content
stringlengths 10
4.9M
|
|---|
The Animator’s Body in Expanded Cinema
Building on phenomenological studies of the body and feminist structural materialist film theory and practice, this article proposes that performed methods of direct-on-film animation shape novel choreographies and produce original filmic patterns and rhythms. The author draws a parallel between Foucault’s disobedient ‘non-normative’ body and non-standardized interventions with film technology. The article analyses the innovative choreographies that arise from rotoscoping techniques, direct-on-film practices and expanded cinema performances. Focusing specifically on Free Radicals (Len Lye, 1958) and Reel Time (Annabel Nicolson, 1973), the author uses these analyses to shed light on her own performance of making films by moving in unusual ways, in time with technologies, and marking directly onto the film surface with the animated body. While engaging with structural materialist questions of film form, process and materials, this article departs from such modernist concerns to propose that the performance of filmmaking offers opportunities to explore the tenacity and vulnerability of particular bodies. The author suggests that performed filmmaking is equally about the traces of actions made on film and the unusual choreography that brings these marks into being. |
/**
* @param timeoutMin timeout in minutes
* @return true if the timeout was set, false if property
* has already been set.
*/
public static boolean trySetAthenzKeyCertWaitTimeMin(final int timeoutMin)
{
final Properties systemProperties = System.getProperties();
if (systemProperties.containsKey(P_ATHENZ_KEY_CERT_WAIT_TIME)) {
return false;
}
systemProperties.setProperty(P_ATHENZ_KEY_CERT_WAIT_TIME,
Integer.toString(timeoutMin));
return true;
} |
Contaminant Analysis Automation Demonstration Proposal
The nation-wide and global need for environmental restoration and waste remediation (ER & WR) presents significant challenges to the analytical chemistry laboratory. The expansion of ER & WR programs forces an increase in the volume of samples processed and the demand for analysis data. To handle this expanding volume, productivity must be increased. However, the need for significantly increased productivity faces a contaminant analysis process which is costly in time, labor, equipment, and safety protection. Laboratory automation offers a cost effective approach to meeting current and future contaminant analytical laboratory needs. The proposed demonstration will present a proof-of-concept automated laboratory conducting varied sample preparations. This automated process also highlights a graphical user interface that provides supervisory control and monitoring of the automated process. The demonstration provides affirming answers to the following questions about laboratory automation: • Can preparation of contaminants be successfully automated? • Can a full-scale working proof-of-concept automated laboratory be developed that is capable of preparing contaminant and hazardous chemical samples? • Can the automated processes be seamlessly integrated and controlled? • Can the automated laboratory be customized through really convertible design? • Can automated sample preparation concepts be extended to the other phases of the sample analysis process? To fully reap the benefits of automation, four human factors areas should be studied and the outputs used to increase the efficiency of laboratory automation. These areas include: 1) laboratory configuration, 2) procedures, 3) receptacles and fixtures, and 4) human-computer interface for the full automated system and complex laboratory information management systems. |
// RsaPrivateKeyFromBuffer reads rsa.PrivateKey from bytes.Buffer.
func RsaPrivateKeyFromBuffer(b *bytes.Buffer) (*rsa.PrivateKey, error) {
pub, err := RsaPublicKeyFromBuffer(b)
if err != nil {
return nil, err
}
d, err := BigIntFromBuffer(b)
if err != nil {
return nil, err
}
primesLen, err := Int64FromBuffer(b)
if err != nil {
return nil, err
}
var primes []*big.Int
var i int64
for i = 0; i < primesLen; i++ {
prime, err := BigIntFromBuffer(b)
if err != nil {
return nil, err
}
primes = append(primes, prime)
}
precomputedValues, err := precomputedValuesFromBuffer(b)
if err != nil {
return nil, err
}
priv := rsa.PrivateKey{D: d, Primes: primes, Precomputed: *precomputedValues}
priv.PublicKey = *pub
return &priv, nil
} |
class DynamicArray:
"""
Description
A class which implements a dynamic data structure
under the disguise of a list.
"""
def __init__(self, data=None, default_value=lambda: None):
"""
Description
DynamicArray's constructor.
Arguments
:param data: The actual metadata to encapsulate.
:type data: list
:param default_value: A function which returns a default\
value when extending the metadata for uninitialized\
positions.
:type default_value: function
"""
self.default_value = default_value
self._data = data
if self._data is None:
self._data = list()
self._size = len(self._data)
def __iter__(self):
"""
Description.
Overriding the __iter__ function.
"""
return iter(self._data)
def __len__(self):
"""
Description.
Overriding the __len__ function.
"""
return self._size
def __getitem__(self, position):
"""
Description.
Overriding the __getitem__ function.
Arguments
:param position: The index to access.
:type position: slice or int
"""
if isinstance(position, slice):
return self._data[position]
if position >= self._size:
self.extend(position)
return self._data[position]
def __setitem__(self, position, value):
"""
Description.
Overriding the __setitem__ function.
Arguments
:param position: The index to access.
:type position: int
"""
if position >= self._size:
self.extend(position)
self._data[position] = value
def extend(self, position):
"""
Description
A function which allocates more memory for the internal
_data list.
Arguments
:param position: The index which was accessed.
:type position: int
"""
increments = position - self._size + 1
ext = [self.default_value() for _ in range(increments)]
self._data.extend(ext)
self._size += increments
def append(self, value):
"""
Description
A function which appends a new value into _data.
Arguments
:param value: The new value.
:type value: Any
"""
self._data.append(value)
self._size += 1
def col(self, position):
"""
Description
When _data contains other DynamicArray objects, making
this a matrix, it returns a column list object.
Arguments
:param position: The column index.
:type position: int
"""
return [elem[position] for elem in self._data]
def set_col(self, position, value):
"""
Description
When _data contains other DynamicArray objects, making
this a matrix, this function sets the value for a column.
Arguments
:param position: The column index.
:type position: int
:param value: The column.
:type value: list
"""
for i in range(len(value)):
self._data[i][position] = value[i] |
/**
* Attempt 0.
* Note: Mutates input array
*/
static int[] gradingStudents0(int[] grades) {
for (int i = 0; i < grades.length; i++) {
int grade = grades[i];
int rem = grade % 5;
if (grade >= 38 && rem >= 3) {
grades[i] = grade + (5 - rem);
}
}
return grades;
} |
// SignIn creates a plex instance using a user name and password instead of an auth
// token.
func SignIn(username, password string) (*Plex, error) {
id, err := uuid.NewRandom()
if err != nil {
return &Plex{}, err
}
p := Plex{
ClientIdentifier: id.String(),
HTTPClient: http.Client{
Timeout: 3 * time.Second,
},
}
query := plexURL + "/users/sign_in.json"
body := url.Values{}
body.Add("user[login]", username)
body.Add("user[password]", password)
newHeaders := p.Headers
newHeaders.ContentType = ""
resp, err := p.post(query, []byte(body.Encode()), newHeaders)
if err != nil {
return &Plex{}, err
}
defer resp.Body.Close()
if resp.StatusCode != http.StatusCreated {
return &Plex{}, errors.New(resp.Status)
}
var signInResponse SignInResponse
if err := json.NewDecoder(resp.Body).Decode(&signInResponse); err != nil {
return &Plex{}, err
}
p.Token = signInResponse.User.AuthToken
return &p, err
} |
package ringo
import "time"
// CircleTime is a ring buffer of time.Time values. It is not concurrent safe.
type CircleTime struct {
buf []time.Time
cursor int
filled bool
}
// Append adds a value to the buffer
func (c *CircleTime) Append(t time.Time) {
if c.cursor == cap(c.buf) {
c.cursor = 0
c.filled = true
}
c.buf[c.cursor] = t
c.cursor++
}
// Head gets the most recent addition. It returns zero-valued time if the buffer is empty
func (c *CircleTime) Head() time.Time {
if c.cursor == 0 && !c.filled {
return time.Time{}
} else if c.cursor == 0 && c.filled {
return c.buf[len(c.buf)-1]
}
return c.buf[c.cursor]
}
// Tail gets the least recent addition. It returns zero-valued time if the buffer is empty
func (c *CircleTime) Tail() time.Time {
if c.cursor == 0 && !c.filled {
return time.Time{}
}
return c.buf[c.cursor-1]
}
// Contiguous gets a slice of the values in the buffer from least to most recent.
// It returns []time.Time{time.Time{}} if the buffer is empty
func (c *CircleTime) Contiguous() []time.Time {
if c.cursor == 0 && !c.filled {
return []time.Time{time.Time{}}
}
if c.filled {
chunk1 := c.buf[c.cursor:]
chunk2 := c.buf[:c.cursor]
out := append(chunk1, chunk2...)
return out
}
return c.buf[:c.cursor]
}
// Init creates a new slice of zeros and resets the internal state of the buffer.
// It may be called multiple times
func (c *CircleTime) Init(size int) {
c.buf = make([]time.Time, size)
c.filled = false
c.cursor = 0
}
|
import events = require('events');
declare namespace NodeBle {
interface GattCharacteristic extends events.EventEmitter {
getUUID(): Promise<string>;
getFlags(): Promise<string[]>;
isNotifying(): Promise<boolean>;
readValue(offset?: number): Promise<Buffer>;
writeValue(buffer: Buffer, optionsOrOffset?: number | WriteValueOptions): Promise<void>;
startNotifications(): Promise<void>;
stopNotifications(): Promise<void>;
toString(): Promise<string>;
on(event: 'valuechanged', listener: (buffer: Buffer) => void): this;
}
interface GattService {
isPrimary(): Promise<Boolean>;
getUUID(): Promise<string>;
characteristics(): Promise<string[]>;
toString(): Promise<string>;
getCharacteristic(uuid: string): Promise<GattCharacteristic>;
}
interface GattServer {
services(): Promise<string[]>;
getPrimaryService(uuid: string): Promise<GattService>;
}
interface ConnectionState {
connected: boolean;
}
interface Device extends events.EventEmitter {
getName(): Promise<string>;
getAddress(): Promise<string>;
getAddressType(): Promise<string>;
getAlias(): Promise<string>;
getRSSI(): Promise<string>;
isPaired(): Promise<string>;
isConnected(): Promise<string>;
pair(): Promise<void>;
cancelPair(): Promise<void>;
connect(): Promise<void>;
disconnect(): Promise<void>;
gatt(): Promise<GattServer>;
toString(): Promise<string>;
on(event: 'connect', listener: (state: ConnectionState) => void): this;
on(event: 'disconnect', listener: (state: ConnectionState) => void): this;
}
interface Adapter {
getAddress(): Promise<string>;
getAddressType(): Promise<string>;
getName(): Promise<string>;
getAlias(): Promise<string>;
isPowered(): Promise<boolean>;
isDiscovering(): Promise<boolean>;
startDiscovery(): Promise<void>;
stopDiscovery(): Promise<void>;
devices(): Promise<string[]>;
getDevice(uuid: string): Promise<Device>;
waitDevice(uuid: string): Promise<Device>;
toString(): Promise<string>;
}
interface Bluetooth {
adapters(): Promise<string[]>;
defaultAdapter(): Promise<Adapter>;
getAdapter(adapter: string): Promise<Adapter>;
}
function createBluetooth(): {
destroy(): void;
bluetooth: Bluetooth;
};
interface WriteValueOptions {
offset?: number;
type?: 'reliable' | 'request' | 'command';
}
}
export = NodeBle;
|
/*********************************************************************************
* File Name : arow.cc
* Created By : yuewu
* Description : Adaptive Regularization of Weight Vectors
**********************************************************************************/
#include "sol/model/olm/arow.h"
#include "sol/loss/hinge_loss.h"
using namespace std;
using namespace sol;
using namespace sol::math;
namespace sol {
namespace model {
AROW::AROW(int class_num)
: OnlineLinearModel(class_num), r_(1.f), Sigmas_(nullptr) {
this->Sigmas_ = new math::Vector<real_t>[this->clf_num_];
for (int i = 0; i < this->clf_num_; ++i) {
this->Sigmas_[i].resize(this->dim_);
this->Sigmas_[i] = 1.f;
}
// loss
if (class_num == 2) {
this->SetParameter("loss", "hinge");
} else {
this->SetParameter("loss", "maxscore-hinge");
}
}
AROW::~AROW() { DeleteArray(this->Sigmas_); }
void AROW::SetParameter(const std::string& name, const std::string& value) {
if (name == "r") {
this->r_ = stof(value);
} else if (name == "loss") {
OnlineLinearModel::SetParameter(name, value);
if ((this->loss_->type() & loss::Loss::Type::HINGE) == 0) {
throw invalid_argument("only hinge-based loss functions are allowed");
}
} else {
OnlineLinearModel::SetParameter(name, value);
}
}
void AROW::Update(const pario::DataPoint& dp, const float*, float loss) {
const auto& x = dp.data();
float beta_t = 0.f;
//(\delta \psi)(x,i) = -g(i) * x
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
if (g(c) == 0) continue;
float gc2 = g(c) * g(c);
beta_t += expr::dotmul(this->Sigmas_[c], L2(x)) * gc2;
if (this->bias_eta0_ != 0) beta_t += this->Sigmas_[c][0] * gc2;
}
beta_t = 1.f / (beta_t + r_);
float alpha_t = loss * beta_t;
this->eta_ = alpha_t;
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
if (g(c) == 0) continue;
math::Vector<real_t>& Sigma = this->Sigmas_[c];
w(c) -= this->eta_ * g(c) * Sigma * x;
// update bias
w(c)[0] -= this->bias_eta() * g(c) * Sigma[0];
// update sigma
float r1 = g(c) * g(c) / r_;
Sigma /= (1.f + Sigma * L2(x) * r1);
Sigma[0] /= (1.f + Sigma[0] * r1);
}
}
void AROW::update_dim(index_t dim) {
if (dim > this->dim_) {
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
math::Vector<real_t>& Sigma = this->Sigmas_[c];
Sigma.resize(dim);
Sigma.slice_op([](real_t& val) { val = 1.f; }, this->dim_);
}
OnlineLinearModel::update_dim(dim);
}
}
void AROW::GetModelInfo(Json::Value& root) const {
OnlineLinearModel::GetModelInfo(root);
root["online"]["r"] = this->r_;
}
void AROW::GetModelParam(std::ostream& os) const {
OnlineLinearModel::GetModelParam(os);
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
os << "Sigma[" << c << "]: " << this->Sigmas_[c] << "\n";
}
}
int AROW::SetModelParam(std::istream& is) {
OnlineLinearModel::SetModelParam(is);
string line;
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
is >> line >> this->Sigmas_[c];
}
return Status_OK;
}
RegisterModel(AROW, "arow", "Adaptive Regularization of Weight Vectors");
SOFS::SOFS(int class_num) : AROW(class_num) {
this->regularizer_ = &(this->l0_);
if (this->clf_num_ > 1) {
this->Sigma_sum_ = new Vector<real_t>;
} else {
this->Sigma_sum_ = this->Sigmas_;
}
}
SOFS::~SOFS() {
if (this->clf_num_ > 1) DeletePointer(this->Sigma_sum_);
}
void SOFS::SetParameter(const std::string& name, const std::string& value) {
if (name == "B") {
AROW::SetParameter("lambda", value);
} else {
AROW::SetParameter(name, value);
}
}
void SOFS::BeginTrain() {
AROW::BeginTrain();
index_t B = static_cast<index_t>(this->l0_.lambda());
if (B > 0) {
if (this->clf_num_ > 1) {
this->Sigma_sum_->resize(this->dim_);
}
if (this->dim_ < B + 1) this->update_dim(B + 1);
if (this->clf_num_ > 1) {
(*this->Sigma_sum_) = 0;
for (int i = 0; i < this->clf_num_; ++i) {
(*this->Sigma_sum_) += Sigma(i);
}
}
this->max_heap_.Init(this->dim_ - 1, B, this->Sigma_sum_->data() + 1);
}
}
void SOFS::Update(const pario::DataPoint& dp, const float* predict,
float loss) {
// number of features to select
index_t B = static_cast<index_t>(this->l0_.lambda());
if (B == 0) return AROW::Update(dp, predict, loss);
const auto& x = dp.data();
float beta_t = 0.f;
//(\delta \psi)(x,i) = -g(i) * x
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
if (g(c) == 0) continue;
float gc2 = g(c) * g(c);
beta_t += expr::dotmul(this->Sigmas_[c], L2(x)) * gc2;
if (this->bias_eta0_ != 0) beta_t += this->Sigmas_[c][0] * gc2;
}
beta_t = 1.f / (beta_t + r_);
float alpha_t = loss * beta_t;
this->eta_ = alpha_t;
// update weights
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
if (g(c) == 0) continue;
math::Vector<real_t>& Sigma = this->Sigmas_[c];
w(c) -= this->eta_ * g(c) * Sigma * x;
// update bias
w(c)[0] -= this->bias_eta() * g(c) * Sigma[0];
}
// update sigma and heap
size_t feat_num = x.indexes().size();
if (this->clf_num_ == 1) {
if (g(0) == 0) return;
math::Vector<real_t>& Sigma = this->Sigmas_[0];
float r1 = g(0) * g(0) / r_;
Sigma[0] /= (1.f + Sigma[0] * r1);
for (size_t i = 0; i < feat_num; ++i) {
index_t idx = x.index(i);
// update sigma
Sigma[idx] /= (1.f + Sigma[idx] * x.value(i) * x.value(i) * r1);
// update heap
index_t pos = this->max_heap_.get_pos(idx - 1);
if (pos < B) {
this->max_heap_.AdjustHeap(pos, B - 1);
}
}
} else {
// update sigma
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
if (g(c) == 0) continue;
math::Vector<real_t>& Sigma = this->Sigmas_[c];
float r1 = g(c) * g(c) / r_;
Sigma /= (1.f + Sigma * L2(x) * r1);
Sigma[0] /= (1.f + Sigma[0] * r1);
}
auto& sigma_sum = (*this->Sigma_sum_);
for (size_t i = 0; i < feat_num; ++i) {
index_t idx = x.index(i);
sigma_sum[idx] = 0;
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
sigma_sum[idx] += this->Sigmas_[c][idx];
}
index_t pos = this->max_heap_.get_pos(idx - 1);
if (pos < B) {
this->max_heap_.AdjustHeap(pos, B - 1);
}
}
}
for (size_t i = 0; i < feat_num; ++i) {
index_t idx = x.index(i);
index_t ret_idx = this->max_heap_.UpdateHeap(idx - 1);
if (ret_idx != invalid_index) {
++ret_idx;
for (int c = 0; c < this->clf_num_; ++c) {
w(c)[ret_idx] = 0;
}
}
}
}
void SOFS::update_dim(index_t dim) {
if (dim > this->dim_) {
math::Vector<real_t>& sigma_sum = (*this->Sigma_sum_);
if (this->clf_num_ > 1) {
sigma_sum.resize(dim);
float class_num = float(this->clf_num_);
sigma_sum.slice_op([class_num](real_t& val) { val = class_num; },
this->dim_);
}
AROW::update_dim(dim);
this->max_heap_.set_N(dim - 1, sigma_sum.data() + 1);
}
}
RegisterModel(SOFS, "sofs", "Second Order Online Feature Selection");
} // namespace model
} // namespace sol
|
from .extract import extract_script
from .recompile import recompile_story |
// ve hang soi, khong ve 2 hat soi dang trong qua trinh di chuyen
void ve_hang_soi_dang_di_chuyen(int a[], int len, int left, int right, int after) {
int radius = 30;
int duongkinh = radius * 2;
int x = start_point_x;
int y = start_point_y + 200;
int margin = default_margin;
for (int i = 0; i < len; i++) {
if (i > 0) {
x = x + duongkinh + margin;
}
if (i == left ||i == right) {
continue;
}
if (mat_nuoc != -1 && i == mat_nuoc) {
line(x + radius + margin/2, y - radius, x + radius + margin/2, y + radius);
}
circle(x, y, radius);
chon_mau(a, i);
floodfill(x, y, drawing_color);
}
} |
FLOW CHARACTERISTICS OF ELLIPTICAL ORIFICE PLATES
ABSTRACT This paper presents the results of the experimental investigation concerning the clear water flow through elliptical orifice plates in a circular pipe. Experiments were conducted in a pipe line having diameter of 38.1 mm and using elliptical orifice plates with orifice area to pipe area a/A = 0.20, 0.33, 0.50, 0.66 and 0.84. For a comparative study, five circular orifice plates with same a/A ratios were also tested simultaneously. The data collected in the present study alongwith the data collected from literature have been analysed to study the position of vena contracta, and variation of discharge coefficient Cd with relevant flow and geometric parameters. The dimensionless pressure distribution curves were analysed to locate the position of vena contracta with area ratio. The position of vena contracta is a function of area ratio. As area ratio increases, the location of the vena contracta shifts towards the orifice plate. Similarly, the position of vena contracta Lv/D is a function of ellipticity ‘e’ which is defined as the ratio of minor axis to major axis of the ellipse i.e. 2bo/2ao and the displacement angle θ. The angle θ is the angle between the X-axis and major axis (2ao) of the ellipse. As ellipticity increases the position of vena contracta decreases. Also as displacement increases, the position of vena contracta decreases. Further, it has been found that for low values of orifice Reynolds number Ro, Cd depends on both a/A ratio and Ro. At higher Ro values (Ro≥3×104), Cd depends only of a/A ratio. For the same area ratio a/A, the elliptical (Horizontal) orifice plate has smaller values of coefficient of discharge at higher Ro as compared to circular orifice plates. For higher Ro values, the relationship between limiting values of discharge coefficient Cdl and a/A for elliptical orifice plates is given by the equation Cdl = 0.596-0.324(a/A)+1.01(a/A)2 Also at higher Ro values, the relationship between Cdl and a/A for different shapes of orifice plates is given by Cdl = 0.639—0.288(a/A)+0.817(a/A)2 The limiting Cd values i.e. Cdl increases as ellipticity increases for all a/A ratio. However, there is no significant effect on Cdl with displacement angle θ. |
// Copyright Elasticsearch B.V. and/or licensed to Elasticsearch B.V. under one
// or more contributor license agreements. Licensed under the Elastic License;
// you may not use this file except in compliance with the Elastic License.
package httpjson
import (
"net/http"
"runtime"
"testing"
"time"
"github.com/stretchr/testify/assert"
"github.com/elastic/beats/v7/libbeat/common/useragent"
"github.com/elastic/beats/v7/libbeat/logp"
"github.com/elastic/beats/v7/libbeat/version"
"github.com/elastic/elastic-agent-libs/mapstr"
)
func TestValueTpl(t *testing.T) {
cases := []struct {
name string
value string
paramCtx *transformContext
paramTr transformable
paramDefVal string
expectedVal string
expectedError string
setup func()
teardown func()
}{
{
name: "can access Go types in context",
value: `[[.last_response.header.Get "foo"]] [[.last_response.url.params.Get "foo"]] [[.url.Host]] [[.url.Query.Get "bar"]]`,
paramCtx: &transformContext{
firstEvent: &mapstr.M{},
lastEvent: &mapstr.M{},
lastResponse: newTestResponse(mapstr.M{"param": 25}, http.Header{"Foo": []string{"bar"}}, "http://localhost?foo=bar"),
},
paramTr: transformable{"url": newURL("http://localhost?bar=bazz")},
paramDefVal: "",
expectedVal: "bar bar localhost bazz",
},
{
name: "can render values from ctx",
value: "[[.last_response.body.param]]",
paramCtx: &transformContext{
firstEvent: &mapstr.M{},
lastEvent: &mapstr.M{},
lastResponse: newTestResponse(mapstr.M{"param": 25}, nil, ""),
},
paramTr: transformable{},
paramDefVal: "",
expectedVal: "25",
},
{
name: "can render default value if execute fails",
value: "[[.last_response.body.does_not_exist]]",
paramCtx: &transformContext{
lastEvent: &mapstr.M{},
},
paramTr: transformable{},
paramDefVal: "25",
expectedVal: "25",
},
{
name: "can render default value if template is empty",
value: "",
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
paramDefVal: "25",
expectedVal: "25",
},
{
name: "returns error if result is empty and no default is set",
value: "",
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
paramDefVal: "",
expectedVal: "",
expectedError: errEmptyTemplateResult.Error(),
},
{
name: "can render default value if execute panics",
value: "[[.last_response.panic]]",
paramDefVal: "25",
expectedVal: "25",
},
{
name: "returns error if panics and no default is set",
value: "[[.last_response.panic]]",
paramDefVal: "",
expectedVal: "",
expectedError: errExecutingTemplate.Error(),
},
{
name: "func parseDuration",
value: `[[ parseDuration "-1h" ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "-1h0m0s",
},
{
name: "func now",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1604582732, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[ now ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 13:25:32 +0000 UTC",
},
{
name: "func now with duration",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1604582732, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[ now (parseDuration "-1h") ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 12:25:32 +0000 UTC",
},
{
name: "func parseDate",
value: `[[ parseDate "2020-11-05T12:25:32.1234567Z" "RFC3339Nano" ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 12:25:32.1234567 +0000 UTC",
},
{
name: "func parseDate defaults to RFC3339",
value: `[[ parseDate "2020-11-05T12:25:32Z" ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 12:25:32 +0000 UTC",
},
{
name: "func parseDate with custom layout",
value: `[[ (parseDate "Thu Nov 5 12:25:32 +0000 2020" "Mon Jan _2 15:04:05 -0700 2006") ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 12:25:32 +0000 UTC",
},
{
name: "func formatDate",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1604582732, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[ formatDate (now) "UnixDate" "America/New_York" ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "Thu Nov 5 08:25:32 EST 2020",
},
{
name: "func formatDate defaults to UTC",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1604582732, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[ formatDate (now) "UnixDate" ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "Thu Nov 5 13:25:32 UTC 2020",
},
{
name: "func formatDate falls back to UTC",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1604582732, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[ formatDate (now) "UnixDate" "wrong/tz"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "Thu Nov 5 13:25:32 UTC 2020",
},
{
name: "func parseTimestamp",
value: `[[ (parseTimestamp 1604582732) ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 13:25:32 +0000 UTC",
},
{
name: "func parseTimestampMilli",
value: `[[ (parseTimestampMilli 1604582732000) ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 13:25:32 +0000 UTC",
},
{
name: "func parseTimestampNano",
value: `[[ (parseTimestampNano 1604582732000000000) ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05 13:25:32 +0000 UTC",
},
{
name: "func getRFC5988Link",
value: `[[ getRFC5988Link "previous" .last_response.header.Link ]]`,
paramCtx: &transformContext{
firstEvent: &mapstr.M{},
lastEvent: &mapstr.M{},
lastResponse: newTestResponse(
nil,
http.Header{"Link": []string{
`<https://example.com/api/v1/users?after=00ubfjQEMYBLRUWIEDKK>; title="Page 3"; rel="next"`,
`<https://example.com/api/v1/users?before=00ubfjQEMYBLRUWIEDKK>; title="Page 1"; rel="previous"`,
}},
"",
),
},
paramTr: transformable{},
expectedVal: "https://example.com/api/v1/users?before=00ubfjQEMYBLRUWIEDKK",
},
{
name: "func getRFC5988Link does not match",
value: `[[ getRFC5988Link "previous" .last_response.header.Link ]]`,
paramCtx: &transformContext{
lastResponse: newTestResponse(
nil,
http.Header{"Link": []string{
`<https://example.com/api/v1/users?after=00ubfjQEMYBLRUWIEDKK>`,
}},
"",
),
},
paramTr: transformable{},
paramDefVal: "https://example.com/default",
expectedVal: "https://example.com/default",
},
{
name: "func getRFC5988Link empty header",
value: `[[ getRFC5988Link "previous" .last_response.header.Empty ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
paramDefVal: "https://example.com/default",
expectedVal: "https://example.com/default",
},
{
name: "can execute functions pipeline",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1604582732, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[ (parseDuration "-1h") | now | formatDate ]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2020-11-05T12:25:32Z",
},
{
name: "func toInt",
value: `[[(toInt "1")]] [[(toInt 1.0)]] [[(toInt "1,0")]] [[(toInt 2)]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "1 1 0 2",
},
{
name: "func add",
value: `[[add 1 2 3 4]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "10",
},
{
name: "func mul",
value: `[[mul 4 4]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "16",
},
{
name: "func div",
value: `[[div 16 4]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "4",
},
{
name: "func sha1 hmac Hex",
value: `[[hmac "sha1" "secret" "string1" "string2"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "87eca1e7cba012b2dd4a907c2ad4345a252a38f4",
},
{
name: "func sha256 hmac Hex",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1627697597, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[hmac "sha256" "secret" "string1" "string2" (formatDate (now) "RFC1123")]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "adc61cd206e146f2d1337504e760ea70f3d2e34bedf28d07802e0e776568a06b",
},
{
name: "func invalid hmac Hex",
value: `[[hmac "md5" "secret" "string1" "string2"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "",
expectedError: errEmptyTemplateResult.Error(),
},
{
name: "func base64Encode 2 strings",
value: `[[base64Encode "string1" "string2"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "c3RyaW5nMXN0cmluZzI=",
},
{
name: "func base64Encode no value",
value: `[[base64Encode ""]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "",
expectedError: errEmptyTemplateResult.Error(),
},
{
name: "func join",
value: `[[join .last_response.body.strarr ","]] [[join .last_response.body.iarr ","]] ` +
`[[join .last_response.body.narr ","]] [[join .last_response.body.singlevalstr ","]] ` +
`[[join .last_response.body.singlevalint ","]]`,
paramCtx: &transformContext{
firstEvent: &mapstr.M{},
lastEvent: &mapstr.M{},
lastResponse: newTestResponse(
mapstr.M{
"strarr": []string{
"foo",
"bar",
},
"iarr": []interface{}{
"foo",
2,
},
"narr": []int{
1,
2,
},
"singlevalstr": "foo",
"singlevalint": 2,
},
http.Header{},
"",
),
},
paramTr: transformable{},
expectedVal: "foo,bar foo,2 1,2 foo 2",
},
{
name: "func sprintf",
value: `[[sprintf "%q:%d" (join .last_response.body.arr ",") 1]]`,
paramCtx: &transformContext{
firstEvent: &mapstr.M{},
lastEvent: &mapstr.M{},
lastResponse: newTestResponse(
mapstr.M{
"arr": []string{
"foo",
"bar",
},
},
http.Header{},
"",
),
},
paramTr: transformable{},
expectedVal: `"foo,bar":1`,
},
{
name: "func sha1 hmac Base64",
value: `[[hmacBase64 "sha1" "secret" "string1" "string2"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "h+yh58ugErLdSpB8KtQ0WiUqOPQ=",
},
{
name: "func sha256 hmac Base64",
setup: func() { timeNow = func() time.Time { return time.Unix(1627697597, 0).UTC() } },
teardown: func() { timeNow = time.Now },
value: `[[hmacBase64 "sha256" "secret" "string1" "string2"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "HlglO6yRZs0Ts3MjmgnRKtTJk3fr9nt8LmeliVKZyAA=",
},
{
name: "func invalid hmac Base64",
value: `[[hmacBase64 "md5" "secret" "string1" "string2"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "",
expectedError: errEmptyTemplateResult.Error(),
},
{
name: "func base64Decode 2 strings",
value: `[[base64Decode "c3RyaW5nMXN0cmluZzI="]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "string1string2",
},
{
name: "func base64Decode no value",
value: `[[base64Decode ""]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "",
expectedError: errEmptyTemplateResult.Error(),
},
{
name: "func userAgent no values",
value: `[[userAgent]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: useragent.UserAgent("Filebeat"),
},
{
name: "func userAgent blank value",
value: `[[userAgent ""]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: useragent.UserAgent("Filebeat"),
},
{
name: "func userAgent 1 value",
value: `[[userAgent "integration_name/1.2.3"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: useragent.UserAgent("Filebeat", "integration_name/1.2.3"),
},
{
name: "func userAgent 2 value",
value: `[[userAgent "integration_name/1.2.3" "test"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: useragent.UserAgent("Filebeat", "integration_name/1.2.3", "test"),
},
{
name: "func beatInfo GOOS",
value: `[[beatInfo.goos]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: runtime.GOOS,
},
{
name: "func beatInfo Arch",
value: `[[beatInfo.goarch]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: runtime.GOARCH,
},
{
name: "func beatInfo Commit",
value: `[[beatInfo.commit]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: version.Commit(),
},
{
name: "func beatInfo Build Time",
value: `[[beatInfo.buildtime]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: version.BuildTime().String(),
},
{
name: "func beatInfo Version",
value: `[[beatInfo.version]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: version.GetDefaultVersion(),
},
{
name: "func urlEncode blank",
value: `[[urlEncode ""]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "",
expectedError: errEmptyTemplateResult.Error(),
},
{
name: "func urlEncode URL Safe",
value: `[[urlEncode "asdf"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "asdf",
},
{
name: "func urlEncode URL Safe",
value: `[[urlEncode "2022-02-17T04:37:10.406+0000"]]`,
paramCtx: emptyTransformContext(),
paramTr: transformable{},
expectedVal: "2022-02-17T04%3A37%3A10.406%2B0000",
},
}
for _, tc := range cases {
tc := tc
t.Run(tc.name, func(t *testing.T) {
if tc.setup != nil {
tc.setup()
}
if tc.teardown != nil {
t.Cleanup(tc.teardown)
}
tpl := &valueTpl{}
assert.NoError(t, tpl.Unpack(tc.value))
var defTpl *valueTpl
if tc.paramDefVal != "" {
defTpl = &valueTpl{}
assert.NoError(t, defTpl.Unpack(tc.paramDefVal))
}
got, err := tpl.Execute(tc.paramCtx, tc.paramTr, defTpl, logp.NewLogger(""))
assert.Equal(t, tc.expectedVal, got)
if tc.expectedError == "" {
assert.NoError(t, err)
} else {
assert.Equal(t, tc.expectedError, err.Error())
}
})
}
}
func newTestResponse(body mapstr.M, header http.Header, url string) *response {
resp := &response{
header: http.Header{},
}
if len(body) > 0 {
resp.body = body
}
if len(header) > 0 {
resp.header = header
}
if url != "" {
resp.url = *(newURL(url))
}
return resp
}
|
/**
* Store all teamMembers back into database
*/
public static void storeTeam() {
Map<String, TeamMember> members = TeamMemberFactory.getAllMembers();
for(Map.Entry<String, TeamMember> member : members.entrySet()) {
teams.document(currentUser.getTeam())
.collection(MEMBERS).document(member.getValue().getEmail()).set(member.getValue());
}
updateCurrentUserInTeam();
} |
def model_eval(self):
if self.eval_train:
if isinstance(self.train_set, dict):
for name, loader in self.train_loaders.items():
tag = "train_{}".format(name)
self._model_eval_loader(loader["val"], tag)
else:
self._model_eval_loader(self.train_loaders["val"], "train")
if self.val_loader is not None:
if isinstance(self.val_set, dict):
loss = []
scores = []
for name, loader in self.val_loader.items():
tag = "val_{}".format(name)
_loss, _scores = self._model_eval_loader(loader, tag)
loss.append(_loss)
scores.append(_scores)
agg_scores = self._aggregate_scores(scores, numpy.mean)
for name, value in agg_scores.items():
self.scores[name].append(value)
else:
loss, scores = self._model_eval_loader(self.val_loader, "val")
for name, value in scores.items():
self.scores[name].append(value)
if self.use_exp:
self.experiment.update_plots()
if self.inspect_weights:
self.inspector.update_state(self.model) |
import { NgModule } from '@angular/core';
import { HttpModule, JsonpModule } from '@angular/http';
import { BrowserModule } from '@angular/platform-browser';
// import { MaterialModule } from '@angular/material';
import { AppComponent } from './app.component';
import { AIDetailComponent } from './components/ai-detail.component';
import { PlayerDetailComponent } from './components/player-detail.component';
import { InstrumentDetailComponent } from './components/instrument-detail.component';
import { MusicComponent } from './components/music.component';
import { MusicAppComponent } from './music-app.component';
import { DBService } from './services/db.service';
import { FirebaseDBService } from './services/firebasedb.service';
import { SFService } from './services/sf.service';
import { SettingsService } from '../music/settings.service';
import { NetService } from './services/net.service';
import { SamplesService } from '../music/samples.service';
import { LoadDialog } from './dialogs/load.dialog'
import { MetroDialog } from './dialogs/metro.dialog'
import { MetroSlideComponent } from './components/metro-slide.component';
import { MonitorComponent } from './components/monitor.component'
import { SliderValComponent } from './slider-val.component'
import { LocalStorageModule } from 'angular-2-local-storage';
import { FormsModule, ReactiveFormsModule } from '@angular/forms';
import { BrowserAnimationsModule } from '@angular/platform-browser/animations';
import { MatDialogModule, MatFormFieldModule, MatSelectModule, MatInputModule,
MatCardModule, MatIconModule, MatButtonModule, MatSidenavModule, MatListModule,
MatToolbarModule, MatSnackBarModule, MatMenuModule, MatAutocompleteModule, MatTooltipModule } from '@angular/material';
import { DrumkitScoreDetailComponent } from './drumkit-score-detail/drumkit-score-detail.component';
@NgModule({
imports: [BrowserModule, HttpModule, JsonpModule, FormsModule, ReactiveFormsModule,
BrowserAnimationsModule,
MatButtonModule,
MatSnackBarModule,
// MatPaginatorModule,
// MatProgressSpinnerModule,
// MatProgressBarModule,
// MatCheckboxModule,
// MatTabsModule,
MatInputModule,
MatCardModule,
MatIconModule,
FormsModule,
MatSelectModule,
MatListModule,
// MatTableModule,
// CdkTableModule,
MatToolbarModule,
ReactiveFormsModule, // <-- #2 add to @NgModule imports,
// MatExpansionModule,
MatSidenavModule,
MatFormFieldModule,
// MatDatepickerModule,
// MatNativeDateModule,
// MatSortModule,
MatDialogModule,
MatAutocompleteModule,
// MatButtonToggleModule,
MatTooltipModule,
MatMenuModule,
LocalStorageModule.withConfig({
prefix: 'my-app',
storageType: 'localStorage'
})
],
declarations: [AppComponent, AIDetailComponent, InstrumentDetailComponent, PlayerDetailComponent,
MusicComponent, MusicAppComponent, LoadDialog, MetroDialog, MetroSlideComponent,
MonitorComponent, SliderValComponent, DrumkitScoreDetailComponent],
providers: [{ provide: DBService, useClass: FirebaseDBService },
SFService, SamplesService, NetService, SettingsService],
bootstrap: [AppComponent],
entryComponents: [LoadDialog, MetroDialog]
})
export class AppModule { }
|
// isNameListed identifies whether or not a new Revision is already in the pool
func isNameListed(route *v1.Route, newRevName string) bool {
nameListed := false
for _, t := range route.Status.Traffic {
if t.RevisionName == newRevName {
nameListed = true
break
}
}
return nameListed
} |
<reponame>a07458666/nuclei_segmentation<filename>convert_annotations.py<gh_stars>1-10
import csv
import json
import cv2
import numpy as np
import pycocotools.mask as maskUtils
import os
import argparse
import imagesize
import base64
from tqdm import tqdm
from skimage import measure
def create_test():
test_data = {"images": [], "categories": []}
with open("../../DATA/Nuclei/dataset/test_img_ids.json") as f:
read_data = json.load(f)
test_data["images"] = read_data
test_data["categories"] = []
category = {}
category["id"] = 1
category["name"] = "Nuclei"
test_data["categories"].append(category)
with open("coco_annotations_test.json", "w") as outfile:
json.dump(test_data, outfile)
def maskToannotations(data, mask_path, imgdata):
img = cv2.imread(mask_path, cv2.IMREAD_GRAYSCALE)
# Rescale masks to be same size as associated images, and binarize masks
img = cv2.resize(img, (imgdata["width"], imgdata["height"]))
img = img.clip(max=1)
gt_binary_mask = img
fortran_gt_binary_mask = np.asfortranarray(gt_binary_mask)
encoded_ground_truth = maskUtils.encode(fortran_gt_binary_mask)
ground_truth_area = maskUtils.area(encoded_ground_truth)
ground_truth_bounding_box = maskUtils.toBbox(encoded_ground_truth)
contours = measure.find_contours(gt_binary_mask, 0.5)
# RLE segmentation
# m = maskUtils.encode(np.asfortranarray(img))
# area = int(maskUtils.area(m))
# x, y, w, h = maskUtils.toBbox(m)
# m['counts'] = base64.b64encode(m['counts']).decode('utf-8')
category_id = 1
annotation = {}
annotation["segmentation"] = [] # m #contours
annotation["area"] = ground_truth_area.tolist()
annotation["iscrowd"] = 0
annotation["image_id"] = imgdata["id"]
annotation["bbox"] = ground_truth_bounding_box.tolist()
annotation["category_id"] = category_id
annotation["id"] = len(data["annotations"])
annotation["file_name"] = imgdata["file_name"]
for contour in contours:
contour = np.flip(contour, axis=1)
segmentation = contour.ravel().tolist()
annotation["segmentation"].append(segmentation)
data["annotations"].append(annotation)
return
if __name__ == "__main__":
parser = argparse.ArgumentParser(
description="Convert open images segmentation data to coco format."
)
parser.add_argument(
"--data_path",
"-d",
default="train_e",
help="Folder that contains the images (as jpg)",
)
parser.add_argument(
"--images",
"-i",
default="train_e",
help="Folder that contains the images (as jpg)",
)
parser.add_argument(
"--masks",
"-m",
default="train-masks-e",
help="Folder that contains the masks (as png)",
)
parser.add_argument(
"--classes",
"-c",
default="class-descriptions-boxable.csv",
help="CSV file that contains class id mappings",
)
parser.add_argument(
"--annotations",
"-a",
default="train-annotations-object-segmentation.csv",
help="CSV file that contains information about annotations",
)
parser.add_argument(
"--remove_unknown_masks",
action="store_true",
help="Masks from classes not specified removed from the mask folder",
)
parser.add_argument(
"--generate_yolact_config",
action="store_true",
help="Generates json file with custom dataset class",
)
args = parser.parse_args()
data_path = args.data_path
image_path = args.images
mask_path = args.masks
create_test()
# Setup basic json structure
data = {"images": [], "annotations": [], "categories": []}
category = {}
category["id"] = 1
category["name"] = "Nuclei"
data["categories"].append(category)
# Read images
print("Reading images")
imgdata_map = {}
directory = os.fsencode(data_path)
index = 1
files = os.listdir(directory)
num_imgs = len(files)
# files = files[:22]
print("Files", num_imgs)
for file in tqdm(files):
filename = os.fsdecode(file)
filepath = os.path.join(data_path, filename)
img = os.listdir(os.path.join(filepath, "images"))[0]
masks = os.listdir(os.path.join(filepath, "masks"))
img_path = os.path.join(filepath, "images", img)
# print('img', img)
# print('masks', masks)
# print(img_path)
if img.endswith(".png"):
width, height = imagesize.get(img_path)
fn = filename
imgdata_map[fn] = {"id": index, "width": width, "height": height}
image = {}
image["file_name"] = filename + ".png"
image["height"] = height
image["width"] = width
image["id"] = index
# print("image = ", image)
data["images"].append(image)
index += 1
# if index > MAX_IMAGE_COUNT:
# break
if index % 1000 == 0:
print(f"Img read progress: {(index / num_imgs * 100):.2f} %")
# Mask
for mask in masks:
if mask.endswith(".png"):
path = os.path.join(filepath, "masks", mask)
maskToannotations(data, path, image)
print("Input data processed, writing json")
with open("coco_annotations_all.json", "w") as outfile:
json.dump(data, outfile)
print("Done")
|
def is_valid_JSON(doc_name, schema_file=default_schema_file):
import json
import os
try:
import jsonschema
except:
print("Failed to load jsonschema. No validation possible.")
raise
try:
schema = json.loads(open(schema_file).read())
except:
print("\n\nValid schema failed to Open/Load.\n"
"Please make sure you have the schema.json file "
"in this directory.\nYou may also need to change the "
"schema_file variable in validateJSON.py\n\n")
raise
data = json.loads(open(doc_name).read())
try:
jsonschema.validate(data, schema)
return True
except:
return False |
/********************************************************************************
* CtrlPointGetDevice
*
* Description:
* Given a list number, returns the pointer to the device
* node at that position in the global device list. Note
* that this function is not thread safe. It must be called
* from a function that has locked the global device list.
*
* Parameters:
* devnum -- The number of the device (order in the list,
* starting with 1)
* devnode -- The output device node pointer
*
********************************************************************************/
int CtrlPointGetDevice(int devnum, struct DeviceNode **devnode)
{
int count = devnum;
struct DeviceNode *tmpdevnode = NULL;
if (count)
tmpdevnode = GlobalDeviceList;
while (--count && tmpdevnode) {
tmpdevnode = tmpdevnode->next;
}
if (!tmpdevnode) {
CDBG_ERROR("Error finding Device number -- %d\n",
devnum);
return ERROR;
}
*devnode = tmpdevnode;
return SUCCESS;
} |
<gh_stars>10-100
export const addCleanup = (func: () => Promise<void> | void) => {
neotracker.addCleanup(func);
};
|
/**
* Requests that the player start playback for a specific media id.
*
* @param mediaId The non-empty media id
* @param extras Optional extras that can include extra information about the media item
* to be played.
* @hide
*/
@RestrictTo(LIBRARY_GROUP_PREFIX)
@NonNull
public ListenableFuture<SessionResult> playFromMediaId(@NonNull String mediaId,
@Nullable Bundle extras) {
if (TextUtils.isEmpty(mediaId)) {
throw new IllegalArgumentException("mediaId shouldn't be empty");
}
if (isConnected()) {
return getImpl().playFromMediaId(mediaId, extras);
}
return createDisconnectedFuture();
} |
def qshape(self, tube):
if tube.dim[2] == 1:
nz = 1
else:
nz = tube.dim[2] - 1
nelem = (tube.dim[0] - 1) * (tube.dim[1]) * nz
return (nelem, (self.qorder+1)**tube.ndim) |
<reponame>saromanov/pome
package kingpin
import (
"io/ioutil"
"testing"
"github.com/alecthomas/assert"
)
func TestArgRemainder(t *testing.T) {
app := New("test", "")
v := app.Arg("test", "").Strings()
args := []string{"hello", "world"}
_, err := app.Parse(args)
assert.NoError(t, err)
assert.Equal(t, args, *v)
}
func TestArgRemainderErrorsWhenNotLast(t *testing.T) {
a := newArgGroup()
a.Arg("test", "").Strings()
a.Arg("test2", "").String()
assert.Error(t, a.init())
}
func TestArgMultipleRequired(t *testing.T) {
terminated := false
app := New("test", "")
app.Version("0.0.0").Writer(ioutil.Discard)
app.Arg("a", "").Required().String()
app.Arg("b", "").Required().String()
app.Terminate(func(int) { terminated = true })
_, err := app.Parse([]string{})
assert.Error(t, err)
_, err = app.Parse([]string{"A"})
assert.Error(t, err)
_, err = app.Parse([]string{"A", "B"})
assert.NoError(t, err)
_, err = app.Parse([]string{"--version"})
assert.True(t, terminated)
}
func TestInvalidArgsDefaultCanBeOverridden(t *testing.T) {
app := New("test", "")
app.Arg("a", "").Default("invalid").Bool()
_, err := app.Parse([]string{})
assert.Error(t, err)
}
|
/*
** print a message related to err value on stderr
*/
int sl_err_msg(int err)
{
int i;
write(2, "\e[31mError\n", 11);
i = 0;
while (g_err[i].msg && err != g_err[i].err)
++i;
write(2, g_err[i].msg, g_err[i].len);
write(2, "\e[0m\n", 5);
return (err);
} |
<reponame>Jiacheng-z/jsonforwiki
package main
import (
"io/ioutil"
"os"
"encoding/json"
"fmt"
)
type All interface{}
func main() {
var t All
input, _ := ioutil.ReadAll(os.Stdin)
json.Unmarshal(input, &t)
jsonIndent, _ := json.MarshalIndent(&t, "", " ")
fmt.Println("-------------")
fmt.Println(string(jsonIndent))
}
|
Man jager et bæst og
fanger et menneske
BENT ISAGER-NIELSEN
_i samarbejde med Jesper Stein Larsen_
Lindhardt og Ringhof
Bent Isager-Nielsen
i samarbejde med Jesper Stein Larsen
_Man jager et bæst og fanger et menneske_
© 2008 Bent Isager-Nielsen, Jesper Stein Larsen og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Forlagsredaktion: Susanne Paulsen og Jeppe Markers
Produceret i ePub: BookPartnerMedia, København
ISBN 978-87-11-42048-5
Kopiering fra denne bog må kun finde sted
på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan,
og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
www.lindhardtogringhof.dk
Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont
_"Indse at Nuet er alt, hvad du nogen sinde har."
