned fra Premier League i 1994/95-sesongen. Hans to år i 1. divisjon med Norwich var preget av skader og disiplinærproblemer. I 1997 måtte han sone en fengselsstraff etter at han og lagkameraten i Norwich, Andy Johnson, hadde vært i en episode med en taxisjåfør som endte med at Bradshaw bet sjåføren i hånden. Da han ble løslatt fra fengselsstraffen ble samtidig kontrakten med Norwich avsluttet. Han gikk derfor på fri transfer til Wigan Athletic FC i september 1997. Da Wigan et år senere møtte Norwich i ligacupen (på Carrow Road scoret han kampens eneste mål, et selvmål som gjorde at Wigan røk ut av cupen mot hans gamleklubb.
I sin første sesong med Alfreton Town FC, vant laget «Northern Premier League» divisjon 1 (utenfor det profesjonelle seriesystemet), samt «Derbyshire Senior Cup». Han ble fristilt fra kontrakten med Alfreton etter 2004/05-sesongen. Bradshaw arbeider nå i hjembyen Sheffield som murer, et yrke han har fagbrev i.
Karriere
Sitat
«I was never interested in staying in football after I stopped playing. I am more of a family man and I can't do with all the backstabbing in the game. I know some of these areas well and I know that this kind of work is something that is needed and that it will be of real benefit to people» (ville heller være murer i byen Sheffield sitt prosjekt med å bygge opp hus i fattige bydeler).
Referanser
Eksterne lenker
Engelske fotballspillere
Fotballspillere for Sheffield Wednesday FC
Fotballspillere for Barnsley FC
Fotballspillere for Manchester City FC
Fotballspillere for Sheffield United FC
Fotballspillere for Norwich City FC
Fotballspillere for Wigan Athletic FC
Fotballspillere for Scunthorpe United FC
Fotballspillere for Alfreton Town FC
Personer fra Sheffield |
2080548 | https://no.wikipedia.org/wiki/Stop%20Thief%21%20%281920%29 | Stop Thief! (1920) | Stop Thief! er en amerikansk stumfilm fra 1920, regissert av Harry Beaumont.
Handling
Kjærestene Jack Dougan og Snatcher Nell er også kriminelle, og bestemmer seg for å stjele alle gavene under bryllupet til Madge Carr og James Cluney. Nell poserer derfor som hushjelp for å få adgang til husholdningen deres.
Men kort tid senere begynner forskjellige gjenstander å forsvinne og Madges far, en kleptoman, begynner å føle seg skyldig for alt som foregår. En detektiv blir snart tilkalt, men Jack Dougan forsøker å avvise ham.
Skuespillere
Tom Moore - Jack Dougan
Hazel Daly - Snatcher Nell
Irene Rich - Madge Carr
Kate Lester - Mrs. Carr
Molly Malone - Joan Carr
Edward McWade - Mr. Carr
Raymond Hatton - James Cluney
Harris Gordon - Dr. Willoughby
Henry Ralston - pastor Spelvin
John Lince - Thompson
Maurice Flynn
Referanser
Eksterne lenker
Stumfilmer fra USA
Filmer fra 1920 |
4714412 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Euphrasia%20integrifolia | Euphrasia integrifolia | Euphrasia integrifolia är en snyltrotsväxtart som beskrevs av Donald Petrie. Euphrasia integrifolia ingår i släktet ögontröster, och familjen snyltrotsväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Ögontröster
integrifolia |
End of preview. Expand
in Data Studio
README.md exists but content is empty.
- Downloads last month
- 90
Size of downloaded dataset files:
527 MB
Size of the auto-converted Parquet files:
527 MB
Number of rows:
1,412,582