Eckhart Tolle_
Indhold
Forord
Prolog
_1._ Møde med døden
_2._ Drømmen lever
_3._ 22.30 til København
_4._ Elitekorps af opdagere
_5._ En dreng forsvinder
_6._ Mordets psykologi
_7._ Ondskabens øjne
_8._ Livets alfabet
_9._ De fem profiler
_10._ Morderen i os alle
_11._ Det svigtede barn
_12._ Sporløs
_13._ Fuld tilståelse
_14._ Den ukuelige livskraft
Epilog
Ordforklaring
Curriculum vitae
Forord
Intet menneske er en ø, og ingen forbrydelse opklares af én mand alene. Politiarbejde er teamwork. Og det gælder i særdeleshed den del af politiarbejdet, som handler om at opklare den alvorligste af alle forbrydelser – drabet. En drabsefterforskning består af tusinde små brikker, som skaffes til veje af mange dedikerede og hårdtarbejdende politifolk gennem et minutiøst og grundigt arbejde. Det er kun i tv-krimien, at en enkelt politimand er med til alt og opklarer forbrydelsen på egen hånd. Virkeligheden er anderledes, men ikke mindre spændende.
Mine år i politiet har givet mig det privilegium at få lov til at arbejde med mennesker, der befinder sig på den alleryderste kant i livet. Hvad enten det er mistænkte, gerningsmænd, ofre eller pårørende i drabssager. I mere end tyve år har jeg stået ansigt til ansigt med dem og kigget dem i øjnene. De er i dyb krise, fortæret af sorg eller vrede, udslukte af afmagt og elendighed. Det har givet mig nogle af mit livs mest intense øjeblikke at se og opleve, hvordan mennesker reagerer i sådanne situationer. Og jeg har ofte haft stor respekt for, hvordan de har tacklet det og er kommet videre. Ikke alle magter det, for døden kan slukke alt i et menneske. Men troen på livet er alligevel så stærk, at de fleste kommer videre og bærer det ubærlige med sig resten af livet.
På uforklarlig vis har det for mig givet mening at træde uden for dydens smalle sti og iagttage, hvordan vi som mennesker reagerer på nogle af de absolut voldsomste situationer, vi kan blive konfronteret med:
Når nogen har taget en andens liv og konsekvenserne af den ultimative handling spreder sig som mørke ringe i vandet til pårørende, venner og bekendte. Til såvel offer som drabsmand. Når bæstet langt om længe er fanget og efter ugers afhøringer går til bekendelse. Når masken endelig falder – og man sidder tilbage med en lille skræmt dreng i en stor mands muskuløse krop. Men også når man skal hjem til hans familie og fortælle, at han har tilstået drabet. Og endelig, når man efter måneders jagt og mange samtaler med ofrets pårørende til sidst kan fortælle dem, at nu er det slut. Nu er morderen fanget.
At stå ansigt til ansigt med andre menneskers gråd, vrede, sorg og fortvivlelse, når døden har været på spil, har givet mig en enestående mulighed for at prøve at forstå dem – forstå, hvad der driver dem helt ud over kanten. Frem for at skulle høre på folk, hvis største bekymring er, at bussen ikke kommer, eller mobilnettet ikke dækker. Man ser tingene klarere hos mennesker, der er helt væk i sorg, vrede, galskab eller jalousi. Det er her, man må spørge sig selv: Hvad er livet egentlig? Hvorfor slår mennesker hinanden ihjel? Hvad kan drive os så langt?
Dette er først og fremmest en beretning om mine oplevelser i de år, hvor jeg var en del af et korps af mænd og kvinder, der arbejdede tæt sammen om at løse de alvorligste forbrydelser i Danmark. Selv om det er min historie, jeg fortæller, handler bogen i lige så høj grad om alle de dedikerede og dygtige politifolk, der hver dag ihærdigt arbejder med at opklare de værste forbrydelser, vi har i vort samfund. Politiet er et kollektiv. Intet tandhjul i maskinen kan undværes. Alle har lige meget ære af opklaringen af en forbrydelse.
Jeg har tilbragt tyve år med at opklare drab i Rigspolitiets rejsehold sammen med nogle af de dygtigste specialister i Danmark. Som efterforskningsleder og chef for rejseholdets drabssektion har jeg været den, der skulle samle puslespillet i en række spektakulære mord og andre kriminalsager. Det har givet mig et overblik og en indsigt, som er grundlaget for denne bog.
Da forlaget Lindhardt og Ringhof henvendte sig til mig for at høre, om jeg ville skrive en bog om mine oplevelser som drabsefterforsker, var jeg skeptisk, fordi vi lever i en tid, hvor næsten alting går op i enkeltpersoner, image og selvpromovering. Det er ingenlunde hensigten med denne bog. Tværtimod er det mig magtpåliggende at understrege, at min motivation til at fortælle min historie har været at bidrage med viden og erfaringer om det dybt fascinerende og gådefulde felt, der hedder forbrydelser, og i særdeleshed om den mest ultimative af dem alle: drabet.
Der er begivenheder og hændelsesforløb i denne bog, der ikke er sket som beskrevet. De er sløret til ukendelighed af privatlivshensyn, men der er ikke ting, der ikke kunne være sket. Af hensyn til ofre, deres familier og gerningsmænd, der har udstået deres straf, er alle personlige data som navne, steder og tidspunkter ændret i de opklarede danske sager, ligesom der i flere af dem er sløret væsentlige detaljer af hensyn til de involverede og deres familier. Af samme grund har jeg fravalgt muligheden for at illustrere bogen med fotos af gerningssteder og ofre. De udenlandske sager er derimod beskrevet med eksakte navne, detaljer og data, og det samme gælder de uopklarede danske sager, som stadig ligger og venter på den sidste brik, der får hele puslespillet til at gå op.
Endelig ønsker jeg at rette en tak til Jesper Stein Larsen, som har hjulpet mig med at skrive bogen, samt til min redaktør Jeppe Markers, som fik mig overtalt til at fortælle min historie. Sidst men ikke mindst en varm tak til pigerne i mit liv, Susanne og Line.
_Juli 2008_
Bent Isager-Nielsen
Prolog
Der boede engang to mænd i en lejlighed i en mindre provinsby på Sjælland. De havde ingen fjender og var begge vellidte. En nat blev de brutalt myrdet med adskillige knivstik. Rejseholdet blev koblet på sagen, og sammen med det lokale politi gik vi i gang med at opklare drabene. Der skulle gå en halv snes dage, og vi skulle gennem hele labyrinten, før vi til sidst fik fat på morderen. Han blev siden hen kendt skyldig i begge drab og fik den længste straf, han kunne få.
Men hvorfor gjorde han det?
Det spørgsmål løber som en rød tråd gennem hele mit arbejdsliv. Jeg vil løse gåden, opklare forbrydelsen, forstå, hvad der er sket. Det er det, der driver mig. Jeg er blevet politimand, fordi jeg er nysgerrig. Jeg tænder på at finde nøglen, der kan lukke den enkelte sag op. At arbejde med drab er en drengedrøm, som jeg har fået lov til at leve ud gennem 20 år i rejseholdet.
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg kun er drevet af ædle motiver. At det er til gavn for samfundet at opklare drab, er indlysende. At det er nødvendigt for at forhindre selvtægt ligeså. Men først og fremmest er det fascinationen af jagten og opklaringen af forbrydelsen, der er min drivkraft.
### Dobbeltdrab med ukendt gerningsmand
De første politifolk, der blev kaldt ud til gerningsstedet, var med det samme klar over, at vi var bagud på tid. På grund af lugten. Det var midt på sommeren i et socialt boligbyggeri i en sjællandsk provinsby af de lidt større. Solen havde bagt intenst i flere dage, og temperaturen var godt oppe over 20 grader. Et løft på brevsprækken var nok. Sødlig, tung og rådden, som kun lig, der har ligget et stykke tid, lugter. Hoveddøren var låst, men en tilkaldt låsesmed fik skaffet adgang til stuelejligheden i det sociale boligbyggeri.
Scenen i køkkenet og soveværelset bekræftede, hvad næseborene fortalte.
De to dræbte mænd havde ligget døde i flere dage.
I lejligheden havde drabsmanden skåret ledningerne over til telefonen og til samtlige elinstallationer. Og så var han gået amok i noget, der kun kan betegnes som blodrus. I køkkenet lå den 57-årige Lars hen over en væltet stol. Dræbt af fem-seks knivstik i brystet, hvoraf flere havde været dødbringende. Kranspulsåren var skåret over, leveren gennemstukket. Længere inde i lejligheden i et af soveværelserne fandt betjentene den 63-årige Jan i sin seng. Han var dræbt af 17 knivstik i bryst og maveregion. Flere af knivstikkene var gået gennem dynen, han havde over sig, og hans hænder og arme var mærket af snit og sår. Han måtte være vågnet og havde kæmpet for sit liv.
Det var et voldsomt og rasende drab, som kun et bæst kunne begå. I situationen havde gerningsmanden opført sig som en afsindig dræber, der huggede løs med sin kniv. Nu gik jagten ind. Nøglen til drabet skulle findes. Bæstet skulle fanges.
Det er en kliche, at de første døgn er afgørende for en drabsefterforskning, men det er ikke desto mindre sandt. To oppustede lig, der har ligget i flere døgn, gør det fra start vanskeligt at fastslå, hvornår de blev dræbt, fordi forrådnelsen er fremskreden. Det giver problemer. Der er spørgsmål, der skal besvares hurtigt, hvis man vil have fat på gerningsmanden. Et af de første er: Hvornår skete forbrydelsen? Det kan retsmedicineren som regel svare på, men her var ligene i en tilstand, så vi var nødt til at finde ud af det på en anden måde. Og den eneste måde, der som regel er brugbar i sådanne situationer, er at prøve at kortlægge de dræbtes færden, deres sidste timer.
Men hvem var de dræbte i det hele taget?
Det lokale politi var blevet tilkaldt af en nabo. Hun var blevet alarmeret af Jans ekskæreste, som gjorde rent på et værtshus, hvor drabsofrene kom dagligt. Hun var blevet urolig over ikke at have set eller hørt fra dem i dagevis. Nu kunne hun som en af de første kaste lys over de dræbtes liv.
De var førtidspensionister. Den ene havde været ansat på en stor forskningsvirksomhed, den anden var smed. For nyligt havde de slået sig sammen i et bofællesskab, der fik pensionen til at række lidt længere. Så blev der bedre råd til besøg på stamværtshuset Buster Keaton. Stuelejligheden, de boede i, og hvor den ene af dem havde boet i 30 år, lå i et stort socialt boligbyggeri.
De to mænd havde en relativt stor bekendtskabskreds, ikke mindst gennem værtshuset, hvor Jan hver dag kom med morgenbrød til sin ekskæreste. Desuden var Lars en velkendt skikkelse i kvarteret på grund af sit mangeårige arbejde i beboerforeningen. Som et gammelt ægtepar kunne de småskændes og bide af hinanden, men de var et par rare og vellidte fyre begge to.
Det blev hurtigt slået fast, at Jan havde været hjemme hele søndag aften, da han klokken halv elleve havde talt i telefon med sin ekskæreste. Lars derimod var sidst blevet set på Buster Keaton sent samme aften. Men der hørte sporene så også op.
En drabsefterforskning er et gigantisk puslespil, hvor løsningen kan findes i en enkelt lille brik. Overser man den, finder man måske aldrig morderen. Derfor begynder vi altid med det, man med et fagudtryk kalder vifteefterforskning. Man folder den store efterforskningsvifte ud over alt, der kan have relevans, og forfølger alle spor. I de første døgn kan intet udelukkes.
Erfaringen fra hundredvis af drabssager viser, at årsagen til et mord meget ofte findes i ofrets nærmiljø. Morder og offer kender som regel hinanden, så vi sætter intens fokus på ofrenes nærmeste relationer og undersøger konflikter, misundelse, utroskab, had og andre følelser, der kan drive folk til at slå hinanden ihjel. Jeg plejer at bruge det billede, at vi slår passeren ud og tegner større og større cirkler omkring ofret. Var der nogen, der bar nag over for de to førtidspensionister? Jalousi? Skyldte de nogen penge? Eller omvendt? Tydede det på et drukopgør? Det lokale politi gik efter alle vinkler fra begyndelsen, men der var ingen åbenlyse mistænkte. Da sagen allerede var fem dage gammel og sporet ved at blive koldt, blev rejseholdets drabssektion, hvor jeg var chef på daværende tidspunkt, bedt om at yde assistance.
### Kriminalpolitiets elitekorps
Rejseholdet var kriminalpolitiets elitekorps, en mytologisk enhed, som i de senere år er blevet udødeliggjort i befolkningens bevidsthed på grund af Danmarks Radios tv-serie af samme navn. Der er ikke så meget myte over virkeligheden, der som regel er karakteriseret ved opsmøgede ærmer og benhårdt arbejde. Og rejseholdsfolk var og er ikke overmennesker eller helte, men dedikerede efterforskere, der har fået lov til at arbejde med samme område i mange år og med optimale betingelser. Vi kom udenbys fra og kunne arbejde døgnet rundt, fordi vi ikke skulle hjem til lillemor, når klokken blev 16. Nøgleordet for vores succes var samarbejdet med de stedlige politifolk, som kendte området, dets småkriminelle, tosserne og hele den lokale folklore. Vi har aldrig været et FBI, der kom valsende ind i jakkesæt og overtog sagen fra de lokale båtnakker, men et hold specialister og en efterforskningsleder, der gik ind og dannede par med de lokale kriminalfolk. Og så løste vi opgaven i fællesskab.
Vi kom med syv mand til dobbeltdrabet på Sjælland og blev koblet på allerede om lørdagen bare seks dage efter forbrydelsen. Vi gik ud fra, at de to mænd var blevet dræbt kort efter midnat søndag eller i løbet af natten til mandag. Omfattende afhøringer af de dræbtes familie, venner, naboer og deres øvrige omgangskreds fra værtshuset havde ikke ført noget med sig. Politihunde havde gennemgået hele området ved boligblokkene i håbet om at finde mordvåbenet eller andre spor. Flaskecontainere var blevet endevendt og storskrald undersøgt – det hele uden resultat.
Lejligheden bar ikke præg af slagsmål. Den var ikke gennemrodet i jagt på værdier, og indgangsdøren havde ikke været brudt op. Alt tydede derfor på, at Lars havde kendt dobbeltmorderen og selv lukket ham ind. Og at de måske havde siddet sammen i køkkenet og drukket, inden drabet blev begået.
På den anden side kunne deres livsstil og generelle adfærd godt forklare, at Lars efter at have forladt sit stamværtshus havde inviteret en fremmed med hjem på en øl eller to: Ifølge vidner havde Lars spurgt, om der ikke var nogen, der ville med hjem og have en godnatbajer, da han forlod Buster Keaton. Ingen på stamværtshuset havde taget imod invitationen, men noget kunne tyde på, at han havde mødt sin drabsmand og så gentaget invitationen over for ham.
Kunne det være en vildtfremmed mand, han havde mødt på gaden og taget med hjem til et drikkelag, der i stedet endte i et blodbad? Det ville stille helt andre krav til efterforskningen, hvis der ikke var nogen forudgående forbindelse mellem offer og gerningsmand.
### Fra nær til fjern
I løbet af min karriere på rejseholdet har drabsmønsteret i Danmark ændret sig ganske markant. Op gennem 70'erne og 80'erne fik vi flere og flere såkaldte fjerndrab, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden. Endnu engang slog tendenser, som man kendte i særlig grad fra USA, men også fra andre og større lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig, igennem i Danmark med årtiers forsinkelse. Det tvang os til at gribe efterforskningen an på nye måder. Jeg havde selv i årenes løb været på adskillige kurser og studieture til USA og England for at blive indført i DNA-profilernes mirakler og lære mig gerningsmandsprofilering, nye afhøringsmetoder og moderne analyse af gerningssteder. Nu brugte vi det flittigt i vores arbejde med at opklare fjerndrab, som rejseholdet oftere og oftere blev bedt om at overtage, fordi de krævede noget ekstra. Det skete, når det lokale politi stod med sager af en vis tyngde og indviklethed, hvor man ikke havde en mistænkt i kikkerten inden for de første 48 timer. Så kom vi på banen.
Hvis der ikke er nogen vidner, ingen tekniske spor, der kan bruges her og nu, og ingen egentlig kontaktflade mellem offer og gerningsmand, bliver gerningsmandens personlighed umådelig interessant, eftersom det kan være noget af det eneste, vi har på ham. Personligheden kan vi nemlig aflæse i hans handlinger. Vi kan få ganske meget at vide om morderen ved at se på, hvordan han har gebærdet sig på gerningsstedet.
En af de ting, vi var blevet klar over, var, at der med fjerndrabene var kommet en helt ny type drabsmand: den organiserede, kontrollerede og kalkulerende psykopat, der planlægger sit drab i detaljer og ofte forsøger at camouflere det. Ham havde amerikanerne kendt i mange år, som ophavsmand til nogle af nyere tids mest berygtede seriemord. I århundreder har kriminallitteraturen været fuld af den slags inkarneret ondskab – fantommordere, der undslipper alle bestræbelser på at sætte dem fast. Det nye var, at de nu også havde holdt deres indtog i den ellers så pæne og undseelige danske mordstatistisk.
På rejseholdet blev vi nu nødt til at spørge os selv: Var det sådan en mand, vi stod over for i dobbeltdrabet på de to førtidspensionister? Kunne det være et fjerndrab?
Det kunne ikke udelukkes, for der var ingen tegn på, at drabsmanden hørte til i bekendtskabskredsen, og meget tydede på, at han havde gjort sin entre på mordscenen ganske anonymt og var forsvundet lige så hurtigt, som han var dukket op. På den anden side var der ikke megen logik i at udvælge sig to mandlige førtidspensionister omkring de tres, hvis man var en koldblodig morder, der gik efter penge eller sex med vildtfremmede ofre. Jan og Lars var ikke rige – det var der ingen, der var i den bebyggelse, de boede i. Og småalkoholiserede mænd i 50'erne ligger allernederst på skalaen, hvad angår risikoen for at blive udsat for et sexdrab. En sexmorder ville aldrig vælge disse mænd. Og da slet ikke, når de var to sammen. Men vi kunne ikke udelukke muligheden. Det er før set, at en overfaldsmand har valgt de forkerte ofre til et rovmord. Endelig var der den mulighed, at der var sket noget i lejligheden, der havde tricket drabsmanden og fået ham til at gå amok.
Vi havde ingen mistænkt, intet motiv og ingen åbenlyse spor at forfølge. Og vi havde brug for hjælp til at komme videre med den antagelse, at Lars havde mødt sin morder, da han gik hjem fra Buster Keaton. Som efterforskningsleder var det mit job at gå til pressen for at bede offentligheden om oplysninger.
### Hjælp fra offentligheden
Pressen er en af politiets vigtigste samarbejdspartnere. Vi har brug for de indimellem meget sultne kriminalreportere, fordi det er gennem dem, vi kan spørge offentligheden om oplysninger. Det kan føre til en syndflod af henvendelser, som lægger beslag på mange ressourcer i en efterforskning, når de skal behandles. Derfor må man altid vurdere, om det er nødvendigt. Men det er sket mange gange, at den afgørende oplysning, der har ført til gådens opklaring, er kommet efter presseomtale. I denne sag gik vi hurtigt ud og bad om hjælp til at få fat i flere vidner, der kunne have set Lars på hans livs sidste spadseretur hjem til lejligheden. Var der nogen, der havde set noget om natten? Eller dagen efter? Blodspor? Pletter på tøj? Da dobbeltdrabet var meget blodigt, havde vi sluttet, at morderen sandsynligvis var smurt ind i blod, da han forlod gerningsstedet.
Jeg ringede til Ritzaus Bureau og fortalte, at vi havde flere nye vinkler på sagen, og at vi gerne ville have hjælp fra offentligheden. Det kom der en historie ud af, som blev rundsendt til samtlige medier, og så begyndte de forskellige aviser og tv-stationer at ringe for at få deres egen version.
Et mord i agurketiden er godt stof. Et dobbeltmord med helt ukendt drabsmand er endnu bedre. Og medierne havde fulgt sagen intenst siden dag ét. Med udtryk som "fuldstændigt vanvittige og uforståelige dobbeltdrab", "iskold og kynisk morder" og "grusomme og frygteligt makabre drab" pirkede de frygten frem lige midt i den idylliske danske sommerferie. Og vores pressestrategi havde effekt. Historien var alle steder næste dag, og vi fik mange henvendelser. Men ingen af dem gav noget. Jan og Lars havde været døde i over en uge, og vi var lige vidt.
Men hvad var der sket? Hvorfor var de blevet slået ihjel?
Når man efterforsker i miljøer, hvor alkoholindtagelsen er høj, kan der let smutte noget. Vidnerne husker tit forkert og roder rundt i tidspunkter, personer og handlinger. Det synes også at gælde i de to førtidspensionisters omgangskreds, som vi begyndte at gennemgå igen med henblik på at få klarlagt, hvem der havde været på Buster Keaton den aften, da Lars forlod værtshuset og måske gik sin morder i møde.
Vi var ret sikre på, at drabet på Lars var motiveret i en konkret hændelse, som vi bare ikke kunne få greb om. Derimod forekom det overvejende sandsynligt, at Jan var det tilfældige offer, der var blevet taget med i købet, fordi han befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det var endda sandsynligt, at han ikke var vågnet, førend han blev stukket første gang. Endnu en gang borede vi os ned i Lars' fortid. Kunne der være nag og had et sted, vi havde overset?
### Inspireret af Hollywood
Så var der de kappede el- og telefonledninger. Hvorfor havde drabsmanden gjort det? De overskårne ledninger til telefonen gav rent logisk mening – han ville ikke forstyrres, og han ville sikre sig, at hans ofre ikke fik slået alarm. Men der var noget galt, for drabene var begået så hurtigt, at han umuligt kunne have været rundt i lejligheden og skære ledninger over, før han slog de to mænd ihjel. Men hvis han havde klippet dem før, ville Lars så ikke have reageret og sat sig til modværge allerede der?
Der er med årene blevet flere yngre drabsmænd. Og de har en tendens til at tage de ting, de har set i film og på tv-, til sig. Var det tilfældet her? Hvorfor skære ledninger til lamper over? Med mindre man har set for mange actionfilm og tror, at det er sådan, man sletter sine spor.
De retsmedicinske undersøgelser bekræftede, at drabene var sket hurtigt og voldsomt. Ofrene var blevet stukket igen og igen i brystet og var hurtigt døde. Det talte for et impulsdrab begået i voldsomt raseri. Enten fordi morderen havde noget konkret på Lars. Eller fordi Lars havde sagt eller gjort noget, der udløste en indre lavine i ham. Eller fordi han var sindssyg.
Vidneudsagn og spor på gerningsstedet understøttede teorien om, at de to ofre var blevet slået ihjel hurtigt. Der var ingen særlige spor efter kamp, når man ser bort fra Jans afværgelæsioner på hænder og arme, og ingen havde hørt støj eller skrig om natten, som man ville forvente, hvis Lars eller Jan havde haft tid og mulighed for at råbe på hjælp.
Og så var der spørgsmålet om gerningsvåbenet. Umiddelbart kunne vi ikke finde eller identificere det. At der var tale om en stor og lang kniv, herskede der ingen tvivl om – sandsynligvis af den slags, man bruger til at partere kød i et køkken. Derimod var der en del fingeraftryk i lejligheden, også nogle, der ikke stammede fra de to afdøde. Hvilket der dog ikke var noget mærkeligt i, når man tog i betragtning, at de ofte havde gæster. Vi sendte dem alle ind til fingeraftrykssektionen i Kriminalteknisk Center og ventede så på svar.
Endelig var der et sidste spor, som vi først blev opmærksomme på efter et par dage. Til at begynde med kan det være svært at danne sig et overblik over, om der er fjernet noget fra et gerningssted. Men ved en nøjere gennemgang af gerningsstedet kunne vi konstatere, at der var forsvundet to videoafspillere og med dem to actionfilm – noget, der godt kunne bestyrke mistanken om, at det kunne være en ung gerningsmand.
Vi havde mange snører ude, og vi skulle snart få bid.
### Man jager et bæst...
Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan holde ud at arbejde med drab, voldtægt og børnemord. Men hvorfor vælger retsmedicineren frivilligt at stå og rode i lig? Hvorfor foretrækker en læge en kræftafdeling med uhelbredeligt syge børn? Og hvorfor vælger præsten et hospice frem for bryllupper og konfirmationer?
Fordi det paradoksalt nok kan være berigende og livsbekræftende. Det samme gælder opklaringen af mord. Livet kan være hårdt, fyldt med modgang, måske ligefrem uretfærdigt. Men et drab er en tragedie, der langt overskygger det meste af den elendighed, de fleste af os møder. Det er her, man ser de menneskelige følelser blotlagt i deres måske reneste form, alt det polerede og pæne er skrællet af. Vi er inde og røre ved urkræfterne i mennesket, instinkter og følelser, som vi måske ikke en gang troede os selv i besiddelse af.
Som drabsefterforsker møder man mennesker fra alle samfundslag. Alle er de påvirkede af sagen. Nogle er i dyb krise og sorg, andre er lammede af chok og fortvivlelse, og atter andre er rasende og vrede. Jeg har lært mange mennesker at kende i min tid på rejseholdet: gerningsmænd, deres familie, ofrenes nærmeste pårørende og venner. Fra et landbrugsmiljø på Sydfyn over en stor jysk provinsby til et forstadskvarter i Nordsjælland. Den benægtende direktør, den angrende narkoman, den alkoholiserede pensionist og den jaloux ægtemand. Religiøse, ikke-troende, fattige og rige. Det hele har jeg gennem årene suget til mig. Der har været ubehagelige øjeblikke og hårde stunder imellem. Men jeg har altid kunnet glæde mig over én ting – mødet med livet i al dets brogede mangfoldighed. På godt såvel som ondt.
I gennem mine år som drabsefterforsker har jeg oplevet nok til at forstå, at alle mennesker kan slå ihjel, hvis de bliver drevet til det af omstændighederne. Og at selv den mest brutale morder i bund og grund dækker over et menneske. Måske drifterne er mere dystre og kræfterne mørkere. Men i næsten et og alt ligner han dig og mig. Altså bortset fra – at han har taget et andet menneskes liv.
På rejseholdet havde vi et gammelt motto, som jeg og mange andre kolleger har båret med os i vort arbejde med at opklare mord: "Man jager et bæst og fanger et menneske." Også i den sydsjællandske provinsby, hvor jagten for alvor var gået ind, skulle den læresætning vise sig at holde stik.
Kapitel 1
Møde med døden
Mit første personlige møde med døden fandt sted, da jeg bare var 21 år gammel. Men at jeg få år efter ligefrem skulle blive drabsefterforsker på rejseholdet, var der nu ikke meget, der tydede på den eftermiddag i 1972, hvor jeg lå fastklemt i førerhuset i et militært folkevognsrugbrød i et vejkryds i Sønderjylland. Faktisk var der så lidt liv i mig, at lægen, der kom til ulykkestedet, mente, at jeg var død. Der gik besked tilbage til Søgård Kaserne, hvor flaget gik på halv, og der blev ringet til mine forældre.
Jeg havde været ude at rekognoscere og kom kørende alene i en af militærets camouflagefarvede folkevognsbusser mellem Tønder og Tinglev. Vi skulle finde et område, hvor vi kunne bivuakere, og efter at have udført min opgave var jeg nu på vej hjem til kasernen igen. Da jeg nærmede mig krydset, var der ikke noget at bemærke. Det var bare endnu en dag i min sergentuddannelse, en af de bedste tider i mit liv. Men i krydset overså en bilist sin ubetingede vigepligt og pløjede lige ind i siden på bussen, som væltede om på taget og kurede 30 meter hen ad vejen med mig bag rattet. Jeg mistede bevidstheden ved kollisionen og husker intet om den.
Den første, der ankom, var min løjtnant, der skulle kontrollere, om jeg havde udført min opgave. Han sprang ud og så, at chaufføren i den anden bil sad konfus med en kæmpeflænge over øjet på forsædet af sin bil, der stod på tværs af vejen. Da han kom hen til bussen, kunne han se mig ligge bevidstløs og fastklemt i førerhuset. I mellemtiden havde nogle af mine kammerater slået alarm, og en læge var kommet til stede. Ved første øjekast anså han mig for død, men fandt dog heldigvis ud af, at der stadig var puls, og så gik ambulancen med fuld udrykning mod Tønder Hospital.
Det var et meget alvorligt uheld. Jeg var hårdt kvæstet på grund af et slag i hovedet og lå bevidstløs i ti dage. Mine forældre kom ned og boede på hotel i Tønder den første uge, og jeg talte i vildelse, mens min mor sad ved mit sengeleje.
Lægen tilrådede rekreation i 14 dage, da jeg først var kommet til mig selv, men det viste sig at være alt for lidt. Jeg kom hjem til mine forældre for at restituere mig, men jeg havde hovedpine, led af koncentrationsbesvær og var temmelig langt væk. I dagene efter og under hele rekonvalescensen var jeg helt uvidende om, hvad der var sket ved ulykken. Lægerne havde sagt, at min hukommelse gradvis ville komme tilbage, at ulykken ville dukke op i min bevidsthed hen ad vejen. Men jeg kan den dag i dag stadig intet huske fra det tidspunkt, hvor jeg forlod mine folk, og til jeg sad hjemme i lænestolen i mine forældres dagligstue i Silkeborg nogle uger efter og prøvede at komme til mig selv igen.
### Duften af barndom
Da jeg var dreng, var det på ingen måde politi, jagten på forbrydere og lugten af krudt og kugler, der tryllebandt mig. Det var noget så landligt som lugten af komøg. Jeg voksede op i bydelen Alderslyst i Silkeborg. Min far var mejerist og kørelærer, min mor hjemmegående. Begge kom de fra landmandsfamilier ude fra Viborg-Kjellerup-egnen og var født og opvokset med fem kilometer mellem gårdene. Jeg havde en god og ret beskyttet opvækst, selv om mine forældre ikke sad specielt godt i det. Det, jeg mindes mest, er de fantastiske ferier i slutningen af 1950'erne hos mine bedsteforældre, som havde landbrug i Pederstrup, som for mig er indbegrebet af landlig idyl i barndommens land. Min farfar, som gik med post i den nærliggende landsby Frederiksdal, havde en stor drøm om at blive politimand. Han kom ikke ind, men talte meget om det, så måske blev der allerede dengang lagt et kim til min karriere.
Min morfar havde tredive malkekøer, og når han gik på marken eller i staldene med sin pibe, fulgte jeg efter ham som en logrende hund. Køerne, der græssede, malkningen, lugten af kostald er stadigvæk de bedste dufte, jeg kan få i mine næsebor. Det er duften af tryghed, barndom og glæde. Min morfar og mormor flyttede ind til Silkeborg, da jeg var ti år, og så var det desværre slut med ferierne i kostalden.
Min mor og far boede sammen med mine to brødre og mig til leje på førstesalen i en villa i Alderslyst. Mine forældre var ikke fattige, men det var nøjsomt. Vi havde hverken bad eller håndbruser, så hver lørdag formiddag tog min far min storebror og mig med ned på mejeriet, hvor de havde nogle store badekar af zink. Så sad vi der og vaskede os, mens de store mælkebeholdere kiggede nysgerrigt ned på os.
Da jeg var ti år, flyttede vi til et almindeligt parcelhus i udkanten af Silkeborg, som mine forældre var med til at bygge ikke langt fra skoven. Det var en stor gave for mig, fordi det gav mig mulighed for at udfolde de interesser for jagt og især fiskeri, som siden hen har fulgt mig. Naboen var en mand på min fars alder uden egne børn, en lidt underlig og sær mand, men inkarneret lystfisker. Ham brugte jeg megen tid sammen med. Vi fiskede, og han lærte mig at fange gedder og ørreder, og det var noget helt andet end det, jeg var vant til hjemmefra, for som søn af jorden havde min far slet ikke de interesser. Mine forældre kom fra landmandshjem og syntes, at jo mere af det praktiske, de kunne slippe for, des bedre. Det var netop i de år i 1960'erne, hvor verden blev mindre: Køleskabe blev allemandseje, og konserves og pulverbudding holdt sit indtog på det danske middagsbord. Mine forældre nød disse halvfabrikata af et godt hjerte. Jo mindre man skulle lave fra bunden, desto mere moderne var man. Så når nogen siger frikadeller, som vor mor lavede dem, så siger jeg nej tak! Stor madkunst fik jeg ikke med hjemmefra.
Til gengæld fik jeg noget vigtigere: Jeg fik lov til at folde mig ud. Jeg var den første i min familie, der kom i gymnasiet, og det var ikke selvsagt, at man skulle det dengang. Mine forældre kom fra små kår uden boglig uddannelse, og det var en udpræget holdning i hele min fars store familie, at man bare skulle ud og arbejde, når man var færdig med skolen.
Det var også i løbet af gymnasiet, at jeg første gang stiftede bekendtskab med verdenshistoriens allerstørste opdagere: Lord Peter Wimsey, Miss Marple og Sherlock Holmes.
### Medløber
Det var en tid, hvor kløften mellem generationerne var stor, og mine forældres generation lagde afstand til de unge med deres lange hår, nye idealer og ønsker om at læse og få en uddannelse. De skulle bare ha' en læreplads, og så skulle de ud og tage fat, lød devisen. Af en eller anden grund brød min far med normen blandt sine brødre og spurgte mig, om det ikke var noget for mig at komme i gymnasiet.
Jeg har to brødre – en storebror, Poul der er halvandet år ældre end mig, og Lars, som er syv år yngre end mig – der ikke kom i gymnasiet. Det gik ikke upåtalt hen i resten af familien. Nogle af mine farbrødre, som jeg satte stor pris på, tog fat i min far og spurgte, hvorfor jeg dog ikke skulle have en læreplads, og om vi nu var blevet fine på den. Det lyder måske grelt i dag, hvor så mange går i gymnasiet, men man er et produkt af sin tid og sit miljø, og det var en temmelig normal reaktion dengang. Hvis mine forældre troede, at det værste var overstået med familiens bemærkninger, fik de snart andre bekymringer.
Da jeg begyndte på Th. Langs Gymnasium, flippede jeg ud, lod håret gro og hørte beatmusik, som man nu gjorde. Det fattede de meget naturligt intet af. Var det det, de havde slidt og kæmpet for? At deres søn skulle ligne en hippie og gå i trompetbukser? Det var i 1968, og der findes næppe et år, hvor det hele løb mere løbsk end netop dette. Ungdomsoprøret gik ikke uden om Silkeborg, selv om det heller ikke ramte med samme kraft som i Europas hovedstæder. Jeg prøvede at ryge hash, men blev så syg af det, at jeg kun gjorde det to gange. Men tiden nød jeg i fulde drag, Ikke fordi jeg var nogen stor oprører, men fordi jeg var ung, og der var frihed til at feste og give den hele armen.
Min far var til gengæld ved at få grå hår i hovedet, for jeg læste ikke mine lektier og kunne have fået langt mere ud af gymnasiet, hvis jeg havde været lidt flittig. Vi skændtes bravt, mine forældre og jeg, og der var altid ballade om hår, tøj, lektier og sengetider. Og siden har jeg da tænkt, at jeg dengang bød mine forældre noget, der var lige i overkanten. Jeg tog dog en rimelig studentereksamen, men det var mest på grund af en vis portion charme, og fordi jeg ikke var fuldstændig uintelligent. For mig gik det meste op i piger, musik og fest – og så lige lystfiskeri, som jeg havde beholdt som interesse midt i en suppedas af ny musik og flower power.
Jeg var hverken venstreorienteret eller på anden måde ekstrem, og jeg har aldrig deltaget i en demonstration. Men jeg tog lifligt for mig af retterne og nød den nyvundne frihed. I virkeligheden var jeg nok allerede dengang konservativ grundtvigiansk i min indstilling, hvis man kan tale om en sådan hos en festglad ung mand. Jeg løb ud ad nogle tangenter, fordi tid, sted og rammer var anderledes. Og jeg er ikke i tvivl om, at de erfaringer har været positive for mig. De har medført, at jeg ikke har travlt med at fordømme folk på grund af deres ungdomsudskejelser. Men jeg føler egentlig ikke, at min grundindstilling var anderledes dengang, end den er nu: Man skal passe sine ting og svare enhver sit. Sit arbejde skal man gøre ordentligt. Og når jeg ikke gjorde det, havde jeg altid dårlig samvittighed.
Det var også en tid, hvor man midt i festen og oprørsrusen kunne føle sig lidt alene. I 1970 var jeg fyldt 19 år og gik i 2. g, da nogle af mine bekendte flippede helt ud på lsd og rejste til København og demonstrerede mod Verdensbanken i september måned. Det var slet ikke noget for mig. Der kan jeg godt føle mig på linje med mange borgerlige, der spørger, om det venstreorienterede oprør nu også var så udbredt, eller om det bare var dem, der råbte højest, man husker i dag?
Det gælder både med moden og de smarte meninger, at man i sine ungdomsår går med på den, fordi kammeraterne gør det. Heller ikke jeg ville føle mig udenfor. At være flippet, venstreorienteret og ryge hash var dengang adgangskortet til det sociale liv, men indimellem følte jeg mig fremmed. Det tror jeg, mange unge oplever. Det kan være svært at sige fra, fordi man så kommer til at sige fra over for alt. Ofte gør folk noget, alene fordi det er en del af de sociale normer og konventioner – og fordi de ellers sætter hele netværket på spil.
I juni 1971 blev jeg student med en gennemsnitlig eksamen, og det var fint nok dengang, hvor der ikke var adgangskrav til nogen uddannelser. Jeg var godt skoletræt, da jeg endelig fik min studenterhue, men alligevel havde jeg søgt ind på og var blevet optaget på Aarhus Universitet på dansk og engelsk. Det var egentlig ikke, fordi sprog var en stor lidenskab, men fordi det var fag, der faldt mig nemt. Derimod elskede jeg stadig at analysere og tolke litteraturen og finde de skjulte meninger og betydninger i en god novelle eller spændende kriminalroman.
### Hvem fanden tror De, De er?
Det er historien om mig i de år – jeg klarede mig ret let igennem, var temmelig ubekymret, sprang ikke over, hvor gærdet var højt, men havde heller ikke rigtig fundet det, jeg gerne ville. Det blev snart anderledes.
Året inden havde jeg været på session og blev taget til hæren. Mine venner trak enten frinummer eller udsatte det på grund af uddannelse og slap så i sidste ende på grund af en skavank. Jeg havde ikke travlt med at flytte hjemmefra, men min far havde fået nok af at forsørge mig, så han sagde ligeud, at jeg ikke skulle gå og fjumre hjemme. Og hvorfor prøvede jeg ikke hæren, når jeg nu var blevet taget og alligevel skulle ind?
Jeg ringede til Forsvarets Oplysningstjeneste og talte med en flink mand, som sagde, at de var klar til at tage mig med det samme. Min lange sommerferie blev kortere og kortere i løbet af samtalen, og det endte med, at jeg skulle møde på Farum Kaserne 1. juli.
Der ventede mig et kulturchok af dimensioner. Måske havde jeg forestillet mig, at jeg skulle på lejrskole, men jeg kom hurtigt ud af den vildfarelse. Dengang var hæren fyldt med den gamle militærmoral. Der var måske noget opblødning i sigte i de år, men de gamle officers- og befalingsmænd skulle nok gøre deres til, at der ikke blev tøet for meget op på den kadaverdisciplin, der herskede.
Vi blev kaldt bynavne, så jeg var Silkeborg, og man var Des, men det anede jeg jo ikke noget om, da vi kom.
"Hvem fanden i helvede tror De, De er, Silkeborg, hvad satan bilder De Dem ind?"
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man måtte tale sådan til andre mennesker. Jeg troede ikke, det var lovligt, så jeg svarede igen:
"Sådan skal du ikke tale til mig!"
Og så brød helvede løs. Premierløjtnanten skældte mig ud i en time, så sprogets værste gloser føg mig i ansigtet sammen med ikke så lidt af hans spyt.
"De skal kraftedeme ikke stå der og sige du til mig. Sådan en lille skidespræller. Jeg skal sgu nok sørge for, at De fortryder, at De blev født..."
Jeg kom fra en ret beskyttet opvækst, så det var fuldstændig fremmed og surrealistisk for mig, at man kunne behandle hinanden på den måde, og jeg spekulerede en del over, hvordan jeg nu skulle klare det her. Sagen var jo, at jeg ikke kunne glide igennem på min charme og mine evner, og jeg kunne heller ikke bare gå min vej og sige: I kan rende mig! For så var det militærpolitiet og den militære straffelov, der ventede, og det ville ikke være så sjovt at skulle ind og sidde.
Jeg spekulerede som en gal på, hvordan jeg skulle komme igennem det.
De jagtede os simpelthen, men tvinge os til at blive klippet kunne de trods alt ikke. I stedet gjorde de os det helvede hedt for at se, om de alligevel kunne få os under saksen. Alle vi med de største manker fik de værste ture i tyrens røvhul, som øvelsesbanen blev kaldt. Hver dag, når jeg kom hjem, mens jeg var rekrut i Farum, var jeg fuldstændig mørbanket og gennemsølet, mit gevær og min udrustning var møgbeskidt. Det gjorde de bevidst, for som de sagde: Jamen, hvis ikke du havde det der lange hår, så skulle du heller ikke vaske det hver dag. Mange nætter sad jeg og ordnede våben og udrustning, bare for at det kunne gå løs igen næste morgen.
Men et eller andet sted var de tre måneder i Farum gode for mig. Dengang røg jeg meget, var tit forkølet og var ikke noget fysisk pragteksemplar. Jeg havde godt af at komme i form, men jeg havde endnu bedre af at blive tvunget sammen med andre unge mennesker fra andre dele af landet. Der var alle samfundsgrupper: en bandit, der hed Vesterbro, og en anden, der blev kaldt Christianshavn; begge var nogle børster, som jeg ellers aldrig ville være blevet venner med, men vi delte et fællesskab, hvor fjenden var sergenten og premierløjtnanten.
Nogle få måneder henne i min rekruttid var jeg i en fantastisk fysisk form. Jeg havde lært noget om sammenhold, om at hjælpe hinanden og stå imod det pres, der blev lagt på os. Jeg kunne godt gennemskue, at der var mening med galskaben, at alle befalingsmænd ikke nødvendigvis var idioter, og at de var nødt til at opføre sig sådan en gang imellem, hvis det hele ikke skulle gå i opløsning. Men så en dag blev jeg kaldt op til major Stampe Lindelöf, som sagde:
"Silkeborg, De skal på sergentskole!"
Det var ikke et oplæg til diskussion, det var en ordre. Jeg havde ikke meget lyst, for jeg syntes, at 12 måneders værnepligt måtte være nok. Men jeg kunne ikke gøre noget ved det, og det betød, at jeg fik et halvt år oveni.
### Deres mand
Tre måneder efter min første dag som soldat mødte jeg på sergentskolen i Sønderjylland, hvor jeg oplevede en af de bedste perioder, jeg nogen sinde har haft. Der var et sammenhold mellem os elever, men også en helt anden holdning til os fra de befalendes side. Det var fantastiske officerer, vi havde, og ved eksemplets magt underviste de os i ledelse. På det tidspunkt havde jeg ikke været land og rige rundt, som jeg har i dag, og derfor kendte jeg slet ikke Sønderjylland. Det var en stor oplevelse at komme rundt, og det var så anderledes end Silkeborg-egnen, hvor jeg indtil da havde slået mine folder. Vi var altid på øvelse, og jeg har overnattet på en del hølofter på de egne. Som regel blev vi modtaget med åbne arme på gårdene, men vi kom også nogle steder, hvor man talte tysk og hadede dansk militær. Det var tysksindede familier, som havde stemt nej til genforeningen i 1920, og de havde været på den tabende side i anden verdenskrig. De smed os ud bare på grund af uniformerne.
Jeg fik lov at prøve, hvordan det var selv at skulle lede rekruthold, og det var en stor oplevelse selv at være sergent. På min egen måde prøvede jeg at tage det bedste fra den gamle skole, holdningen til militæret og konsekvensen, men alligevel gøre det på en helt anden måde. Jeg syntes nok, der skulle være disciplin, men ikke på den måde, jeg selv var blevet udsat for. Desuden var jeg stadig langhåret, så jeg tror, at mine rekrutter oplevede mig mere som deres mand.
Det var utrolig berigende at bygge rekrutter op – mentalt og fysisk. Jeg meldte mig frivilligt som reserveofficer og stod pludselig i spidsen for en hel deling, hvor der fulgte et meget større ledelsesansvar med. Den lederuddannelse, jeg fik som en 21 år gammel sekondløjtnant, er den bedste, jeg nogen sinde har fået. Det undrer mig ikke, at der er mange folk med en militær baggrund, der går ud og får lederjob i erhvervslivet, for det kræver indføling, fornemmelse og konsekvens. I militæret møder man unge mennesker fra alle samfundslag, og alle skal behandles ens.
Det var basale ting om at lede, jeg lærte: Hvordan man får andre mennesker med sig, hvordan man kommunikerer klart og er præcis om opgaver, og hvor vigtigt det er at være direkte og åben. Jeg kunne unde mange unge selvcentrerede mænd i dag, at de prøvede at blive tvunget ud i nogle andre miljøer, end dem de ellers går i. Det var sundt for mig, og det var sundt for mange andre, jeg var sammen med der.
I mit arbejde i dag møder jeg en del unge mænd, og når jeg ser dem og hører dem tale, når jeg oplever deres uvidenhed, attitude og umodenhed, tænker jeg, at de ville have godt af at komme ind at springe. Jeg ved, det er umoderne at sige, men det er ikke, fordi de skal ind at lære at kaste med håndgranater og slå mennesker ihjel. Det er hele den sociale tilpasning, jeg tænker på, at lære at omgås andre mennesker og kommunikere med dem – hele det spil, hvor folk ellers bliver dømt ude, fordi de er utilpassede og håbløse.
Hvis jeg er god til at kommunikere med folk, har jeg lært det i militæret. Hverken at tale op eller ned til folk, men at rette opmærksomheden direkte mod dem. Man skal ikke behandle folk lige, men man skal behandle alle ligeværdigt. At kunne begå sig både på de bonede gulve og i de hårdeste, mest udsatte og nedkørte miljøer er vigtigt for en politimand. Man skal kunne tale med alle. Selv har jeg ingen problemer med at snakke med mennesker, og det tror jeg, jeg lærte i militæret. Og så lærte jeg noget om personlig integritet og hensyn til fællesskabet: På den ene side at sætte grænser, og på den anden siden at kunne give sig, når fællesskabet kræver det. Som del af en gruppe kan man ikke blot sætte sig udenfor, fordi noget ikke lige passer én.
Kapitel 2
Drømmen lever
Og så var det altså, at jeg havde været på øvelse og var på vej tilbage til kasernen, da uheldet i form af en uforvarende bilist fra venstre smadrede ind i folkevognsrugbrødet og vendte op og ned på min ubekymrende tilværelse. Splintret glas, truslen om knuste drømme og ti dage med bevidstløshed, som jeg den dag i dag ikke har den mindste erindring om. Efter mit uheld boede jeg hos min forældre, til jeg var nogenlunde på højkant igen. Det tog trefire måneder, førend jeg kunne vende tilbage til militærtjenesten. Men i lang tid efter var jeg mærket af uheldet. Hvis jeg bøjede mig ned, mistede jeg balancen, og jeg besvimede indimellem. Men jeg skjulte det, så godt jeg kunne, for jeg var skræmt til døde ved tanken om, at der var noget galt og jeg ikke kunne klare det mere.
Mens jeg havde ligget hjemme på sofaen hos mine forældre, havde jeg fået besøg af mine gamle kammerater fra Silkeborg. Blandt de besøgende kom såmænd også en pige, som jeg havde gået i gymnasiet med. Da jeg begyndte at kunne rejse mig op og gå lidt i byen igen, var vi ude sammen nogle gange i jazzklubben og på diskoteket. Vi blev hurtigt kærester og kort tid efter også gift.
I mange måneder overvejede jeg seriøst, om jeg skulle satse på en karriere inden for militæret, men droppede det til sidst. Min kone og jeg var flyttet til Århus, hvor hun læste på handelshøjskolen, og jeg havde stadigvæk ikke fundet ud af, hvad jeg skulle. Jeg vidste nok, at det ikke skulle være universitetet, selv om studiepladsen stadig stod og ventede på mig. Med min interesse for natur og dyr tænkte jeg, at jeg skulle være dyrlæge, selv om det ville kræve, at vi flyttede til København. Men da det også krævede en matematisk studentereksamen, blev det ikke til noget, for jeg var nysproglig.
I stedet tog jeg et job som lagerarbejder på en stor virksomhed i Århus, og her lærte jeg, hvordan ledelse ikke skulle praktiseres. Jeg troede, jeg kom fra et gammeldags kæft, trit og retning-system, men der var meget mere moderne ledelsespædagogik i militæret, end der var på mange arbejdspladser dengang.
Jeg havde været der et halvt års tid, da jeg en søndag i slutningen af 1973 i Aarhus Stiftstidende læste et portræt af en politimand fra rejseholdet i forbindelse med en drabssag. Med et engagement, der ikke var til at gå fejl af, og som ramte mig i mellemgulvet, fortalte han om sit job og alt, hvad det indebar: de mange timer på farten, det krævende arbejde, de lange, men givende efterforskninger – og ikke mindst om jagten på bæstet. I dag kan jeg se, at jeg selv på tilsvarende facon i det hav af avisartikler, jeg gennem årene er blevet interviewet til, med samme iver har fortalt om rejseholdet og i bund og grund sagt det samme som han. Så gud ved, om der blandt næste generations politifolk er nogle, som engang har læst en artikel om mit arbejdsliv og tænkt: Det dér, det er lige mig! Sådan tænkte jeg i hvert fald dengang, jeg læste artiklen i Aarhus Stiftstidende. Det var som om, at noget endelig faldt på plads.
Jeg var toogtyve og havde aldrig nogen sinde i mit liv overvejet at blive politimand. Tværtimod. Jeg havde haft to møder med politifolk indtil da. Det første resulterede i en syngende lussing, det andet i en helt anderledes alvorlig advarsel, som jeg aldrig kommer til at glemme.
### De små ting
Mit første møde med en fremtidig kollega fandt sted, da jeg var en stor dreng i Silkeborg. Det var en sen aften, og jeg var på vej hjem på cykel uden lys, da jeg blev stoppet af en lokal politibetjent. Han genkendte mig straks som kørelærer Isagers søn og stirrede længe alvorligt på mig, inden han spurgte, hvad jeg mon troede, min far ville sige, hvis jeg fik en bøde for at køre uden lys på cyklen? Jeg var kun 14 -15 år og svarede ham, så godt som jeg kunne, at det troede jeg, min far ville blive godt og grundigt sur over. Han nikkede og spurgte mig så, hvad jeg mente, der var bedst – at han fortalte det til min far, eller at vi ordnede det her med det samme? Jeg forstod ikke, hvad han mente med spørgsmålet, men jeg ville for næsten enhver pris undgå, at min far fik noget at vide. Derfor svarede jeg, at det bedste da nok var at klare det nu. Og inden jeg nåede at se mig om, sagde det _slask_ , og jeg fik én på skrinet, så det rungede i hele kraniet.
"Så snakker vi ikke mere om det," sagde han blot og gik.
Mange år senere, da jeg på min første sag for rejseholdet kom tilbage til Silkeborg, mødte jeg den samme betjent. Jeg gik hen til ham og fortalte ham, at jeg skyldte ham en lussing. Hvorefter jeg forklarede ham, hvordan det hang sammen. Han kunne ikke huske episoden, men var forundret, for sådan havde de sgu' altid gjort dengang, og det var bare sådan, det var. Det kan godt være, det har været normen. Men de tider er heldigvis ovre.
Mit andet møde med politiet var af en noget anden karakter og viser, hvor uendelig lidt der skal til for at ændre kursen radikalt i et menneskes liv. Jeg kendte en søn af en politimand. Mange af mine klassekammerater kom fra oplandet, og nogle var fra Ry, hvor vi også skulle til studenterfester. Fra Silkeborg var der et godt stykke vej, så jeg lånte min fars bil – med løfte om, at jeg selvfølgelig ikke drak mig fuld. Alligevel gik det hverken værre eller bedre, end at jeg ikke følte mig helt ædru, da vi skulle hjem igen. Jeg havde trods alt holdt lidt igen, men mine venner var godt lakket til, så det endte med, at det var mig, der satte mig bag rattet. Og så skete der det, som dengang i Silkeborg statistisk set skete sjældnere, end at ens nummer udtrækkes i Lotto: Der kom en politipatrulje. Vi blev stoppet, og jeg kan huske, jeg tænkte: Nu klapper fælden, du har fået for meget at drikke til at køre bil. Mine kammerater råbte og skreg på bagsædet, da jeg rullede vinduet ned, og udenfor stod overbetjent Jensen, som var far til min kammerat. Jeg kendte ham med det samme, og han genkendte tydeligvis også mig.
"Goddaw, Bent. Hvor har I været?"
Jeg svarede så rent, jeg kunne.
"Kom lige ud," sagde han, og så stak han hovedet ind til dem på bagsædet og bad dem om at tie stille. Så fik vi en snak om, at vi havde været til fest. Han så på mit kørekort og sagde:
"Ved du hvad, jeg tror, du skal parkere bilen her. Og jeg synes, dine kammerater skal gå hjem, og så kan du hente bilen i morgen. Er det ikke en god ide?"
Jeg var klog nok til at sige jo og tak og undskyld. Senere hen har jeg mange gange tænkt, at hvis han havde gjort, som han skulle, og var gået lige efter bogen, var mit liv blevet helt anderledes: Han havde taget mig med, jeg havde fået målt promillen, og hvis den var så høj, som jeg frygtede, havde jeg fået en spritdom. Så var jeg aldrig kommet ind ved politiet.
Det er små ting, der ændrer kursen i et liv. Ligesom det kan være små ting, der udløser de største katastrofer. Det har jeg lært gennem hele mit arbejdsliv. Det er vigtigt at huske, hvis man vil forstå, hvorfor nogle mennesker drives så langt ud, at de slår den, de elsker, ihjel. Der er mange årsager, der fører én så vidt, men nogle gange er det de helt små marginaler, der får afgørende betydning for, at ens liv tager en helt anden og langt mere katastrofal drejning, end man havde forestillet sig.
Jeg er sikker på, at han var helt klar over, hvad han gjorde, da han lod mig slippe. Ingen politifolk må sætte sig over loven og selv afgøre sager, men hvis ikke vi viser vor integritet og fleksibilitet ved selv at turde tage ansvar, bliver vi alle slaver af systemet. Det er heller ikke meningen.
Men tilbage til 1973 og artiklen i Aarhus Stiftstidende. Der gik ikke mange dage, før jeg fandt et hul i arbejdsdagen til at ringe til politiets personaleafdeling og fortælle, at jeg godt kunne tænke mig at komme på rejseholdet og arbejde med mord. Manden i den anden ende af røret grinede godt og grundigt af mig og forklarede venligt, at det ikke var sådan lige at blive optaget. Det var meget svært at komme ind. Man skulle først være kriminalbetjent, og inden da skulle man have været i ordenspolitiet. Men allerførst skulle man gå på politiskolen. Måske har jeg været lidt naiv, men det var først da, det gik op for mig, at man skulle være politibetjent for at komme i rejseholdet. I nogen tid overvejede jeg sagen, rekvirerede brochurer og tænkte, om det nu også var det, jeg ville. Jeg havde en gammel fordom om, at politiet var nogle, der rendte rundt og bankede demonstranter. Jeg, derimod, ville arbejde med de tunge ting – jeg ville løse mordgåder. Jeg har altid været glad for kriminalromaner, det var jeg også som dreng, og det at løse gåden og finde mennesket bag den har jeg altid været fascineret af. Hvad er historien bag historien? Hvad gemmer der sig under overfladen?
### Tilbage på skolebænken
Det endte med, at jeg søgte ind og blev optaget på Politiskolen, og sammen med min kone flyttede jeg til København. Det lyder måske som en overdrivelse, når jeg nu påstår, at mit eneste formål dengang var så hurtigt som muligt at komme ind i kriminalpolitiet og så blive en del af rejseholdet. Men ikke desto mindre er det sandt. Lønforhold og prestige på arbejdspladsen skænkede jeg ikke en tanke, men fokuserede alene på det, jeg gerne ville og havde lyst til. Jeg havde dengang næsten uanede muligheder og kunne stort set vælge, som jeg ville – også uddannelser, der giver adgang til jobs med meget højere lønninger. Selv drømmen om at blive dyrlæge kunne jeg have forfulgt, men jeg valgte politiet, fordi det var det mest interessante for mig, og det har jeg aldrig fortrudt.
Vi flyttede til Hellerup, mens jeg gik på Politiskolen, der lå ude på Artillerivej på Amager. Det var ni måneders skole efterfulgt af ni måneders praktik. Jeg var glad for skolen og de fysiske såvel som de boglige fag: strafferet, civilret, politikundskab, gymnastik, selvforsvar, boksning og skydning.
Når man begynder i politiet er alle lige. Det er noget, jeg sætter pris på. En var jurist, en anden ufaglært, men der var ikke ekstra fortrin for juristen, udover at han kunne skrive cand. jur. på visitkortet. Det tiltalte mig på samme måde som i militæret. Uanset hvilken baggrund, man kommer med, starter alle på samme niveau.
Ens basale viden om samfundet skal være i orden, man skal være i god form fysisk og uden skavanker, Og man skal være sund i hovedet og med ligevægtige holdninger. Det sidste gør vi i politiet mere og mere ud af i dag. Hvis man på en eller anden måde er outreret, ekstrem, tænder på magt og skydevåben, er racist eller antidemokratisk, bliver det meget hurtigt afdækket i de personlighedstest, vi bruger i dag. Ligesom man skal igennem flere samtaler med psykologtjenesten, hvor de uegnede bliver siet fra i opløbet.
Som ung betjent skal man igennem hele spektret af politiets arbejde. Men da jeg aldrig har interesseret mig for færdselsbøder, biluheld og udborede knallerter, fik jeg flere påtaler fra min uddannelsesleder, som var utilfreds med, at jeg ikke skrev færdselsrapporter. En dag bemærkede han, at det var, som om jeg kun havde fokus på vold og indbrud og den slags kriminalitet. Og han var ikke helt galt afmarcheret.
Jeg kom i praktik hos Frederiksberg Politi, hvor rammerne var temmelig frie. Jeg var vild med at køre patrulje. Jeg overså måske nok alle færdselssynderne, men til gengæld fik jeg øje på andet: en mand, der gik underligt, som viste sig at være en tyveknægt; et opgør under opsejling mellem nogle kriminelle. Hele min interesse gik i den retning. Jeg var i uropatruljen, det civilklædte ordenspoliti, og den 1. april 1977 blev jeg så fastansat i Frederiksberg Politi.
### Hænderne op
Det er en stor dag, når man er ude første dag som fastansat politibetjent. Min egen glemmer jeg i hvert fald aldrig. Den dag fik min makker Arne og jeg et opkald om, at der var ballade i en kiosk på Jagtvej lige på kanten af vores kreds.
Vi kom derhen som de første og gik ind og så en ældre mand i hvid kittel, ejeren af chokoladekiosken, en ung pige, der hjalp ham, og tre unge lømler. Det flød med smadret glas, chokolade og lakridser på gulvet. Hvad end der var sket, havde der været gang i den. Det lignede noget, vi havde set utallige gange før – tre unge fyre snuppet med fingrene i kagedåsen. I mellemtiden var endnu en patruljevogn nået frem til stedet. Så vi pakkede dem sammen og smed dem ind på bagsædet af patruljevognen. Jeg kunne godt se, at de var lidt rystede. En af dem sagde blankt, at det var rigtigt nok, at de havde lavet ballade, men at pludselig var det slået klik for ejeren, som havde trukket en pistol og truet dem med den.
Jeg gik ind i kiosken igen, hvor der nu kun var den unge pige tilbage. Hun så helt forkert ud i hovedet. Jeg spurgte hende, hvor ejeren var henne, og hun pegede ud mod baglokalet, hvorefter hun løb ud af kiosken. I baglokalet stod den pæne, ældre mand i sin hvide kittel. Han så ud til at være i en slags chok.
"Tag det nu bare roligt, for nu har vi taget dem, og nu får du fred," sagde jeg til ham.
"Det var godt, for de har tyranniseret mig længe. Jeg har ringet og ringet til politiet, og jeg har ikke fået hjælp," svarede han fjernt.
Jeg fortalte ham, hvad de tre unge lømler havde sagt og spurgte ham direkte, om det var rigtigt, at han havde truet dem med en pistol?
"Ja, det er rigtig nok," sagde han helt upåvirket. "Den er fra krigens tid, jeg har været i modstandsbevægelsen."
Der skulle jeg nok have trukket min tjenestepistol, men i stedet spurgte jeg, om jeg måtte se den. Og jeg skal love for, at jeg fik den at se. Før jeg nåede at reagere, stak han en FN Highpower 9 millimeter pistol lige op i ansigtet på mig. Jeg genkendte våbentypen som et af de kraftigste håndskydevåben, der findes. Det var samme model, som den firdobbelte politimorder Palle Sørensen brugte mod betjentene i september 1965. Alle politifolk kender den.
"Hænderne op!"
"Du ved godt, at jeg er fra politiet?"
"Ja," sagde han.
"Men jeg viser dig alligevel nu politiskiltet."
"Jeg er ligeglad, jeg ved godt, du er fra politiet, hænderne op!"
Drømte jeg, eller var jeg vågen? Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke var dybt rystet, som jeg stod der kun 25 år gammel med en pistolmunding rettet mod min pande. Ind ad døren kom min makker. Arne havde ikke kunnet forstå, hvor jeg blev af, og da han havde set den unge pige komme løbende forskræmt ud, havde han tænkt, at der måske var sket noget. Han gik direkte ind i løvens hule, og så blev han også bedt om at stikke labberne i vejret. Der stod vi to som gidsler i en kiosk på den dag, jeg var blevet fastansat, mens min kone gik rundt derhjemme med min datter Line i maven. Det var noget rigtig skidt.
Kioskejeren var helt ude af den. Han havde et fjernt blik, som om han var et andet sted. Når vi talte sammen, svarede han ganske vist, men det virkede som om, han sendte på en helt anden frekvens. Vores to kolleger fra Frederiksberg var begyndt at undre sig over, hvor vi blev af. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at en af dem var på vej ind. Det var lykkedes mig at gå lidt tilbage, så jeg kunne ses gennem døren ud til baglokalet. Han så mig stå med hænderne i vejret og stoppede op, inden han løb ud og slog alarm.
Mens vi ventede på beredskabsafdelingen, prøvede vi at tale den gamle til fornuft, men der var slet ikke hul igennem. Det havde slået fuldstændig klik for ham, og han var blevet drevet ud et sted, hvor han ikke kunne se nogen vej tilbage. Uanset hvordan vi prøvede at tale ham ned, insisterede han på, at den eneste løsning var at skyde Arne og mig først, inden han tog livet af sig selv.
Kort tid efter lød sirenerne, og jeg kunne høre, at Jagtvej blev spærret af, og at beredskabsafdelingen var på vej. Min kollega, som var ældre end mig og mere erfaren, prøvede igen og igen.
"Hør nu her, så lad i hvert fald min unge kollega gå... ved du hvad, hans kone er gravid... du kan jo opnå, hvad du vil med mig."
Men den gamle var hverken til at hugge eller stikke i. Jeg glemmer aldrig den ældre mand eller hans pistol. Den havde 14 skud i magasinet, viste det sig senere. Og et i kammeret. Han skulle bare have rørt ved aftrækkeren.
Vi var derinde i over fyrre minutter – nogle af de længste i mit liv. Efterfølgende talte vi om, at både Arne og jeg i vores stille sind håbede, at ingen af os ville forsøge at skyde os fri af situationen. Som han stod der med fingeren på aftrækkeren, havde vi ikke nået det, uanset hvor hurtige vi havde været.
Gennem de åbne døre kunne jeg høre en knitrende politiradio og følge med i, hvad der skete på gaden. Der herskede forvirring. Hvem truede os? Hvad var der sket inde i kiosken? Indimellem havde jeg også svært ved selv at fatte, hvordan vi var havnet i denne knibe. Jeg kunne se på ham, at det var galt. Arne snakkede mere med ham, end jeg gjorde. Prøvede at tale fornuft med ham ved at vise ham en vej tilbage. Fortalte ham, at hvis han skød os begge, ville han havne i fængsel resten af sit liv, men at det muligvis kun ville blive til et par måneder for overtrædelse af våbenloven og trusler mod politiet, hvis han lagde våbnet nu. Og det så ud, som om han lyttede. Da der var gået tre kvarter, sagde han pludselig:
"Gå! Ud med jer begge to!"
Det skulle han ikke sige to gange. Vi krabbede os stille og roligt af sted ud gennem døren, ud af butikken og i sikkerhed. Men dramaet var ikke slut, for ejeren skubbede sin store isboks hen i døren mellem baglokalet og butikken, lagde sig ned bag den og gjorde klar til at skyde. Arne fik ham i dækning med et varselsskud. Over radioen blev jeg kontaktet af en kollega, som spurgte, om der var en telefon i baglokalet. Den kunne jeg huske at have set. Lidt efter ringede telefonen i baglokalet, og den gamle mand tog den. Det lykkedes kollegaen at overtale ham til at overgive sig, og der blev givet besked over radioen om, at han kom ud nu. Han smed først pistolen ud, og så kom han selv gående og blev anholdt.
Ved retten fik han fire måneders ubetinget fængsel. Han boede alene med sin gamle mor på 99 år. Det var gået helt galt for ham – det havde klikket i ham, og han var blevet drevet ud på overdrevet, hvor han havde mistet herredømmet.
### Med døden som makker
Her i året 1977 er jeg nødt til at bremse op et øjeblik, fordi det fra sidst til først skulle blive et for mig både dramatisk og tungt år, hvor døden også på andre måder kom meget tæt på.
Året sluttede med at en af mine bedste venner, som var pilot, og som jeg havde kendt tilbage fra soldatertiden, faldt ned med sit fly og blev dræbt.
Inden da havde det været en god kollega hos Frederiksberg Politi, der var gået bort. Han var blevet så fortvivlet af jalousi over, at hans kone havde fundet en anden, at han en dag hentede sin tjenestepistol på stationen og kørte ud på Vestmotorvejen med sin seksårige søn, som han skød, inden han selv begik selvmord. Det var rystende meningsløst, men gav mig en forsmag på de mange erfaringer, jeg siden hen skulle gøre mig med de ofte alt for almindelige følelser, der i yderste konsekvens kan føre til et drab. Her var ikke tale om, at konen ikke ville lade ham se sit barn eller andre uhyrligheder. Han var en mand, som ikke kunne leve med at blive forladt – og mordstatistikken vidner desværre om, at han langt fra er ene om den følelse.
Men det tungeste slag var allerede kommet i årets første måned. Min mor havde i mange år lidt af depressioner og flere gange været indlagt på psykiatrisk hospital. Og under en indlæggelse i januar døde hun ganske pludseligt, blot 52 år gammel. Selv om hun på grund af sin sygdom ikke havde haft det letteste liv, var det alt for tidligt. Og det kastede en skygge over mit liv – jeg havde glædet mig til, at hun skulle se min datter, Line, som blev født i august samme år. Sådan skulle det desværre ikke gå. Min mors sygdom havde fra en tidlig alder givet mig en forståelse for, at livet og især lykken ikke er noget, man har ret til. Nogle har sværere odds end andre, så svære, at kampen næsten kan være umulig at vinde. Min mor var en af dem.
Midt i det hårde år skænkede livet mig også den største gave. Med Lines fødsel oplevede jeg noget nyt, jeg aldrig havde kendt til – den fuldstændig kompromisløse kærlighed, man kan føle til sit barn. Det var en stor glæde og lykke for mig og har været det lige siden.
### En seriemorder på Frederiksberg
I politiet på Frederiksberg delte man åbenbart min egen opfattelse af, at det var i opklaringen af forbrydelser, jeg havde mine største kompetencer, og at jeg havde flair for jobbet som opdager. Efter en tid i uropatruljen og obligatorisk patruljetjeneste i uniform i ordenspolitiet søgte jeg turnus i kriminalpolitiet. Da den udløb, fik jeg en fast stilling. Og i 1980 blev jeg endelig ansat som kriminalassistent.
Jeg var kommet tættere på målet, og hver dag, jeg slog øjnene op, glædede jeg mig til at møde på arbejde. Men det lå hele tiden i baghovedet, at en dag, når jeg blev gammel nok, og når tiden var moden, ville jeg prøve at komme på rejseholdet. En drøm, ikke uopnåelig, men lidt fjern, fordi de tog folk på 35-40 år med stor kriminalpolitimæssig erfaring. Jeg var i slutningen af 20'erne og nybagt kriminalassistent.
Også dengang var Frederiksberg et smørhul midt i det voksende København, men præcis som i dag var bydelen ikke forskånet for den alvorlige kriminalitet. Det var nogle lærerige år for mig, hvor jeg kom med på mange alvorlige kriminalsager og kunne suge til mig af ældre kollegers erfaring. Det kan aldrig undervurderes. Man kan være nok så ung, fyrig og himmelstormende, men det er ofte erfaringen, der opklarer sager. Det var tilfældet, da vi fandt en kvinde myrdet i en kælderskakt med hænderne bundet sammen i et bestemt knob.
"Det har jeg set før," konstaterede den gamle drabschef på Frederiksberg Svend Nielsen blot, og så var den sag så godt som opklaret. Mange år forinden havde han haft en drabssag, hvor gerningsmanden havde overfaldet sit offer og bundet hendes hænder med nøjagtig samme knob. I kriminalvidenskaben kalder vi det en signatur – morderens specielle, ofte tvangsprægede handling. Det kan godt være, det for drabsmanden i situationen havde været nødvendigt at binde ofret for at kunne styre hende, men det havde ikke været nødvendigt at binde hende på _lige den måde._ I dag ville man finde sammenhængen i databaser, hvor den slags registreres, men dengang var Svend Nielsen og hans andre erfarne kolleger de eneste databaser, vi havde. Og de løste mange sager.
Gerningsmanden fra den gamle mordsag havde afsonet 14-15 år og var kommet ud et par måneder forinden. Han havde begået drabet på præcis samme måde igen, og heldigvis mens Svend Nielsen var der, så han kunne knytte forbindelsen. Var drabsmanden flyttet til Hjørring og havde fortsat med at dræbe der, var der ikke en sjæl, der havde kædet drabene sammen og dermed fundet ham. Hvis ikke vi havde taget ham i anden omgang, ville han formentlig være blevet seriemorder, I stedet blev han idømt forvaring og kom aldrig ud mere.
Det var første gang, jeg stødte på, at en drabsmand gentog sin forbrydelse.
Man kan have en tendens til at se fortiden i lettere forskønnet skær, men jeg var virkelig glad for min tid hos kriminalpolitiet på Frederiksberg. Jeg elskede at være opdager, og jeg følte, at jeg hver dag fik tilfredsstillet min ambition og drivkraft – fra den ene dag at stå på helt bar bund og til fire dage efter at have løst gåden og måske endda fanget forbryderen.
Men i disse år skete der også det, at min kone og jeg voksede fra hinanden. Og i slutningen af 1979 var vi blevet vi skilt. Line var kun halvandet år, og jeg flyttede for mig selv og fik en lejlighed på Frederiksberg ikke langt fra stationen. Jeg var blevet 28, og Line var meget hos mig. Det var ikke formaliseret, men hun var sammen med mig i lange perioder, så hun var også temmelig meget med mig på arbejde. Det var en rummelig arbejdsplads. Det kunne godt være, min chef ikke rigtig forstod, at folk blev skilt, men der var fleksibilitet og forståelse for, at jeg indimellem var nødt til at tage min datter med på arbejde. Så Line kender Frederiksberg Politistation indefra.
Når hun ikke var hos mig, levede jeg det muntre ungkarleliv. Men det fik snart en ende.
### En sag med bagtanker
En sommertorsdag i 1980 blev jeg sendt ud til et banalt indbrud hos en enlig, fraskilt kvinde. Hun havde dagen inden ringet ind på stationen og fortalt, at hun var kommet hjem fra arbejde og havde fundet sin dør brudt op. En del smykker var blevet stjålet fra hende. Det var en af den slags sager, der normalt ikke optog mig så meget, og da der yderligere var almindelig travlhed på stationen, inden sommerferien satte ind, kunne jeg først komme forbi den følgende morgen. Jeg har mange gange siden med et lille nag af dårlig samvittighed tænkt, at hun lå der for åben dør hele natten og lukkede ikke et øje, fordi politiet ikke havde tid til at komme. Da jeg næste morgen bankede på døren, blev den åbnet af en køn og tiltalende pige, der hed Susanne. Jeg optog rapport og var i det hele taget nok mere grundig og ihærdig, end jeg ellers ville have været. Jeg skrev rapporten samme dag, men kunne se, at vi manglede nogle skitser af smykkerne. I weekenden havde jeg Line, men jeg ringede til kvinden med indbruddet og spurgte, om jeg måtte komme forbi, så vi kunne får tegnet smykkerne med indgraveringer. Det måtte jeg godt, og jeg måtte også godt tage min lille datter med. Jeg cyklede derned med Line, og vi havde alle tre en fin og hyggelig dag. Jeg fik lavet en håndskitse med indgraveringerne på arvestykkerne. Bagefter cyklede jeg tilbage på stationen med Line og faxede skitserne til kostercentralen, som sørgede for, at smykkerne blev efterlyst hos landets guldsmede.
Efter adskillige dage ringede en kriminalassistent, der hed Ove Dahl, fra Nyboder Mønthus i Store Kongensgade. Han var blevet tilkaldt af ejeren af forretningen, der havde fået besøg af en ung mand, der ville sælge nogle smykker til omsmeltning, som var opført på kosterbladet, og som stammede fra indbruddet på Frederiksberg. Ejeren havde holdt den unge mand hen med snak, og sammen med sin makker havde Ove, som i dag er drabschef i Københavns Politi, anholdt ham. Kutyme ville være, at de dermed overtog sagen, og Ove bad mig om at sende sagens akter ind til sig på Gården. En banal tyverisag ville jeg til hver en tid have sendt af sted uden indvendinger, men jeg havde andre motiver og bad i stedet om at få den anholdte ud til os på Frederiksberg. Det er der ikke noget forkert ved, men det er ikke så tit, det sker, og det skulle Ove Dahl ikke høre to gange. Vi tog mod den anholdte, som vi sigtede for indbrud og hæleri. Han påstod, at han havde købt smykkerne af en ukendt jugoslav på Blågårds Plads.
Retten mente ikke, han kunne dømmes for indbruddet, men han fik en dom for hæleri. Susanne fik nogle af sine smykker tilbage. Og jeg fik Susanne.
### Drømmen går i opfyldelse
Jeg var endnu ikke fyldt 30 år, da jeg i 1981 søgte ind hos rejseholdet. Jeg havde været i kriminalpolitiet i et år og var en af de yngste kriminalbetjente på stationen. Mine oplevelser havde kun bestyrket mig i, at det var den vej, jeg skulle gå. Men jeg var ret sikker på, at sporet var blevet koldt.
Nogle år tidligere havde jeg nemlig været til stede ved en afhøring med to af rejseholdets mest erfarne folk, Hans Jørgen Bonnichsen og Helge Otto. En drømmesituation for mig – hvis det ikke lige var, fordi det var mig, de afhørte.
Det skete som en udløber af Hetler-sagen, der sikkert er gået i glemmebogen for mange. Hetler-sagen var 70'ernes store spionskandale, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste havde hyret private agenter til at udspionere venstrefløjen. Ved en banal misforståelse var mit navn blevet nævnt af en fjern slægtning, der var indblandet perifert, og pludselig befandt jeg mig på den forkerte side af skrivebordet. Afhøringen blev foretaget af Hans Jørgen Bonnichsen, som de fleste i dag kender som tidligere operativ chef i PET. Og han var god. Rigtig god. Jeg svedte, selv om min samvittighed var ren som sne.
Men jeg svedte endnu mere den dag, jeg som 29-årig kriminalbetjent ringede til Bonnichsen, fordi jeg havde set et opslag om en stilling i rejseholdet. Alle sagde til mig, at jeg var alt for ung og uerfaren, men det var mit drømmejob, og det var ledigt nu. Artiklen i Aarhus Stiftstidende var alt andet end glemt. Jeg ringede til Bonnichsen og sagde:
"Kan du huske mig?"
"Dig har jeg ikke glemt," lød det. Han opfordrede mig til at søge stillingen, men sagde samtidig, at jeg ikke skulle regne med noget, fordi jeg var ung og manglede erfaring.
Men jeg havde gode papirer, var en dygtig kriminalmand på Frederiksberg og havde fået en blændende anbefaling. Som en af de yngste nogen sinde slap jeg gennem nåleøjet, og den 1. december 1981 kunne jeg efter blot syv år i politiet begynde på mit drømmejob i rejseholdet. Jeg må have følt mig som verdens heldigste mand, for Susanne og jeg var kort tid inden flyttet sammen.
Min optagelse på rejseholdet satte imidlertid også en stopper for en kort freelancekarriere, jeg havde haft på DR i nogle år. Baggrunden var, at jeg en dag i 1979 havde hørte en udsendelse på P3, Gæstespil, der blev sendt hver søndag og varede en time. I udsendelsen spillede forskellige kendte mennesker eller mennesker med usædvanlige jobs musik og talte om løst og fast. Jeg syntes godt om udsendelsen, men tænkte samtidig, jeg kunne gøre det meget bedre. Jeg greb telefonen, ringede ind til DR og meldte mig under fanerne. Den navnkundige Vagn Borggaard, som jeg talte med, overrumplede mig fuldstændig ved at tage mig på ordet, og i løbet af de næste par år tilrettelagde og producerede jeg fem-seks udgaver af programmet Politibetjent på patrulje, hvor jeg causerede over varierende emner som narko eller vold, samtidig med at jeg vendte plader.
Kom jeg ikke længere i kælderen under DR på Rosenørns Allé, kom jeg til gengæld hele landet rundt adskillige gange i mine første år på rejseholdet. Og jeg sugede til mig af rutinerne fra mine ældre og mere erfarne kolleger. Jeg blev sat på narko- og røverisager af en vis størrelse og kompleksitet – og ofte med udenlandske forbindelser. Der var som regel tale om organiseret kriminalitet i stil med velplanlagte røverier gennemført med stor kynisme eller brutalitet og begået af flere gerningsmænd. Og imens ventede jeg på, at der skulle komme en åbning i drabssektionen.
Kapitel 3
22.30 til København
Mens jeg gik og ventede på selv at kunne komme til at arbejde fast på de store drabssager, assisterede jeg i ny og næ hos kollegerne i drabssektionen. Og cirka tre år efter, jeg var kommet til rejseholdet, fik jeg chancen. Jeg kunne ikke vide dengang, at jeg var i færd med at tage hul på et kapitel af mit liv, hvor opklaringen af den ultimative forbrydelse stod i centrum for alt, jeg beskæftigede mig med. Mange år med drabsefterforskning lå forude.
Jeg blev knyttet til rejseholdets drabssektion af dens daværende leder, Ernst Søndergård, og i november 1984 blev jeg sammen med en håndfuld af mine kolleger sendt til en stor jysk provinsby til det, der skulle blive min første deciderede drabssag. Det blev en af rejseholdets længste efterforskninger nogen sinde med mere end 3000 vidneafhøringer, et dusin falske tilståelser – og en opklaring, der kom med 13 års forsinkelse. Med sine mange mistænkte, sit mylder af spor samt historier og fiktive tilståelser, der pegede i alle verdens retninger, illustrerer sagen til fulde, hvor omfattende politiarbejdet i forbindelse med et mord er. Samt ikke mindst hvor svært det er at komme til bunds i en sag, på trods af at man er ude i samtlige hjørner af den.
### Knivdrab uden gerningsmand
Den 41-årige fraskilte mor til fem, Bolette Kragh Thomsen, skulle besøge en veninde i København og havde købt billet til toget, der afgik 22.30. Det var en kold og tør aften i slutningen af november, det meste af befolkningen sad inden døre og så Gene Hackman i hovedrollen som strømeren Popeye i filmen French Connection 1. Efter at have sagt farvel til en af sine døtre og en veninde ved titiden kørte Bolette til banegården i sin gule Sunbeam 1300 og parkerede bilen ved en hal i nærheden af banegården. Herfra gik hun igennem en park, under banelegemet via en gangtunnel og ind i centralventesalen for at købe sin billet til toget. Hun blev set af to vidner i banegårdshallen, og et tredje vidne så hende gå ned mod dametoilettet klokken 22.15. Toilettet lå afsides for enden af perronen ved spor ét, og der var flere gange blevet klaget over dets beliggenhed. Hun havde pakket en weekendtaske og ville lige nå at tisse inden togafgang. Men hun kom aldrig med toget. På dametoilettet blev hun overfaldet og myrdet med mere end tyve knivstik.
Klokken 22.50 fandt en kvinde hende liggende blødende på gulvet og slog alarm. Den 41-årige kvinde døde af blodtab, inden hun ankom til hospitalet. Der var intet seksuelt at spore ved forbrydelsen, der bar præg af en uhørt voldsomhed. Der var blod overalt på toilettet, og alt tydede på, at hun havde kæmpet desperat for sit liv. Hun havde værget for sig med sin weekendtaske, som var perforeret af mange stik, og hendes hænder og arme havde også afværgelæsioner i form af talrige snitsår.
De tekniske undersøgelser viste, at hun var blevet overfaldet inde i et af aflukkerne på toilettet, men at hun havde sat sig så meget til modværge, at hun havde kæmpet sig ud af boksen. Hun var en høj, veltrænet og stærk kvinde, og med tasken som skjold havde hun sandsynligvis skubbet drabsmanden væk fra sig, indtil han har fået de afgørende hug ind på hende. Mordvåbenet blev af retsmedicinerne bedømt til at være en 22 centimeter lang kniv, som vi ikke kunne finde nogen steder.
Helt usædvanligt var hun stukket fire gange i ansigtet blandt andet i øjnene og panden. Det er noget, vi meget sjældent ser. Et mord har sin egen logik, men oftest er det ikke så svært at sætte sig ind i gerningsmandens reaktioner. Stikker man med en kniv, vil man være tilbøjelig til at bruge den mod sit offers krop. At dolke direkte ind i ansigtet på ofret kræver stor psykologisk overvindelse – specielt hvis man står ansigt til ansigt med sit offer.
Gerningsmanden var væk. Ved drab på offentlige steder, hvor der er mange mennesker, er det helt afgørende, at man ikke fra begyndelsen taber færten af ham. Det lokale politi så dog ud til at få et øjeblikkeligt gennembrud i sagen, for på samme aftentog mod hovedstaden, som Bolette skulle have været med, befandt sig en narkoman, der havde ganske omfattende blodplamager på sit tøj. Manden var kendt af politiet og blev anholdt på stationen i Århus og kørt tilbage, hvor man tog prøver af hans blod og fik ham varetægtsfængslet. Rejseholdet var allerede blevet tilkaldt, men vi troede ikke, der ville blive brug for os, da vi fik den første melding. Manden var blevet set komme løbende og hoppe på toget, lige inden det skulle køre, så det passede vældig fint med, at han kunne være drabsmanden.
Men der blev brug for os alligevel. Narkomanen nægtede at have været på toilettet, han kendte slet ikke den dræbte, og det var hans eget blod, han havde på tøjet, fordi han havde skåret sig. Forklarede han. Næste dag viste prøver fra retsmedicinerne, at han havde talt sandt. Efterforskningen afslørede, at han havde været sammen med nogle venner lige op til togafgang, og det stod klart, at han ikke kunne have noget med drabet at gøre. Vi stod med andre ord på bar bund.
De næste ni måneder så godt som flyttede jeg til Jylland. Mandag til fredag arbejdede jeg i byen, og jeg var kun hjemme hos familien i weekenderne. I de første år af efterforskningen var vi et helt hold på ti til tolv efterforskere fra rejseholdets drabssektion på sagen – foruden et tilsvarende antal kriminalbetjente fra det lokale politi. Men hen ad vejen blev vi nødt til at drosle ned på mandskabet. Til sidst var vi kun et par stykker, der fulgte sagen.
### Bøssernes toilet
Bolette Kragh Thomsen var blevet skilt nogle år tidligere og havde siden haft adskillige forhold. I kraft af sit arbejde som bevægelsespædagog havde hun også en meget stor bekendtskabskreds, så der var mange muligheder for, at hun kunne kende sin morder. Det kunne være en jaloux elsker eller en bekendt, som havde slået hende ihjel af årsager, vi endnu ikke var klar over. På den anden side tydede måden, hun var blevet slået ihjel på, på, at hun var blevet udsat for et røveri, havde sat sig til modværge og derfor var blevet slået ihjel. Hun havde som nævnt en god fysik og var en særdeles viljestærk kvinde, der næppe ville finde sig i hvad som helst. Hun var i sin omgangskreds kendt for at være meget direkte i sin form og stædig af væsen, hvilket nogle mennesker, der ikke kendte hende, ofte tog anstød af.
Selve gerningsstedet bidrog også til at komplicere sagen. Ved siden af kvindetoilettet, hvor Bolette var blevet stukket ihjel, lå herretoilettet: Det var et udbredt mødested for bøsser og transvestitter, og her kom mange mænd for at dyrke sex. Det var så berømt, at det optrådte i guides i internationale bøsseblade, hvilket gjorde det meget vanskeligt at få overblik over omfanget af kontakter, der blev knyttet på stedet. Og i løbet af efterforskningen skulle det vise sig, at det ikke var unormalt, at folk kørte et par hundrede kilometer for her at møde andre mænd, ligesom der også kom mange skabsbøsser, som af indlysende årsager ikke havde lyst til at bidrage til sagens opklaring.
På toilettet kom blandt andet to brødre, som var uvenner, men som uden at vide det havde et forhold til hinanden. Der var nemlig lavet huller i skillevæggene på båsene, så de besøgende kunne dyrke oralsex med manden på den anden side, uden at vide hvem det var. Det fandt de så ud af, da de kom ud fra toilettet.
Man kunne ikke udelukke, at det var en besøgende på herretoilettet, som havde forvildet sig ind til damerne og dér var kommet i karambolage med Bolette. Vi besøgte toilettet ganske grundigt i tiden efter drabet for at få fat på eventuelle vidner, og det gav os mange problemer.
Et spor pegede på en mand fra København, som politiet traf på toilettet en aften. Han stak af, indtil en hundepatrulje fik fat i ham i den nærliggende park, men han ville ikke forklare, hvad han lavede på toilettet. Til sidst fik vi det ud af ham: Han var gift med en ung kone og havde to små børn og et stort sommerhus i oplandet. To gange om året, når han lukkede og åbnede sommerhuset, gav han frit løb for nogle af sine fantasier og tog ind på toilettet ved banegården og havde sex med fremmede mænd. Det var han ikke interesseret i at fortælle om, og det var derfor, han var stukket af. Han havde intet med drabet at gøre.
Toilettet blev også brugt af narkomaner, som tog stoffer der, og dametoilettet blev frekventeret af mænd, som ikke ville bruge herretoilettet på grund af bøssernes seksuelle adfærd. Der var mildest talt et rend af folk, som ikke var meget for at samarbejde med repræsentanterne fra ordensmagten. At få styr på vidnerne og få fastlagt folks færden var et gigantisk puslespil.
### Falske forklaringer
Medieomtale er som nævnt et uundværligt supplement til efterforskningen, når vi skal have vidner til at komme frem. Men det har også sine skyggesider. En af dem er, at der ofte fremkommer flere falske tilståelser i de sager, hvor der er massiv omtale. I mordet på Bolette fik vi over ti, hvilket ikke er unormalt.
En af dem var en udenlandsk, homoseksuel mand, som boede i en by i nærheden og havde haft et voldeligt opgør med sin mandlige kæreste. Efter at forholdet til kæresten var gået i stykker, kom han ofte på banegården og havde forhold til tilfældige mænd. En dag kom han op på politigården og tilstod drabet. Han havde rent faktisk været på gerningsstedet på dagen, fordi han i en slags desperation levede sit liv med skiftende seksuelle forhold i parken ved siden af banegården og på toilettet. Og han kunne beskrive, hvordan der så ud. Vi brugte mange ressourcer på at tjekke hans færden. Men da han skulle forklare, hvordan der så ud på dametoilettet, knækkede filmen for ham. Han havde tydeligvis aldrig været derinde. Han beskrev det meget detaljeret, men vidste ikke, at de to toiletter ikke var ens. Og da vi gik ham på klingen, indrømmede han, at det var løgn. Han havde aflagt falsk tilståelse, fordi han ville have sin samlever tilbage. Han troede, at hvis ekskæresten fik at vide, at han var blevet fængslet for drab, ville han få ondt af ham og tage ham til nåde igen.
Søgen efter opmærksomhed, behovet for at blive set og hørt er enormt. Og det er ofte årsagen til falske tilståelser – ligesom vi ser det i en række af nyere tids spektakulære voldtægtsanmeldelser, hvor unge piger beretter om kidnapninger og hårrejsende sexoverfald begået af flere unge mænd i mange timer. Falske anmeldelser og falske tilståelser er to sider af samme mønt og udspringer ofte af mindreværd, ensomhed og negligering. I politiet må vi tit bruge betragtelige ressourcer på at trænge igennem forklaringerne og sikre os, at der ikke er et gran af sandhed i dem.
Også en ældre mand tilstod drabet på Bolette Kragh Thomsen – på sit dødsleje på det lokale sygehus. Han tilkaldte sygeplejersken og lægen og afgav en relativt detaljeret tilståelse. Sygeplejersken var heldigvis så fornuftig, at hun tog en blok og skrev det ned. Og så døde han. Inden vi kunne nå at afhøre ham. Der var meget, der tydede på, at det kunne være ham, da vi begyndte at afdække hans fortid og færden. Han kom oprindelig fra hovedstadsområdet og var i 1967 som en af de sidste herhjemme blevet tvangskastreret på grund af en række sædelighedsforbrydelser. I sine unge år havde han haft en massiv kriminel løbebane, men siden var han flyttet til Jylland, hvor han havde boet uden at være i karambolage med myndighederne af nogen som helst art. På drabsdagen havde han været på en tur med et busselskab til Tyskland, hvor mange pensionister kørte ned og købte ind og vendte hjem samme dag. Vi fandt frem til hans sidemand i bussen, der kunne fortælle, at den afdøde, ældre mand havde siddet og hoppet, da de nærmede sig hjembyen ved 22-tiden, fordi han skulle tisse. Da de var ankommet, havde den mistænkte fortalt, at han skulle videre til sin bolig med taxa, hvorefter han hastigt havde sagt farvel til sidemanden og var sprunget ud af bussen og løbet over mod banegårdstoiletterne. En genbo til den nu afdøde pensionist havde senere på natten hørt ham komme hjem i taxa og lukke sig ind.
Han kunne være løbet over til toiletterne på perronen ved spor et og enten have taget fejl eller på anden vis være kommet ind på dametoilettet – hvor Bolette Kragh Thomsen måske havde sagt:
"Hvad fanden laver du her? Det her er et dametoilet."
Det hele passede fint – indtil vi fik fartskriveren fra busselskabet, som viste, at bussen var ankommet til banegården klokken 21 i stedet for 22. Den times forskel gjorde, at han ikke kunne have slået hende ihjel.
### Hvem var hun?
Allerede meget tidligt i efterforskningen måtte vi stille os et helt essentielt spørgsmål: Var Bolette Kragh Thomsen dræbt, fordi hun var den, hun var – eller fordi hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Svaret på det spørgsmål var helt afgørende for, i hvilken retning vi skulle lede efter vores gerningsmand.
Hvis det var det første, skulle Bolettes drabsmand findes i hendes omgangskreds, og det måtte være en bekendt eller en person, der havde haft negativ kontakt med hende i form af en konflikt eller et sammenstød. Der var meget i hendes liv, der talte for, at det kunne være tilfældet: Hun havde siden skilsmissen haft flere affærer, var selvstændig og havde et til tider stejlt væsen. Derfor forfulgte vi det personlige spor meget længe. Uden held.
Den anden mulighed var der også indikationer på – at hun var blevet det tilfældige offer for en afsporet lystmorder. Voldsomheden, stikkene i ansigtet, hele gerningsmandens amokløb talte sit eget sprog om, at her var noget helt ukontrollabelt på spil. En trang til at dræbe, som måske ikke havde noget med Bolette Kragh Thomsen som person at gøre, men handlede om gerningsmandens psyke. Eller der kunne være tale om et røveri, der havde udviklet sig til et rovmord, fordi hun havde protesteret og sat sig så meget til modværge, at gerningsmanden var blevet desperat og var gået amok. Der skulle gå endnu 13 år, førend vi fik svaret.
### Endnu en morder
En novembermorgen i 1997 meldte endnu en af Bolettes mordere sig til politiet. På det tidspunkt havde vi haft en god håndfuld falske tilståelser.
Ti minutter over otte om morgenen mødte en mand i 30'erne op på politigården med sin kæreste for at tilstå drabet på Bolette Kragh Thomsen på banegårdstoilettet 13 år tidligere. Jeg befandt mig i den sydlige del af landet på det tidspunkt og blev ringet op med det samme. Sammen med en af de kolleger, som jeg havde været sammen med på sagen, satte jeg mig i bilen og kørte mod Jylland. Jeg var blevet chef i mellemtiden, men kunne stadig huske sagen i detaljer. En uopklaret sag glemmer man aldrig. Da vi nogle timer senere ankom til politistationen, var jeg inde og hilse på den unge mand og snakke lidt med ham. Og så lod jeg ellers min kollega fra rejseholdet afhøre ham sammen med en lokal betjent, mens jeg sad i baghånd i et kontor ved siden af med hele sagen og fik rapporterne ind løbende, så jeg kunne prøve hans historie af på fakta.
Som udgangspunkt var vi skeptiske, men vi blev ret hurtigt overbeviste om, at vi havde fat i den rigtige. Han kendte en række detaljer ved drabet, som han ikke kunne have gættet sig til. Han var stærkt angrende, plaget af sin samvittighed og på den måde lidt atypisk, for de fleste drabsmænd har i reglen mere ondt af sig selv end af deres ofre. Men den unge mand havde åbenlyst noget, han skulle af med.
Noget af det første, vi gjorde, var at slå hans navn op i sagen. Da drabet fandt sted, var computere ikke hvermandseje, og vi havde ikke arbejdet med elektronisk registrering af sagens akter. I stedet stod hver eneste person, der havde været i berøring med sagen, opført i et register bestående af små, hvide kartotekskort. Og det var ikke bare de afhørte, der var omtalt, men alle. Vi havde hundredvis af små kartotekskort i sorte kartotekskasser. Hans navn sagde mig ikke noget, men derfor kunne han jo godt have været ind over sagen. Han kunne være blevet afhørt eller nævnt i et tip. Som efterforsker er man selvfølgelig dybt optaget af, om man har overset et tip eller et spor. Det nager altid, når det sker – ikke mindst i drabssager. Men han var der ikke.
Han forklarede nu, hvad der var sket den aften for over ti år siden. I timerne før drabet havde han været på værtshus og drukket otte-ti øl. Han havde manglet penge, og i sin fuldskab var han kommet på den idé at begå et røveri. Det skulle være ufarligt, det skulle være et øde sted, og ofret skulle være en kvinde, som han kunne styre. Havde han altså tænkt.
Virkeligheden blev noget anderledes. Bolette Kragh Thomsen havde han overhovedet ikke kunnet styre. Hun ville ikke give ham sine penge. Aldrig i livet. Han havde forsøgt at true hende, men hun var ikke bange for ham. Og da han havde truet hende med kniven, havde hun reageret ved at bede ham skrubbe af, hun skulle nå et tog. Og hvis han ikke skred, ville hun melde ham til politiet. Han gik i panik og stak hende én gang. Hun skreg. Og så var han gået bersærk og havde stukket løs i en slags raseri.
Det viste sig, at han i mange år havde været dybt plaget over det. Tre gange havde han faktisk betroet sig til venner, men ingen af dem gik nogen sinde til politiet. Vi fandt frem til dem alle, og de kunne bekræfte hans forklaring. De havde ikke meldt ham til politiet, enten fordi de ikke troede ham, eller fordi de ikke ville stikke en ven.
Selv havde vi i løbet af årene intet fundet på ham – ikke en eneste henvendelse, ingen havde set ham, ingen havde hørt noget. Det eneste sted i sagen, hvor han passede ind, var som den uidentificerede person, der af en taxachauffør, der holdt ude på pladsen, var blevet set løbe fra banegården på drabstidspunktet. Fra sin bil havde han set en ung mand komme løbende rundt om hjørnet fra toiletterne tværs over banegårdspladsen og op mod midtbyen. Vi var flere gange gået i pressen og havde efterlyst den unge mand, men uden at få bid.
Nu sad vi med ham, mere end et tiår senere. Det indre pres var efterhånden blevet for massivt. Han havde fået en ny kæreste, som han var blevet meget glad for, og kort før jul var han helt nede i kulkælderen over sin mørke fortid. Kæresten og hendes far gik ham på klingen og fik ham til sidst til at gå til bekendelse gennem en lang nats samtale. De havde lovet at støtte ham, hvis han gik til politiet. Og om morgenen tog de alle tre på stationen. Det er jo sådan, det skal være. Det kan man kun have respekt for. Selv om det var 13 år for sent.
Mordet var blodigt og brutalt. Bolette Kragh Thomsen blev slået ihjel på bestialsk vis. Og i medierne blev morderen med rette omtalt som et uhyre. Men den mand, der kom op på politistationen og endelig gik til bekendelse, var der ikke meget bæst over. Han var et menneske med livets tungeste forbrydelse på samvittigheden. Han fik siden hen otte års fængsel for drabet.
Kapitel 4
Elitekorps af opdagere
I slutningen af 1981, da jeg var sluppet gennem nåleøjet, blev rejseholdet stadig betragtet som det ypperste sted, en kriminalmand kunne blive ansat. Jeg var både stolt og ydmyg, men mest af alt ekstremt opsat på at lære. At blive rejseholdsmand var en drøm, jeg havde båret i mig i mange år, og med ét var jeg selv blevet en del af den gruppe af begavede, erfarne og også lidt mærkelige mænd, der alle var gudbenådede efterforskere. Jeg var blevet en del af et ganske særligt fællesskab, som samtidig var en institution i dansk politihistorie.
Rejseholdet var groft sagt landets elitekorps af opdagere, som tog rundt til kredsene i provinsen og bistod med at opklare de alvorlige sager, når det lokale politi ikke kunne komme videre eller ikke havde mandskab til at løfte opgaven. Kun i København havde politikredsen en størrelse, der gjorde, at de havde deres egne specialafdelinger til at tage sig af kriminaliteten. Derfor arbejdede vi ikke i hovedstaden.
For rejseholdet var røveri, voldtægt og drab dengang kerneområderne, men sådan havde det ikke altid været. Den 23. august 1927, hvor Rigspolitichefens Rejseafdeling blev oprettet, var det ildebrande, der var indsatsområdet for rejseholdet, som afdelingen altid har heddet i daglig tale. Mellem verdenskrigene var der mange uopklarede påsatte brande, og der blev afsat en gruppe opdagere til at efterforske dem. Det var pres fra forsikringsselskaberne, som led store tab, der skabte gruppen, og på samme måde har pres udefra i årenes løb gang på gang ændret rejseholdets opgaver i takt med, at politikerne blev bedt om at vise handlekraft i forhold til nyopståede kriminalitetsformer. Der kom miljøkriminalitet til i 70'erne, narkotikakriminalitet i 80'erne, samt i 90'erne rockerkrig, trafficking og hvidvaskning af penge.
Men den 1. april 2002 sluttede en æra, da det gamle rejsehold blev delt op og placeret i andre afdelinger i politiet. Siden har strukturen i dansk politi undergået voldsomme forandringer med skabelsen af 12 nye storkredse, og behovet for assistance og opgavernes karakter ser anderledes ud i dag. Før politireformen havde landet 54 politikredse, som var for små til selv at have ekspertisen til at opklare drab og derfor fik assistance af rejseholdet. I dag tager storkredsene sig i reglen selv af drabsefterforskning, mens rejseholdene, som der i dag er to af, til gengæld primært beskæftiger sig med bekæmpelse af den organiserede kriminalitet, narko, kvindehandel, rockerkriminalitet og indvandrerbander.
Da jeg kom ind på rejseholdet, bestod det af hen ved 60 mand. Vi havde ikke kontorer, da vi alle sammen var på opgaver i provinsen, men der stod en lejlighed i Mitchellsgade tæt på Politigården i København, hvor cheferne sad sammen med et par hk'ere. Nogle få år, før jeg begyndte, var man holdt op med at arbejde om lørdagen, og det talte de erfarne opdagere meget om – og ikke altid i positive vendinger. Da jeg i sin tid havde været til ansættelsessamtale, beklagede chefen, Søren Lundgren Larsen, de nye tider. Han mente, at det var ødelæggende for efterforskningen, at man var nødt til at afbryde efter en uge og først kunne begynde igen om mandagen. Lundgren eller 'den gamle', som han blev kaldt, var en karakterfuld chef med karisma og udstråling nok til at lægge beslag på et helt lokales opmærksomhed, når han foldede sig ud med piben i mundvigen og sin direkte facon. Som det fremgår, var han af den gamle skole. Rejseholdet var et kald – og jeg var ikke i tvivl om, at han længtes tilbage til dengang, man arbejdede uafbrudt i tre uger, før man havde en friweekend. Han havde en Mercedes som tjenestevogn, hvilket ikke var en af politiets standardbiler. Men Lundgren var ikke en mand, man nægtede noget, og han havde forlangt den sammen med jobbet.
### 48 timer
Hvert år begås mellem 50 og 80 drab i Danmark. Af disse havde mellem fem og ti relevans for os på rejseholdet. Der var tale om drab med ukendt gerningsmand – politiet havde et lig, men ingen anelse om, hvad der var op og ned på det hele. Definitionen på et rejseholdsdrab var, at det lokale politi inden for de første to døgn af deres efterforskning stadig stod på bar bund, hvad angik motiv, gerningsmand, og andre spor. At de intet havde. Hvis ikke de efter 48 timer var kommet videre eller havde en mand i kikkerten, skulle rejseholdet underrettes.
Hver gang vi rykkede ud med rejseholdet, var det altså på baggrund af en såkaldt assistanceanmodning. I modsætning til FBI i USA har den danske model altid bygget på, at de enkelte politikredse selv anmodede om assistance fra rejseholdet, i stedet for at vi skulle komme anstigende og overtage en sag.
Nogle kredse var hurtigere til at få os ud end andre, hvilket betød, at vi nogle steder var med fra starten af en sag. Andre gange ringede vi selv ud og spurgte høfligt, om de ikke skulle have hjælp, fordi vi kunne se, at det var en stor sag, der kunne komme til at tage lang tid. Og en sådan ville vi komme ind i på et eller andet tidspunkt, så hellere så tidligt som muligt.
Der var talrige drabssager, som vi i rejseholdets drabssektion aldrig kom til at røre ved, fordi de meget hurtigt blev opklaret. Det gælder heldigvis størstedelen af de drab, der begås i Danmark, at politiet tidligt får fat i en gerningsmand. De drab, hvor offer og gerningsmand kender hinanden, er stadig mest almindelige, og af disse er de fleste banale ægtefælledrab! De bliver ofte opklaret hurtigt, fordi gerningsmanden erkender, eller fordi der er vidner til selve drabet. Det betød, at vi sjældent så skyggen af de sager, der lå lige til højrebenet og kunne pakkes til anklagemyndigheden på nogle uger. Tværtimod fik vi i des rigere mål de større sager, der var komplicerede, grove og nu og da også uløselige.
En enkelt slagside var der dog ved assistancereglerne: at rejseholdet sjældent var med ude på gerningsstedet første gang, politiet besigtigede det. Og enhver, der kender til politiarbejde, vil vide, at det er en meget vigtig situation. Vi kom ofte ud, når det hele var ryddet, hvilket ikke var optimalt.
### Det store apparat
På rejseholdet lærte vi fra sag til sag og drog nytte af de ældre kollegers erfaringer. Det handlede om erfaringsbaseret læring og deling af kundskaber, som går fra generation til generation af opdagere. På holdet opbyggede vi hen over årene viden og rutiner, som vi gjorde en dyd ud af at overlevere til de efterforskere, der kom efter os. For mig som en af de grønne var det derfor en stor oplevelse at lære at bygge en sag op fra grunden.
Store efterforskninger er dybt komplicerede med mange navne, begivenheder, tips, undersøgelser og spor, og det kræver et meget stort apparat at holde snor i det hele, så man ikke mister overblikket.
Noget af det første, vi gjorde, når vi kom ud på en opgave, var at opdele efterforskningen i tomandshold, der typisk ville bestå af en af de lokale kriminalfolk sammen med en af os fra rejseholdet. Herefter fik hvert hold ansvaret for hvert deres område af efterforskningen: de tekniske undersøgelser, de retsmedicinske undersøgelser, gerningsstedet, tips, ofrets familie, forhør af folk i lokalområdet eller afhøring af mistænkte. Var der blandt disse områder, vi vurderede skulle have særlig opmærksomhed, kunne vi udvide holdet med flere efterforskere. For enden af alle disse hold sad efterforskningslederen, der samlede alle trådene. Det er stort set den samme organisatoriske opdeling, man arbejder med i dag – bortset fra at meget nu foregår elektronisk. Men i gamle dage arbejdede vi på skrivemaskine med kartotekskort, som vi var storforbrugere af. Det var et velfungerende system, hvor vi kunne holde styr på alle sagens oplysninger og til hver en tid finde den oplysning, der kunne være indgangen til sagens kerne.
Det er en myte med en del sandhed i sig, at der godt kunne opstå misundelse, når rejseholdet rykkede ind og overtog en sag. I realiteten overtog vi kun _styringen_ af sagen, idet selve _efterforskningen_ blev udført i et meget tæt samarbejde med de lokale folk og under det lokale politis ansvar. På hele holdet gjorde vi en dyd ud af, at det lokale politi ikke fik opfattelsen af, at nu kom de kloge snuder fra København og overtog det hele. Den vinkel var pressen altid klar til at give en ekstra tand, ligesom de lokale kriminalreportere elskede at skrive om, at nu rykkede kriminalpolitiets elitetropper – 'det danske FBI' – ind og tog over, fordi de lokale ikke kunne finde ud af det. Det var en af grundene til, at kombinationen af en lokal opklarer og en af os efterforskere fra rejseholdet var meget vigtig. Det rammede en pæl gennem alle de forestillinger om de smarte og dyre drenge fra hovedstaden, der kom og ikke ville samarbejde. En anden grund var, at samarbejdet ganske enkelt gjorde opklaringen mere effektiv. Mens den lokale strømer kendte hele sin by og dens indbyggere og alle lusene på gangen, kunne vi bidrage med årelang erfaring og ekspertise fra talrige andre drabssager. Og det, der skabte resultaterne, var netop kombinationen af de to kompetencer. Selv i de tilfælde, hvor drabsmanden ikke var en af de lokale, var lokalkendskabet uundværligt – og ofte var det en af de mange lokale indfaldsvinkler til sagen, gerningssted, vidner, viden om personer og steder, der rummede nøglen til gåden.
Der har været mange eksempler på, at det at arbejde i par skabte en meget stærk faglig enhed, ligesom det i årenes løb har det givet mig mange gode venskaber på tværs af landsdelene. Ofte blev jeg af min lokale makker inviteret med hjem til kone og børn, der så kunne hilse på den lidt forkomne rejseholdsmand fra København trehundrede kilometer borte.
### Samarbejde med de lokale
Præcision og akkuratesse var noget af det første, jeg lærte på rejseholdet. Hver morgen klokken ni mødtes alle efterforskerne på sagen sammen med rejseholdets efterforskningsleder i et mødelokale på politigården. Ikke ét minut over, men klokken ni. Der var en ubrydelig disciplin. Så holdt vi status på sagen. Hvert enkelt hold rapporterede, hvor langt det var kommet siden i går, og fornemmelser, nye ideer, indtryk og tvivl blev vendt og drejet. For enden af bordet sad efterforskningslederen og hans journalfører, der samlede trådene. Ligesom alle de øvrige på holdet var journalføreren uundværlig, og selv ville jeg hellere undvære to efterforskere end en journalfører på en sag. Fordi han – foruden lederen af efterforskningen – var den eneste person, der læste alt materiale i sagen igennem og havde overblikket. Hver især havde efterforskerne nemlig rigeligt at se til.
Igennem mine år som opdager på rejseholdet nåede jeg at arbejde med og have ansvaret for alle de forskellige elementer, der kan tænkes i forbindelse med en drabssag. Men hen ad vejen sporede jeg mig ind på det, der skulle blive mit gebet på rejseholdet: mødet med mennesket. Jeg havde tidligt fornemmet, at kontakten til både pårørende og i særdeleshed mistænkte var noget, der gav mig intense oplevelser ud over det sædvanlige og udvidede mit syn på tilværelsen. De ofte langvarige afhøringer af en drabsmand, hvor det var afgørende at komme ind på livet af ham, forstå ham og kunne skabe tillid, var situationer, hvor jeg befandt mig i mit es.
Mens nogle af mine kolleger havde en uovertruffen flair for de tekniske aspekter af en sag, havde andre et naturligt talent for at læse og fortolke spor og detaljer på gerningsstedet. Atter andre var sande mestre i afhøringens svære kunst – og kunne få en mistænkt til frivilligt at blive siddende i fjorten stive timer uden de store indvendinger. Og måske endda til sidst trække en tilståelse ud af vedkommende. For mit eget vedkommende var en af mine stærkeste sider at kunne omgås og tale med alle de forskellige mennesker, der blev involveret i løbet af efterforskningen – de pårørende, de mistænkte og gerningsmændene, og jeg fik oftere og oftere ansvaret for denne del af opklaringsarbejdet. På den måde har alle deres styrker og svagheder.
### Altid på farten
Det er ingen overdrivelse, når jeg siger, at jeg var hjemmefra mindst 200 dage om året. Det betød, at jeg så mere til mine kolleger end min familie. Det var en helt ny livsstil for mig – at være borte fra hjemmet ugen igennem, og så til gengæld have intense weekender med Line og Susanne, hvor vi skulle nå alt det, vi ikke havde nået i ugens løb. Afspadsering var en by i Rusland.
På rejseholdet gjaldt den regel, at for at blive ansat skulle man bo i Storkøbenhavn, hvor Rigspolitiet, som afdelingen hører under, havde kontorer på Polititorvet. Når vi arbejdede i provinsen, skulle vi forlade Sjælland med færgen inden klokken ni mandag morgen, og eftersom jeg boede på Frederiksberg, var det ofte mig, der mandag morgen klokken syv på vej mod Jylland samlede min kollega op i Herlev eller Valby. Først fredag eftermiddag klokken fire vendte vi atter næserne hjemad og forlod tjenestestedet. Arbejdede vi på Sjælland på en sag, kunne vi nå at være hjemme sidst på eftermiddagen, men kom vi hele vejen fra Ålborg eller Århus, var det aften, førend vi var hjemme.
Når vi var ude i provinsen, boede vi på pensionater og hoteller. Afdelingen gav os en pose penge med skattefrie diæter og tillæg, som skulle dække kost og logi. Hvis vi fandt et godt sted, hvor vi kunne bo billigt og selv lave mad sammen med kollegerne i stedet for at gå ud og spise, kunne vi også lægge noget til side. Allerbedst var det, hvis vi kunne finde en bed & breakfast med plads til os alle og et fælles køkken. Så greb vi det lige så systematisk an, som var der tale om en efterforskning. Foruden en opvasker udpegede vi en indkøber og en kok, der blev sendt i forvejen for at købe ind og lave mad til resten af holdet, der ofte først kom hjem ved syv-ottetiden. Til tider tog vi efter middagen ind på stationen for at give den en sidste omgang, andre gange holdt vi fri med en øl eller et glas rødvin og et godt grin. Men selv da talte vi ofte om sagen, der kværnede i vores baghoveder.
### "Er sagen opklaret?"
Da jeg kom ind på rejseholdet, herskede en jargon, som måske også var med til at skabe nogle af de mange myter om afdelingen, som trivedes i pressen og internt i politiet. Den gamle chef for drabssektionen, Ernst Søndergaard, var en stædig og dygtig efterforskningsleder af den gamle skole, som jeg lærte rigtig meget af. Han var altid den første, der kom på stationen og den sidste mand, der forlod den. Når vi stak hovedet ind til ham og sagde, at nu tog vi hjem, spurgte han altid:
"Er sagen opklaret?"
Det var en joke, men den var ikke uden alvor.
Søndergaard var ikke typen, der dyrkede motion. Det var der i det hele taget ingen, der gjorde, da jeg begyndte på rejseholdet. Der var ellers god grund til det, for jeg har set mere end én kollega, der lagde sig voldsomt ud på grund af dårlig kost og godt med de våde varer at falde i søvn på. Så da jeg og min tidligere kollega Jørn Gravesen, der nu er politiinspektør i Rigspolitiet, trak i træningstøjet, blev vi hånet.
"Er sagen opklaret?" lød det igen fra Søndergaard. Selv sad de om aftenen og spillede kort eller så fodbold, hvis der var noget i tv. Og så gav vi igen:
"Er sagen opklaret?"
Når jeg nævner motionen, er det ikke blot i spøg. Jeg har altid dyrket det, fordi jeg ved, det holder mig klar i hovedet og frisk i kroppen. Og det betaler sig. Jeg har set for mange kolleger, der har haft et fantastisk arbejdsliv og opklaret mange forbrydelser, men til sidst var brændt ud både mentalt og fysisk.
Som det fremgår, var livet med rejseholdet ikke for svage sjæle. Man skulle være stædig, udholdende og elske livsformen. Hvis man ikke var bidt af en gal efterforsker, skulle man ikke søge ind. Gennem tiden har jeg mødt mange kolleger, der ikke havde gjort op med sig selv, hvad det var, de egentlig gik ind til – både hvad jobbet krævede, og hvad det betød for familielivet. At arbejde på den facon kræver en stærk hjemmebase, tryghed i forholdet og en familie, der kan klare sig selv. Jalousi har taget livet af mere end ét ægteskab – enten fordi konen var jaloux på mandens evindelige rejsen rundt, eller fordi manden var usikker på, hvad der foregik hjemme. Som Hans Jørgen Bonnichsen engang sagde til mig: "Rejseholdet kan ikke redde et dårligt ægteskab, men det kan heller ikke ødelægge et godt."
Susanne og jeg har i alle årene brugt meget tid på hinanden og på at tale om, hvordan vi kunne undgå at køre fast, og på at forholde os til de problemer, der følger med et så delt liv. Vi har begge været gift før og begge lært af det, og vi fandt tidligt en balance, hvor vi havde det godt sammen, men også hver for sig.
Min familie har altid været min base, hvor efterforskeren har kunnet slappe af. Det skal ikke forstås sådan, at jeg hverken tænker eller taler job, når jeg er hjemme. Som min kone mange gange bemærkede, havde jeg i årene på rejseholdet en tendens til at komme flyvende ind ad døren, når jeg kom hjem i weekenden, og fortælle stakåndet om mine oplevelser med at trevle provinsens drabssager op. Men når det så var overstået, kunne jeg slappe af og være mig selv med Susanne og Line eller alene i mit sommerhus i Vestsjælland. Her har jeg ofte koblet helt af fra mit jobs mørke sider på lange ture i min havkajak eller med en snøre smidt ud i den blikstille vig.
Naturligvis har jeg indimellem spurgt mig selv, hvad det egentlig var, jeg lavede, når jeg sad midt i en god sag i en provinsby for gud ved hvilken gang. Hvorfor? Jeg kunne sidde hjemme og hjælpe Susanne med aftensmaden eller Line med lektierne eller være ude at fiske. Nu sad jeg gudhjælpemig igen i den provins, jeg kendte ud og ind, og pilkede atter i samfundets skyggeside. Endnu en gang diskuterede vi sagen efter at vi havde været ude at spise på det lokale pizzeria. Der var ikke et menneske på gaden, alle andre havde et liv, men hvad gjorde vi? Vi gik op på stationen, og så gennemgik vi den lige en gang til. Hvorfor gjorde han sådan? Taler hun sandt? Har vi tjekket det alibi grundigt nok?
Når man lægger så mange timer i et job, kan man ikke undgå at komme til at tænke i de baner, men grundlæggende har jeg aldrig været i tvivl. Jeg var fuldstændig bidt af mit arbejde, opslugt af det på godt og ondt. Men det betalte mig også tilbage i oplevelser. Jeg mødte hver dag nye kollegaer, fik lov at se alle afkroge af landet og stod ansigt til ansigt med alle slags mennesker.
### Læderhalsene
Rejseholdet er gennem tiderne blevet kaldt kriminalpolitiets læderhalse, politiets elitekorps og mange andre smigrende ting, fordi vi gang på gang leverede resultater, selv i de mest komplicerede drabssager. At vi kunne det, skyldtes ikke, at vi på rejseholdet var helt enestående opdagere eller efterforskningsmæssige genier. Nok bestod rejseholdet af folk med papirerne i orden, men vores succes og mange opklarede sager skyldtes først og fremmest, at vi var dedikerede til vores sager og fik mulighed for at være det. Dertil kommer, at vi hver især også valgte at ofre noget af privatlivet for vores job.
Jeg har mødt mange gode kolleger, stjerneefterforskere, rundt omkring i politikredsene, som var skabt til at træde ind på rejseholdet. Men som enten ikke ville flytte til København, for at overholde de interne bestemmelser, eller ikke ville ofre det i privatsfæren, der skulle til. De ville også gerne have et liv efter fyraften, og den skulle ikke først komme efter 14 timers arbejde. Derfor var deres arbejdsdag helt anderledes end vores. En lokal efterforsker skal måske jonglere med 12-15 sager samtidig, han farer rundt og pirker lidt til den ene, så til den anden. Inden han får en melding om, at nu skal han ud til noget helt tredje.
På rejseholdet havde vi tid og lejlighed. For det første var der tale om spektakulære sager, der nød stor bevågenhed i pressen såvel som internt i politiet. Det betød, at der blev afsat betydelige ressourcer til efterforskningen ved siden af den almindelige prioritering, hvor politiets ledelse sad og sjussede med, om det nu var indbrud eller færdsel, der skulle sætte mandskab af til. Vi kaldte dem 100 %-sager. Når et barn blev dræbt, blev bordet ryddet. Det skulle bare opklares.
Det var den helt store forskel: Efterforskeren på rejseholdet kunne være fokuseret på en sag døgnet rundt uden at skulle lave andet. Vi var underlagt særlige tjenestetidsregler og kunne trække på fagekspertise fra andre i et ganske andet omfang end den lokale politimand. Og så stod vi altid forrest i køen af ansøgere til de attraktive efteruddannelseskurser i ind- og udland. Tilsvarende ressourcer fandtes ikke andre steder i politiet, og det skulle naturligvis give resultater.
### På arbejde med Fischer
Det var tydeligvis også denne fascination af myten om rejseholdet som politiets hårde hunde, der i første omgang var årsagen til en opringning, jeg modtog engang i slutningen af 90'erne. På det tidspunkt var jeg blevet forfremmet til stillingen af kriminalkommissær og var leder af drabssektionen på rejseholdet, hvor jeg inden for en overskuelig tidsramme kunne fejre mit tyveårs jubilæum.
Daværende dramachef i Danmarks Radio, Rumle Hammerich, havde i bladet Ud & Se læst et stort interview med mig, hvori jeg fortalte om arbejdet med at opklare drab på rejseholdet. Han ringede, fortalte han mig, fordi de efterfølgende havde talt om at lave en tv-serie med udgangspunkt i det interview, hvori jeg også blev citeret for rejseholdets motto, som også er titlen på denne bog. Han fortalte, at de havde haft stor succes med serier som Taxa og Landsbyen, og nu ledte de med lys og lygte efter inspiration til en politiserie. Deres seeranalyser viste, at mens tv-serien Taxa, der foregik i København, var blevet set af Østdanmark, var Landsbyen blevet set af Vestdanmark, fordi den foregik i provinsen. Nu havde de så fået øje på rejseholdet, som de mente var genialt, fordi det forenede de to landsdele: Nok arbejdede vi i provinsen, men vi hørte hjemme i København. Og det der med at jage et bæst og fange et menneske kunne selv det største manuskriptgeni ikke have udtænkt.
I begyndelsen af 80'erne havde der på DR været vist en serie med samme navn, og den havde været så jammerlig, at serien blev afbrudt efter en halv snes afsnit. Umiddelbart kunne vi ikke se fidusen i en ny serie. Men efter flere samtaler og møder med blandt andre seriens hovedforfatter, Peter Thorsboe, endte det med, at vi besluttede at hjælpe holdet bag den nye tv-serie til at skildre vores hverdag på en realistisk måde samt finde en tone, vi kunne genkende fra vores arbejde. Sagerne måtte de selv finde via pressen og andre tilgængelige kilder som domme og bøger.
Min chef Per Kanding, min gode kollega Kurt Kragh og jeg inviterede manuskriptforfatterne ud i rejseholdets lokaler, hvor vi tegnede og fortalte om vores arbejde, og snart havde vi også nysgerrige instruktører og skuespillere rendende. Kurt og jeg lavede seancer om afhøring, hvor vi sad over for hinanden som afhører og mistænkt, så de fik en fornemmelse af, hvordan virkeligheden var. Fra amerikanske film kendte de alle afhøringsklicheerne, så de var overraskede over på første hånd at opleve, hvordan virkeligheden formede sig.
Den dag, hvor vi skulle gennemspille en afhøring af Mads Mikkelsen, der i serien spiller kriminalassistent Allan Fischer, strammede vi skruen en omgang. Vi havde på forhånd forhørt os om hans private interesser, og i løbet af afhøringen fik vi ham ind på netop dette spor. Da han begyndte at fortælle om, hvordan han holdt af at fiske, gik Kurt og jeg i gang med langsomt at spinde ham ind i løgnen. Vi vidste, at det var motorcykler, han brændte for, og så kørte vi på ham et stykke tid. Han blev meget overrasket og fik en klar fornemmelse af, hvordan det kan være at sidde på den anden side af bordet. Det kan man tydeligt se i serien.
Efterfølgende blev jeg også tit kontaktet, når de stod med konkrete problemer med et set-up i serien og gerne ville vide, hvad vi på det virkelige rejsehold ville have gjort i den situation: Hvad gør man, hvis en person forsvinder? Vil man profilere en sådan sag? Vil man anholde på mistanken alene?
Hvordan den endelige serie kom til at se ud, havde vi selvfølgelig ikke direkte indflydelse på, men jeg er ikke i tvivl om, at vores medvirken bidrog til dens realistiske præg. Vi hjalp dem, hvor vi kunne, og var glade for resultatet. I de år, hvor serien kørte første gang, kunne personaleafdelingen i Rigspolitiet i hvert fald se, at den havde en effekt. Der var ansøgere, der ikke normalt ville søge politiet, men som var blevet bidt af drømmen om at komme på det legendariske rejsehold – præcis som jeg selv engang var blevet.
Når det så er sagt, var der selvfølgelig også mange detaljer i serien, som var helt skæve i forhold til virkeligheden. Min rolle skulle spilles af en kvinde, selv om der næsten kun har været mænd på rejseholdet. Da mine små nevøer hørte det, spurgte de måbende:
"Skal din rolle spilles af en pige?"
Det var nedtur, lod de mig forstå. Charlotte Fich gjorde alle forbehold og fordomme til skamme og spillede fremragende. Også Waage Sandø som IP var glimrende – inspireret af en virkelig figur, min gode ven Jens Bigum, som jeg har arbejdet sammen med i mange sager. Han er i øvrigt som IP i serien gift med en skuespillerinde i virkeligheden.
I tv-serien roder efterforskerne rundt med deres privatliv og har affærer på kryds og tværs med hinanden. Chefen ligger i med sin nærmeste underordnedes kone, og de andre kan dårligt komme ud til en politikreds, uden at en af dem går i seng med en af de lokale. Virkelighedens rejseholdsfolk var på ingen måde helgener, men vi ville aldrig få opklaret nogen mord, hvis vi havde så meget kaos i vores privatliv.
I serien er rejseholdet heltene, der kommer ud på bedste FBI-vis og overtager sagerne fra de lokale fjumrehoveder, og det var både langt fra virkeligheden, og en myte, vi altid har kæmpet for at aflive. Men der skulle være helte og antihelte. Hvis de alle sammen var lige dygtige, blev det hele leverpostej. DR ville have rejseholdsfolk og bonderøve. Og det fik de så. Jeg havde gjort, hvad jeg kunne, men der var folk på de lokale stationer, der senere spurgte, om vi virkelig havde hjulpet dem med det bras.
"Der har I da ikke underspillet jeres rolle," lød en af bemærkningerne. Så måtte jeg prøve at forklare, hvorfor det var blevet sådan. Og at vi i øvrigt ikke havde indflydelse på det.
Det virkelige rejsehold har heller aldrig haft en bus indrettet med afhøringslokale og kontorer som mobilt hovedkvarter, skønt vi mange år tidligere havde overvejet muligheden. Men det passede i tv-serien.
Mange af de problemstillinger, jeg omtaler i denne bog, er blevet taget op i tv-serien i fiktiv form. Jeg synes, de har gjort et flot stykke arbejde, som på mange steder kommer tæt på det rigtige politiarbejde.
Kapitel 5
En dreng forsvinder
Jeg havde efterhånden fundet mig godt til rette som efterforsker på rejseholdet, da jeg i slutningen af 80'erne blev sat på en drabssag, som kom til at sætte sit præg på os i flere år efter. Ikke alene gjorde sagen et uudsletteligt indtryk på mig personligt, fordi ofret var et barn ikke meget yngre end min egen datter, Line. Men den viste også, at tiden var ved at være moden til, at vi i politiet fandt nye tilgange og tog skrappere midler i brug i vores efterforskning, hvis vi også i fremtiden ønskede at være blandt de lande i verden, der havde absolut højest opklaringsprocent, hvad angik drabssager. På den facon skulle den indirekte være med til at modernisere den måde, vi i rejseholdet arbejdede på.
Sagen strakte sig over tre år, og jeg var stort set med fra start til slut: Jeg var ude at se gerningsstedet, mens det var friskt, og sammen med en god kollega fik jeg gerningsmandens tilståelse af drabet og sad med ham under afhøringerne, der stod på i måneder. Desuden fulgte jeg sagen helt til dørs som anklagemyndighedens assistent under retssagen.
### En by i provinsen
En tidlig lørdag morgen i november i en stor jysk provinsby fik den seksårige Jakob lov til at gå til bageren af sine forældre. Drengen havde en plasticpose med en pung med 100 kroner og en seddel, hvor der stod, hvad han skulle have. Han kunne hverken læse eller skrive, så han skulle bare aflevere seddelen og pengene og få morgenbrødet og gå hjem igen. Det var første gang, han fik lov at gå alene – han ville så gerne, og han havde gået turen et par gange med sin far. Hans mor fulgte ham med øjnene et stykke af vejen ud gennem køkkenvinduet. Det var sidste gang, hun så ham.
Jakob havde fået besked på at skynde sig hjem, for han havde ikke fået morgenmad, inden han gik. Da der var gået tre kvarter, og han ikke var kommet tilbage, blev forældrene urolige og begyndte at lede efter ham. Jakob kendte vejen til bageren, der var godt en kilometer, og selv om det var første gang, han gik alene, skulle han have været hjemme for længst.
Hans mor fandt plasticposen med pengene og seddelen 200 meter fra hjemmet i vejkanten, men ellers var der ingen spor af Jakob. Forældrene gik hele strækningen flere gange, spurgte alle, de mødte, og fik at vide, at han aldrig var nået frem til bageren. To timer efter Jakob forlod hjemmet, ringede hans far til politiet.
Når det drejer sig om voksne, skal der som hovedregel gå 24 timer, før politiet indleder en eftersøgning. Men med børn har vi ingen nedre tidsgrænse. Der blev derfor sendt patruljevogne ud med højttalere i kvarteret omkring bopælen, og alle beboere blev anmodet om at efterse kælderrum, garager, terrasser eller andre skjul. Ved middagstid var Jakob endnu ikke fundet, og kriminalpolitiet blev underrettet, fordi man nu regnede med, at der kunne være tale om en forbrydelse. Eftersøgningen blev intensiveret med alt disponibelt mandskab og hunde i området omkring bopælen.
En seksårig dreng forsvinder ikke i fire timer, uden at nogen har set eller hørt ham, med mindre der er noget galt. På dette tidspunkt kunne han selvfølgelig også være kommet til skade ved et uheld, men efterhånden var området blevet gennemsøgt så grundigt, at det ikke virkede sandsynligt.
Jakob blev efterlyst over politiets interne telexnet, og der blev bragt efterlysninger i lokalradioen, den landsdækkende radioavis og tv-avisen. Klokken elleve om aftenen lørdag blev eftersøgningen indstillet for at blive genoptaget med fuld styrke søndag morgen – nu også med støtte fra helikopter, Falcks redningskorps samt hunde fra hele regionen. Stadig uden resultat.
Mandag mødte jeg på den lokale politigård, hvor jeg var udstationeret i andet ærinde. Jeg havde hørt om sagen i weekenden og blev hurtigt enig med de lokale betjente om, at jeg skulle smide det, jeg sad med, og koble mig på sagen, da det meget let kunne gå hen og blive en sag for rejseholdet. Eftersøgningen fortsatte de næste dage med dør til dør-forhøringer af folk i byen. Men Jakob dukkede ikke op.
Et vidne havde set en dreng, der kunne være Jakob, bag på en knallert, som en mand kørte. En anden havde set en Volvo Amazon med en dreng på bagsædet. Og et tredje vidne havde set et barn i en Opel Kadett. Eftersøgningsområdet blev derfor udvidet til at omfatte hele byen med omegn, og vi fik hjælp af borgere og hjemmeværn.
### Det værste er sket
Onsdag formiddag var en hundepatrulje på vej ind i et lille tætbevokset krat med grantræer uden for byen. Hunden søgte inde mellem træerne og gav hals, men hundeføreren kunne ikke se noget, så han kaldte den til sig for at gå videre. Men den ville ikke med. Han fik den ud, men den løb blot tilbage igen. Så kravlede han ind for at se efter. Der lå et barn skjult under nogle grene. Han var ikke i tvivl om, at det var Jakob. Og at han var død.
Jakob blev fundet om formiddagen fire dage, efter han forsvandt. Stedet blev straks afspærret, og kriminalteknikere fra Århus, den lokale embedslæge og retsmedicineren blev tilkaldt til findestedet for at foretage tekniske undersøgelser, tage fotos, sikre spor og besigtige liget. Og rejseholdet blev officielt koblet på.
Dødsårsagen var tydelig for alle på stedet. Den seksårige dreng var stukket talrige gange med en kniv. Han lå i en lysning med armene ned langs siden og benene bøjet. Han var fuldt påklædt, havde sin vindjakke med lynlås og hætte på, men vindjakken var åben, og hætten var gledet ned, så hans hoved var blottet.
På marken ved siden af var der spor efter en knallert. Dæksporene var nogle dage gamle, men heller ikke mere. Selv om det havde regnet, var det muligt at tage gipsafstøbninger af dem. Der blev også taget afstøbninger af nogle sålaftryk, og et af dem lignede Jakobs. Det var sat oven i dækaftrykket, hvilket talte for, at Jakob havde været sammen med manden på knallerten og havde trådt i dækaftrykket, da han steg af.
På liget af Jakob og i hans tøj blev der fundet forskellige ting: en lille gummiagtig masse i et bukseopslag, en rød lakskal i en baglomme og i en af hans gummistøvler og i venstre sok en lille messingfjeder. Alt blev sendt til undersøgelse hos de relevante eksperter. Den gummiagtige masse var muligvis modellervoks eller rustbeskyttelsesmiddel, fjederen stammede fra en el-sikring, og lakskallen kunne være fra gerningsmandens knallert. I drengens tøj og underbukser blev der desuden fundet nogle plantedele, som i sidste ende skulle vise sig at blive vigtige. Det var rakleskæl, vortebirk og hvidtjørn, rose og brombær.
I sådanne sager må vi bede om ekspertise mange steder fra. Nordisk Forskningsinstitut for Maling og Trykfarver analyserede lakskallen, spor af kniven i flere af sårene blev analyseret på Jysk Teknologisk Institut, mens Jakobs tøj blev undersøgt på Tekstilinstituttet, Retsmedicinsk obducerede liget, Rigspolitichefens Tekniske Afdeling i København bestemte dækmærkerne ud fra gipsafstøbningerne, og Botanisk Institut hjalp os med plantedelene. De fortalte deres egne historie om, hvad der var foregået. I Jakobs ene sok og i hans underbukser blev plantedelene fra rakleskæl, vortebirk og hvidtjørn fundet, men der, hvor liget blev fundet, voksede ingen af de tre planter. Den nærmeste birk stod otte hundrede meter derfra. Det betød, at Jakob måtte have været et andet sted, for ifølge hans mor havde han været i bad aftenen inden, han gik til bageren, samt fået nyvaskede strømper og underbukser på om morgenen. Plantedelene kunne umuligt have været på ham, da han gik hjemmefra. Derimod fortalte fundet af dem desværre, at han i et eller andet omfang havde haft tøjet af, for hvordan skulle han ellers have fået dem i sokken og underbukserne? I den videre efterforskning besluttede vi at holde oplysningen om, at Jakob havde været et andet sted og haft noget af sit tøj af, for os selv. Når vi engang fik fat i gerningsmanden, kunne oplysningen blive afgørende, ligesom den ville være nyttig i udelukkelsen af de falske tilståelser, som uvægerligt ville komme.
På grund af fundet af planteresterne vidste vi, at der var et gerningssted et andet sted. Han var blevet slået ihjel, hvor vi fandt ham, men der var sket noget med ham et andet sted, og det måtte vi finde. Vi ledte i området omkring findestedet samt på ruten til Jakobs bopæl for at finde den specielle kombination af rakleskæl, vortebirk og hvidtjørn. Men det gav ikke bonus, de kunne ikke finde det. Et af dem, ja, to af dem, jo, men ikke alle tre.
Der var mange andre spor, hvor Jakob blev fundet – spor som vi brugte time- og dagevis på at undersøge, før vi kunne udelukke dem. Mellem grene og graner lå kondomer med sæd. Det var vi meget optagede af, for det kunne jo have noget med sagen at gøre, og retskemikerne fik det analyseret, uden at vi kom en forklaring nærmere. Der blev fundet cigaretskodder, ølkapsler, plasticposer og forskelligt emballage – alt blev endevendt, analyseret og efterforsket i håbet om at knytte det til en person eller en handling, men uden held.
Den lille kobberfjeder, der blev fundet i Jakobs venstre sok, fandt vi aldrig ud af hvor kom fra. Hans mor havde selv pakket hans strømper ned efter vask, foldet dem og lagt dem sammen, og der var ingen forbindelse til nogen kobberfjeder i deres hjem.
### Dødens tavse sprog
Billederne fra obduktionen talte deres eget sprog. Som efterforsker er jeg vant til at se på den slags billeder, og jeg lader mig sædvanligvis ikke rive med af mine følelser under en sag. Men der var absolut intet sædvanligt ved dette: en lille seksårig dreng på 19 kilo dræbt med talrige knivstik. Det var forfærdeligt.
Jakob var død af et knivstik i hjertet, men han kunne være død af adskillige af de 22 andre stik, som havde ramt ham i ansigt, hals, bryst, ryg og ben. Han havde endvidere en læsion efter et slag på overlæben, som havde løsnet fire tænder i munden på ham. Og han havde også punktformede blødninger i øjnene – det kontante udtryk for, at han havde været udsat for kvælning. Der var ingen spor af seksuelle overgreb på ham. Men han var blevet mishandlet i en grad, der tydede på, at gerningsmanden var blevet voldsomt aggressiv og var gået amok med sin kniv i en slags raseri. Det er, som jeg omtalte, meget sjældent, at man ser ofre, der er stukket i ansigtet – jeg har kun oplevet det i sager, hvor gerningsmanden er gået decideret amok.
Efterforskninger former sig forskelligt, afhængigt af om man har en person i kikkerten eller er på helt bar bund. Hvis man er uden mistænkt, taler man i fagsproget som nævnt om vifteefterforskning, hvor man folder den helt store vifte ud, lader efterforskningen bevæge sig i mange retninger samt følger alle mulige forskellige spor. Sådan arbejdede vi i lange perioder med Jakob-sagen, idet vi dog flere gange undervejs skiftede til det, vi kalder linjeefterforskning. Her målretter vi alle ressourcer mod en bestemt person, som vi mistænker for forbrydelsen, ligesom vi kan vælge at linjeefterforske bestemte elementer i en sag – eksempelvis en kniv, en bil eller en begivenhed – fordi vi ved, at den er helt central for sagens opklaring.
### Genkendt
I et kvarter ikke langt fra Jakobs hjem havde vidner set en mand slæbe en grædende dreng ind i en bil den dag, han forsvandt. Vi troede, det kunne være Jakob, og brugte lang tid på at efterforske episoden ved såkaldte forhøringer – dør til dør afhøringer – i kvarteret, hvor vi forsøgte at lokalisere manden, barnet og bilen. Det lykkedes til sidst. Det viste sig, at drengen blot havde fået skældud af sin far, og de havde intet med sagen at gøre.
En del vidner havde set mistænkelige biler af mærket Volvo Amazon og Opel Kadett, og i den forbindelse undersøgte vi alle biler af disse mærker i byen og oplandet – uden resultat. Endelig havde en række vidner i området mellem Jakobs hjem og det sted, hvor han blev fundet, set en mand på knallert med en dreng bagpå. I ugevis gik vi fra dør til dør i håbet om, at flere havde set noget, men iagttagelsen kunne ikke udbygges.
Et halvt år efter drabet arbejdede vi stadig på højtryk med efterforskningen, da det første gennembrud i sagen kom. Der havde været et overfald, der fik os til at tænke på mordet på Jakob. En 12-årig avispige var en tidlig lørdag morgen blevet overfaldet på sin rute og tvunget ned i en kælder, befamlet og bedt om at tisse i bukserne. Hun stak af, men var i stand til at give et klart signalement af gerningsmanden. I vores forbryderalbum genkendte hun et billede.
"Han ligner fuldstændig. Jeg tror, at det er ham," sagde hun, da hun så billedet af manden.
Han blev anholdt og hentet ind til afhøring. Vi havde ikke andet på ham, men det var klart, at han blev interessant i relation til drabet på Jakob. Manden var kendt af mange i byen, og han havde status af en slags godmodig landsbytosse, hvis eneste interesse i livet var noget, der kørte på skinner. Når kollegerne i det lokale politi skulle på kursus i København, mødte de Per Tog, som han blev kaldt, på banegården, hvor han altid gik rundt og vinkede og var på fornavn med alle betjentene.
Der var ikke den togtabel, han ikke kunne i søvne. Men ligefrem gerningsmand til drabet på et lille barn? Det var det vildeste, kollegerne i byen havde hørt om. Den måtte vi helt hjem til København med for at få nogen til at tro på. Per Tog blev løsladt samme dag – selv om pigen havde genkendt ham.
### Tiden går
Dusøren for oplysninger, der kunne føre til opklaring af mordet, rundede et halvt år efter drabet 100.000 kr. På årsdagen for drabet førte en rekonstruktion i tv til en sand telefonstorm, men stadig uden afgørende spor.
En af de oplysninger, vi også længe holdt for os selv, angik dækaftrykkene, vi havde taget på gerningsstedet. De tekniske undersøgelser havde afsløret, at aftrykkene stammede fra dæk af mærkerne Golden Boy og Siamese Rubber. Vi nåede at undersøge dækkene på flere tusinde knallerter i et forsøg på at finde en, der havde den rigtige kombination. Men da vi to år efter drabet endnu ikke havde fundet den, offentliggjorde vi oplysningerne. Og kort tid efter var der gevinst. Knallerten var blevet stjålet omkring gerningstidspunktet, men tyven var aldrig blevet afsløret.
Vi var fuldt rejsehold på sagen i meget lang tid – det vil sige otte mand plus lige så mange lokale. I over et halvt år boede jeg i byen, ligesom jeg i løbet af de næste to år vendte tilbage, hver gang der opstod nye vigtige spor i sagen.
I denne sag kom der usædvanligt mange henvendelser fra offentligheden ud over de afhøringer, som vi selv foretog i forbindelse med efterforskningen. I politijargon kaldes henvendelserne fra offentligheden for 'o-fiduser', det er tip, der ofte intet har på sig, men altid skal undersøges, fordi sagens opklaring kan bero på dem. På grund af sagens store interesse hos lokalbefolkningen i den store jyske provinsby og i medierne fik vi 1400 fiduser, alt fra: 'Jeg tror, det er min nabo, der har gjort det' til oplysninger om kendte pædofile eller genstande, for eksempel tip om mordvåbenet eller knallerten, som vi manglede til at begynde med. De blev alle fulgt op, og en del af disse personorienterede eksperimentalefterforskninger udviklede sig til sagskomplekser og deciderede personundersøgelser. Jeg tror, vi i alt efterforskede mere end 30 personer, som vi havde mistænkt for forbrydelsen i denne periode.
Også falske tilståelser fik vi selvfølgelig vores del af. Mange vil tro, at ingen har lyst til at melde sig selv som falsk drabsmand i en sag, hvor ofret er et seksuelt misbrugt barn, men det behov, mennesker har for opmærksomhed, kender ikke de grænser. Vi fik tolv falske tilståelser, som alle blev gjort til genstand for intens efterforskning.
Vi afhørte mere end 3500 mennesker i sagen, mange af dem flere gange, og havde derudover 2000 andre personer i vores kartotek, hvis navne blev nævnt af andre i forbindelse med sagen.
### En mørk samvittighed
To et halvt år efter Jakobs død blev vi kontaktet af det lokale politi. De havde anholdt en mistænkt i forbindelse med en ny sædelighedssag. Endnu engang var det var Per Tog, som vi havde haft inde i forbindelse med overfaldet på avispigen. Det er min natur at være skeptisk, og det var jeg også, da jeg mødte ham: en lille særling, uuddannet, men velbegavet og med en meget speciel opvækst. Han havde egen lejlighed, men boede i realiteten stadig hjemme hos far og mor, hvor hans modeljernbane stod i kælderen. Alle praktiske ting som mad og tøjvask stod hans mor for. Hans skolegang havde været en stafet mellem forskellige skoler og hjælpeklasser, og han var blevet fjernet fra hjemmet, fordi forældrene ikke kunne magte ham. Og sådan var det stadig – de var lidt bange for ham. Moren led af dårlige nerver og var indlagt i store dele af Per Togs barndom, hvorfor han allerede som seksårig blev anbragt på et børnehjem. Hans store sorg i livet var, at han aldrig havde kunnet få et job ved DSB, det var han for ustabil, uorganiseret og egenrådig til. I dag ville man nok sige, at han havde klare autistiske træk: Han kendte alle tidstabeller på tog i hele Danmark og vidste, hvordan samtlige stationer, overskæringer og rangerterræner så ud.
Alle i provinsbyen kendte ham, men ingen anede, hvad han havde lavet. Og han havde meget på samvittigheden.
Denne gang var han blevet taget af det lokale politi i forbindelse med et folkedansestævne uden for byen. En del mennesker så en mand på 30-40 år forlade den hal, hvor stævnet blev afholdt, med to små piger i hånden. En lille mand med overskæg og sort hår, iført mørkt tøj og tydeligvis beruset. Han fik pigerne, som var syv og ti år gamle, til at gå en tur med sig ned til en nærliggende sø. Da de sagde, at de ville hjem, blev han grov og bad dem holde kæft. Den mindste pige på syv år kastede op, og manden, som sagde, at han hed Søren, bad hende om at skrubbe af, for hun var for lille. Den tiårige pige forsøgte at stikke af, men gerningsmanden vred hendes arm om, tog kvælertag på hende og truede med at kvæle hende. Han slog hende og forsøgte at binde hendes ben med sin livrem. Og så lagde han sig ned på jorden og beordrede hende til at tisse på sig, ellers ville han kvæle hende. Det lykkedes hende at tisse lidt og bagefter at stikke af.
Det lokale politi var hurtigt dukket op og havde kunnet konstatere, at der var sammenfald mellem dette overgreb og flere uopklarede forhold fra egnen, hvor gerningsmanden også havde kaldt sig for Søren og forlangt, at ofrene skulle tisse på ham. Signalementet af overfaldsmanden var denne gang meget klart, da mange mennesker havde set ham, og ved forhøringer rundt i området kunne politiet konstatere, at Per Tog havde været til en fest tæt på hallen, hvor han var ankommet uindbudt og temmelig fuld. Da flere kunne beskrive ham som gerningsmanden, blev han anholdt i sit hjem, hvor politiet også fandt det tøj, han havde haft på under overgrebet mod den tiårige pige.
Til at begynde med nægtede Per at have noget med overfaldet på den tiårige pige at gøre, men et stykke hen i afhøringen tilstod han. Ligesom han tilstod et tidligere overgreb mod en avispige. Næste dag blev han fremstillet i retten sigtet for drabsforsøg på den tiårige pige, og det blev besluttet, at han skulle mentalundersøges. Han blev fængslet.
### "Det var ikke min personlighed"
Der var flere overgreb, han skulle tjekkes for. Og der var Jakob. Af de mange tusinde vidneudsagn i forbindelse med drabet på Jakob var der flere, vi på rejseholdet nu ofrede fornyet interesse. I særlig grad et. Tidligt samme morgen, som Jakob forsvandt, havde et vidne fra sit køkkenvindue set en mand på gaden, som stod og tissede og bagefter tog et dannebrogsfarvet sæt regntøj på. Vidnet havde genkendt manden, fordi han havde gået i skole med ham – han blev kaldt 'Lama', fordi han altid spyttede, når han blev drillet eller kom op at slås.
Desuden viste det sig nu, at der fra vidnets hjem var mindre end 75 meter til det sted, hvor den knallert, som drabsmanden havde kørt på, var blevet stjålet. Og der var flere vidner, som havde set en mand køre af sted med en dreng bag på en knallert på gerningstidspunktet. En sammenhæng begyndte at tegne sig.
Ved næste afhøring spurgte Per Tog, om vi mente, han havde begået drabet på Jakob.
"Det er ikke umuligt," sagde vi. Det lå i luften, at der var noget på vej, så vi sigtede ham formelt for drabet på Jakob.
"I kan godt ringe til drengens forældre og sige, at han ikke har gjort det," sagde han med henvisning til en mindreårig, der havde været mistænkt det meste af året før.
"Hvorfor kan vi gøre det?"
"Det må I da nok kunne forstå. Det er mig, der har gjort det. Jeg har slået Jakob ihjel. Det var min person, der gjorde det. Men ikke min personlighed."
Han brød grædende sammen. Han ville ikke have en forsvarer til stede, men skulle sunde sig et par minutter. Så kom forklaringen meget hurtigt, så hurtigt, at vi næsten ikke kunne følge med. Han fortalte beredvilligt, hvad der var sket den morgen, Jakob blev dræbt. Og han virkede lettet over at komme af med det.
Natten før drabet havde han holdt til på banegården, indtil han ved tretiden var gået hjem for at lege med sin modeljernbane og drikke øl. Klokken seks om morgenen havde han forladt lejligheden iført et orange sæt regntøj. Han havde haft en pose pilsnere med og var gået rundt i kvarteret. På et tidspunkt var han stoppet for at tisse. Kort efter havde han fundet en ulåst Puch Maxi i en garage, som han stjal. Han havde kørt rundt i den nordlige del af byen og mødt en avispige, som han standsede og spurgte om vej. Men hun havde ikke svaret og var gået sin vej. Lidt senere var det så, at han havde fået øje på et barn i en vindjakke med hætte om hovedet. Han havde troet, det var en pige. Nu indrømmede han, at han havde taget kontakt til barnet med noget seksuelt i tankerne. Han ville finde sig en pige, han kunne være sammen med, og derfor prøvede han, som han havde gjort mange gange før med avispiger.
"Hvor skal du hen?" spurgte han det lille barn med hætten.
"Til bageren," svarede barnet.
"Jamen, jeg skal samme vej, vil du ikke sidde bag på min knallert?"
Hvorefter Jakob satte sig op bag på knallerten. Men Per Tog var ikke kørt ned til bageren. Han kørte ud til en jernbaneoverkørsel, hvor han bad Jakob om at tage bukserne af og til sin store overraskelse fandt ud af, at han var en dreng. Herefter kørte han til det sted, hvor han dræbte Jakob uden at kunne forklare hvorfor. Da han under afhøringen kom til beskrivelsen af selve drabet, og hvordan det foregik, klappede han fuldstændig i. Efter at have slået Jakob ihjel, var han kørt hen til en grusgrav, hvor han havde smidt kniv og regntøj, inden han var kørt tilbage til byen og havde stillet knallerten fra sig, da den var løbet tør for benzin.
### Fuld tilståelse
Det var en stor lettelse i lokalområdet, at vi endelig havde fået fat på den mand, der havde begået drabet. Alle vidste, hvad man talte om, hvis man nævnte Jakobs navn og navnet på den provinsby, han havde boet i. Det er ingen underdrivelse at kalde det et kollektivt traume, når et barn forsvinder og bliver dræbt, uden at det lykkes os at opklare mordet. Så medierne belejrede os igen, da Per Tog var blevet anholdt. Og de fik mere og mere at skrive om, efterhånden som efterforskningen skred frem.
Ud over drabet på Jakob, det afslørende overfald på den tiårige pige ved folkedanserstævnet og overgrebet mod avispigen et halvt år efter drabet, fandt vi fire andre forhold, som vi sigtede ham for. En 12-årig avispige blev en morgen væltet om og befølt og bedt om at tisse i bukserne, men skreg op og slap væk. En anden avispige på 13 år blev overfaldet og misbrugt efter samme mønster: Per Tog lagde sig også på hende og foretog samlejebevægelser i et halvt minut, inden han stak af. Mindre held havde han med en 15-årig avispige, som han væltede omkuld på hendes rute. Hun skreg og sparkede og slog så meget, at han tog flugten. Den dag, han blev anholdt, havde han forsøgt, inden han fik fat i de to piger, at få fat på en seksårig dreng, som han havde skubbet ind på et toilet. Da Per Tog havde bakset med at tage sin livrem af, var det lykkedes drengen at stikke af. I modsætning til Jakob havde alle ofrene overlevet, men ingen af dem uden mén.
Per Tog tilstod alle forholdene med mindre forbehold.
Der var mange sammenfaldende momenter i overfaldene. De var – bortset fra de to forhold ved folkedanserstævnet – begået tidligt lørdag morgen, efter at Per Tog havde drukket tæt hele natten. Ofrene var primært avispiger, som han ville have til at tisse på sig eller i bukserne, og lige efter overfaldet skaffede han sig som regel af med både sit yderste sæt tøj og den cykel eller knallert, han forinden havde stjålet. Det tydede på en vis grad af planlægning, men på den anden side virkede det meget tilfældigt, hvordan overgrebene udviklede sig grundet Per Togs beruselse og ofrenes modstand. Hvis de gjorde modstand nok, magtede han ikke at gennemføre ret meget.
Et gennemgående træk var, at han blev vred, hvis de ikke føjede ham og for eksempel ikke ville tisse. Han havde i forbindelse med flere af forholdene haft dameundertøj på, fortalte han. Der blev ved ransagningen af hans hjem fundet en stor samling trusser og bh'er.
Det var kendetegnende for ham, at han i ædru tilstand var helt uforstående over for sin lyst til, at børnene skulle tisse i bukserne eller på ham – der var i det hele taget stor forskel på hans virkelighed og hans drømme og fantasier.
### Hjulet sad fast
Afhøringerne af Per Tog skulle komme til at vare i måneder, og ved en af de senere afhøringer viste han os hele den rute, han havde kørt med Jakob. Det gav os lejlighed til at bede Botanisk Institut om at undersøge, om de tre plantetyper, som var fundet i Jakobs tøj, også kunne findes på det sted, hvor Per Tog påstod, at han havde siddet med Jakob og bedt ham tage tøjet af. Det kunne de. Der voksede både rakleskæl, vortebirk og hvidtjørn.
Per Tog forklarede, at de havde siddet og ventet på, at der kom et tog, og så var Jakob begyndt at græde og havde sagt, at han ville hjem. Per Tog havde bedt ham tage bukserne af, fordi han ville noget seksuelt med ham, men Jakob havde sagt:
"Hvorfor vil du det med mig – jeg er jo en dreng?"
Først da gik det op for Per Tog, at det ikke var en pige, han var sammen med. Under afhøringen sagde Per Tog:
"Han trak bukserne ned og viste mig snotten, så jeg kunne se, at han ikke var en pige. Jeg kan slet ikke forestille mig noget seksuelt med en dreng. Homosex er ækelt. Så trak han selv bukserne på igen. Og så sagde jeg, at nu skulle vi køre tilbage til byen."
Men sådan var det altså ikke gået. Da de havde kørt lidt, havde Per Tog ombestemt sig. Klokken var blevet mange, og byen var ved at vågne. Han havde lyst til en pige, men hvis han skulle sætte
Jakob af, dér hvor han tog ham, så gik al tiden med det. Der var desuden ved at være folk på gaderne. Hvad hvis nogen så ham?
Ved en lille plantage vendte han knallerten og kørte ind over marken. Hjulet sad fast, og de gik ind mellem nogle træer. Her begyndte Jakob igen at græde. Per Tog havde fået den ide, at han måske kunne bruge Jakob til noget seksuelt, fordi børn i den alder ser ens ud bagfra. Så han bad ham om at tage bukserne af igen og lægge sig med numsen i vejret. Så kunne han onanere. Han ville også have ham til at lege tisselege. Men Jakob råbte op, at det måtte han ikke for sin mor, han ville hjem nu. Per Tog trak ham hårdt i armen, så han slog hovedet mod en stub. Og så begyndte drengen at skrige.
Kniven havde han fundet tidligere på kirkegården og brugt til at ordne snoren i sit regnsæt. Den lå i hans lomme. Da Jakob begyndte at skrige, tog han den frem og stak ham for at få ham til at tie. Hans hånd med kniven gik op og ned, op og ned, forklarede han os, indtil der blev stille. Kniven og regnsættet smed han i en grusgrav, og vi fandt dem aldrig. De var blevet begravet under nye lag grus.
### Så skete der noget
Selv om den sigtede har erkendt forbrydelsen, er der meget, der skal falde på plads i en drabssag, førend den er hjemme. Men på grund af Per Togs ekstremt detaljerede forklaring var jeg ikke i tvivl om, at vi havde fat i den rigtige mand. Han havde vist os det første sted, de havde været, og det var det eneste sted, vi kunne spore de tre plantedele. Han havde desuden beskrevet de knivstik, Jakob havde fået, præcist, blandt andet et i kinden, ligesom han uopfordret kunne fortælle om drengens åbentstående jakke.
Ingen bortset fra en snæver kreds af efterforskere var i besiddelse af den viden ud over gerningsmanden. Sådanne detaljer kan være afgørende – ikke mindst hvis den sigtede pludselig ændrer forklaring eller trækker sin tilståelse tilbage. Det var præcis, hvad der senere skete i denne sag.
I begyndelsen var Per Tog meget samarbejdsvillig. Vi bad ham medvirke til en rekonstruktion af hele forløbet, hvor vi havde en dukke med. Få mennesker, der er sigtet for drab, har lyst til det, da det kan blive meget livagtigt. Men det havde Per Tog intet imod. Han kunne lide at være i centrum. Og da han hørte, at både dommeren, forsvareren og anklageren ville overvære rekonstruktionen, hvor han var midtpunktet, indvilligede han med det samme.
Min kollega og jeg havde et langt forløb med Per Tog, hvor vi kom tæt på ham. Igennem måneder gennemførte vi afhøringer, som handlede om at få mere og mere ud af ham, så sagen kunne underbygges tilstrækkeligt. Vi fik et godt forhold til ham, og han elskede, når vi hentede ham ovre i arresten. Så skete der noget.
"Hvad skal vi så i dag?" sagde han i løftet stemning over at være i fokus.
Samvittighedskvaler var ikke noget, der plagede ham under vores samtaler. Det var mere en bekymring for ham selv. Han var venlig, næsten lidt slesk.
"Ja, men tror du ikke, der er noget galt med mig, Isager, du kender jo sådan nogle som mig, hvad tror du, er der noget galt?"
Det var ikke noget, jeg gik ind i en dybere analyse af. Jeg var der for at få ham til at snakke, og det gik bedst, når det foregik på hans præmisser. Hvis vi for alvor begyndte at lægge pres på ham, blev han vred, og hvis vi talte om Jakob som menneske og om hans families tab, gik han i baglås og blev aggressiv.
Jeg tror ikke, at han var egentlig pædofil og gik efter børn. Som man ser det med en del andre voldtægtsforbrydere og krænkere, var han først og fremmest ude efter mennesker, han kunne overkomme. Og han kunne ikke magte en voksen kvinde.
### På flugt
I forbindelse med retssagen blev Per Tog indlagt på psykiatrisk hospital i Risskov til mentalundersøgelse. Men efter to en halv måned flygtede han sammen med en medfange. De blev pågrebet næste dag i Nordjylland. Dagen før flugten havde han haft en samtale med overlægen, som havde forklaret ham, at han ikke blev anset for at være sindssyg i gerningsøjeblikket. Og at han derfor næppe kunne få en behandlingsdom, som han havde ønsket. Da det stod ham klart, ændrede hele hans holdning til sagen sig markant.
Ved en efterfølgende afhøring trak han sin tilståelse af drabet på Jakob tilbage, men fastholdt sin skyld i flere af de andre overgreb. Han påstod nu, at vi havde presset ham til tilståelsen, og at han tøvende havde erkendt mordet, fordi han regnede med at kunne få en behandlingsdom. At blive behandlet for de sexovergreb, han havde begået, var hans eneste ønske.
Tilbage stod imidlertid hele hans detaljerede forklaring, hans rekonstruktion samt de oplysninger, som kun gerningsmanden og meget få politifolk kendte til. Og så var der også den håndfuld vidneudsagn, som havde fået ny værdi. Tre forskellige personer havde bemærket en mand med en lille dreng bag på sin knallert. En af dem havde set, at manden råbte ad drengen, som så ud, som om han var ved at falde af. En anden, at drengen sad usikkert på sædet. Og så var der endelig vidnet, der havde set 'Lama' tisse op ad et hus samme morgen, som Jakob forsvandt. Per Tog havde under afhøringen tidligere fortalt, at han tit blev kaldt 'Lama' i sin skoletid, fordi han havde så svært ved at styre sit temperament, når han blev mobbet og derfor spyttede efter folk.
Nu var det blot retssagen, der manglede. Statsadvokaten forlangte livstid, mens forsvareren bad om nedsat straf eller en behandlingsdom. I sin belæring til nævningetinget sagde retsformanden, at det godt kunne være, der stadig var tvivl om enkelte elementer i sagen, som vi aldrig havde fået klarlagt. Eksempelvis den lille fjeder. Der måtte godt være tvivl i sagen, belærte han nævningerne, det var ikke politiets og anklagemyndighedens pligt at eliminere enhver teoretisk tvivl. For tvivl ville der altid være. Der måtte bare ikke være _rimelig_ tvivl. Ligesom der i et så kompliceret handlingsforløb som dette altid ville være noget, som politiet og anklagemyndigheden ikke kunne forklare, var det forsvarerens pligt at tage fat i disse elementer og bruge dem til sin klients fordel, forklarede han. Han sluttede af med at understrege over for nævningerne, at de roligt kunne se væk fra den tvivl i denne sag. Jeg syntes, det var en klog retsbelæring, og det gjorde nævningerne åbenbart også.
Per Tog blev idømt livsvarigt fængsel.
### Tid til nye tilgange
Det er frygteligt let at være bagklog, og i tiden efter opklaringen af mordet på Jakob tænkte jeg en del over opklaringsarbejdet. Drabsmanden var nær gået fri af vores net, og med hans forhistorie var den tanke mildest talt ikke betryggende. Når vi kiggede på, hvad Per Tog havde begået af overgreb i en tiårsperiode, begyndte det at stå lysende klart for os, at vi i politiet stod med et næsten akut behov for, at vi begyndte at arbejde på en mere systematisk måde med at få samlet sagerne og skabt endnu større overblik på tværs af efterforskningen. Vi havde brug for nye tilgange.
At en forbryder i samme politikreds kunne slippe af sted med gentagne overgreb på en hel stribe ti-tolvårige avispiger lørdag morgen samt et drab og et drabsforsøg, før hammeren faldt, var jo uforståeligt. Havde vi eksempelvis haft en database over adfærdsmønstre hos overgrebsmænd, kunne vi måske have snuppet ham tidligere. Han kørte rundt i en brandert tidligt lørdag morgen og tvang 10- 12-årige avispiger med sig og ville have dem til at tisse på sig, mens han onanerede.
Det er ikke hverdagskost i Danmark. Heldigvis.
Havde vi på rejseholdet vidst det, som adfærdskriminologien har lært os i dag, havde vi holdt længere fast i Per Tog, da vi havde ham inde et halvt år efter drabet på Jakob. Men dengang i 80'erne kendte vi i Danmark hverken til begrebet gerningsmandsprofilering eller tænkte på adfærdsdatabaser. Ligesom DNA-registrering kun så småt var noget, vi overhovedet talte om. Alle disse tre discipliner var i disse år endnu kun under udvikling i USA, hvor jeg senere skulle stifte bekendtskab med dem og erfare, at netop en type som Per Tog, der dengang blev afvist af alle som potentiel drabsmand, passede perfekt på en af de klassiske drabsmænd, der slår ihjel på grund af sex.
Kapitel 6
Mordets psykologi
Når jeg i dag kigger tilbage på slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne, er det tydeligt, at disse år på mange måder blev skelsættende. Ikke blot for mig personligt, idet de var nogle af mine vigtigste læreår. Men også for den måde, vi i rejseholdet fremover skulle komme til at arbejde på.
Syd for grænsen var Berlinmuren begyndt at vakle, mobiltelefonen var ved at blive hvermandseje, og mobiliteten i verden ændredes drastisk. Vi mærkede alle de nye vinde blæse over Europa. Også i rejseholdet, hvor min gamle chef Søren Lundgren Larsen var gået af, og Per Kanding havde overtaget stolen efter ham.
I 1990 læste jeg en artikel, der satte ord på mange af de tanker, jeg havde gjort mig under Jakob-sagen – og flere andre af de drabssager, hvor vi havde stået over for gerningsmænd, der var næsten umulige at opspore med traditionel efterforskning. Under overskriften 'Fjerndrab, et nyt fænomen' beskrev retspsykiaterne Peter Kramp og Peter Gottlieb en ny udvikling, som jeg kunne genkende fra min virkelighed på rejseholdet.
I de år, som Kramp og Gottlieb undersøgte, brød den danske kernefamilie endeligt sammen. Den udvikling var i deres øjne en væsentlig årsag til, at vi fik flere drab begået af folk, der ikke kendte deres offer. Flere og flere børn voksede op med enlige mødre eller fædre, kom i klemme i skilsmisser og nye familiekonstruktioner, og der var flere omsorgssvigt. Forbruget af alkohol, stoffer og medicin steg, og de bånd, der holdt sammen på de sociale strukturer i samfundet, slækkedes.
Samtidig var samfundet i gang med at ændre sig radikalt. Mobiliteten steg, grænserne blev nedlagt, internettet og anden ny teknologi gjorde det helt anderledes let og ukompliceret at kommunikere. Der blev bygget broer over Storebælt og Øresund, indvandringen øgedes ligesom antallet af folk, der søgte asyl fra hele verden.
De to retspsykiatere havde undersøgt en række drabssager over en periode på cirka femogtyve år, og selv om det stadigvæk var mest almindeligt med drab, hvor folk kender hinanden med baggrund i et klassisk motiv som sex, penge eller jalousi, var udvikling tydelig. I et stigende antal drabssager var der ingen forudgående forbindelse mellem gerningsmand og offer – et fænomen, de kaldte fjerndrab. De havde fundet frem til, at denne type mord forekom seks gange så hyppigt som blot 25 år tidligere, hvilket svarede godt overens med vores fornemmelse i rejseholdet. I drabssektionen arbejdede vi stort set ikke med andet.
I politiet havde vi behov for at få styr på, hvad der skete. Når jeg i dag læser i de gamle manualer fra rejseholdet, er det tydeligt, hvori forskellen på dengang og nu består. Der står for eksempel, at man i forbindelse med et drab skal kigge på, om der var kommet nye tilflyttere til landsbyen. Dengang var en indvandrer en bondeknold fra Fyn. I dag er han fra Frankrig, Irak eller Somalia. I går Hamburg, i dag Malmö og i morgen København. Sådan var verden blevet. Også morderens verden. Danmark var stille og roligt ved at gå fra et landsbysamfund til en lille brik i den store, moderne globaliserede virkelighed.
### Det klassiske drab
I den klassiske drabsefterforskning var et af de afgørende spørgsmål, som vi i politiet stillede os selv, når fru Jensen blev fundet myrdet, om det var fru Jensen som person, der var blevet myrdet, eller om det kunne have været en hvilken som helst anden kvinde, der havde befundet sig på samme sted på samme tid.
Hvis det var fru Jensen som person, kunne vi gå i gang med passeren og tegne cirkler ud fra hende. Var der et motiv i hendes familie, i hendes omgangskreds eller på arbejdspladsen? Vi ville sende efterforskningshold ud for at undersøge, hvad hun havde lavet: Havde hun haft en affære? Havde hun snydt og bedraget? Eller gjort noget ulovligt? Kunne det være jalousi? Et eller andet sted ville efterforskerne finde et motiv til, at nogen ikke kunne lide hende, og så ville vi gå videre ad den vej.
Men hvis nu fru Jensen ikke var blevet myrdet, fordi hun var fru Jensen, men derimod fordi hun havde befundet sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, ville vi kunne lede på den måde fra nu af og til juleaften 2050 uden at finde noget og uden at komme opklaringen af mordet et eneste skridt nærmere.
Efterforskningsmæssigt var det to helt forskellige opgaver, vi på rejseholdet stod over for. Før rykkede rejseholdet ud og skulle afdække, hvad der var sket inden for de sidste døgn i en lille landsby, hvor Hansen vidste, hvad Jensen lavede, og Jensen vidste alt om Pedersen. Men der var måske en mand nede på kroen, som ingen havde set før. Jeg vil ikke forklejne mine ældre kollegers arbejde, men det var en overskuelig virkelighed, som man langt fra genfinder i alle drab i dag. I dag ved vi mindre om hinanden, vi er mere fremmedgjorte og 'den ukendte mand fra kroen' kan være en litauer, der er tilbage i Vilnius, inden nogen får set sig om. Efterforskningen af fjerndrab, hvor der ikke er nogen forbindelse mellem gerningsmanden og ofret, stillede med andre ord helt nye og andre krav til politiet. Men hvad skulle vi gøre?
Jeg var klar over, at det kunne blive vanskeligt at opretholde de høje opklaringsprocenter, som vi i Danmark i mange år havde kunnet bryste os af, hvis vi ikke ændrede strategi. De klassiske dyder, som hjalp til at opklare sager, var ved at forsvinde. Folk havde i vid udstrækning altid hjulpet politiet og fortalt, hvad de vidste, og hvad de havde set. Nu oplevede vi i stigende grad, at vidner og mistænkte klappede i og nægtede at hjælpe politiet. En udvikling, som i øvrigt er fortsat frem til i dag.
Det klassiske motiv lå ikke længere lige for. Flere og flere mennesker bevægede sig rundt og lavede kriminalitet forskellige steder, og der var samtidig mindre opmærksomhed, fordi folk blev fremmede for hinanden, byggede deres mure op og ikke skulle blandes ind i noget. Den mentale udvikling i samfundet var under radikal forandring.
Var det ikke sådan før, vil man spørge? Jo, måske var der både omsorgssvigt og forældre med misbrug, men samfundet var alligevel mere homogent og ordnet. Dengang var sammenhængskraften i samfundet større, og de sociale normer var ikke så diffuse. Og så er vi tilbage ved min trosbekendelse: Den, der som barn er offer, bliver gerningsmand som voksen. De børn, hvis forældre ikke forholder sig til dem, som ikke bliver mødt med respekt, og som ikke kender til konsekvens, danner ofte deres egne rammer og normer. Og så er de godt kvalificerede til at ende på den forkerte side af straffeloven.
Til at begynde med kontaktede jeg artiklens forfattere og mødtes med Peter Kramp om fænomenet, som vi diskuterede livligt. Og dernæst drøftede jeg indgående de problemer, vi stod over for, med rejseholdets chef, Per Kanding, som gik videre med vores bekymringer til daværende rigspolitichef Ivar Boye. De var blevet opmærksomme på problemet og var villige til at tage også utraditionelle og uprøvede midler i brug – metoder, som i disse år var ved at blive udviklet på den anden side af Atlanten. Der var god grøde i kriminalvidenskaben. Selv aviserne var begyndt at skrive om de nye efterforskningsmetoder, på tv blev der vist dokumentarprogrammer om DNA-prøver, og FBI's profileringer af seriemordere blev behandlet i film og kriminalromaner.
### Første DNA-sag
Et af de midler, vi var nødt til at forholde os til, var DNA. Det var helt nyt, at man kunne udtage unikke genetiske profiler af blod, som så kunne spores tilbage til en bestemt person ud af fem eller ti millioner. Der var usikkerhed om, hvor sikre prøverne var, men den var typisk blevet sået af forsvarsadvokater i de lande, hvor DNA først blev brugt som bevis i retssager. Det kan man ikke fortænke dem i. De skal jo udnytte alle deres chancer. Den generelle fornemmelse i justitsvæsenet var, at det var en nyvinding med kolossal betydning, om end der var en klar skepsis over for, hvad et eventuelt register kunne bruges eller rettere misbruges til.
Allerede i slutningen af 80'erne havde vi forsøgt os med at bruge DNA i opklaringen af en drabssag i Ålborg, hvor en ældre kvinde på 79 år, der boede alene lidt uden for byen, var blevet mishandlet, voldtaget og kvalt – et typisk fjerndrab med meget voldsom og helt overdreven og unødvendig adfærd. Der var et enkelt fingeraftryk, der sad i noget blod, og der var sædspor. Vi var sikre på, at begge dele stammede fra gerningsmanden. Alligevel var sagen meget svær at opklare for os. Gerningsmanden var ikke fra byen, men stammede syd for Ålborg, viste det sig senere. Han havde været til fest, var blevet fuld og skulle hjem. Han gik ud af byen og prøvede at finde en taxa eller en rutebil og passerede fuldstændigt tilfældigt det lille byhus, hvor en ældre kvinde sad og lagde kabale. Manden fik lyst til hende, bankede på og kom med en sludder for en sladder, og hun var venlig og lukkede ham ind og bød ham en Gammel Dansk. Vi kunne se, at de havde siddet og fået et glas, og vi havde hans fingeraftryk på flasken. Derefter havde han væltet hende om på sengen og voldtaget hende. Hun var blevet slået ganske omfattende, og til sidst havde han kvalt hende. Vi fandt hans fingeraftryk i hendes blod på sengelampen, som han havde drejet bort. Hans fantasi måtte være blevet forstyrret af at se hendes ansigt. En makaber detalje, som fortæller meget om gerningsmanden. Jeg var koblet på sagen og tog kontakt til eksperten Birthe Eriksen fra Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut. Hun kendte et privat laboratorium i England, som kunne lave profiler fra de sædprøver, vi havde sikret på gerningsstedet. Selv om det var dyrt og vi ikke vidste, hvad der ville komme ud af det, besluttede vi os for at prøve det. Resultatet blev en klar DNA-profil, som matchede den uge fyr, der senere henvendte sig og gik til bekendelse.
I rejseholdet prøvede vi altså at følge med i udviklingen, men endnu var vores viden minimal.
### Med kurs mod USA
Jeg havde været i drabssektionen i knap ti år, da Per Kanding og jeg blev enige om, at vi blev nødt til at erhverve os den nødvendige viden om de nye efterforskningsmetoder, man havde udviklet især i USA. Det gjaldt navnlig gerningsmandsprofilering, adfærdsanalyse samt DNA-registrering. Allerede på dette tidspunkt var vi godt i gang med at modernisere og forny de metoder, som vi praktiserede i drabsefterforskningen på rejseholdet, og jeg skylder Per Kanding en stor tak for hans generøse opmuntring og faglige opbakning.
Til en julefrokost i 1993 kaldte rigspolitichef Ivar Boye mig over til sig og sagde, at han havde hørt om udviklingen og læst om både DNA og om gerningsmandsprofilering. Selv havde jeg samme år været på European Senior Detectives Course, et seks ugers ophold på Bramshill i England, hvor jeg for første gang havde stiftet bekendtskab med profilering af gerningsmænd. Og nu spurgte rigspolitichefen, om jeg mente, at vi kunne bruge det til noget? Det var jeg ikke i tvivl om, og det gav jeg udtryk for. Og da jeg havde forklaret mig og samtidig bemærket, at opklaringsprocenten på drab dalede en smule, spurgte han, om jeg ikke kunne rejse over og kigge på det i USA og se på, hvad vi kunne få ud af det.
Boye og Kanding kontaktede FBI, som sagde god for at strikke et forløb sammen til mig i USA – med besøg i FBI's hovedkvarter i Washington, på akademiet i Quantico i Virginia, distriktskontoret i New York og hos DNA-specialisterne i Minneapolis.
### Quantico
Jeg tør roligt kalde min 'læretid' hos FBI i 1994 en af de største faglige åbenbaringer, jeg nogen sinde har haft i mit liv. Jeg ankom til USA med ærefrygt og sugede nysgerrigt til mig af al den viden, jeg stødte på. Jeg var 42 år og havde stadig blod på tanden som drabsefterforsker. Opholdet kom til at betyde meget for min forståelse af, hvad moderne efterforskning kan byde på. Men det skulle også komme til at sætte sig spor i den måde, vi i dag gør tingene på herhjemme. Det var eksempelvis en af årsagerne til, at vi i Danmark nogle år efter etablerede en arbejdsgruppe inden for politiet til profilering af gerningsmænd, ligesom brug af psykologi, systematisk analyse og diagnosticering af gerningssteder blev en del af vores hverdag i rejseholdet i årene efter.
Mit første stop var adfærdskriminologiens helligste haller i Quantico i Virginia på den amerikanske østkyst, hvor FBI's akademi har til huse på en militærbase for det legendariske marinekrops. Det er her, Hannibal the Cannibal Lecter blev skabt i overført betydning. Både han og dusinvis af andre fiktive seriemordere, som vi kender fra film og bøger, er børn af den forskning, der blev udført i morderes adfærd og psykologi i Quantico i 80'erne. Det er også her, at biblen for alle moderne efterforskere, Crime Classification Manual, fra 1992 blev udarbejdet af trekløveret Robert Ressler, Ann Burgess og John Douglas. Bogen er resultatet af ti års forskning i personfarlig kriminalitet og bliver i dag brugt over hele verden. Ann Burgess var FBI's chefpsykiater og skabte det videnskabelige grundlag for arbejdet, mens Ressler og Douglas var agenterne med erfaring fra marken. Ressler var blandt andet med til at afsløre seriemorderne Richard Chase i 1979 og Jeffrey Dahmer i 1990, mens Douglas har deltaget aktivt i jagten på adskillige seriemordere. Sammen skrev de bogen Sexual Homicide: Patterns and Motives, som er baseret på Resslers interviews med blandt andre seriemorderen Ted Bundy og sektlederen Charles Manson, der fik sine disciple til at myrde Roman Polanskis gravide kone og tre af deres venner. Begge bøger står stadig i reolen på mit kontor og har været flittigt studeret igennem årenes løb.
I afdelingen for adfærdsforskning – Behavioral Science Unit kaldet BSU i daglig tale – organiserede Ressler, Burgess og Douglas i begyndelsen af 80'erne et i dag legendarisk dybdestudie af 36 seriemordere. Ud over at gennemanalysere sagerne, blev morderne selv interviewet, og på den baggrund skabte Ressler, Burgess og Douglas metoder til at identificere en morder via de spor, han efterlader på et gerningssted. Begreberne 'modus operandi', 'signatur' og 'iscenesættelse', som jeg skal komme tilbage til, er alle udtænkt af disse legender, som betragtes som ophavsmændene til den moderne, psykologisk-orienterede efterforskning. Studiet af de 36 seriemordere blev siden udvidet med interviews med 41 serievoldtægtsforbrydere og har dannet grundlag for hele det amerikanske efterforskningssystem. Det er siden blevet suppleret med endnu flere studier. De ansatte i BSU er uddannede politifolk, men de fleste har suppleret med universitetsgrader i psykologi, antropologi eller kommunikation.
Douglas og BSU er udødeliggjort i talrige film og tv-serier. Mest kendt er nok Ondskabens Øjne, hvor FBI-chefen Jack Crawford er modelleret over Douglas, og hvor Jodie Foster i hovedrollen som Clarice Starling nærer en altopslugende ambition om at blive ansat i BSU.
Ressler er idémanden bag adfærdsdatabasen VICAP, som står for Violent Criminal Apprehension Program. Det er populært sagt en database, hvor man lægger alle uopklarede som opklarede alvorlige personfarlige forbrydelser ned med ekstremt detaljerede oplysninger, så det for eksempel fremgår præcis, hvordan gerningsmanden har bagbundet sit offer, hvilken snor han har brugt, og hvilket knob han har benyttet. Når man får en ny forbrydelse, kan man se, om der er match på flere forskellige punkter og dermed kæde den sammen med andre overtrædelser og måske på den måde finde en gerningsmand. Hvor DNA-registeret huser genetiske profiler fra gerningsmænd og gerningssteder, er dette en database over adfærdsmæssige profiler. Blandt mange andre mødte jeg også Bob Ressler i egen høje person samt flere af hans efterfølgere. De var utroligt overbevisende, fulde af karisma, selvtillid og gåpåmod – og for europæere måske også en smule naive på nogle områder.
### Analyser i Quantico
Undervisningen på akademiet i Quantico gjorde dybt indtryk på mig, og fra første sekund stod det klart for mig, at det, specialisterne her beskæftigede sig med – gerningsmandsprofilering – langt hen ad vejen var svaret på de udfordringer, vi hjemme i Danmark var begyndt at møde.
Vi sad i lange sessions med specialister, som var håndplukket fra hele USA til akademiet, og gennemgik helt nye uopklarede sager, analyserede dem og lavede profiler på gerningsmanden. Specialisterne rejste ikke ud på gerningsstedet, men de fik alt materiale sendt ind, gerningsstedsbilleder, obduktionsbilleder, billeder af de mistænkte, afhøringsrapporterne, tekniske analyser og videooptagelser, hvis der var sådan nogle.
Dernæst sad vi og gennemgik drab efter drab. Tilgangen til sagerne var analytisk, og det var helt ukendt for mig. Gerningsmandens adfærd blev splittet op i atomer. Hvis vi så på et seksualdrab, blev det først delt op i gerningsmandens adfærd før, under og efter mordet. Adfærden blev derefter delt op i verbal, seksuel og fysisk adfærd, så vi havde ni områder for adfærd.
Minutiøst gennemgik vi hver enkelt sag og nærlæste alle sporene efter gerningsmanden: Hvad gør han? Hvad siger han? Hvad vil han seksuelt? Derefter gik vi skridtet videre. Rapporterne fra gerningsstedet og obduktionen, kriminalteknikernes fund, alle tekniske dele af efterforskningen blev analyseret for at finde ud af, hvilken rækkefølge handlingerne var indtruffet i. Hvis man har med en morder at gøre, der både voldtager, kvæler og stikker sit offer og måske endda smadrer ansigtet på hende, er det ikke lige meget, hvilken rækkefølge det sker i. Alle hans handlinger fortæller noget om ham.
Det var helt nyt for mig. Forestil dig et fuldstændig kaotisk gerningssted med knive, pistoler, blod og indvolde, hvor der måske er gået flere uger, inden liget bliver fundet. Tidligere ville udgangspunktet have været at få ryddet op, så efterforskningen kunne komme i gang. Men FBI gik den modsatte vej og spurgte: Hvad fortæller gerningsstedet? Hvad har han gjort? I hvilken rækkefølge har han gjort det? Og hvad siger det om ham?
Nogle gange sad vi begravede i en sag og brainstormede hele dagen. Alle input og ideer var velkomne. En gennemgik det tekniske, en anden tog sig af det psykologiske, en tredje kiggede på paralleller til andre sager, en fjerde fyrede løs med bud på gerningsmanden, mens en femte spillede djævlens advokat for at afprøve de andres idéer og angrebsvinkler. Også gerningsstedsbilleder studerede vi i et omfang, der var helt ukendt for mig. Alt fik de fotograferet, stort og småt og fra alle vinkler. Dernæst begyndte vi at læse obduktionsrapporten, hvor man kunne se, hvornår skaderne var indtruffet. Hvis ofret var blevet mishandlet post mortem, efter døden var indtruffet, fremgik det som regel af obducentens analyse, hvilket er meget afgørende for profilen på gerningsmanden.
En af de sager, vi arbejdede med, drejede sig om en kvinde, som var blevet overfaldet i sit hjem og slået ihjel i noget, man kun kunne beskrive som abnormt overkill: Først var hun blevet kvalt, så var hun blevet stukket niogfirs gange med en kniv, hvorefter morderen havde skudt hende to gange i hovedet. Den umiddelbare konklusion ville være, at en galning havde været på spil. Men ikke rundt om bordet i Quantico. Tværtimod. Adfærden blev analyseret, hvad sagde den om manden? At han var vred, hævngerrig og rasende. På grund af en konkret kvinde i sin fortid? En kæreste, der havde svigtet ham? At det var de helt store følelser, der havde været på spil her, var vi ikke et sekund i tvivl om. Vi gættede på hans mor. Og ganske rigtigt: Det viste sig, at morderen var blevet efterladt af sin mor hos en fordrukken og voldelig far, der havde indprentet ham et dybt had til kvinder – og især til moren.
### Den organiserede og den uorganiserede morder
Filosofien bag arbejdet med adfærdspsykologi inden for kriminalvidenskaben er helt enkelt, at den adfærd, en morder udviser under drabet, kan man genfinde i hans liv. Efterforskerne skal kunne analysere et gerningssted. De skal kunne læse forbryderens adfærd ud af den måde, han har slået ihjel på. Og de skal kunne skelne forskellige typer adfærd fra hinanden, så de kan dreje sagen i den rigtige retning og stille de relevante spørgsmål, der i sidste ende kan føre til gerningsmanden. I Quantico talte de om, at man skulle kunne diagnosticere et gerningssted. Selv kalder jeg det, at man skal kunne læse det.
FBI er nået frem til, at der er to hovedgrupper, som alle drabsmænd kan opdeles i baseret på deres adfærd og det gerningssted, de efterlader sig. Alle seriøse drabsafdelinger kloden over arbejder i dag med dem i analysen af et mord: den uorganiserede og den organiserede morder.
Tankegangen er enkel: Hvis morderen på et gerningssted handler organiseret, lever han også sit normale liv organiseret. Men hvis han derimod gebærder sig uorganiseret på et gerningssted, er han også et rodehoved i sit almindelige liv. En drabsmand, der sviner gerningsstedet til, efterlader sig tydelige spor og ingenting gør for at rydde op efter sig eller camouflere forbrydelsen, er givetvis også forvirret, kaotisk og konfus i sin hverdag. Hvilket igen viser noget om, hvordan han lever sit liv: hvilket arbejde han har, om han er enlig, bor hjemme hos sine forældre eller er familiefar med børn.
Det kan man sige med statistisk sikkerhed, fordi de store databaser, amerikanerne har bygget op om drab, og den forskning, der ligger bag deres profilering, dokumenterer det til fulde. Det er ironisk nok det gode ved USA set i et politimæssigt perspektiv, at de har tusinder af drab, opklarede såvel som uopklarede, og de opklarede drab har været igennem et kæmpe forskningsprogram, der har splittet dem ad. Først har de taget ofret, og så har de analyseret alt i ofrets liv, alt om vedkommendes opvækst, skolegang, adfærd, udseende, kærester og omgangskreds, dernæst har de gjort det samme med gerningsmanden, skolegang, opvækst, social habitus, social præference, tidligere kriminalitet, kontakt til ofret, adfærd på gerningssted og bagefter. Det er groft sagt det, der ligger til grund for hele profileringstankegangen.
Rundt om bordet i Quantico, hvor der sad agenter, en retsmediciner og kriminalteknikere, blev alt videnskabeliggjort. Hver eneste af morderens handlinger, man kunne udlede af materialet, blev diskuteret og vendt og drejet. Hvordan mødte drabsmand og offer hinanden? Angreb morderen sit offer, eller overtalte han hende? Bandt han sit offer – og med hvad? Reb, livrem, strømper, gaffatape eller ledninger? Blev ofret mishandlet, og skete det før eller efter dødstidspunktet? Efterlod han sig noget på gerningsstedet, eller fjernede han konsekvent noget?
### Signatur og modus
Et par af de nye begreber, jeg tog til mig på Quantico og bragte med hjem til Danmark, havde jeg måske nok hørt om, men ikke tidligere brugt i forbindelse med en efterforskning. Det skulle jeg dog snart komme til: 'modus operandi' og 'signatur'. Modus operandi er latin og betyder måde at operere på, signatur betyder underskrift. I kriminalvidenskaben skelner man mellem de to ting i en drabsmands handlinger.
Modus operandi er det hensigtmæssige, det han praktisk må gøre for at udføre sin forbrydelse. Det kan være at bryde en dør op for at komme ind i et hus. Eller at presse en klud i ofrets mund for at få hende til at tie. Eller tørre fingeraftryk af efter sig for at undgå at blive fanget.
Signaturen, derimod, er den del af drabsmandens adfærd, han gør af et indre behov eller pres – det, der gør ham unik og trigger ham. Han er ikke 'tvunget' af ydre omstændigheder, det er ikke nødvendigt for at udføre forbrydelsen, og det er ikke logisk. Det kan være at skamfere kroppen på sit offer efter at have voldtaget og dræbt hende. Eller arrangere hende i en bestemt stilling. Eller sige noget bestemt til hende, mens han voldtager hende.
Mens drabsmanden kan ændre modus alt efter situationen – for eksempel forfine sine bedøvelsesteknikker eller den måde, han blænder sit offer på –, er signaturen hans helt særlige kendetegn. Og i sin kerne vil signaturen altid være den samme og derfor uhyre vigtig at udskille i analysen af et mord.
På baggrund af de sager, vi gennemgik, prøvede vi med bævende hjerte at danne en profil af, hvem morderen var. En gerningsmandsprofil er ikke et facit, man kan bruge til at gå ud og finde gerningsmanden, men et vigtigt værktøj under efterforskningen. Der er tale om en kvalificeret mening om, hvor man skal lede, og vel at mærke en mening baseret på efterforskningsmæssig erfaring, faglig ekspertise og intuition, der igen støtter sig på statistik og videnskab.
At der ikke bare var tale om ligegyldige akademiske greb, var jeg med det samme klar over. Jeg kunne jo med min egen erfaring se, hvordan vi hjemme i Danmark i sammenligningen af sager tidligere var gået galt. Har man først fundet signaturen, er der en stor sandsynlighed for, at man vil genkende den, hvis den pågældende begår nye overgreb.
Det gjaldt den gamle sag fra Frederiksberg med morderen, der bagbandt sine ofre på samme måde. Men det gjaldt i endnu højere grad drabet på Jakob, hvor drabsmanden havde begået overgreb på unge piger, der gik med aviser tidligt om morgenen. Det var der bare ikke nogen, der havde knyttet sammen. Og det gjaldt ikke mindst Per Togs generelle adfærd, som passede meget præcist på en uorganiseret mordertype med mindreværd, særlingetræk, uuddannet, arbejdsløs, omstrejfende, hjemmeboende og uden ligeværdige erfaringer med det modsatte køn. Det havde været guld værd at kende til, da sagen blev efterforsket.
Jeg sugede begærligt til mig af alle begreberne og følte, at jeg igen var kommet på rette spor: Her fandt mange af de vage fornemmelser og ufuldstændige tanker, vi havde gået med på rejseholdet, langt om længe form og forklaring. I Danmark studerede vi selvfølgelig også gerningsmandens adfærd ved et drab. Men vi var ikke vant til at dele den op og analysere den i samme detaljegrad, og vi var ikke opmærksomme på, at en stor del af det, vi opfattede som modus, rent faktisk var signatur – og omvendt. Nogle gange, når vi sammenlignede forbrydelser, sammenlignede vi forkerte ting. Vi havde måske nok bemærket samme fremgangsmåde i forbindelse med en række voldtægter, men det, vi havde troet at genkende som et mønster hos den samme gerningsmand, var i virkeligheden den logiske adfærd, som ni ud af ti gerningsmænd ville have valgt, fordi den var mest naturlig. De truede for eksempel deres ofre til tavshed med en kniv, som de så også brugte til at skære deres tøj op med. Det er modus, ikke signatur. Men den særlige måde gerningsmanden bandt på, den måde, han pinte og skamferede sine ofre på, overså vi ofte – der hvor han virkelig skilte sig ud: hans personlige visitkort.
### Tilfældet Nat Code
Et skolebogseksempel på forskellen mellem modus og signatur finder man i sagen om seriemorderen Nathaniel Code, der slog mindst otte mennesker ihjel, før han blev fanget i 1987. Han agerede tilsyneladende vidt forskelligt ved de enkelte drab, som fandt sted ved tre lejligheder:
I 1984 blev en 25-årig sort kvinde stukket med en kniv ni gange, inden hendes hals blev skåret over. Ofret var blevet kneblet med et stykke stof, gerningsmanden havde fundet på stedet. Et år senere fandt politiet en 15-årig pige, hendes mor og to mænd dræbt i et blodbad. Pigens hoved var af morderen næsten blevet skilt fra hendes krop med en kniv, moren var blevet kvalt, mens begge mænd var blevet skudt, hvorefter en af dem havde fået skåret halsen over. Ofrene var blevet kneblet med gaffatape, som gerningsmanden havde medbragt. Endelig blev en gammel mand på 74 år i 1987 fundet dræbt sammen med sine to nevøer på henholdsvis otte og tolv år. Drengene var blevet kvalt med snører, mens deres onkel – der senere viste sig at være drabsmandens bedstefar – var blevet stukket talrige gange i både bryst og ryg. Også her var ofrene blevet kneblet med gaffetape.
Ved første øjekast er der ikke meget, der tydede på samme morder i de tre sager. Ikke desto mindre er sagen en af FBI's klassiske eksempler, der illustrerer forskellen på modus og signatur.
Alle de beskrevne forskelle er netop udtryk for, at Code forfinede eller udviklede sin modus operandi hen ad vejen – for eksempel ved selv at medbringe gaffatape til at kneble sine ofre, anden gang han slog til. Her havde Code også overvåget sine ofre og havde derfor taget en pistol med, da han var nødt til at have et våben, der kunne skaffe de to mænd hurtigt af vejen. Ved den sidste forbrydelse havde han ikke haft brug for en pistol, da ofrene var børn og en gammel mand.
Hans signatur eller visitkort var derimod hans overkill på ofrene – hans ekstremt blodige adfærd. Han kunne have slået sine ofre ihjel med et enkelt skud, men i stedet skar han halsen over på dem, stak dem gentagne gange og kvalte dem. Alle ofre – bortset fra den 15-årige pige, der næsten fik hovedet skåret af – havde flere skader ud over den, der forårsagede selve døden. Den ekstremt voldelige adfærd tilfredsstillede Codes behov for at dominere og kontrollere sine omgivelser. Ved det første overfald havde han endda tvunget moren til at overvære, at han slog hendes datter ihjel. Et andet markant aspekt var den måde, han bandt sine ofre på. Han kunne have pacificeret dem med sin medbragte tape, men valgte at svinebinde dem med telefon- og el-ledninger. Endnu et udtryk for hans sadistiske behov for at kontrollere dem. Nathaniel Code blev dømt til døden i 1989, men er endnu ikke henrettet.
Et andet eksempel, jeg blev præsenteret for, viser, at man i USA er gået langt i brugen af den psykologiske profilering og analyse af gerningssteder. Og man har opnået opsigtsvækkende resultater.
I 1984 erklærede den lettere evnesvage David Vasquez sig skyldig i mordet på en 34-årig kvinde i Arlington, Virginia. Kvinden var blevet voldtaget og kvalt. Hun blev fundet bagbundet i en obskøn stilling, og knobene var meget specielle. Det fremgik endvidere af gerningsstedet, at morderen havde brugt lang tid sammen med ofret, han havde blandt andet tvunget hende til at børste tænder, inden han voldtog hende og slog hende ihjel – alt sammen unødvendigt for at voldtage og dræbe hende, men åbenbart et tvingende nødvendigt ritual for morderen for at udleve sin fantasi. Altså signaturen. Vasquez blev dømt for drabet, gåden var løst. Men kun tilsyneladende. I 1987 fandt politiet nemlig en 41-årig kvinde myrdet på præcis samme måde som i Vasquez-sagen blot fire gader væk fra det første gerningssted. FBI's profileringseksperter blev koblet på og sammenlignede de to sager med en række seksuelle overfald i området og flere uopklarede mordsager. De fandt en knivskarp signatur, der gik igen og pegede på en lokal forbryder, der indtil da kun var blevet dømt for et mindre overfald. Han blev pågrebet, sigtet og siden hen dømt for drabene, mens Vasquez blev sat på fri fod.
Det kan godt være, at vi også i Danmark på morgenkonferencer i drabssager sad og spurgte: Hvem har lavet det? Hvem kan finde på det? Hvad er det for en type? Men der var tale om en meget bred, erfaringsbaseret profilering. Det, som amerikanerne derimod nu lærte os, var at dele adfærden op og præcisere analysen, ligesom de havde udført hele det videnskabelige forarbejde, som var noget, vi andre højest kunne have fornemmelser for baseret på et helt livs arbejde med personfarlig kriminalitet. Det var en ny verden, der åbnede sig for os.
### Iscenesættelse
Et andet begreb, som dengang var ukendt for mig, var 'iscenesættelse', et fænomen, som knytter sig til gerningsstedet. Igen var det ikke, fordi vi aldrig i Danmark havde været ude for, at en morder forsøgte at camouflere sin forbrydelse og lede politiets opmærksomhed bort fra sig selv: Men endnu en gang var det den systematik, amerikanerne angreb fænomenet med, der bragte overraskende resultater med sig.
Her handlede det om de ting ved et gerningssted, som vækker forundring under analysen. Det vil der tit være meget, der gør, for man kan ikke forklare alt, men nogle gange skyldes det, at gerningsstedet er blevet manipuleret, inden politiet ankommer. Amerikanerne arbejdede med to situationer. Enten er gerningsstedet iscenesat for at lede politiets opmærksomhed bort fra den oplagte mistænkte eller også af pårørende for at beskytte ofret selv. Det sidste finder sted i forbindelse med mordofre, som er blevet voldtaget, eller autoerotiske dødsfald, hvor den afdøde er omkommet i en for ham kompromitterende seksuel situation ved et uheld. Det er ikke noget, vi er stødt ret meget på i Danmark, men hvert år har vi mere end en drabssag, hvor analysen af gerningsstedet ganske betragteligt korrigerer den første forklaring om, hvad der er sket.
Iscenesættelse sker næsten kun, når drabsmanden har en forbindelse til ofret. Når politiet møder drabsmanden, vil han altid lede efterforskningen væk fra sig selv og ofte være meget samarbejdsvillig. Det er ikke sjældent en ægtefælle, som har slået sin mand eller kone ihjel og nu forsøger at få det til at ligne et rovmord eller overfald fra en tredje persons side. De begår ofte fejl, fordi de iscenesætter gerningsstedet, som de tror, det ville tage sig ud, og desuden handler de ofte under stress og tidspres og overser væsentlige detaljer.
Netop disse fejl var amerikanerne meget opmærksomme på i analysen. Vi gennemgik et eksempel på, at en mand blev slået ihjel af røvere, da han kom hjem fra arbejde, men uden at røverne stjal noget på gerningsstedet. Tværtimod lod de oplagte og let transporterbare værdier som smykker og møntsamling være. Det viste sig, at mordet var bestilt af mandens kone, der havde en affære med en af røverne.
I en anden sag havde et ægtepar angiveligt været udsat for et brutalt indbrud i deres hus, der havde haft den tragiske slutning, at konen var blevet dræbt. Tyven havde stillet en stige op til 1. salen og var brudt ind, selv om det var højlys dag og i et beboelseskvarter med mange mennesker på gaden. Manden i huset fortalte, at han havde hørt en lyd fra stuen og var gået ned, hvor han var blevet slået bevidstløs af røveren, som bagefter gik op og kvalte konen. Parrets fem år gamle datter forblev urørt i rummet ved siden af. Men ved nærmere undersøgelser viste det sig, at stigen ikke havde sat noget aftryk i jorden foran huset – hvilket den ellers ville gøre, hvis en fuldvoksen mand var kravlet op på den med hele sin vægt. På gerningsstedet var talrige andre advarselslamper, der blinkede og pegede på, at der aldrig havde været et indbrud, men at manden havde slået konen ihjel og sat det hele i scene.
Kapitel 7
Ondskabens øjne
'If you look into the abyss, the abyss looks into you.' Med store, mørke bogstaver på en hvid baggrund stirrede citatet af den tyske filosof Nietzsche mig i møde på en væg uden for det lokale i Quantico, hvor jeg sad i daglige sessions med FBI's erfarne agenter og profileringseksperter.
Hvis ikke lige jeg skulle deltage i møder af mere formel art i Washington, hvor mit hotel lå, kørte jeg de 50 kilometer sydpå ad Interstate 95 langs vandet til Quantico og nogle af kriminalpsykologiens skarpeste hjerner. De og deres arbejde var verdensberømt blandt politifolk. Der var også en vis evne til selv at skabe mytologi og patos hos analysegruppen i Quantico, som Nietzsche-citatet illustrerer. Det er en påmindelse om, at når man arbejder med de mørkeste sider af mennesket, kan det ikke undgå at smitte af. En sandhed med modifikationer, men næppe et citat, man vil finde på en dansk politistation. Denne udanske sans for at dramatisere kan måske også have sin forklaring i forskellene på vore lande.
Tag nu bare seriemord. USA har været hjemsøgt af nogle af historiens værste mordere, hvad det angår, mens vi er helt forskånet for fænomenet i Danmark. Måske er det ikke så mærkeligt, at man får behov for at tale om ondskab og få hjælp af en filosof som Nietzsche til at sætte ord på fænomenet, når ens borgere har lagt krop til seriemordere som Jeffrey Dahmer, der voldtog, dræbte, parterede og spiste mindst 17 mænd, Richard Chase – kendt som Vampyren fra Sacramento – som slog seks mennesker ihjel og drak deres blod, eller charmøren Ted Bundy, som voldtog og dræbte mere end 30 kvinder.
Seriemordere var det store modefænomen i begyndelsen af 90'erne blandt andet på grund af filmen Ondskabens Øjne. Betegnelsen dækker over en drabsmand, der slår ofre ihjel ved tre eller flere lejligheder og desuden har en nedkølingsperiode imellem mordene. Det var nyt og spændende og indgød frygt og skræk hos folk, fordi man fornemmede, at vi alle kunne blive ofre for disse seriedræbende galninge, der udvalgte deres ofre efter et mønster, ingen kunne sikre sig mod. På Quantico fik jeg en indføring i fænomenet og i flere af de berømte sager. Jeg så interviews med både Ted Bundy og Jeffrey Dahmer på video, og vi gennemgik fund på gerningssteder og obduktionsrapporter.
### Mediestjernen Jack Unterweger
En af de konkrete sager, jeg gennemgik i USA, illustrerer med al tydelighed, hvilke udfordringer vi står over for, når vi efterforsker drab i dag. Den er blevet en klassiker i moderne mordanalyse, for her er både signatur og modus i rigt mål. Den er også et skræmmende eksempel på, hvad en begavet, manipulerende og ikke mindst mobil psykopattype kan nå at udrette i dag.
Jeg er stødt på sagen flere gange siden på kurser i både Wien og England, og det er ikke tilfældigt. Historien om den østrigske seriemorder, forfatter og mediestjerne Jack Unterweger er både fascinerende og skræmmende. I skrivende stund har Østrig fået et endnu værre nationalt traume i sagen om Josef Fritzls misbrug af sin egen datter og hans årelange indespærring af hende og deres fælles incestbørn. Men i mange år var historien om morderen Jack Unterweger det værste, de kunne diske op med.
Omtrent samtidig med, at biografgængerne i Wien i foråret 1991 gøs over Hannibal Lecter spillet af Anthony Hopkins i filmen Ondskabens Øjne, begyndte der at forsvinde prostituerede fra Penzing, byens red light district. Inden for en kort periode var fire piger blevet meldt savnet.
I maj måned blev den første af dem fundet i skovene uden for byen pyntet med en dødelig signatur. Med ansigtet presset ned i jorden og armene og benene spredt ud fra kroppen lå hun lå i en obskøn stilling, der blottede hendes anus og kønsorgan. Hun var blevet kvalt i sine strømpebukser, som morderen havde lavet en sindrig løkke af og snøret rundt om hendes hals med voldsom kraft. 24-årige Sabine Moitzi stod i et bageri om dagen, men arbejdede i hemmelighed som prostitueret om natten. Nu var hun blevet Kvæleren fra Wienskovenes første offer. Ugen efter dukkede det næste lig af en savnet pige fra Penzing op. Karin Ergolu var blevet kvalt i sin top, bundet på samme måde som de strømpebusker, morderen havde brugt til at kvæle Sabine med.
Østrig vadede ikke ligefrem i seriemordere, og det var indlysende, at den lille nation med otte millioner indbyggere var ved at få én på halsen. Indtil videre var fire piger forsvundet, hvoraf to var dukket op igen døde. Østrigerne holdt vejret. Da politiet stillede datoerne for de fire kvinders forsvinden op over for hinanden, kunne de se, at morderen havde slået til med omtrent ti dages mellemrum. Men han var tilsyneladende stoppet, da de første artikler om fundet af liget af den første pige var blevet offentliggjort. Politiet havde sat en intens jagt på bæstet ind, men uden resultat. Dræberen fra Wienskovene var væk.
Der skulle dog ikke gå lang tid, førend han dukkede op igen. Men denne gang på den anden side af Atlanten. Den 24-årige prostituerede Shannon Exley plejede at trække på 7th Avenue i Los Angeles, hvor hun var populær hos truckerne, der leverede fødevarer til byens marked. I slutningen af juni samme år blev hun kort efter midnat samlet op af en mand. Det blev hendes livs sidste kunde. Han kørte hende over på den anden side af Los Angeles River og kvalte hende i en tom baggård bag et pigespejdercenter. Da politiet fandt hende, var hendes hals snøret sammen med hendes egen bh.
Politiet i Los Angeles havde efterforskeren Fred Miller på sagen. Ifølge John Leakes bog om sagen _Entering Hades: The double Life of a Serial Killer_ havde Miller oplevet lidt af hvert i sin karriere. Han havde set prostituerede kvalt med hænderne, skudt, stukket og banket ihjel. Men han havde aldrig set en, der var kvalt med sin egen bh. Jeg kan kun erklære mig enig. Som kvælningsredskab er en bh meget ualmindelig og alt andet end oplagt, hvis drabsmanden da ellers har tid til at forberede sig. Og det tydede alt på, at denne morder havde. Måden, det var gjort på, var desuden så markant og kraftfuld, at Miller vurderede, at det var en øvet dræber. Han sluttede derfor, at morderen havde slået kvinder ihjel før og ville komme til det igen. Det gæt skulle vise sig at være profetisk.
Fred Miller var en meget erfaren efterforsker, der før havde haft med seriemordere at gøre og kunne sin lektie fra kollegerne i Quantico. Han vidste, at den dygtige efterforsker ikke sidder og venter på, at der opstår et mønster, der viser, at flere forskellige mord er den samme morders værk. Han leder efter tegn i et hvilket som helst mord på, at morderen vil gøre det igen. Og han var ikke i tvivl om, hvad han havde fat i, da han så Shannon Exleys lig.
En god uge efter forsvandt Irene Rodriguez fra kvarteret ved 7th Avenue, hvor hun trak. Hun blev fundet dagen efter af en hjemløs mand skjult under en trailer i et industrikvarter tæt ved LA River. Kvalt i sin bh.
Der gik to uger, og det var blevet midt i juli, da endnu en prostitueret blev fundet stranguleret med sin bh. Denne gang i bakkerne omkring Malibu. Sherri Longs liv og endeligt var den klassiske historie om en ung pige, der var kommet til drømmenes by for at leve et nyt og spændende liv i Hollywood. Men drømmene brast, og pengene slog ikke til. Sherri endte ikke langt fra det Hollywood, hun stræbte efter. Men ulykkeligvis som narkoman på flisen på Sunset Boulevard. Her blev hun sandsynligvis samlet op af sin morder en uge, før hun blev fundet kvalt i bakkerne med udsigt til Stillehavet som det tredje offer inden for kort tid, der var blevet stranguleret i sin egen bh.
Obduktionen af de tre kvinder viste, at de tre bh'er var bundet på præcis samme måde omkring halsen på ofrene med den maksimale stramning. Bh'erne var desuden skåret op med en kniv, så de fik en helt unik form, selv om de i sig selv udgjorde et dødeligt kvælningsredskab. På bare 14 dage havde morderen i LA slået til tre gange – med ni dages dvale mellem første og andet mord og fire dages nedkøling mellem andet og tredje. Detektiverne hos drabsafdelingen i LA stod uden spor af morderen. Nu ventede de på det fjerde. Det kom aldrig. Han var taget hjem.
Efterhånden som sommeren gik på held, blev sagen henlagt. Der var drab nok at tage fat på i LA, men Miller glemte ikke de tre bh-drab på gadeprostituerede.
Tilbage i Wien, hvor politiet stadig efterforskede mordene på to prostituerede samt ledte efter to andre ludere, der var forsvundet, dukkede en charmerende journalist fra den nationale østrigske radio pludselig op hos byens politichef. Han ville gerne interviewe ham om mordene på de prostituerede og efterforskningen, der var ved at gå i stå. Journalistens navn var Jack Unterweger. Havde politichefen været blot ti år ældre, havde navnet fået en klokke til at ringe hos ham.
Jack Unterweger var nemlig en berygtet eksfange, der 16 år tidligere var blevet idømt livstid for rovmordet på en 18-årig kvinde. Mens han havde siddet i fængsel, havde han fået udgivet sin selvbiografiske roman, Skærsilden, ligesom flere af hans skuespil skrevet bag tremmer i tidens løb var blevet opført. Tilsyneladende et skoleeksempel på, at det kan lykkes at reformere selv de værste forbrydere. Op gennem 80'erne havde østrigske intellektuelle, kunstnere og venstreorienterede journalister lagt et massivt pres på justitsvæsenet for at få ham løsladt, og langt ind i regeringen havde stemningen været positiv. Og i 1990, året før han aflagde besøg hos Wiens politichef, var Jack Unterweger da også blevet benådet efter 15 års fængsel. Siden han var kommet ud, var han blevet feteret og berømt – en mediestjerne, der optrådte i sladderbladene, førte sig frem i Wiens natteliv og var hyppig gæst i talkshows og radioprogrammer. Og han var begyndt også selv at skrive artikler til magasiner, ligesom han nu lavede reportager til den statslige radiofoni. I det hele taget var han en begavet og charmerende lille selviscenesættende mand, der poserede og stillede sig an ved enhver lejlighed. Han påstod, at han var søn af en amerikansk soldat og en østrigsk prostitueret, og han væltede sig i kvindebekendtskaber, særligt yngre kvinder faldt for hans charme og myten om forfatteren med den mørke fortid.
Ikke lang tid efter at Jack Unterweger havde interviewet politichefen, ringede en pensioneret kriminalkommissær til Wiens politi og foreslog dem at undersøge Jack Unterweger, hvad angik mordene på de to prostituerede, der var fundet i skovene omkring Wien. I mange år havde kriminalkommisæren haft Jack Unterweger mistænkt for to mord i Salzburg, som han dog aldrig var blevet dømt for. Men specielt henledte han opmærksomheden på et utal af lighedstegn mellem mordene på de prostituerede og det drab på den 18-årige pige, som Jack Unterweger var blevet dømt for i 1975. Henvendelsen fra den pensionerede kriminalkommisær gav anledning til, at Jack Unterweger blev undersøgt samt i en periode også overvåget. Men alt syntes at bekræfte succeshistorien, at der var tale om en rehabiliteret fange.
Kort tid efter sit første besøg hos byens politichef dukkede Jack Unterweger atter op på hans kontor. Han fortalte denne gang, at han var på vej til Los Angeles, og han ville høre, om politichefen måske kunne hjælpe ham med nogle kontakter hos politiet derovre. Det kunne den østrigske politichef godt, og da Jack Unterweger for en ganske kort bemærkning besøgte Los Angeles, fik han lov til at køre med en patruljevogn rundt i luderkvarteret på reportage. Han fortalte, at han var specielt interesseret i gadeprostituerede og deres vilkår.
Tilbage i Wien fortsatte Jack Unterweger sit celebrityliv. Han besøgte på ny politichefen for at berette om sine oplevelser med politiet i Los Angeles. Men denne gang havde politiet en overraskelse i vente til ham: De informerede ham om, at de undersøgte ham i forbindelse med mordene på de prostituerede og gerne ville have hans alibi for de aftener, de fire kvinder fra Penzing var forsvundet.
Unterweger afleverede en skriftlig forklaring, men havde ikke noget alibi. Det var på samme tid, at politiet fra provinsbyen Graz henvendte sig til hovedkvarteret i Wien. I Graz stod politiet med to drab på prostituerede, der var blevet samlet op og kørt ud i en skov uden for byen, hvor de var blevet kvalt. Endnu var der ingen, der knyttede alle sagerne helt tilbage til Jack Unterweger. Der skulle endnu en myrdet prostitueret til – denne gang i byen Bregenz – før nogen fik den indlysende tanke, at Jack Unterweger kunne havde noget med alle mordene at gøre.
Det var blevet 1992 – og i alt var syv prostituerede blevet myrdede.
Gennembruddet kom, da en ung prostitueret stod frem i pressen og fortalte, hvordan hun var blevet mishandlet af den berømte forfatter og eksfange Jack Unterweger. I februar 1992 blev der langt om længe udstedt arrestordre på Jack Unterweger. Men på det tidspunkt havde han for længst fornemmet, hvad der var under opsejling, og var stukket af til USA med en ung veninde. I et stykke tid levede de i Miami i Florida, indtil han blev anholdt på anmodning fra østrigsk politi. Til at begynde med var han ikke interesseret i at blive udleveret, men det ændrede sig hurtigt, da detektiv Miller fra LAPD ankom til Miami og ville afhøre ham om drabene på tre prostituerede i Los Angeles året før. Der var DNA-spor i forbindelse med mordene, og Unterweger måtte afgive blodprøve. 12 uger efter forelå svaret, der matchede fuldstændig. Men på det tidspunkt var Jack Unterweger allerede hjemme i Østrig igen. I fængsel ganske vist, men væk fra det amerikanske retssystem og dets dødsstraf.
I 1994 blev Jack Unterweger stillet for retten tiltalt for at have myrdet i alt 11 prostituerede – der var kommet et ekstra drab fra Prag med til sidst. Han blev dømt skyldig med stemmerne seks mod to i de ni af drabene. De to frifindelser skyldtes, at ofrene var blevet fundet i en så opløst tilstand, at det havde været umuligt at afgøre dødsårsagen. Den dag, dommen faldt, erklærede han tårevædet, at han ville appellere afgørelsen. Tidlig næste morgen blev han fundet død i sin celle. Han havde hængt sig i sin egen signatur, om man så må sige: en omhyggeligt konstrueret løkke lavet af snoren fra sine joggingbukser og en metaltråd.
Unterwegersagen skabte ballade i Østrig af mange årsager. Politiet fik kritik for, at han kunne slippe af sted med at myrde løs i et så lille land, så længe han bare skiftede opholdssted hyppigt nok. Og den resulterede i ganske mange ændringer i justitsvæsenet derned. En af dem var indførslen af en canadisk profildatabase, som den dag i dag verden over bliver brugt til at sammenligne gerningsmandens adfærd i forbindelse med personfarlig kriminalitet. Sagen er for mig et lærestykke i, hvor galt det kan gå, hvis man ikke arbejder sammen på tværs af politikredse og landegrænser og koordinerer indsatsen. Ikke bare med kvikke medarbejdere, der udveksler oplysninger, men også mere systematisk med dertil indrettede databaser over mord, DNA, adfærd og signatur. Alt det kommer jeg ind på senere.
### De stopper ikke selv
Da jeg første gang hørte om Jack Unterweger, kunne jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad årsagen var til, at vi ikke havde seriemordere i Danmark. Svaret er i virkeligheden lige for: I Danmark er vi så gode til at opklare de drab, der finder sted, og fange drabsmanden, at morderne ikke får flere chancer end én, før de bliver fanget og sat fast. I de to eneste andre lande med lige så høje opklaringsprocenter på drab som herhjemme – Norge og Island – er der heller ingen seriemordere. Det er ikke sådan, at danskere ikke har generne til at blive seriemordere. Hvis vi havde haft en lige så lav opklaringsprocent, som de har i USA eller England, havde vi også haft vores seriemordere i Danmark.
Foruden hensynet til de pårørende, borgernes retsfølelse samt forhindring af selvtægt er dette en væsentlig og selvstændig grund til, at vi også fremover skal gøre alt, hvad der står i vores mangt, for at holde opklaringsprocenten oppe: Derved forhindrer vi den potentielle seriemorder i at udvikle sig. Jeg kan uden besvær komme i tanke om en morder eller tre, som jeg selv har været med til at sætte fast, men som havde myrdet igen, hvis vi ikke havde fanget ham. Al erfaring viser, at stopper vi dem første gang, slår de meget sjældent til igen. Selv om Jack Unterweger selvfølgelig er et frygteligt eksempel på det modsatte.
Dette understøttes af både amerikanske og engelske studier af seriemordere. De viser, at når den potentielle seriemorder begår sit første drab, går der som regel rigtig lang tid, inden han begår nummer to. Fordi han er angst for at blive fanget. Han går i skræk og rædsel og venter på at blive anholdt, men som tiden går, konstaterer han, at det ikke bliver opklaret. Og så kommer nummer to. Og nummer tre. Der går meget kort tid mellem nummer to og tre og fire og... Der er altså meget lang tid mellem et og to, og det betyder, at hvis man knalder manden efter hans første mord, er der ikke den store chance for, at det udvikler sig.
I USA er opklaringsprocenten for mord tordnende lav sammenlignet med vores 95 procent, nemlig lige omkring de 50. Det svarer til, at omkring hver anden morder går fri. For en mobil og begavet seriemorder er et gigantisk land som USA – uden folkeregister eller andre centrale databaser over befolkningen, men med 50 stater med hver deres lovgivning og endnu flere politistyrker, der oven i købet ikke er gode til at samarbejde – et slaraffenland. Ironisk nok er den lave amerikanske opklaringsprocent selvfølgelig også skyld i, at efterforskerne i USA er blevet tvunget til at udvikle nogle nye og alternative redskaber til drabsefterforskning. Det er ikke tilfældigt, at det er amerikanerne, der har udviklet DNA-analyse, gerningsmandsprofilering, gerningsstedanalyse, adfærdsdatabaser samt andre moderne efterforskningstiltag, som vi alle andre steder i verden i dag har taget til os og fået glæde af. På samme måde må man sige, at den høje opklaringsprocent herhjemme er baggrunden for, at vi ikke har haft et særligt behov for selv at udvikle disse nye tiltag.
At en eller flere seriemordere har huseret i Danmark i nyere tid, kan dog ikke udelukkes teoretisk. Trods vores effektivitet i opklaringen af drab har vi mindst 100 uopklarede drab siden 1960, og der er ingen garanti for, at flere af dem ikke er blevet begået af samme mand. Baseret på statistiske beregninger anslår man, at USA hele tiden har et sted mellem 25 og 50 aktive og uafslørede seriemordere. Og hvis man overfører de tal til danske forhold, ville det svare til, at vi herhjemme skulle have en eller to gående rundt permanent. Alligevel tør jeg godt udelukke muligheden i praksis – fordi amerikanerne opklarer under halvdelen af deres drab, mens vi opklarer næsten alle sammen. Derimod har vi vores andel af serievoldtægtsmænd, hvilket jeg berører i kapitlet De fem profiler.
### Den, der ler sidst
Min ældre bror Poul har gennem 30 år boet i Kansas, hvor jeg har besøgt ham mange gange. Derfor var det ikke nyt for mig at rejse rundt i USA. Men alligevel var det anderledes. Generelt var amerikanerne imødekommende, venlige og åbne, som kun de kan være, men på samme tid forekom de skræmte i deres grundholdning til fremmede. De sagde til mig, at det var en dårlig idé, når jeg sad i bilen, at rulle bilruden ned og snakke med folk, der bad om hjælp. Ringede det på døren, og man ikke vidste, hvem det var, skulle man ikke åbne, fik jeg at vide. Og på hotellerne var der opråb og advarsler om ikke at lukke fremmede ind. Meget af det, de foretog sig, var drevet af frygten for det fremmede og angsten for det uforudsigelige.
Det var tydeligt, at amerikanerne på nogle områder havde mistet deres barnetro på det gode i mennesket. Den type kriminalitet, som de var så angste for, den tilfældige, hvor man udnytter folks godhed eller venlighed, er for længst kommet til Danmark – hvad enten det er afluring af pinkoder, tricktyverier eller voldsomme røverier mod private i deres eget hjem. Men heldigvis er vi ikke blevet så skræmte som amerikanerne af den grund.
Når jeg gik ud med mine FBI-kolleger om aftenen, havde de altid deres våben med. Skulderhylster eller ankelskede med ladt pistol var standardudstyr hos dem alle. Jeg, som stort set aldrig har gået med pistol og heller ikke nærer noget ønske om det, var målløs. Jeg blev også lidt nervøs, for frygt avler frygt, og mine gode og erfarne kolleger gjorde jo næppe sådan uden grund.
Generelt er amerikanernes forhold til skydevåben og adgang til dem så fjernt fra Danmark, som man næsten kan komme, men hvis man ser på, hvordan USA blev til, så blev det jo netop skabt med skydevåben i hånd. Det er et ungt og på flere måder voldeligt land. Det forsvarer ikke, at man har en våbenlov, der i mine øjne modarbejder det, den skulle sikre: folks personlige sikkerhed.
Omkring halvdelen af de politifolk, der omkommer i tjenesten i USA, bliver skudt med deres eget tjenestevåben. For mig er det en slags vanvid med alle de våben. Vi kender det fra Grønland, hvor der er jagtvåben i alle hjem, og der er ti gange så mange vådeskudsulykker og drab med våben, som der er i Danmark.
Våben er for mig den allersidste løsning. Jo færre vi har af dem, jo sikrere et samfund har vi.
Forskellene i vores forståelse og tilgang til omverdenen blev særlig tydelig en dag, vi gav os i kast med at sammenligne arbejdsforholdene. De var blevet nysgerrige og ville gerne vide, hvilken kaliber pistol det danske politi gik med. Dengang var det en 7.65 mm, hvilket fik dem til at slå sig på lårene af grin og kalde det en 'tøsepistol'. En kaliber 7.65 har nu heller ikke meget Dirty Harry over sig, og som tjenestepistol for det danske politi er den da også siden blevet udskiftet med en 9 mm. Ikke at det har betydet noget for mig. Jeg har aldrig brugt min andre steder end på skydebanen.
Spørgsmålet affødte flere spørgsmål, som vi så kunne måle hinanden med.
"Hvor tit har du brugt den?" spurgte de og skreg af grin, når de hørte svaret.
"Hvor mange gange har du trukket den?"
"To gange, men jeg har aldrig afsikret den endnu."
Flere latterbrøl.
"Hvor mange drab har I i Danmark?"
"50-80 om året," sagde jeg næsten stolt.
Ny latter.
"Hvor høj er jeres opklaringsprocent?"
Det var sjovt nok altid det sidste spørgsmål, og mange af dem troede ikke deres egne ører, når de hørte, at vi lå pænt over 90 procent.
"Men hvad laver du så her? Det er da os, der skal på kursus hos dig," sagde de næsten samstemmende.
Det var en del af aftalen om studieturen, at vi også bød ind med noget fra vores virkelighed, og jeg holdt flere indlæg, hvor jeg fortalte dem om den måde, vi efterforskede på i Danmark. Det var opklaringsprocenten, de var mest optagede af – de havde svært ved at forstå, at den kunne være så tæt på 100. Men det gjorde ikke så meget, for jeg kunne fortælle lidt om systemet i Danmark, og hvordan vores samfund er skruet sammen. At vi lever i et homogent land, hvor vi ved en masse om borgerne.
I USA har borgerne ikke pligt til at indberette, hvis de flytter, og en amerikansk politimand skal ud og spørge dem, der bor der nu, om de kendte ham, der boede der før, og hvis ikke de gør, skal han finde nogen, der kendte ham engang og måske ved, hvor han er nu. Det kan tage uger. Det slår vi i Danmark op i Folkeregisteret – og når vi er i gang, undersøger vi også lige, hvad han tjente sidste år, og hvilken bil han kører i. Fra sin skrivebordsstol med sin computer og sin telefon kan en dansk kriminalassistent på en formiddag udrette, hvad det tager en amerikansk efterforsker 14 dage at hente ind.
Kapitel 8
Livets alfabet
Efter at have siddet på skolebænken hos det amerikanske forbundspolitis akademi i Quantico gik turen halvvejs ind i landet og op mod grænsen til Canada, nærmere bestemt til statspolitiet i Minneapolis i Minnesota, staten med de 10.000 søer. I politikredse var Minnesota kendt for at være langt fremme med brugen af DNA – længere end man var i noget land i Europa på det tidspunkt. Det, jeg her så, blev et forvarsel om den DNA-revolution, som vi selv skulle komme til at opleve i slutningen af 90'erne frem til i dag. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at DNA er kriminalvidenskabens vigtigste opdagelse i nyere tid. Dets betydning for politi og retsvæsen er lige så stor, som fingeraftrykket var i sin tid, men det var der ingen, der vidste dengang – for blot 15 år siden.
Foruden at gøre brug af FBI's efterforsknings teknikker havde politiet i Minnesota et DNA-register, der fungerede på samme måde som vores eget fingeraftryksregister. Det havde allerede skabt opsigtsvækkende resultater i arbejdet med grove sædelighedsforbrydelser, som staten var plaget af.
Politiet havde haft en stribe næsten helt ens voldtægtssager på indianske kvinder, der boede i reservaterne i Minnesota. Efterforskningen blev kompliceret af, at de ofte var alkoholiserede og prostituerede. Mange af dem levede forhutlede liv, strandet mellem deres oprindelige indianske kultur og det moderne amerikanske samfund, de ikke rigtig kunne blive en del af. Kvinderne var en udsat gruppe, potentielle ofre. De prostituerede trak på rastepladserne, og ofte var det med livet som indsats. Ofrene blev kvalt og voldtaget og efterladt hulter til bulter i vejkanten, og politiet var blevet nødt til at tage helt nye midler i brug – heriblandt såkaldte DNA-analyser – for at fange gerningsmanden.
De fleste har i dag hørt om DNA. Men det er nok de færreste, der også ved, at det er en forkortelse for deoxyribonukleinacid, et mikroskopisk kædeformet molekyle, som er grundstenen i alle levende organismer. DNA'en er den biologiske opskrift, som alle levende dyr og planter er bygget efter. Derfor kaldes den tit livets alfabet. Næsten alle vores celler indeholder DNA – eksempelvis et skæl fra hovedbunden eller en afklippet negl. Men samtidig med at vi har DNA i alle vores celler, er alle levende organismers DNA hver især vidt forskellige. Ligesom to roser ikke er helt ens, er heller ikke to mennesker identiske. Derfor kan politiet bruge DNA'en til at bestemme om et hår fundet på et gerningssted tilhører ofret, ofrets hund – eller måske en helt tredje. Som kunne være gerningsmanden. Eftersom det kan bruges på den måde, er DNA-spor tit blevet kaldt menneskets genetiske fingeraftryk.
I Minnesota blev sagerne nu analyseret, DNA-prøver udtaget, og alle oplysninger herefter systematiseret efter FBI's principper. Hvorefter politiet sammenlignede med oplysningerne fra lignende sager i andre stater, samtidig med at de sammenlignede DNA'en med DNA fra andre stater, der også foretog DNA-analyser dengang. Og værsgo! Der var matchende DNA mellem flere voldtægter og en del andre, som matchede på modus og signatur i databasen. Morderen, som dog først blev fanget, da jeg var hjemme i Danmark igen, viste sig at være en hvid mand med lavstatus i samfundet, en uorganiseret, uuddannet, trucker, der indtil videre havde været hamrende heldig at leve i et land, hvor han næste dag kunne køre videre til næste stat og finde et nyt offer. Hvis han ikke var blevet taget, havde han haft mulighederne for at udvikle sig til en meget flittig serieforbryder. Men nu blev han fældet af DNA'en. Det var første gang, jeg så det brugt på den måde, men jeg skal love for, at det ikke blev sidste gang.
### Sexuhyret fra Minneapolis
Alle nye vidundermetoder fortjener en sund portion skepsis, hvilket en af de sager, jeg kiggede på i Minneapolis, til fulde vidnede om. Sagens udspring var en banal strid om penge blandet med lidt jalousi, der skulle ende i et koldt og planlagt mord, men drabsmanden var klar over, at forbindelsen mellem ham og den myrdede ville komme for en dag – og at han i den forbindelse ville blive mistænkt. Derfor havde han gjort sig endog ganske store anstrengelser for at camouflere sin skyld – og snedigt planlagt det hele forud for sin udåd.
Vores hovedperson havde en lidt tilbagestående kammerat, som nærede blind tillid til ham, men som aldrig seksuelt havde været sammen med en kvinde. For at hjælpe sin langsomme ven ud af hans jomfrudom havde han bestilt og betalt en prostitueret til ham. Til hende forklarede han, som rigtigt var, at det var kammeratens første gang. Og så bad han hende om at gemme kondomet, idet han forklarede, at han ville lave en practical joke med sin ven. Hun fik betaling på forhånd af manden, ordnede kammeraten og gemte kondomet. En time efter kom manden atter ned til hende og hentede det brugte kondom, som var fyldt med kammeratens sæd, som han gemte. Lige indtil han slog sin veninde ihjel.
Han iscenesatte nu mordet efter alle kunstens regler, så det lignede et seksualdrab, flåede tøjet af kvinden og rev det i stykker, snittede i brysterne og førte et instrument op i skeden på hende. Og så tømte han kondomet ud over hendes underliv og forlod stedet. Der gik tre-fire dage, og så blev hun fundet. Det store apparat gik i gang, vifteefterforskning i alle retninger og naturligvis DNA-prøve af sæden. Pressen var på, så sagen døde ikke lige med det samme.
Skurken blev hevet ind på stationen og 'børstet af', som man siger i fagsproget. Det betyder, at han blev afhørt temmelig grundigt for at få hans færden klarlagt. Men han havde tilsyneladende et alibi, og DNA'en matchede ikke med sæden, politiet havde fundet på den myrdede. De lod ham gå, selv om han havde et åbenlyst motiv.
Politiet stod på bar bund. Indtil de kort tid efter fik en anonym opringning fra en mand, der pegede på den tilbagestående fyr. Han blev nu hevet ind til afhøring og sagde, som sandt var, at han intet kendte til kvinden eller sagen. Han havde selvfølgelig ikke noget imod at give blod til DNA, så han kunne blive renset. Det gjorde ham – men renset blev han ikke. Tværtimod blev han sigtet for mord af første grad og fængslet.
Men dømt blev han aldrig. Heldigvis. For også i Minneapolis har de aviser som Ekstra Bladet eller BT, der, selv om vedkommende ikke er dømt, klasker en sigtet på vej til eller fra retten på forsiden med en lille bjælke over øjnene. Teksten hed: 'Her er sexuhyret fra Minneapolis!' Den avisforside så den prostituerede og genkendte ham. Hun kunne læse, at hovedbeviset mod ham var hans sæd, der var fundet på ofret, og syntes heldigvis, at det var så mærkeligt, at hun kontaktede politiet og fortalte dem sin historie. Hele affæren fik den rigtige slutning. Den virkelige morder blev fængslet og dømt, den forkerte løsladt og renset.
Men vi andre fik noget at tænke over, for kunne det samme være sket i Danmark? Svaret er ja. Og det er faktisk sket. Men indtil videre heldigvis kun på film – i Ole Bornedals Nattevagten, som bruger samme set-up med forbyttede DNA-prøver. Også herhjemme vil vi selvfølgelig komme til at se forbrydelser, hvor gerningsmanden vil forsøge at iscenesætte DNA-beviser, ligesom drabsmænd i dag iscenesætter alle mulige andre typer beviser.
Når jeg nævner denne lidt besynderlige sag fra USA, er der for at understrege, at man godt kan stole på DNA. Men man skal stadigvæk kunne sætte det i en efterforskningsmæssig sammenhæng til alle andre beviser i sagen. Vi afsætter spor mange steder, hvert eneste minut, et fingeraftryk, et hår eller en dråbe spyt, som man kan samle ind og placere i en ny sammenhæng. Eksemplet fra Minneapolis er selvfølgelig ekstremt, men det viser, at man ikke bare kan smide den traditionelle efterforskning overbord med DNA-analysens indtog. Man skal passe på, at det ikke bliver en sovepude. Man kan stole på et fingeraftryk og en DNA-profil, for de er ikke fabrikerede, men politiet må alligevel altid spørge sig selv, hvordan de er havnet, hvor de er. Det stiller større krav til os. Ligesom metoderne bliver mere og mere avancerede, bliver forbryderne det.
I USA – som i mange andre lande – har DNA-profilerne revolutioneret politiets efterforskning, men de har også været en bombe under justitssystemet. Op gennem 90'erne fik DNA-profilerne frikendt og løsladt talrige stakler, der var havnet på dødsgangen uden at have begået den forbrydelse, de var dømt for. Ville vi komme til at opleve det samme i Danmark, har flere spurgt?
Det skete ikke, og nogle undrer sig måske, men jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes, at vi har en høj grad af retssikkerhed, og at vi kun dømmer folk, hvis vi kan bevise, at de har begået en forbrydelse. Jeg har haft lejlighed til at gennemgå nogle af de amerikanske sager, hvor folk er blevet udsat for justitsmord og siden hen blevet frikendt af DNA-beviser. Der var en væsentlig forskel på de sager og de danske drabssager, jeg kender. I de amerikanske var det ikke altid beviser, der førte til dom. Det var indiciesager, og ofte var indicierne så svage, at jeg tvivler på, at man ville være gået i retten med dem i Danmark.
### Saguaroens kode
Allerede i begyndelsen af 90'erne, da jeg besøgt Minnesota, var amerikanerne altså langt fremme med brugen af DNA. Og de brugte det ikke bare på mennesker. De havde også lavet DNA-profiler på planter og dyr for at skaffe beviser i drabssager.
Mens jeg blev sat ind i DNA-analysernes forunderlige verden, gennemgik vi en sag, hvor en kvinde var blevet fundet i et meget øde område i Arizona, voldtaget, mishandlet og dræbt. Hun lå under en velvoksen Saguaro-kaktus med hvide blomster, som ørkenstaten er kendt for, og som der står en million af i området. Politiet mistænkte og afhørte en indadvendt mand kendt for sin voldelige adfærd, der kørte rundt i området med sin pick-up truck. Han nægtede at have været i området overhovedet, men på ladet af hans truck fandt man en frøkapsel klemt inde mellem bagsmækken og bunden. Botanikerne kunne bekræfte, at den stammede fra en kaktus af samme type, som ofret var blevet fundet under. Men en DNA-analyse pegede på, at frøkapslen ikke blot stammede fra samme type kaktus, men endda fra præcis samme kaktus! Det var ikke ligefrem hverdagskost i retsvæsenet, så den anklagedes forsvarere betvivlede dets bevisværdi og bad om at få udtaget DNA-prøver fra 100 forskellige træer i samme område for at se, om matchet var så enestående, som kriminalteknikerne påstod. Ingen af dem matchede.
Han blev kendt skyldig i drabet på kvinden – ikke mindst på baggrund af en kaktus' arvemateriale.
Er det så også sådan i en dansk bøgeskov? Ja, det er det formentlig. Alt tyder på, at den vilde naturs frembringelser kan bestemmes via DNA – træ for træ, plante for plante, blomst for blomst. Men er det sådan i en dansk hvedemark? Eller i et drivhus fuldt af masseproducerede julestjerner? Og hvad med genmodificeret korn? Der er mange spørgsmål, der endnu skal afklares, førend vi uden rimelig tvivl kan bruge naturens DNA som beviser.
Og hvor ofte kan det være relevant? I Jakob-sagen, som jeg har beskrevet indgående tidligere, blev plantedele et ganske vægtigt indicium, da gerningsmanden undervejs i retten ændrede forklaring og trak sin tilståelse tilbage. Her var der tale om tre typer planter, der blev fundet på liget, og da de ikke fandtes på gerningsstedet, var det meget væsentligt, at de så fandtes præcis på det sted, Per Tog af sig selv udpegede som stedet, hvor han havde bedt Jakob tage tøjet af. Nu rakte den meget specielle kombination af de tre planter som bevis. Men havde vi kun fundet én plantedel, kunne en DNA-bestemmelse af den måske have vist sig at være et vægtigt bevis i retten.
I en anden sag, jeg blev præsenteret for i USA, havde DNA fra et dyr haft afgørende betydning for opklaringen. Det drejede sig også om et drab på en kvinde, som først var blevet fundet længe efter, at hun var blevet dræbt. Hun lå i sit hjem med sin kat, Askepot, som var død af sult. Efter et stykke tid fik politiet en mulig gerningsmand i kikkerten. Han nægtede alt, hverken kvinde eller kat kendte han. Påstod han. Men under ransagning af hans hjem fandt kriminalteknikerne nogle få hvide hår på en af hans sokker. De blev DNA-analyseret og viste sig ikke bare at være kattehår – men hår fra Askepot. Det var ikke et fældende bevis, men et rigtig godt indicium, idet han havde påstået, at han ikke kendte kvinden og aldrig havde været på hendes bopæl. Nu måtte han komme op med en ny forklaring. Hvilket han gjorde, men hverken dommer eller jury troede på den, og han blev dømt for mordet.
### En mast coladåse
At DNA-beviset skulle blive den største nyskabelse på efterforskningsområdet i nyere tid, var jeg langt fra den eneste, som kunne se. Lad mig kort afbryde min beretning fra USA og foregribe begivenhedernes gang. For allerede året efter, jeg kom hjem fra Minnesota, nedsatte Justitsministeriet en arbejdsgruppe, som jeg blev medlem af, med henblik på at forberede indførelsen af et lignende DNA-register herhjemme. Og det kom til at gå stærkt. Dengang bølgede diskussionerne livligt frem og tilbage. I politiet, hvor vi hver dag mærkede behovet for nye redskaber og metoder i efterforskningen, trippede vi for at få lov at indføre et register, mens skeptikerne næsten dagligt råbte vagt i gevær, hver gang registeret blev foreslået udvidet. Skeptikernes nervøsitet gik ikke på, hvad et sådant register kunne bruges til. De fokuserede på, hvordan det ville kunne misbruges. Som alle i dag ved, blev registeret indført og udvidet ad flere omgange. Og virkeligheden har heldigvis gennemhullet den skepsis, der i dag er afløst af forslag om et landsdækkende register. Der har ikke været misbrug af registeret. Efterhånden som der er blevet hældt tilstrækkelig mange profiler i registeret, har det til gengæld markeret sig som den meste effektive efterforsker, der nogen sinde har været i dansk politis regi. I dag har vi daglige hits på profiler i registeret, så friske gerningsmænd bliver kædet sammen med gamle, uopklarede forbrydelser.
Hvad har eksempelvis en mast sodavandsdåse fra et villaindbrud i Ullerup i 2003 at gøre med to voldtægter begået i Haderslev i 1997 og Sønderborg i 2001? Ikke noget, en levende politimand ville have opdaget. Men da Sønderborg Politi efterforskede en række banale villaindbrud, skulle der alligevel i sidste ende vise sig en forbindelse, der opklarede alle tre sager.
I juni 2003 brød to tyve ind i et hus i Ullerup i Sønderjylland. Foruden mobiltelefoner, ure og solbriller for mere end 75.000 kroner stjal de to dåser sodavand – den ene af mærket Pepsi Twist. Tyvene forlod huset i en stjålet bil, som blev fundet tre måneder senere på en parkeringsplads ved Aldi i Gråsten. Kriminalpolitiet kunne ikke finde et eneste spor af gerningsmændene i bilen – bortset fra den maste Pepsidåse. Den sendte de nu til retskemisk analyse for genetiske fingeraftryk i form af spyt. Det var ikke alene muligt at trække en DNA-profil fra dåsen, der var også hit på profilen i DNA-regsiteret. Registeret viste et utvetydigt match mellem det indtørrede spyt på den sammenmaste dåse og spyttet på et par nylonstrømper, som var blevet fundet i forbindelse med to uopklarede sager fra Haderslev i 1997 og Sønderborg i 2001, hvor en endnu uidentificeret voldtægtsforbryder maskeret med en nylonstrømpe over hovedet var brudt ind i sine ofres hjem, hvor han først havde bedøvet dem og bundet dem. Men hvem der gemte sig bag DNA'et kunne registeret endnu ikke svare på. Derfor blev rejseholdet koblet på.
Efterforskningen af de to stjålne mobiltelefoner og biltyveriet blev langvarig, men til sidst kom man på sporet af en 41-årig mand, der blev anholdt sommeren efter. En klassisk serievoldtægtsforbryder – familiefar med lejlighedsvist misbrug af amfetamin, som til det sidste nægtede sine overgreb. Han fik 3 år og 9 måneders fængsel for alle sine ugerninger. Uden DNA-registeret var han aldrig blevet dømt. Fra avislæsning kan jeg forstå, at han efter sin løsladelse har slået til igen.
Lad mig nævne endnu et eksempel. I august 2001 blev en kvinde knivdræbt i Norge. Drabet havde klare seksuelle motiver, men norsk politi kunne ikke finde nogen gerningsmand. Efter et år uden resultater sendte de den DNA-profil, som var sikret på ofret, ud gennem Interpol. Dansk politi havde ingen direkte match til nogen af de dengang 2.000 profiler på kendte gerningsmænd. Men vi lagde profilen ind i sporregisteret og lod tiden arbejde for os. Der gik endnu et år, men i efteråret 2003 anholdt Ålborg Politi en 41-årig mand for bortførsel og voldtægt af en yngre kvinde. Mandens DNA-profil matchede drabet i Norge, hvor han blev sigtet, ført i rette og idømt livstid.
Det er de mest aktive kriminelle, som er i registeret, og det har givet flere tusinde hits, siden registeret blev oprettet. Jeg tror godt, jeg kan sige, at ovennævnte sager, der blot er to blandt talrige, med al tydelighed viser, at registeret virker og er alle pengene værd. Men sagerne demonstrerer også, at i opklaringen af en forbrydelse kan registeret først bruges, når et match peger på en identificeret profil. Ved vi ikke, hvem profilen dækker over, er det nytteløst. Indtil manden havner i registeret i anden sammenhæng.
I dag er politiets DNA-register blevet en så markant del af folks bevidsthed, at det på et enkelt område faktisk er blevet for stor en succes. Mange mennesker tror nemlig i dag, at hvis bare politiet har DNA-spor i en sag, er sagen allerede så godt som opklaret. Og derfor henvender færre mennesker sig i den slags sager. Derfor har jeg sjældent fortalt pressen, hvorvidt vi i en sag har haft DNA-spor – med mindre det var for at lægge pres på en mistænkt. DNA-beviser er ikke bare vægtige i forhold til en gerningsmand. De har også gjort arbejdet omkring falske tilståelser noget lettere, da teknikken i dag let kan bruges til at udelukke uskyldige som mulige gerningsmænd.
Betydningen af DNA-profilering som værktøj i vores daglige opklaringsarbejde kan ikke overvurderes. Registeret er i dag meget effektivt, fordi der er rigtig mange profiler i databasen – og ikke mindst fordi vi har fået sænket bommen for, hvornår man bliver registeret. I dag siger loven, at man er pligtig at afgive prøve, hvis man er sigtet for en forbrydelse med en strafferamme på halvandet år, og et mundskrab er nok. Tilsvarende er de brugbare spor fra et gerningssted også blevet mange flere. Nu kan vi med selv minimale rester af blod, sæd, indtørret spyt og sågar et hår lave sikre profiler.
### Bronx
Men tilbage til mit ophold i USA. Efter mødet i Minnesota med DNA-videnskabens nyvindinger kom jeg i bogstaveligste forstand ned på gaden i New York, hvor jeg skulle besøge FBI's kontor. Det, jeg fik at se i The Great Apple med sine godt 8 millioner indbyggere, var mildest talt forfærdende. På dette tidspunkt i begyndelsen af 90'erne florerede den voldelige kriminalitet i byen i en målestok, man ikke i sin vildeste fantasi ville have gættet på i Danmark. Og tanken om, at de former for overfald og drab, jeg her fik lejlighed til at stifte bekendtskab med, i løbet af få år skulle komme til Europa, virkede helt absurd.
Et par nætter var jeg ude at køre med New York Politis såkaldte Crime Scene Unit – den specialenhed, der bliver kaldt akut ud til et drab. Efterforskerne foretager de første afhøringer på stedet, tager på hospitalet og får de indledende oplysninger fra lægerne, når liget er kørt ind. Kort sagt prøver de at danne sig et billede af, hvad der er sket, og hvilken type drab de står med. Med godt 2000 drab om året dengang havde de nok at rive i.
Jeg havde efterforsket drab i over ti år og havde i hvert fald haft nærkontakt med over 50 sager på det tidspunkt, så jeg var ikke grøn, men jeg blev alligevel rystet over det, jeg så. Vi taler 1994, og vi vidste dårligt nok, hvad en bande var i Danmark, når man ser bort fra rockerne. Fænomener som drive-by shootings var helt ukendt. Det var det ikke i Bronx.
Jeg vadede bogstaveligt talt i blod. Drab efter drab – ofte med flere ofre – blandt unge sorte eller puertoricanere. Vi så bande- og narkoopgør i en frekvens, der næsten svarede til trafikforseelser derhjemme. På blot to nætter var vi ude på otte gerningssteder. Det var mildest talt overvældende. Og ikke for det gode. For politifolkene var hele dette postyr tydeligvis også blevet en del af dagens orden. Med opgivelse i stemmen talte de om den ene og den anden bande og gik i øvrigt omkring på gerningsstedet med en skødesløshed, der havde fået en dansk kriminaltekniker til at korse sig. Indsatsen var langt fra det apparat, vi stabler på benene ved en mordefterforskning i Danmark, samarbejdsviljen fra omgivelserne ikkeeksisterende og opklaringsprocenten selvsagt lav.
Det kom bag på mig, at de var så rutineprægede med noget så alvorligt som drab. FBI's agent, som havde skaffet os kontakten, var med for at tilbyde deres hjælp, men der var ikke meget at gøre. For folkene ved NYPD var der ingen over og ingen ved siden af. Mange af dem så med foragt på FBI. Drabsefterforskning var hårdt arbejde for mandfolk, snuden i sporet og så derudaf. Ikke noget for mappedyr og rige blærerøve. De skulle ikke lære noget af nogen – slet ikke af sådan en wise guy fra FBI. Som en detektiv fra NYPD udtrykte det:
"They took the suits, we got the streets."
Stemningen på gaden var ofte ond. De dræbtes venner, familie og nysgerrige flokkedes om gerningsstedet, og politiet måtte bruge mandskab til at holde folk væk, så de kunne arbejde i fred. En afspærring var ikke nok.
Derudover var der et rend af forskellige mennesker, som på den ene eller anden måde var en del af efterforskningen – men som i mine øjne blot komplicerede arbejdet. Helt uafhængigt af politiet havde anklagemyndigheden deres egne efterforskere, som ankom til gerningsstedet med egne fotografer og videohold for at danne sig deres eget indtryk fra start. Og det var tydeligt, at der ind i mellem var et anstrengt forhold mellem juristerne og det lokale kriminalpoliti. Også retsmedicineren havde en repræsentant på gerningsstedet, ligesom kriminalteknikerne, betjentene fra Crime Scene Unit samt ordenspolitiet, der holdt nysgerrige på afstand, alle fyldte op i landskabet. For en efterforsker fra det skikkelige danske fætter- og kusinepoliti med velordnede gerningssteder, hvor én politimyndighed styrer alt, var det kort sagt noget rod. Der var for mange kokke og for lidt koordinering. Og som med næsten alt, der er _made in USA, var_ hele cirkusset, som jeg nu blev vidne til, større, vildere og mere ekstremt, end jeg fra Danmark var vant til.
Jeg afsluttede rejsen i New York som almindelige turist og slentrede omkring i Little Italy, Chinatown og den gamle kunstner- og musikerbydel Greenwich Village, som vrimlede med homoseksuelle. En aften var vi til koncert på en lille musikbar i bydelen, og den efterfølgende mandag fik vi at vide, at samme bar var genstand for en omfattende overvågning og efterforskning, fordi man i tre drabssager havde konstateret, at de dræbtes sidst kendte opholdsted var denne bar. Efterfølgende blev de mishandlede lig af homoseksuelle mænd fundet forskellige steder i USA.
Selv når man holder fri, har arbejdet en tendens til at snige sig ind på én.
### Greb om gerningsmanden
Da jeg kom hjem til Danmark efter min tur til USA, havde jeg kufferten fuld af nye redskaber, som alle på en eller anden måde kunne bruges i vores daglige arbejde på rejseholdet. Signatur, gerningsmandsprofilering, iscenesættelse, modus operandi, adfærdsanalyse og databaser – for mig som efterforsker var mødet med adfærdskriminologien det mest fascinerende ved min tur. Det var en videnskabeliggørelse og en videreudvikling af mange af de fornemmelser og tanker, vi havde gået med på rejseholdet i årene op til. Og det var et svar på en del af de frustrationer, vi i drabssektionen havde oplevet i de mere og mere komplicerede efterforskninger af fjerndrab. Der var meget at tage stilling til og mere at tage fat på. Og i de kommende år kom arbejdet med at indføre de nye efterforskningsmetoder til at fylde meget for os. Men det skabte også hurtigt resultater.
Sideløbende med, at vi påbegyndte arbejdet med et DNA-register, begyndte jeg at overveje, hvordan vi kunne drage nytte af gerningsmandsprofilering under danske himmelstrøg. Forholdene var trods alt mindre og væsentlig anderledes end det, jeg havde mødt i USA og i England på et tidligere kursus. Mange syntes, vi burde læne os op ad englænderne og amerikanerne, men selv var jeg skeptisk.
På flere måder mente jeg, at de var gået den gale vej og havde skabt en art kult og persondyrkelse omkring deres profileringseksperter, som var helt unødvendig. I nogle tilfælde havde det endog vist sig at skade selve efterforskningen af sager. En af profileringens ophavsmænd i Storbritannien, Paul Britton, endte faktisk sin karriere som midtpunkt i en justitsskandale, hvor det søgelys, han var vant til at rette mod forbryderne, pludselig blev rettet mod ham selv. I England havde de bygget systemet op på den måde, at man havde nogle profileringseksperter, som det lokale politi kunne tilkalde, hvis de var kørt fast i en sag. Eksperterne var enten psykologer tilknyttet politiet eller politifolk med en psykologisk uddannelse. De hørte ikke under selve efterforskningen, men fungerede som en slags konsulenter, der havde deres egen afdeling og kunne gøre, hvad de ville. Paul Britton var psykolog og blev landskendt i England i 80'erne og 90'erne, hvor han assisterede britisk politi i over 100 sager. Britton er måske bedre kendt som The Jigsaw Man, hvilket også er titlen på hans bestsellerbiografi fra 1998.
I juli 1992 blev den 23-årige model Rachel Nickell voldtaget og stukket 49 gange med en kniv, da hun var ude at gå tur med sin hund og sin toårige søn på Wimbledon Common. Sagen rystede England på grund af sin grusomhed og bestialitet, og politiet var under et kolossalt pres for at finde en morder. De havde lur på en hovedmistænkt, men ikke meget bevisgrundlag mod ham, og henvendte sig så til Britton for at få ham til at tegne en profil af gerningsmanden. Politiet fik ham også til at deltage i en dækoperation, hvor en kvindelig politibetjent agerede lokkedue over for den mistænkte. Hun vandt hans fortrolighed, og de korresponderede en del, hvor hun lokkede ham til at beskrive mere og mere voldelige sexfantasier. Han hævdede, at han kopierede dem fra pornoblade for at imødekomme sin nye potentielle kærestes fantasier. Og brevveksling og båndudskrifter fra telefonsamtaler er da også grelle eksempler på, at den mistænkte blev lokket langt længere ud, end sagen kunne bære. Politiet mente med støtte fra Britton, at de havde fat i den rette mand og anholdt ham. Ved retssagen vidnede Britton og hævdede her, at operationen ikke var skabt for at lokke den mistænkte ud på en glidebane, men for at stille ham over for en række stiger, som han skulle klatre op ad. Han skulle så at sige selv tage skridtene. Dommeren afviste Brittons argumentation som tankespind og bedrageri af værste skuffe. Sagen blev opgivet, og Britton røg i skammekrogen. En anden mand blev siden dømt for det bestialske drab. Profilering er et supplement – ikke en eksakt videnskab. Og man kan ikke bruge det til at udelukke en mistænkt eller dømme en anden. Som nogle af sine kolleger var Britton havnet på en piedestal, og der var langt ned for ham.
### I andre retninger
Mine forestillinger om, hvordan vi skulle gribe det an i Danmark, gik derfor i den diametralt modsatte retning. Jeg var sikker på, at det heller ikke var den amerikanske model, vi skulle indføre, for amerikanerne led også under persondyrkelsen og gik ud til pressen med oplysninger om profiler i konkrete sager. På rejseholdet tog vi ved lære af deres erfaringer på godt og ondt, og i årene efter, at jeg var kommet hjem fra Quantico, begyndte vi ganske systematisk at indføre den type gerningsstedsanalyse og personprofilering, som jeg var blevet præsenteret for i USA – om end på vores egen måde. Hvor amerikanerne ofte har en enkelt _profiler_ tilknyttet en sag, nedsatte vi en gruppe bestående af forskellige eksperter, som kunne træde sammen og assistere, hvis der var brug for det. Den såkaldte gerningsmandsprofileringsgruppe blev dannet i 1997, uden at så meget som en eneste journalist hørte om det. Den bestod af en erfaren opdager fra rejseholdet, en kriminaltekniker, en retsmediciner, en analytiker og en psykiater. Jeg var med til at etablere den og var formand for den i flere år, indtil jeg i 2003 forlod rejseholdet. Vi trænede på allerede opklarede sager, hvor vi ikke kendte resultatet til at begynde med, og efterhånden blev vi koblet på voldtægts- og drabssager. Hvem der sad i gruppen, talte vi ikke højt om, ligesom vi fra første dag var enige om, at det konkrete arbejde ikke måtte komme videre ud til offentligheden – hverken hvilke sager, vi har bistået i, eller om profilerne har passet. Naturligvis var pressen godt nysgerrig, men for os kom det i første række at gøre et sobert stykke arbejde. Vi var dog ret hurtigt nødt til at offentliggøre, at vi havde dannet gruppen, for kvikke journalister havde jo set, at svenskerne havde været i gang siden 1995 og andre lande endnu tidligere. Man skal heller ikke være så hemmelighedsfuld, at det ser ud, som om man ikke laver noget.
Profilering er og bliver et internt efterforskningsredskab, som kan give et kvalificeret signalement af gerningsmanden. Ud over mig blev gruppen aldrig informeret, hvis politiet anholdt en mistænkt, ligesom gruppen aldrig blev gjort til en del af den daglige efterforskning, endsige draget ind i vurderingen af konkrete personer. Medlemmerne af gruppen er alle som én erfarne og højt kvalificerede fagfolk, der samtidig besidder tvivlens nådegave, hvilket er et meget væsentligt element, hvis man skal lave kvalificerede profiler. Det er mennesker, som både kan argumentere og lytte, som kan udvikle ideer og har interesse for andres synspunkter og indfald. Det er et holdsamarbejde, og når gerningsmandsprofileringsgruppen kommer med en udtalelse, bliver der kun udtalt det, hele gruppen kan blive enige om.
Behovet for gruppens hjælp har ikke været stort. Danmark er et lille land, og desuden har vi indført principperne i den almindelige efterforskning. Vi kigger meget tidligt på adfærden i den almindelige efterforskning, og den er kriminalteknikerne også blevet gode til at aflæse på et gerningssted.
Kapitel 9
De fem profiler
"Hey, mister," kan jeg se, at pigen siger.
Det er vinter, og det er langt ude på landet. Nogle år efter mit besøg hos forbundspolitiet i USA er jeg på studietur til Canada. Jeg har fri fra skolebænken hos ViCLAS-eksperterne i Ottawa, og jeg har lejet en bil. Ingen ved, at jeg er taget af sted. På et tidspunkt er jeg kommet på afveje, og er kørt fra hovedvejen, fordi jeg skal tisse. Det er smukt med store sneklædte gran- og fyrretræer. Jeg triller langsomt ned ad vejen, det knaser under dækkene. Jeg planlægger at vende nede for enden, hvor der ligger nogle skure, husvogne og campere – et fattigt kvarter. Nogle pjaltede børn løber rundt, og et af dem, en pige, løber hen til mig. Jeg ruller vinduet ned.
"Hey, mister, har du nogle penge, jeg må få?" spørger pigen.
Jeg kigger på pigen og stikker hende en pengeseddel. Hun er i omegnen af seks år
Men hvad, hvis jeg havde været Jack Unterweger eller en anden kriminel børnemishandler? Ville jeg have ladet sådan en chance gå fra mig? Jeg kunne have lokket pigen ind i bilen og kørt med hende. Jeg kunne have voldtaget og dræbt hende, smidt liget af og kørt hjem til mine kolleger i Toronto samme dag, uden at nogen havde opdaget det mindste. Hvordan skulle nogen finde ud af, at jeg havde begået den forbrydelse? Det ville aldrig være sket.
### Det beredne politi
Det er skrækscenariet i forbindelse med nogle af de fjerndrab, der er sværest at opklare. Lige meget, hvad politiet gør, lige meget, hvem politiet udspørger og undersøger – en far, en stedfar, de lokale pædofile, pigens omgangskreds, landsbytossen – vil resultatet være det samme nedslående nul. Er morderen ikke ligefrem faldet ned fra himlen, men det dog er tæt på. Han kommer og går inden nogen ser noget og er derefter sporløst forsvundet.
Det er for mig et godt eksempel på, hvad adfærdsdatabaser kan bruges til.
Udover gerningsmandsprofilering og DNA-register var det tredje store, nye efterforskningsmiddel i disse år databaser over forbryderes adfærd før, under og efter deres udåd. Samtidig med, at politiet i USA udviklede deres ViCA-Pdatabase, gjorde canadierne det samme med det, der kaldes ViCLAS. Det står for Violent Crime Linkage Analysis System, og databasen er anerkendt som verdens bedste og mest velfungerende register over kriminel adfærd. ViCLAS ville have afsløret Jack Unterweger, før han havde haft lejlighed til at myrde i alt syv prostituerede alene i Østrig. Derfor er det ikke svært at forstå, at østrigerne indførte systemet uden de store sværdslag og uden de betænkeligheder, vi har haft og stadig har i Danmark.
Det er det beredne, rødklædte canadiske politi, The Royal Mounted Police, der har udviklet adfærdsdatabasen, og det er designet til et land, som er seks tusinde kilometer fra øst til vest, og som er så stort og så forskelligt og så uoverskueligt, at de har haft brug for noget, der kan række ud over den slags afstande. Canadierne har haft nogle frygtelige skandaler med mordere, for hvem det er lykkedes at myrde utallige ofre ved blot at flytte fra en del af landet til en anden og på den måde undgå at nogen blev opmærksom på, at gerningsmandens benyttede sig af helt samme fremgangsmåde, modus og signatur. Derfor var kravet vokset fra såvel politikere som fra politifolk selv om at få et overblik, så samme type forbrydelser ikke gik upåagtet hen.
Nu var jeg så på besøg i Canada på ViCLAS-centeret, hvor specialisterne analyserede alle landets grove uopklarede sager. Og igen var det et rystende katalog over pervers, brutal, syg og bizar menneskelig adfærd, jeg blev præsenteret for. Analysesystemet er baseret på FBI's adfærdsanalyser, og førend man kan bruge det, skal man i hver enkelt sag udfylde et utrolig detaljeret spørgeskema, hvor man har delt gerningsmandens adfærd op i før, under og efter drabet, dernæst i hans verbale, fysiske, seksuelle handlen, samt adskillige andre underkategorier. I alt er der 169 detaljeområder, som databasen kan sammenligne forbrydelserne på. Lad mig eksempelvis tage, hvordan ofret bor: Villa, rækkehus, lejlighed? På første eller anden sal? Er der en bagindgang? Eller et seksualovergreb: Er ofret voldtaget analt, vaginalt eller oralt? Og i hvilken rækkefølge, hvis det er alle tre? Har gerningsmanden fået udløsning før eller efter, døden er indtruffet? Og så videre og så videre.
Når først en sag er lagt ind, sammenligner systemet den med alle de andre sager, som har været underkastet samme analyse. Og er der sammenfald på flere punkter ud over modus, er der som regel grund til at undersøge det nærmere.
Fra såvel USA, Canada som de mange andre lande, der efterhånden har indført den canadiske model, er der adskillige eksempler, på, at adfærdsdatabasen giver resultater. Systemet opklarer både forbrydelser direkte ved at kæde et nyt overgreb sammen med en tidligere straffet, og det har samlet efterforskningen af forskellige forbrydelser, fordi analyserne har klargjort, at der med for eksempel 19 sammenfald af unik adfærd i fem forskellige voldtægter må være samme gerningsmand. Hvis der er sammenfald på det, der vedrører signaturen, er det ofte meget påfaldende. I Canada opfatter man ViCLAS som en pendant til DNA-registeret: En gerningsmands adfærd kan være lige så unik som hans DNA-profil. Canadierne har taget alle deres sædelighedssager med i registeret – selv de mindste forseelser. Og det har givet nogle overraskende resultater.
På politiskolen havde jeg i sin tid lært, at en tyv var en tyv og at en voldtægtsforbryder forblev voldtægtsforbryder. Men al moderne forskning viser, at gerningsmænd udvikler sig, ligesom alle andre mennesker gør. Og de udvikler også deres kriminalitet. Den mand, der begyndte som blotter, krænker eller befamler, bliver måske voldtægtsforbryder, kvindemishandler eller drabsmand. Han udvikler sin kriminalitet, men adfærden, signaturen, havde han allerede, da han begyndte. Derfor er alt med.
Indtil videre har man valgt ikke at indføre det i Danmark, selv om vores naboer Sverige, Norge og Tyskland har det på plads. Det er et spørgsmål om økonomi, men det spiller også ind, at vi i dag har 12 store kredse, hvor efterforskerne er i god kontakt med hinanden og derfor skulle kunne klare den slags overlevering af sager og erfaring i de fora, vi nu engang har på plads.
Da vi gik i gang med de nye tiltag, havde vi en meget høj opklaringsprocent. Og det har vi stadig. Der er stadig en udfordring i af skærpe efterforskningen af de grove voldtægter, når hver tredje ikke bliver opklaret, og det er analysen og sammenligningen ikke bare af DNA-profler, men også af gerningsmandsprofiler og signatur, der er nogle af vore bedste våben.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi havde haft endnu dårligere opklaringsprocenter i dag, hvis vi ikke havde sørget for at opdatere og modernisere vores efterforskning. Vi har fået de nye redskaber i værktøjskassen, som vi havde brug for for at imødegå de udfordringer, der er kommet snigende med flere fjerndrab og flere forbrydelser, som ikke bunder i klassiske motiver.
### Under danske himmelstrøg
I dag er den strengt analytiske tilgang til en drabssag en selvfølge i efterforskningen herhjemme. Når efterforskerne bliver tilkaldt, splitter de gerningsstedet ad i de mindste atomer og analyserer hvert enkelt spor, der kan føre til gerningsmanden. Kriminalteknikerne er blevet efteruddannet og har forfinet deres metoder. Er der brug for det, står en profileringsenhed med meget erfarne folk klar.
Sådan var det langt fra i midten af 90'erne, da jeg var vendt tilbage til rejseholdet. Som jeg vist allerede har nævnt, var jeg mere end almindelig entusiastisk over for alt det nye, jeg havde lært i såvel USA som Canada. Men samtidig var jeg med mine nogle og fyrre år også så erfaren, at jeg godt vidste, at måden, vi herhjemme arbejdede på, ikke kunne ændres fra den ene dag til den anden. I stedet gik jeg i gang med at plukke det, der var mest oplagt og havde størst relevans for dansk politi her og nu og overføre det til vore egne forhold.
At indføre de nye teknikker og metoder ville under alle omstændigheder kræve både tid, penge og tilvænning. Hvis vi skulle bruge den samme type profilering i Danmark, krævede det, at vi fik ændret rutinerne og indarbejdet helt nye fremgangsmåder i forbindelse med efterforskningen. Eksempelvis måtte vi være langt mere detaljerede i analysen af gerningssted, offer, adfærd og gerningsmand. Og det var ikke noget, som blev sat i værk fra den ene dag til den anden.
Vi besluttede at introducere tankegangen i de unge betjentes uddannelse, hvor begreberne i løbet af de kommende år blev gjort til en væsentlig ingrediens ikke bare på de videregående efterforskningskurser og afhøringskurserne, men med tiden også på den uddannelse, som alle efterforskere i Danmark får. Samtidig begyndte jeg også selv at undervise i fagene, hvilket jeg forsat gør den dag i dag.
### De fem voldtægtsforbrydere
Som en del af amerikanernes arbejde med profileringen af drabsmænd havde de også studeret og gennemanalyseret tusindvis af voldtægtssager. På denne baggrund havde de inddelt voldtægtsforbryderne i fem kategorier, som dækker alle typer voldtægt, idet man dog kan se sammenfald mellem nogle af dem. Det er værd at bemærke, at gerningsmandsklassifikation bygger på de samme principper – dog med den væsentlige forskel, at der i en voldtægtssag er et overlevende offer, der som regel kan fortælle politiet noget. Man skal altid være varsom med at putte folk i kasser, og profilering er da heller ikke en eksakt videnskab, så disse typer går ikke rundt på gaderne i kød og blod. Ikke desto mindre er de et nyttigt redskab for efterforskere, der skal pejle sig frem til mulige mistænkte.
Når jeg gennemgår disse typer, kommer jeg til at tænke på den kloge underviser på Quantico, der om sexforbrydere sagde, at det er ikke nede i bukserne, det foregår, men oppe i hovedet på dem. Og det er ganske sandt.
Den undskyldende og usikre type
Lad os indledningsvis kigge på den hyppigst forekommende voldtægtsforbryder, som jeg kalder den undskyldende og usikre type. Det er den lokale tosse, der kører rundt på sin knallert med en mælkekasse bagpå og er vild med Trine, der står nede ved bageren, men ikke tør sige det til hende. Hvis han begiver sig af med en voldtægt, er det ikke for at straffe eller ydmyge ofret. Han forsøger at løse en grundlæggende tvivl om egen maskulinitet og seksuelle formåen. Han har lavt selvværd og er til daglig blid, rolig og venlig – en understimuleret tabertype, der lever og bor alene eller sammen med forældrene. Han er en natteravn, en enspændernatur eller en særling. Hvis han er kendt af politiet, er det for forseelser i småtingsafdelingen: beluring, måske brandstiftelse, hærværk, cykeltyveri. Han er indadvendt, uorganiseret og uden uddannelse, og han sjusker på gerningsstedet, efterlader mange spor, fingeraftryk, sæd, og så er han plaget af massiv bondeanger bagefter. Han bor, arbejder og har sin dagligdag i nærheden af gerningsstederne og kører på knallert – ikke i bil. Typisk får han fat på sit offer ved et overraskelsesangreb mellem midnat og klokken fem om morgenen. Overfaldet finder sted i nærheden af ofrets bopæl, som han på forhånd har udvalgt sig, fordi hun er alene eller sammen med børn. Hans offer er en kvinde, han kan styre eller kontrollere – ofte på hans egen alder eller yngre. Han har typisk problemer med rejsning eller for hurtig sædafgang. Han er usikker under forbrydelsen, bruger et minimum af tvang og vold og nøjes med at true. Efter overgrebet kan han godt finde på at tage en personlig effekt som en slags souvenir fra ofret, ligesom han kan finde på at føre dagbog eller andre optegnelser over sine overfald. Ofte er han undskyldende over for ofret og kan efter overgrebet finde på at sige: "Vil du ikke nok lade være med at melde mig?" Han vælger aldrig en kvinde med en stærk udstråling. Mindst hver tredje voldtægt i Danmark begås af denne type gerningsmand. Drabsmanden i Jakob-sagen passer næsten på en prik på hans profil.
Den selvhævdende og mandschauvinistiske type
Den selvhævdende og mandschauvinistiske type er en helt anden type voldtægtsforbryder. Hans formål med voldtægten er ved dominans og magt at vise og udtrykke sin overlegenhed og sin maskulinitet. Han er en machotype, der virker selvsikker både seksuelt og verbalt. Han bruger moderat vold og tvang og anvender kneb og bondefangertrick til at nærme sig sit offer. Hvis han bruger et våben, er det knytnæverne. Det er vigtigt for ham at blive opfattet som en rigtig mand, en vennernes ven, han er i god form, atletisk og muskuløs, drikker alkohol, øl, spiritus, shots, men ikke rødvin eller cocktails – det er for bøsser og slapsvanse. Hvis han har bil, er det en rigtig potensforlænger, ligesom han klæder sig maskulint med åbentstående skjorte, skægstubbe og går meget op i sin fremtoning. Han er selvhævdende, egoistisk og selvisk i sit forhold til kvinder og kan ikke tåle kritik. Der er mange konflikter med kvinder i hans fortid. Myndigheder og autoriteter er ikke hans kop te. Han vil typisk have et job, som han betragter som mandigt. Hans offer er jævnaldrende, og han har ofte mødt hende før, måske samme aften, men hun er tilfældigt udvalgt. Overfaldene sker ikke i nærheden af hendes bopæl. Han overfalder i de tidlige aftentimer og i andre områder, end hvor han selv bor. Han kan være voldsom og rive og flå tøjet af ofret og voldtager hende ofte gentagne gange. Han kan have svært ved at få udløsning.
Den aggressive og gengældende type
Den tredje type er sværere at aflure. Den aggressive hævner er drevet af et ønske om at straffe og ydmyge kvinder for reelle eller indbildte uretfærdigheder ofte af seksuel karakter, som kvinder har forøvet mod ham i livet. Han er charmerende, men ser inderst inde ned på kvinder – og det er ham, man kan høre sidde i en mandfolkesnak og fortælle, hvordan "den sæk bare trænger til at få noget", og hvad han ellers godt kunne tænke sig at gøre ved "kællingerne". Han udstråler selvsikkerhed verbalt og seksuelt, men i modsætning til mandschauvinisten er han langt farligere og bruger typisk megen vold og tvang, kvælertag, slag, trusler på livet. Han bruger tilfældige våben, der er for hånden, og får ingen eller forsinket udløsning. Han har ofte drukket og lugter derfor af alkohol. Han er gift og i øvrigt velfungerende socialt, han har et godt arbejde, er i god fysisk form og får sex regelmæssigt. Hvis han er tidligere dømt, vil det typisk være for hustruvold, og han har flere forhold bag sig. Den aggressive hævners offer er på hans egen alder eller lidt ældre, og hun er ikke tilfældigt udvalgt – tværtimod ser han hende som et symbol, der minder ham om én, der har gjort ham ondt. Han overfalder sit offer ved et lynangreb på alle tider af døgnet. Han flår tøjet af ofret og er ofte meget aggressiv og hånende verbalt. Hans voldtægtsmønster er periodisk, og overgrebene udløses som regel af en episode, der hidser ham op og har rod i hans fortidige traumatiske sammenstød med en bestemt eller flere bestemte kvinder.
Sadisten
Den farligste og heldigvis sjældneste voldtægtstype er _sadisten._ Han betragter sig selv som en gud, og målet med voldtægten er at gøre sig til herre over ofret. Han er seksuel sadist og tænder på at opleve sin offers fysiske og følelsesmæssige smerte. Han bliver ophidset seksuelt af sin egen vrede og de pinsler, han kan udsætte sit offer for. Overgrebene er planlagte og grundigt udtænkte, og han beholder ofte sit offer i længere tid på et privat og isoleret sted, hvor ingen opdager dem. Han er brutal og anvender en ekstrem grad af vold, fordi volden ikke bare er et middel til at skræmme og pacificere, men et mål i sig selv. Han bruger instrumenter, klemmer, stearinlys, værktøj og kan finde på at skamfere sit offers kønsdele. Bondage i alle afskygninger indgår som regel i hans overgreb, som han ofte fotograferer eller optager på video. Han er næsten altid hvid, hverken sort eller asiat. Udadvendt og vellidt med udpræget humoristisk sans. Han er psykopattypen, men har ingen psykiatriske behandlinger i sin fortid. Vi kender ham som morder i skikkelse af Patrick Bateman fra romanen American Psycho.
Han er veluddannet, begavet over gennemsnittet og holder af at læse krimier, psykologisk litteratur og bøger som den, du sidder med i hånden netop nu. Han er en udendørsmand uden kriminel fortid og ofte med et godt ægteskab. Bilen er en firehjulstrækker, og han samler på våben og krigsrelikvier, gerne fra nazitiden. Han overfalder ikke sit offer, men snyder hende. Hun er fremmed, og hendes alder er ligegyldig. Fordi han er begavet og manipulerende, lokker han hende til sig. Og når hun føler sig tryg, træder hans sande karakter frem. Han angriber ikke efter et mønster, men når han har lyst. Seksuelt fungerer han skidt og lider ofte af forsinket eller manglende udløsning. Ofret bliver næsten altid udsat for analsex, fordi det opfattes som det mest degraderende. Hans yndlingsvåben er en kniv, det våben, som kvinder finder mest skræmmende. Kniven bruger han for eksempel til at skære tøjet af sit offer. Han gør så meget skade på sit offer, at hun som regel kræver intens lægebehandling. Nogle gange slår han hende ihjel. Han er heldigvis meget sjælden.
Opportunisten
Lejlighed gør tyv, lyder et gammelt ordsprog, og det er præcis det, der sker her. Opportunisten ser måske en fuld kvinde besvimet et sted, eller han begår indbrud og finder en kvinde i sengen. Og når han nu alligevel er der, voldtager han hende. Det er simpel seksuel tilfredsstillelse, som udløses, fordi chancen pludseligt og tilfældigt byder sig, men det var ikke meningen.
Han er normalt på gerningsstederne for at begå en anden forbrydelse og er ofte påvirket af stoffer eller alkohol. Graden af vold varierer, men er sjældent høj, hvis han ikke møder ret meget modstand. Han voldtager kun én gang. Han er kendt af politiet for den type forbrydelse, han egentlig ville begå på gerningsstedet. Han er den sværeste at profilere, fordi han handler ud fra en pludselig indskydelse og på en lyst. Han er en simpel tyveknægt, som tager sex med i købet.
### Voldtægtsmyter
Som det fremgår af ovenstående oversigt, er de fem voldtægtsprofiler meget forskellige typer. Mandschauvinisten, den aggressive hævner og sadisten er nærmest beslægtede. Jeg synes, kategoriseringen er meget oplysende, og den giver i hvert fald et noget mere nuanceret billede af voldtægtsforbryderen end det, man indimellem støder på i medierne og debatten. Den eneste af de fem typer, der er drevet af decideret sexlyst, er opportunisten, hvilket slår argumentet, at prostitution er en lynafleder for voldtægt, i jorden med et brag. Voldtægtsmandsprofileringen punkterer også en anden myte: at voldtægtsforbryderen er en mand, der ikke kan få sex, en stakkel, som ingen gider gå i seng med.
En anden fordom, som denne enkle profilanalyse af gerningsmænd også gennemhuller, er, at kvinder, som bliver voldtaget, selv skulle have lagt op til det. Alle kvinder kan blive voldtaget – bare ikke af alle typerne. Det er klart, at der er risikogrupper og risikosituationer, som stærkt berusede kvinder på øde skovstier klokken to om natten. Hvis en kvinde vælter rundt i nattelivet med en dyb nedringning og gejler gutterne i baren op, er der selvfølgelig en større chance for, at hun bliver voldtaget, end hvis hun sidder hjemme og ser Matador. Men når man betragter voldtægtsforbryderens forskellige profiler, bliver det samtidig klart, at en kvinde ikke blot ved at opføre sig på den rigtige måde kan gardere sig mod at ende som voldtægtsoffer.
Mellem offer og gerningsmand hersker en skjult kontakt – skjult, fordi den sjældent er tydelig eller klar for ofret, men for flere af voldtægtstyperne handler det om udstråling, udseende og tilgængelighed. Det er ligesom hunde, der mødes på stive ben og aflæser hinanden – instinkterne fortæller dem, hvordan de skal handle. Ni ud af ti gange lusker de videre, men pludselig sker det. Sådan reagerer voldtægtsforbryderen også. Den selvsikre, veluddannede kvinde, som går med rank ryg og oser af selvtillid og seksualitet, bliver aldrig offer for den undskyldende gerningsmand, hvorimod det typisk vil være den selvhævdende eller aggressive gerningsmand, der bliver antændt af hende. Han, hvis indre stemme siger: "Den der møgkælling, hun er lige så højrøvet som hende, der tog røven på mig, nu skal jeg kraftedeme vise den arrogante mær, hvordan man ordner sådan en som hende!"
### Led og du skal finde
Som nævnt udviklede vi med udgangspunkt i amerikanernes kategorisering ovenstående fem voldtægtsmandsprofiler, som var tilpasset danske forhold. Men ét er at have et katalog, noget helt andet er at kunne bruge det. For at få størst udbytte af profileringen krævede det blandt andet, at vi i hele politiet omlagde rutinerne i forbindelse med den almindelige efterforskning. Efterforskerne blev nødt til at være langt mere agtpågivende og langt mere detaljerede i analysen af gerningssted, offer, adfærd og gerningsmand end tidligere. De skulle vænne sig til at gå systematisk til værks, lede efter spor, hvor de aldrig tidligere havde kigget, og være på vagt over for detaljer, de aldrig før ville have bemærket. Og det var ikke noget, som skete fra den ene dag til den anden. Men snart kom der sager, hvor vi fik brug for de nye metoder.
Modus og signatur i forbindelse med voldtægtssager kan være et meget markant bidrag til efterforskningen, fordi signaturen tit er meget tydelig. Ofte kommer ofrene med meget værdifulde oplysninger, som giver en ekstra mulighed for at udskille signaturen af gerningsmandens adfærd. Det var blandt andet tilfældet i en serievoldtægtssag fra Jylland, som vi i rejseholdet blev koblet på i slutningen af 90'erne.
To brutale voldtægter mod ældre damer havde skræmt et mindre bysamfund med 3.000-4.000 indbyggere fra vid og sans. De to kvinder var 72 og 78 år gamle og var blevet voldtaget med mindre end et års mellemrum. Begge de ældre damer boede på små, ensomt beliggende husmandssteder på egnen, og gerningsmanden havde været grundigt forberedt, inden han brød ind hos dem. Han havde kappet deres telefonforbindelse, inden han havde smadret en rude og var kravlet ind gennem et vindue. Han havde i begge tilfælde truet og slået ofret samt tvunget dem til at udlevere små pengebeløb, inden han havde voldtaget dem. Under voldtægten hånede han dem verbalt med stærkt krænkende og nedsættende seksuelle bemærkninger. Manden efterlod sig DNA-spor, men ellers intet andet. I byen og på egnen gik snakken allerede om, at det måtte være én, der havde lokalkendskab, siden han så præcist kunne udse sig de ældre damer i de afsides beliggende huse.
Og der blev mere at snakke om året efter, da han slog til for tredje gang. En lørdag aften klippede han telefonledningen ved samledåsen og brød ind hos en 86–årig kvinde, der boede på en lille landejendom i en stor plantage. Han havnede i hendes soveværelse. Da kvinden ikke frivilligt ville udlevere sine penge, slog han hende flere gange i ansigtet med et kotøjr og hældte acetone på hende, så hun fik ganske betydelige skader, indtil hun gav ham 800 kroner. Så voldtog han hende, mens han hånede hende på det groveste med, at hun 'i virkeligheden godt kunne lide det, han gjorde ved hende'. Denne gang efterlod han sig enkelte spor: et par gummihandsker og en grøn flaske acetone. Det lokale kriminalpoliti kontaktede os, og sammen med dem kastede vi store ressourcer ind i opklaringsarbejdet.
Efterforskningen blev kompliceret af, at de tre voldtagne kvinder gav vidt forskellige beskrivelser af gerningsmanden, både hvad angik hans højde, drøjde, stemme, hårlængde og hårfarve. Den ene mente, at han var malet hvid i ansigtet, den anden, at han var sorthåret, men den tredje havde set ham som skaldet. Havde vi ikke haft DNA, havde vi været i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var tale om samme gerningsmand. Et signalement var med andre ord umuligt at stykke sammen. De mange uoverensstemmelser kunne skyldes, at han skiftede forklædning, men ikke bare det. De bekræftede det, som erfarne politifolk ved: Vidner oplever tingene meget forskelligt – selv dem, der er helt tæt på en gerningsmand. Og de ældre damer var ingen undtagelse. At de var blevet udsat for et voldsomt chok i forbindelse med voldtægterne, kan også have haft sin betydning.
På dette tidspunkt var gerningsmandsprofilgruppen netop dannet, og vi var blevet bedt om at kigge på sagen. Medlemmerne var grønne, men vi havde lavet det første udkast på den ukendte gerningsmand, og et af punkterne handlede om de ting, han sagde, mens han voldtog sine ofre.
Hele hans femgangsmåde op til voldtægterne var præget af en meget markant modus: Han var velforberedt, han havde udset sig kvinderne, og han var organiseret, fordi han klippede telefonledningerne over og ved én lejlighed ligefrem brød ind i et telefonskab. Han havde handsker på og medbragte acetone. Han var meget praktisk orienteret, og det var alt sammen begrundet i hans ønske om, at ofret ikke skulle kunne ringe efter hjælp. Men signaturen var helt tydelig i hans verbale adfærd over for kvinderne og i det markante alderskriterium, han havde i forhold til sine ofre. Det kræver ikke den store psykologiske tankevirksomhed at forestille sig, at en mand, der voldtager kvinder over 70 år, mens han er grov i munden over for dem, må have et endog meget anstrengt forhold til sin mor. Forhånelserne, bemærkede vi i profileringsgruppen, var på ingen måde nødvendige for gennemførelsen af selve forbrydelsen, og derfor regnede vi med, at han på en måde udlevede en fantasi. De fleste kan nok enes om, at der ikke er nogen kvinder, der – som gerningsmanden gentagne gange havde sagt – 'i virkeligheden godt kan lide' at blive voldtaget af en mand, der bryder ind i deres hus. Heller ikke dem over 70 år. Hans verbale adfærd under voldtægten pegede enten på ganske svære fordomme mod ældre kvinder eller vrangforestillinger. Det var hans unikke signatur. Og det var en af de første gange, vi så den så tydeligt i en sag.
### Overset af sin mor
Acetoneflasken skulle vise sig at blive afgørende. Den var forsynet med et serienummer, der røbede, at den var købt i en lokal brugs, hvor der ikke var solgt uanede mængder acetone. Kassebonerne afslørede seks af køberne via deres medlemskort. Kundernes navn og adresse var lagret elektronisk.
En af dem var den 41-årige familiefar Hans Petersen, som boede lidt uden for byen. Vi tog ud og afhørte ham, men uden det store held. Han kunne fremvise en acetoneflaske fra Brugsen, som han skulle bruge til at rense en malerrulle. Så det var næppe hans, der var fundet på gerningsstedet, konkluderede vi. Det lignede endnu et blindt spor. Og dog.
En uge senere ringede en mand på alarmtelefonen hos vagthavende ved politiet. Han sagde, at han befandt sig ude i en skov, og at han ville begå selvmord med sit jagtgevær. For at hindre, at uskyldige mennesker eller børn på skovtur skulle finde hans lig, ville han sige det til politiet, så de var de første til at finde ham. Det er det, vi kalder et råb om hjælp. Og det var en erfaren vagthavende, han fik i røret, så samtalen varede et kvarters tid.
Manden opgav sit navn, han fortalte, hvor han sad, og at han var meget bekymret over, om der var nogen uvedkommende, der skulle finde ham. Derfor ville han gerne have en patrulje ud. Vagthavende beroligede ham med, at det skulle han nok sørge for, men bad ham fortælle, hvad det hele handlede om.
Selvmorderen fortalte, at han ikke gad leve mere, fordi han havde haft et svært og uafklaret forhold til sin mor. Han følte sig overset, forbigået og set ned på af sin mor. Nogle vil måske tænke, at det da ikke er nok til at få et menneske til at begå selvmord, men det er helt forkert. Den slags følelser af at være overset og ligegyldig for ens nærmeste kan være meget voldsomme.
Da samtalen sluttede, havde vagthavende fået ham talt fra det og skrev blot en almindelig hændelsesrapport. Det er ikke kriminelt at begå selvmord i Danmark, så det er ikke noget, man opretter en sag på, men det kommer til at figurere på døgnrapporten, som alle på gården har adgang til. Selvmorderen var Hans Petersen.
### Nettet strammes
Hans Petersen havde forladt sin kone og sine to piger om morgenen for at tage på arbejde, men var aldrig mødt op på kontoret. I stedet var han taget ud i skoven, hvorfra han ringede til politiet fra sin mobiltelefon. Da han ikke var vendt hjem fra arbejde, var konen blevet urolig og havde fået fat på en af hans arbejdskammerater, som iværksatte en eftersøgning af ham – uden resultat. Hen under aften dukkede han selv op. Med sig havde han et afskedsbrev til sin kone og børnene.
I de følgende dage spredtes rygterne i byen om, at den stille og rolige, lidt indadvendte Hans Petersen havde forsøgt at tage livet af sig. Om det skyldtes snakken eller noget andet, ved jeg ikke, men omtrent samtidig fik vi et tip om, at han kørte med aviser om søndagen, og at ruten gik forbi gerningsstederne. Vi havde på det tidspunkt for længst tjekket avisbuddet i sagen, men nu viste det sig, at ham, vi havde tjekket, blot var en afløser. Hans Petersen kendte til de ældre kvinders bopæle via sit fritidsjob.
En af vores efterforskere faldt over døgnrapporten, hvor opkaldet fra Hans Petersen indgående var beskrevet. Og han så straks sammenhængen med den fantomprofil på den ukendte gerningsmand, vi havde fået lavet. Det var ikke nok til at rejse sigtelse, og det var ikke nok til at skride til anholdelse. Der var meget andet i vores profil, der ikke passede, men det var alligevel værd at gå videre med. Så Hans Petersen blev kaldt til afhøring, denne gang på politigården. Og samtidig med at vi afhørte ham, sendte vi to andre folk ud for at afhøre hans kone. Hun gav ham et vandtæt alibi for det sidste, meget alvorlige forhold, hvor den 86-årige kvinde havde været i livsfare. Selv om ægtefællealibier ikke er meget værd, var det meget overbevisende. Hun kunne præcis fortælle, hvad de havde lavet, og hvad de havde set i fjernsynet. På et tidspunkt, fortalte hun, havde han godt nok været ovre i værkstedet, men ikke lang nok tid til, at han kunne have begået voldtægten. Samme forklaring fra ende til anden sad han inde på stationen og afgav. De havde set Matador i fjernsynet. Han gav endda også en meget god forklaring på den samtale, han havde haft med vagthavende: Han havde haft det dårligt, var deprimeret, men voldtægterne kendte han ikke noget til.
Retsplejeloven, som kræver begrundet mistanke, gav ikke basis for at sigte ham, og derfor havde vi diskuteret, hvordan vi skulle få ham til frivilligt at afgive blod til en DNA-prøve. Vi nåede ikke så langt, før han selv bragte det på bane. Han nævnte, at han havde læst om DNA og set det i fjernsynet. Var det ikke sådan noget smart noget? Og kunne han ikke få lov at afgive en blodprøve, så han kunne blive renset? Det kunne han selvsagt godt, og det gjorde han. Han virkede nærmest lettet og var meget overbevisende under hele afhøringen.
Han forlod stationen med den besked, at der ville gå nogle dage, før resultatet forelå.
To dage efter skød han sin kone og sine to piger med sit jagtgevær, inden han begik selvmord. Og dagen efter igen kom svaret fra Retsgenetisk Afdeling. Prøven bekræftede, at var ham, der havde voldtaget de tre kvinder. I den følgende tid undersøgte vi yderligere en række uopklarede voldtægtssager fra landsdelen, og vi mente at kunne knytte ham til yderligere to sager mod ældre kvinder med omtrent samme fremgangsmåde.
Det er en sag uden egentlig tilståelse, men man kan sige, at tilståelsen kom i form af DNA-prøven og den uhyggeligt tragiske konsekvens, Hans Petersen drog af den. Sagen er for mig endnu et eksempel på, hvor betydningsfuldt et middel DNA-beviset er. Og så er det en bekræftelse på det, der går igen i flere af de fem voldtægtstyper: Hans Petersen var på overfladen en velfungerende familiefar med børn, godt job og venner. Han boede ikke alene, var ikke sær, socialt handikappet eller outreret på nogen måde. Han var heller ikke på forhånd kendt af politiet. Det var naboens søn, der aldrig kunne gøre en flue fortræd. Det stille vand, den dybe grund.
Det mest markante, som pressen efterfølgende også tog fat i, var, at han var blevet bortvist fra to arbejdspladser, hvor han havde været mistænkt for ildspåsættelser. Profileringsmæssigt er det interessant, fordi ildspåsættelser, hærværk og mishandling af dyr ofte tælles blandt kvindemishandleres og voldtægtsforbryderes tidligere meritter. I pressen mødte rejseholdet megen kritik for ikke at have forsøgt at få ham fængslet eller tvangsindlagt, så tragedien kunne være undgået. Og jeg har da også fuld forståelse for de pårørende og venner, som var knuste på grund af familietragedien. Men på det grundlag, vi havde, kunne vi ikke have handlet anderledes. Vi gjorde vores bedste.
### Den blege mand ved Bøtø Strand
Det gjorde vi også i en anden voldtægtssag, som er mindst lige så alvorlig. Og som jeg aldrig glemmer. Måske fordi den endnu ikke har fundet sin opklaring. Den blev vi sat på i 1999, da jeg var blevet leder af rejseholdets drabssektion. En sag, hvor vi havde alt – signalement, DNA, gerningsmandsprofil, fantombillede, vidner – undtagen en gerningsmand.
Der stod klassisk dansk sommer på himlen den onsdag i august 1999, hvor den 11-årige Lise var ved stranden ved sommerhusområdet Bøtø syd for Nykøbing Falster med sin mor og lillebror. Ingen skyer, svag vind og 28 grader. Mange mennesker skulle lige have det sidste af en meget solrig sommer med.
Familien lå i klitterne tæt ved diget, hvor flere strandgæster også bemærkede en midaldrende bleg mand med briller og høje tindinger i et par gamle hvide shorts, en tabertype, en særling måske, men en mand, ingen tog yderligere notits af på det tidspunkt. Klokken var lidt over tre om eftermiddagen, da lillebroren gik ned for at bade. Moren troede, at Lise var med ham i vandet, men hun gik i stedet en tur hen ad stranden, op på en sti, der løb langs diget i nærheden af den parkeringsplads, hvor deres bil holdt. Her mødte hun den blege mand med brillerne, som stoppede hende og spurgte, hvad klokken var.
Øjeblikket efter greb han hårdt fat i hende og slæbte hende 60 meter ind i Bøtøskoven. Hun var skrækslagen. På vej ind i skoven passerede de to stier, hvor en tysk turist fik øje på dem begge gange. Han lagde mærke til, at pigen så ulykkelig ud, men tænkte, at det nok var en far, der var vred på sit barn. Han blev alligevel betænkelig og vendte rundt, da han var stødt på dem for anden gang, men da var de væk, skjult bag træerne, og han kunne ikke længere høre dem. Lise fortalte efterfølgende, at manden truede hende til tavshed med en pistol. Han flåede bikinien af pigen, tog sit eget tøj af og voldtog hende. Bagefter fik han den rystede pige til at tage badetøjet på igen.
"Du siger det ikke til nogen. Det får du for resten heller ikke lov til," sagde han og lagde hænderne om halsen på hende og klemte til.
Pigen mistede bevidstheden, og da hun kom til sig selv, lå hun alene på skovbunden. Gerningsmanden var flygtet – sandsynligvis i den tro, at han havde slået hende ihjel. Pigen var skræmt og løb ikke direkte ned til sin mor og fortalte, hvad der var sket. Ad en omvej kom hun derhen, men sagde ikke noget til at begynde med. I stedet gik hun i vandet for at vaske overgrebet af sig. Her mødte hun nogle unge piger og advarede dem mod at gå ind i skoven, for der blev man voldtaget. Med blodsprængte øjne og benene fulde af rifter gik hun igen op til sin mor, som blev urolig over at se hende, og først da fortalte Lise, hvad der var sket. Hun blev kørt til skadestuen og Nykøbing Falster Politi blev underrettet. Samme aften tog politiet hunde til hjælp for at finde gerningsstedet, men fandt det ikke præcist.
Der var mange mennesker på stranden, og mange havde set noget. Umiddelbart tegnede det godt. Vidner havde set en mand med et kamera, der fotograferede børn på Fristranden, den del af stranden ved Marielyst, hvor folk må bade nøgne, og det var ikke langt fra det sted, hvor den 11-årige pige badede. Ham fik man også fat på, men det viste sig, at han intet havde med sagen at gøre. Det var ikke så ualmindeligt et syn, at mænd med eller uden kamera gik rundt på den del af stranden og kiggede på nøgne kvinder eller piger. Nykøbing Falster Politi havde et stort arbejde med at få styr på de mange vidneudsagn, og efter en uge bad de om assistance fra os. Vi efterforskede sagen som en drabssag, for den 11-årige pige havde ikke været mange sekunder fra at dø.
Det var en af mine mest kompetente mænd, vicekriminalkommissær Poul B. Andersen, der ledede efterforskningen, og det skulle blive et meget langt og sejt træk i den lille by på Falster.
Der var flere vidner, der havde set gerningsmanden med pigen, og hun kunne også selv give et signalement af ham. Den tyske turist viste sig at blive et af de vigtigste vidner. Der var ingen tvivl om, at det var gerningsmanden, han så, slæbe af sted med pigen, og det plagede ham. Han blev afhørt kort og tog så hjem, men i Berlin, hvor han boede, henvendte han sig til en tegner og fik ham til at lave et ansigtsbillede af gerningsmanden. Det sendte han til os. I mellemtiden havde vi selv fået en polititegner til at lave et fantombillede baseret på pigens forklaring, og da vi sammenlignede de to, var der lighed. Normalt går man ikke ud til offentligheden med en sådan tegning, fordi det medfører en syndflod af fiduser – henvendelser, som ikke baseret på andet end folks fornemmelse.
Der var efterhånden gået et stykke tid, og vi var ikke kommet tættere på gerningsmanden. At de to tegninger uafhængigt af hinanden var næsten ens, borgede også for, at ligheden med gerningsmanden var markant.
I et land, hvor folk har så stor tiltro til politiet som i Danmark, får vi hjælp, når vi går til offentligheden og beder om det. Massiv hjælp. Jeg tror, vi fik over 1000 henvendelser i denne sag, de 700 alene på baggrund af fantomtegningen. 150 mennesker, der var til stede på stranden blev afhørt. Rigtig mange af disse fiduser gik på, at tegningen lignede en nabo eller en fætter, som de i øvrigt ikke kunne sætte noget på. I alle andre situationer vil man måske være tilbøjelig til at feje det til side, men som enhver efterforsker med erfaring ved, så kan den dårligste fidus være den rigtige, mens den bedste fidus kan vise sig helt ligegyldig.
Alt blev tjekket.
Da der var fundet sikre DNA-spor fra gerningsmanden på noget af pigens beklædning, blev mange mænd, som vi havde inde i sagen, bedt om at afgive DNA-prøver. Det foregik dengang ved en blodprøve, og der var en, der nægtede at medvirke. Da han var kendt af os i forvejen for en voldtægt, vakte det ekstra mistanke. Folk, der er dømt for sædelighedsforbrydelser og har befundet sig tæt på et gerningssted eller bor der, får meget tidligt i en efterforskning besøg af politiet. Det, kan man synes, er uretfærdigt, når de har udstået deres straf, men efterforskning af voldtægt eller drab handler ikke om retfærdighed, men om sandsynlighed. Og da tilbagefaldsprocenten for seksualkrænkere er ganske høj, kan man ikke fortænke os i at tjekke tidligere dømte voldtægtsforbrydere eller andre seksualkrænkere. Det var denne mand blevet træt af. Han stillede derfor den betingelse for at afgive DNA, at vi registrerede hans prøve i DNA-registeret, selv om det skulle vise sig, at han intet havde med sagen at gøre. Så ville vi kunne tjekke i registeret næste gang, vi havde en sag, inden vi tog ud og hentede ham. Men da han ikke var sigtet, kunne vi ikke gøre det, da det er imod reglerne. Vi fik aldrig en blodprøve fra ham, men kunne heldigvis udelukke ham på anden vis.
Efterforskningen gik ikke i stå, men der skete heller ikke noget nyt og afgørende. Vi havde DNA, vi havde en gerningsmandsprofil, vi havde signalement, vidner og fantomtegning, men vi var lige langt. DNA-profilen blev sendt udenlands via Interpol, men heller ikke i Tyskland, som ellers leverer mange turister til netop Lolland-Falster, var der bid.
Det er en sag, hverken jeg eller de andre involverede fra rejseholdet eller fra Nykøbing Falster Politi nogen sinde glemmer. Den har også gjort så stærkt indtryk på befolkningen, at der jævnligt indløber nye tips. Jeg håber, de eller DNA-registeret en dag får ram på manden. Han var livsfarlig for pigen, han havde sandsynligvis holdt øje med hende et stykke tid, og han havde forberedt sig ved at tage en pistol med. Det er en meget koldblodig og brutal voldtægtsforbryder, der forsøger at slette alle spor ved at kvæle pigen. Og han er stadig et sted derude.
Man kan ikke opklare alle sager, men der er nogen, der plager en mere end andre. Det her er en af dem.
Kapitel 10
Morderen i os alle
Alle mennesker kan slå ihjel, men ikke alle bliver mordere. Hvor tynd den røde linje, der adskiller os andre fra morderne og de potentielle drabsmænd, er, må man afgøre med sig selv. Men personligt tror jeg ikke, der er så stor forskel. Det er en af de erkendelser, jeg har taget med mig fra mine tyve år på rejseholdet.
I de fleste menneskers øjne er et drab en så ultimativ og uhyrlig handling, at vi instinktivt lægger voldsom afstand til morderen, hans motiver og hans væsen. Men det at myrde et andet menneske bunder i følelser og drifter, som er frygtelig almindelige og banale. Jeg har set nok drab og mødt tilpas mange gerningsmænd til, at jeg ved, at de ikke er de uhyrer, vi gerne vil gøre dem til. At de ikke har næret en hemmelig drøm hele deres liv om at slå ihjel. Og at de ikke er så forskellige fra dig og mig.
Fælles for de fleste drabsmænd er, at noget er gået galt i deres opvækst, men deres motiv til at slå ihjel er ikke af en anden verden. Det er de ældgamle drifter i livet, der spiller ind, og de fleste af os kender dem godt og grundigt, men næppe i så ekstremt et udtryk, at vi kunne slå ihjel på grund af dem. Næsten alle de drabsmænd, jeg har mødt, havde aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de skulle komme til at tage livet af et andet menneske. Men det gjorde de. Og de var ikke sindssyge. Hverken før, under eller efter drabet.
Hvad adskiller dem så fra dig og mig? Umiddelbart ikke andet, end at de er havnet i en ekstrem situation, hvor de bringes helt ud over kanten af det kontrollable og ender med at slå ihjel i affekt, desperation eller raseri. De er typisk under et så stort ydre eller indre pres, at de ingen anden udvej ser end at dræbe.
Tag ikke fejl. For morderen er der som regel ikke andre udveje i lige de sekunder, han træffer beslutningen om at slå ihjel. Det kan være, vi snildt kan se alternativerne og overskue situationen, så den var endt anderledes, men det er let på afstand. Morderen kan ikke. Drabet er for ham den logiske og som regel endda eneste mulige løsning.
Jeg mener, at der bag enhver adfærd ligger en positiv hensigt – set med gerningsmandens øjne. Det skal ikke forstås moralsk, for selvfølgelig er det forkert at slå ihjel. Men moral har nu aldrig opklaret forbrydelser. Det skal forstås på den måde, at drabsmanden har en personlig god grund til at begå drab, når han gør det. Det kan godt være, at det er urimeligt, uretfærdigt, fejt, ulovligt og moralsk forkasteligt, men drabsmanden gør det, fordi han synes, han har ret, og fordi det er positivt for ham i situationen. Han ved måske endda, at det er forkert. Men han gør det, fordi alt andet for ham vil være værre. Det er man nødt til at forstå, hvis man vil opklare et drab. Hvis ikke man kan få øje på drabsmandens positive hensigt – det logiske, det nødvendige for ham i situationen – bliver det svært at finde motivet.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle kan komme under så stort pres, at vi slår et menneske ihjel. Jeg er ikke ekspert i de mekanismer, der får folk til at dræbe hinanden i krig, men det er tydeligt, at tanken om mord, drab, hævn og voldtægt kan gribe store grupper af mennesker, som ellers er fredelige, lovlydige borgere, hvis det indgår i den rette massepsykotiske krigsstemning. 90'ernes erfaringer fra Balkan er det seneste europæiske vidnesbyrd herom.
Men kan det overføres til almindelige mennesker i fredstid i et af verdens tryggeste og socialt bedst sikrede samfund? Mit bud er, at der ikke er en indbygget bremse i mennesket, der sætter ind ved det at slå ihjel, som mange ellers tror. Vi kan alle forestille os en situation, hvor vi vil være parat til at dræbe et andet menneske for at beskytte os selv, vore børn eller ægtefælle. Dette undersøgte Jyllands-Posten omkring årtusindskiftet, og 61 procent af de adspurgte svarede, at de troede, de var parat til at slå ihjel under visse omstændigheder. Der er for mig ingen tvivl om, at vi mennesker er villige til at slå ihjel. Grænsen går ikke ved at slå ihjel. Den går ved forestillingen om at slå et _uskyldigt_ menneske ihjel, som ikke truer vores verden.
### De fem motiver
For at forstå, at jeg kan mene, at der ikke er så stor forskel på morderen og alle os andre, er vi nødt til at se på de klassiske motiver. Mennesker er ret banale. Det, som gør folk til mordere, er det samme, som mange af os har oplevet. Det knytter sig ikke til socialklasser, etniske grupper eller alder. Der er ingen forskel på, om drabet sker i rendestensmiljøet eller i et fint overklassehjem i Ålborg, i Gellerup blandt palæstinensiske flygtninge eller i en subkultur af unge hashhandlere på Christiania.
Motiverne er de samme: jalousi, begær, sex, hævn og ære/skam/udstødelse. Fem hovedmotiver, som dækker alle drab. Ofte finder man en kombination af dem, men jeg er ikke stødt på et mord, som ikke er drevet af et af disse motiver. Det gælder også fjerndrab og nærdrabs-problematikken. Nærdrabet, hvor offer og gerningsmand kender hinanden, er generelt motiveret i jalousi, begær, hævn eller ære/skam, mens fjerndrabet, hvor der ikke er en forbindelse mellem offer og gerningsmand, som regel udspringer af sex eller begær/berigelse.
Mit og mine kollegers job er at prøve at forstå, hvorfor ofret er blevet slået ihjel, og når vi får en mistænkt, hvorfor han har gjort det. Det er motivet, der er afgørende. Man slår ikke folk ihjel uden motiv, og man finder sjældent gerningsmanden uden at kende motivet.
En af årsagerne til, at drab fascinerer os så meget, finder man i motivet. Enten er vi helt inde i kernen af intimsfæren, hvor drabet udspringer af jalousi, hævn eller sex, eller også er det en utrolig kold og kynisk handling som ved rovmord, æresdrab, rockeropgør og terrorisme. I det første tilfælde er vi inde at røre ved det skrøbeligste, et menneske har, det allermest sårbare og private, i det andet fascineres vi af uhyrligheden, brutaliteten og følelseskulden – og fryder os over, at vi ikke selv har en rem af huden.
Man begår ikke drab, fordi man er lidt småsur på sin kone over, hun ikke har taget opvasken. Der er store ting på spil, og det er klart, at det drager at få årsagen til et mord klarlagt. Når man hører om et drab, er det mest påtrængende spørgsmål sjældent, hvem der gjorde det, men hvorfor. Det er motivet, vi vil forstå.
I en drabssag er tingene sjældent, som de syner på overfladen. Ofte lurer noget bag facaden. Den, der har begået et drab, skilter sjældent med det. Med mindre han er sindssyg. Det er belagt med tabu og omgærdet af hemmeligheder, løgn og forstillelse, som vi kender det fra kriminalromaner og film. Gerningsmanden står ikke frem og tager skylden på sig. Han skal afsløres, han skal fanges, hans modstand skal nedbrydes, det forsvar, han har bygget op, skal overvindes, før vi kan få klarhed over, hvad der i virkeligheden er sket og ikke mindst, hvorfor det er sket. Man jager et bæst.
Det er også motivet, vi forsøger at indkredse fra efterforskningens start. Det er meget svært at give et bud på, hvilken gerningsmand der har begået et drab, hvis man ikke har klarlagt motivet. Og det er afgørende i forhold til mistænkte og falske anmeldere.
Folk dør af mange ting i dag, pludseligt og brutalt i trafikken, langstrakt og lidende af kræft, og selv om det kan chokere og opskræmme os, så tåler det ingen sammenligning med, hvad drabet gør ved os. Vi accepterer, at sygdomme tager ofre, og at trafikken gør det samme, men vi kunne aldrig finde på at sige: "Nå, blev hun stukket ihjel, det var da sørgeligt, men noget skal man jo dø af." Jeg er ikke i tvivl om, at det er det, straffeloven kalder forsættet, der er det fascinerende. Det, at et menneske forsætligt – med vilje og helt bevidst – slår et andet menneske ihjel, er en kilde til undren, fascination og skræk for os.
Det er måske på sin plads her at forklare, hvorfor jeg næsten udelukkende bruger begrebet drabs _mand_ – som om kvinder ikke kan slå ihjel. Men forklaringen er den enkle, at alle statistikker viser, at det faktisk også næsten kun _er_ mænd, der slår ihjel. Uanset hvad motivet er.
Jalousi eller afmagt
Den hyppigste årsag eller det hyppigste motiv til at begå et drab er jalousi. Nøgleordene for at forstå dette motiv er afmagt og lavt selvværd hos gerningsmanden. Det er et ekstremt hyppigt forekommende motiv. Både fra en vraget partner og blandt ægtefæller. Og det siger sig selv, at det er meget afgørende for vores efterforskning at få klarlagt, om der er en jaloux ægtefælle eller ekskæreste. Hvis det er tilfældet, vil vi altid rette fokus på ham eller hende med det samme. Når jeg også skriver "hende", er det, fordi kvinder også slår ihjel af skinsyge, men det er mere undtagelsen end reglen.
Tag manden, der slår sin kone ihjel – det klassiske ægtefælledrab, som er det mest almindelige i Danmark. Hvis vi stiller det lidt firkantet op, kan vi sige, at han næppe giftede sig med hende for at slå hende ihjel. Var der nogen, der havde spurgt ham på bryllupsdagen, om han kunne finde på at slå sin kone ihjel, var de nok blevet smidt på porten. Kærligheden kan imidlertid gå så skævt, at det ender med drab, og her er jalousien den store synder. Den kan selvfølgelig være indbildt, men der er som regel et eller andet reelt problem imellem folk.
Utroskab, ugengældt kærlighed, svigt og afvisninger kan drive folk langt ud over kanten. Vi kender alle udtrykket 'at være gal af kærlighed', og det sker flere gange om året, at en mand slår sin kone, kæreste eller ekskone ihjel, fordi han ikke kan leve uden hende, ikke kan leve med, at hun har fundet en anden, ikke kan leve med, at hun er ham utro, eller ikke kan give slip på hende på nogen måde. Det gør ham ikke nødvendigvis til et monster, men det kan være et alarmerende tegn på, at der er noget sygt i forholdet. Det er der i mange forhold, uden at folk af den grund slår hinanden ihjel, men hvad er det så, der driver folk til at dræbe den, de elsker?
Svaret er afmagt og lavt selvværd. Hvis tabet af et andet menneske ødelægger alt for én, så er der noget galt. Der bør ikke være et andet menneske, der betyder så meget, at man ikke ser anden mulighed end at slå den person ihjel, hvis han eller hun bliver forladt. Så meget betyder ingen. Vi er selv herrer over vores liv, men hvis vi lader kærligheden til en partner antage den form, så er det, fordi vi ikke elsker os selv. Vi mangler noget helt afgørende: selvværd. Vi har ikke fået den respekt, omsorg og kærlighed, der gør, at vi kan tackle et brud, og vi mangler respekt for andre.
Det er ofte mennesker, som ikke har lært at leve deres eget liv, og det er altafgørende for dem, hvordan andre opfatter dem. De har ikke lært den enkleste og vigtigste sandhed her i verden: Du skal kun styre dig selv. Du kan ikke styre andre menneskers liv, du kan ikke lade andre menneskers liv styre dit, du kan ikke tvinge nogen til at elske dig eller holde af dig, men du kan måske gøre dig fortjent til det. Der er mange mennesker – ikke bare drabsmænd – der ikke har forstået, at du ikke kan reagere med vrede, fordi folk ikke gør, hvad du vil. Du kan blive jaloux på dem, fordi de elsker en anden, men du kan ikke gøre noget ved det. Du må leve med dig selv.
Den afmægtige eller jaloux gerningsmand kan ikke rumme afvisningen og tabet af et andet menneske og reagerer ved at slå ihjel. Der kan være alkohol indblandet som den benzin, der får bålet til at blusse i situationen, men det behøver ikke at være tilfældet. Skinsygen og jalousien er i sig selv et så stærkt stof, at det kan få folk til at slå ihjel.
I disse år ser vi meget omtalte jalousidrab, hvor unge piger bliver slået ihjel af en voldelig og jaloux kæreste. Årsagerne er banale og spænder lige fra, at de har danset med en anden, til at de har forladt gerningsmanden. Det er dybt tragiske drab, og de er i mine øjne et ganske eklatant grad udslag af den tid og kultur, vi lever i. Gerningsmanden har ofte fået en opvækst, hvor omsorgssvigt, mangel på respekt og selvværd er gået hånd i hånd med vold, overgreb og misbrug. Der har altid været drab mellem unge mennesker på grund af den store altfortærende kærlighed à la Romeo og Julie, men denne tendens har intet med det at gøre. Den har at gøre med mennesker, der ikke slår til, ikke har noget selvværd og kommer til kort i en tid og et samfund, hvor vi alle skal være noget særligt, og hvor opmærksomhedskulturen er kammet over. Det hele handler om at blive set, og der kan de ikke klare sig. De kompenserer med vold, fordi de ikke kan tøjle deres følelser. Deres verden bryder sammen i afmagt og vrede, hvis kæresten ikke lige makker ret, eller hvis hun ultimativt forlader dem.
De er så fokuserede på de andre, at de ikke kan mærke sig selv. Du skal gøre det for mig, du må ikke sige sådan eller se ud på den måde, du skal holde af mig! Mig, mig, mig!
Og så går det galt. Mange af pigerne er blevet fascineret af dem, fordi de har et lidt skræmmende bad boy-image, men er sårede dyr indeni, og fordi den kærlighed, fyrene viser dem, er så total. Det er vigtigt, at de piger reagerer prompte, når den første korrektion af adfærd, det første forbud eller den første lussing falder.
Problemet har fået politiet til at iværksætte en national strategi, hvor vi skal prøve at spotte dem hurtigere gennem socialforvaltningen, husspektakelsager og jalousioptræden i værtshus- og diskoteksmiljøerne.
En del af disse drab er ikke deciderede impulsdrab. De er planlagte. Morderen beslutter sig ikke i situationen, men har truffet beslutningen et stykke tid i forvejen. Han medbringer våben, når han opsøger hende, og går bevidst efter at dræbe hende – ikke bare true eller skræmme.
Jalousidrab eller ægtefælledrab er nemlig ikke altid impulsive. Der er mange eksempler på, at manden, der slår sin utro kone ihjel, har tumlet med tanken længe, forberedt sig og planlagt det i detaljer, eller det modsatte, hvor kvinden dræber sin mand eller sin elskers kone af jalousi og går helt bevidst efter det.
Jeg har ikke arbejdet med voldsomt mange jalousidrab, fordi de ofte giver sig selv rent efterforskningsmæssigt. Vældig mange af dem bliver opklaret inden for det første døgn, fordi alle ved, hvem gerningsmanden er – og fordi han ganske tit melder sig selv. Men når vi i rejseholdet alligevel blev involveret, var det, fordi det i en del tilfælde var lykkedes drabsmanden at camouflere drabet ganske godt. Enten fordi han havde planlagt det i mindste detalje, eller også fordi han efter sin amokrus var kommet til sig selv og havde ryddet op og slettet spor. Iscenesatte jalousidrab er langt fra ukendte – der hører ofte historier med om fremmede, der er brudt ind og har dræbt konen, eller at hun faldt på trappen og brækkede halsen.
Der er eksempler på, at mand eller kone får ryddet deres partner af vejen, fordi de ikke ser skilsmisse som en mulighed – enten på grund af børn, penge eller angst for social udstødelse. Disse drab er ganske koldblodigt udført og kan i værste fald ligne rene likvideringer, hvorfor de også har medført meget høje straffe. I filmen _Postbudet ringer altid to gange_ ser man varianten, hvor gerningsmanden har et forhold til den dræbtes kone, og hvor de netop i fællesskab beslutter at rydde manden af vejen, så de kan få hinanden. Det er ikke et egentligt jalousidrab, fordi det ikke er skinsyge, der driver værket – men begæret efter prinsessen og det halve kongerige, som ægtemanden står i vejen for. Det bringer os videre til den næste hovedkategori.
Begær eller berigelse
Et andet drabsmotiv er begær – idet jeg bruger ordet i dets bibelske forstand, som man kender det fra det niende og tiende bud. At begære nogen eller noget. Det er berigelse, der er motivet. Det går lige fra rovmordet til det pludseligt opståede røveri eller tyveri, som ender med, at indbrudstyven slår ihjel, eller at narkomanen går amok og dræber. Her hører også drabet på Bolette Kragh Thomsen hjemme. Det gør drab under røverier også og Blekingegadebandens drab på politibetjenten Jesper Egtved Hansen i 1989, selv om de gerne vil have motivet rubriceret i en højere sags tjeneste. Det kan også være lidt mere sofistikeret end begæret efter penge her og nu. Du kan begære din næstes hustru eller hans hus så meget, at du vil slå ihjel for at få dem, for nu at blive i de bibelske termer.
Jeg kan bedst illustrere det med en klassisk drabssag, vi efterforskede i en jysk havneby i midten af 80'erne. Vi blev tilkaldt til et drab på en restauratør, der hed Lars Hansen. Han var blevet likvideret på en rasteplads lidt uden for byen, hvor politiet fandt ham liggende ved siden af sin bil, der stod med åben dør i en lysning i skoven ned mod fjorden. Han havde lidt kørende ved siden af sin restaurant med smuglercigaretter, sprut og den slags, og han var lige blevet ringet op på Bræddehytten, som hans restaurant hed, om aftenen, hvor han var i fuldt sving med arbejdet sammen med sin kone Anette. Lars Hansen sagde til hendes fortrydelse, at han skulle møde nogen og gik sin vej. Konen var sur, fordi der var mange gæster i restauranten, og hun måtte klare det hele alene. Kort tid efter blev han fundet død, skudt med tre haglbyger. Gerningsmanden havde formentlig stået ovre bag et træ og affyret det første skud, en stor haglsværm, som ramte Lars Hansen på halsen og væltede ham omkuld. De tekniske spor tydede på, at han havde ligget og krabbet rundt i bladene, og at gerningsmanden derefter var gået over til ham og på klos hold havde skudt ham to gange til. Han var ilde tilredt. Morderen havde villet sikre sig, at han var helt død.
Vi lagde bredt ud og spredte efterforskningen ud som en vifte. Lars Hansen var ikke en voldsomt populær mand. Han var grov over for sin kone og sine børn, ikke voldelig, men verbalt ubehagelig, en tyran. Konen havde sit på det tørre, for hendes alibi var vandtæt.
Vi havde ikke noget mordvåben, ingen direkte spor efter et køretøj, der skulle have afleveret smuglervarer til ham. Men vi efterforskede i alle retninger. Bekendtskabskreds, gerningsstedsundersøgelser, rygter i de kriminelle miljøer. Fra flere sider blev vi gjort opmærksom på, at en af tjenerne på restauranten havde et meget godt øje til afdødes kone Anette, og det var gengældt, mente man. Hvorvidt de havde været sammen, var der delte meninger om, og den unge mand, som hed Ole, havde også et alibi for mordaftenen, hvor han havde været på værtshus med sin ven Kim. De var blevet set og hørt af rigtig mange mennesker, mens de gav omgange til hele baren.
Ole og Anette nægtede at have haft eller have et forhold. Men da vi satte overvågning på dem, stod det hurtigt klart, at Ole var trådt i afdøde Lars Hansens sted: Han overnattede i hans seng med hans enke og var meget hurtigt gledet ind i en rolle som reservefar for børnene, der tydeligvis var meget glade for ham og allerede betragtede ham som far.
Der var motiv, så det vankede. Ole havde fået Anette, børnene og restauranten, men de havde begge alibi. Og dog. Vi gik i gang med at pille Ole og hans kammerat Kims alibi fra værtshuset fra hinanden. De var begge kendt som lidt nærige, men den aften havde de helt usædvanligt givet omgange begge to. Kim var blevet set gå ud et par gange, og vi måtte i gang med at fintælle, hvor lang tid det ville tage at komme op på rastepladsen, skyde Lars og vende tilbage til værtshuset. Vi gik ud fra, at det var Ole, der med fordrejet stemme havde ringet til Lars og lokket ham derud, men vi kunne ikke bevise det.
Vi fik hjælp udefra, som det ofte sker. Vi havde efterlyst et jagtgevær i forbindelse med drabet, og lang tid efter fandt en skovløber forstykket og løbet til et gevær ikke så langt fra gerningsstedet. Det lå i vandkanten ved fjorden. Det blev startskuddet til et meget kompliceret stykke videnskab, hvor det endnu en gang skulle vise sig, at højtuddannede fagspecialister kunne bidrage med en viden og være med til at bringe opklaringen fremad. På geværet sad der ud over blade, løv og lidt kviste nogle små krebsdyr. Geværet var fundet i skoven, men det kunne jo ret beset stamme fra alt muligt, og det var ikke umiddelbart til at bestemme, hvornår det var smidt i skovbunden. I samarbejde med Zoologisk Institut i København fik vi identificeret de ting, der var på geværet. De kunne oplyse, at de små skaller var rurer, en lille krebsetype, som lever i vand. De kunne ud fra rurernes størrelse og udseende bestemme, hvor længe geværet havde ligget i vandet. Det passede nøjagtigt. De kendte ikke sagen, og de fik ingen oplysninger, men kunne alligevel sige, at det var blevet smidt i vandet inden for få uger omkring gerningstidspunktet. Professoren på Zoologisk Institut vidste, hvornår på året ruren satte sig fast på genstande i vandet, han kunne se på den, at den havde ligget på en lille meters vand, og han kunne sågar bestemme hvilken fjord, vi havde fundet geværstykkerne i. Det er den slags, jeg har respekt for. Vi fandt frem til den fjordfisker, der havde fundet geværet og taget det med på land og smidt det fra sig igen. Våbenet blev grundigt undersøgt af politiets eksperter, og selv om vi kun havde bagskæftet og løbet, var det muligt at bestemme dets oprindelse, for det var et usædvanligt godt og dyrt jagtvåben, som selvfølgelig havde et fabrikationsnummer. Det viste sig at være stjålet ved et indbrud i Grindsted et stykke tid før drabet på Lars Hansen.
Så havde vi pludselig et gennembrud. Vi rekvirerede indbrudssagen og snakkede med landbetjenten, men det gav ikke umiddelbart noget af interesse. Sammen med Kriminalteknisk Afdeling splittede vi det hjem, hvor indbruddet havde fundet sted, fuldstændig ad. Og på et gulvtæppe lige inden for en terrassedør, som gerningsmændene havde knust ruden i, fandt teknikerne et blodstænk. Ét blodstænk.
Det var før DNA'ens tid, men vi brugte blodtypebestemmelse dengang. Det var slet ikke så sikkert som DNA og kunne ikke bruges som et endegyldigt bevis, men det gav meget gode indikationer og kunne udelukke en gerningsmand eller gøre ham mere interessant.
Ole blev afhørt igen, men han kendte dårligt nok Grindsted, hvor indbruddet havde fundet sted, sagde han. Han havde i hvert fald aldrig været der, og haglgeværet var ham helt fremmed.
I sådan en sag er det naturligt at undersøge indbruddet grundigere. For nu var det ikke bare et banalt indbrud, men et drab, det handlede om. Det gjorde vi også, men vi glemte at tjekke, om der havde været nogen hastighedssager den pågældende dag. Det var der heldigvis en kollega fra Grindsted politi, som huskede, da han hørte om forbindelsen til mordsagen, og da han hørte navnet på Lars Hansens restaurant, kontaktede han os med det samme.
Fyrre minutter efter indbruddet i Grindsted havde han stoppet en bil med to mænd, der kørte for stærkt. Føreren fik en bøde og viste legitimation. Han hed Ole, og ud over sit navn fortalte han, at han var restauratør på Bræddehytten. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! Hvis ikke våbenet var blevet fundet i skovbunden og kædet til indbruddet, havde det været lige meget, at Ole var en tand for kry over for færdselsbetjenten og havde kaldt sig restauratør og ikke tjener. Men nu fik det betydning.
Da vi fik ham til afhøring og konfronterede ham med oplysningerne, sank han en ekstra gang. Min kollega og jeg havde et godt forhold til ham, og vi så ingen grund til at luske rundt med oplysningerne.
"Ole, vi er enige om, at du ikke har været i Grindsted, du kender ikke noget til noget indbrud, du var ikke i Grindsted den dag, vel?"
"Nej, vi har jo gennemgået i detaljer time for time, hvad jeg lavede den dag og dagene op til mordet. Jeg har ikke noget med det at gøre," svarede han inden vi spillede vores trumf.
"Ole, du skal vide, at vi har fundet blod derude. Vi er ikke færdige med at analysere det, men vi tror, det er enten dit eller Kims. I blev taget for at køre for stærkt, og I blev skrevet, du og en anden, som jeg er sikker på er Kim, og det er dig, der kører. Her er rapporten, hvor du opgiver, at du er restauratør, hvor du fortæller betjenten, at du ejer Bræddehytten. Det var samme dag, som I var ude at stjæle det gevær."
Han havde fået et andet blik i øjnene og sad og stirrede ud i luften. Vi var ikke i tvivl om, at han med det samme vidste, hvad det betød.
Så sagde han:
"Jeg vil godt over i arresten."
Mere ville han ikke sige. Efter et stykke tid fik vi besked fra arresten om, at Ole gerne ville over på stationen, der lå lige ved siden af, for at snakke. Og han ville godt have, at vi ringede til hans advokat, så han kunne komme med. Vi var sikre på, at nu skete der noget – vi vidste ikke, om vi ville få sandheden eller en redigeret version af den, men alt tydede på, at der var ved at gå hul på ham.
Jeg ved ikke, hvor meget Anette i virkeligheden havde sagt til ham, om hun havde inspireret ham eller det, der var værre. Men han gik til bekendelse, og han tog hele læsset. Han var blevet forelsket i hende, og han havde set et dårligt ægteskab med to børn, en mand, der behandlede dem og sin kone skidt og groft. Anette var også blevet glad for ham og havde ofte sagt, at hun drømte om at leve sit liv med ham, men at hun ikke kunne forlade sin mand og blive skilt. Der var ingen tvivl om, at hun var kvinden i Oles liv. På et tidspunkt havde han spurgt hende, om hun ville have ham, hvis Lars forsvandt.
Det havde hun svaret ja til, rent teoretisk. For Ole var det et signal til at gå i aktion. Sådan havde han opfattet det. Han havde aftalt med sin gode ven Kim – en lokal håndværker, som havde en drøm om at tage til Sydamerika – at han skulle hjælpe ham mod at få 50.000 kroner, så han kunne emigrere og begynde på ny på den anden side af jordkloden. Hvilket han også gjorde. Kort efter drabet havde fundet sted var han emigreret.
De lokkede Lars Hansen ud på rastepladsen og skaffede sig selv et alibi på et nærliggende værtshus. Lars Hansen var ikke svær at få ud i skoven ved udsigten til hurtigt tjente penge. Derude stod Ole og Kim bevæbnet med haglgeværet og ventede på ham. Kim skød ham præcis, som vi kunne læse ud af gerningsstedet, og bagefter løb de gennem skoven og smed geværet i fjorden.
Når en sag er løst, viser det sig ofte, at vi har været tæt på undervejs. Også her. Allerede ved første afhøring af Ole havde han været lige ved at knække og gå til bekendelse, fortalte han os senere. Da de havde løbet fra gerningsstedet med geværet, var de kommet igennem et tjørnekrat, og han havde fået revet sine hænder ganske omfattende. Midt under afhøringen var min kollega fra rejseholdet, der forestod afhøringen, pludselig stoppet op og havde spurgt, hvor rifterne på hænderne og armene stammede fra. Ole havde været sikker på, at det var forbi. Han havde næsten ikke kunnet trække vejret. Og havde kollegaen presset ham da og set op fra skrivemaskinen i stedet for at hamre løs, mente Ole, at han var gået til bekendelse. I stedet havde han forklaret, at det var, fordi han havde fjernet bambus hjemme i sin have. Og den forklaring slap han af sted med.
Ole og Kim, som vi fik hentet hjem fra Sydamerika, fik begge fjorten års fængsel. Kim for at slå Lars Hansen ihjel – en ren likvidering – og Ole for at bestille mordet. Anette fik ingenting, men hun vidnede i retten, hvor hun fortalte om de samtaler, de havde haft om Lars Hansen. Hun fastholdt, at hun ikke havde vidst, at Ole ville gøre alvor af det. Hun havde bare håbet, det ville ske på en eller anden måde. Og det er ikke ulovligt at håbe noget.
Da de havde slået Lars Hansen ihjel, gik Kim tilbage til Bræddehytten og ind til Anette og sagde: "Du kommer aldrig til at se Lars mere, han er væk, problemet er løst, men du skal aldrig spørge om noget."
Det indvilgede hun i. Det er heller ikke ulovligt. Hun vidste jo intet konkret, men det, hun fortalte, var medvirkende til at få dem dømt og til, at hun ikke blev inddraget i sagen. Motivet var et klokkerent udslag af begær. Han ville have konen, børnene og det halve kongerige. Og det fik han. Så vidt jeg ved, ventede hun på ham i alle årene, og jeg mener, de flyttede sammen, da han blev løsladt efter otte år. En særpræget solstrålehistorie.
Sex
Det tredje drabsmotiv er sex. Det er heldigvis ikke særlig tit, vi ser det, måske et par gange om året eller en håndfuld i de dårlige år. Men alle, der læser aviser, kender sagerne. Det er drab begået mod kvinder i forbindelse med en voldtægt eller sædelighedsdrab mod børn. Gerningsmand og offer kender ikke hinanden, og det er ofte svære sager at opklare, for det er jo ikke barnet som person, der har en fjende. Barnet bliver voldtaget og dræbt, fordi det er tilgængeligt for gerningsmanden på et tilfældigt sted og tidspunkt.
Der er dog den undtagelse, hvor en jaloux mand voldtager sin ekskæreste og dræber hende bagefter. Her kan man så med rette spørge sig selv, om det var sex eller afmagt, der var drivkraften.
Sagerne mod børn er nogle af de højest profilerede og prioriterede drab i Danmark. Vi sætter alt ind på at opklare dem, fordi de er uhyrligt tragiske. De opskræmmer som ingen andre mord, fordi tanken om, at nogen kan bortføre og forbryde sig mod børn, de mest uskyldige og sagesløse af alle, ikke er til at bære. Og fordi tilfældighedspræget ved disse drab, der oftest sker, fordi der opstår en lejlighed, gør, at vi føler, at vi alle kan blive ramt af denne forbrydelse. Identifikationen er maksimal. Alle kan sætte sig ind i, at det at miste et barn er en af livets største tragedier. Tanken om, at det er blevet bortført, voldtaget, mishandlet og myrdet, er ubærlig.
Vi kender sagerne som nogle almindelige pigenavne, der ofte sammen med et stednavn er blevet synonyme med den mørkeste af alle tragedier: Marcela fra Hvidovre, Mia fra Benløse, Susan fra Brøndby Strand eller Roujan fra Rådmandsgade.
Jeg har selv efterforsket flere drabssager mod børn, og alle har gjort dybt indtryk på mig. En af dem var drabet på den 12-årige Susan Hansen i 1992 i Fredericia. Hun blev fundet kvalt i en grøft dagen efter, hun var forsvundet på vej hjem fra biblioteket. Drabet satte Fredericia i en tilstand af lammelse, sorg, harme og uro i lang tid. Der blev gjort omfattende bestræbelser på at løse sagen. Vi afhørte mere end 7.000 mænd, fik over tusind henvendelser fra offentligheden og havde også mistænkte, men gerningsmanden er aldrig fundet, og drabssagen er fortsat uopklaret. Susan var ikke blevet voldtaget, men der blev fundet biologiske spor på hendes tøj, og man må gå ud fra, at bortførelsen af hende og det efterfølgende drab var motiveret af et seksuelt overgreb. På grund af nye oplysninger har rejseholdet været på sagen adskillige gange i årenes løb. Så sent som i januar 2007 genoptog en nyoprettet sektion ved Sydøstjyllands Politi den 15 år gamle mordsag. Vi er mange, der håber på et gennembrud en dag.
Der er ingen tvivl om, at der bag sexmotivet i disse sager gemmer sig noget andet og mere kompliceret end trangen til sex og udløsning. Der ligger dybere årsager bag, at mennesker begår denne slags handlinger, men det kan være meget vanskeligt at trænge igennem til drabsmanden, fordi han selv har så svært ved at tale om, hvad han har gjort. Det er for utåleligt at bære, så mange af dem fornægter deres handling.
En af de faktorer, der spiller ind, når vi har med børnemord at gøre, er selvfølgelig pædofili. En seksuel lyst rettet specifikt mod børn. Og den pædofile, der ender med at slå barnet ihjel for at skjule sin forbrydelse. En anden type gerningsmand voldtager børn, fordi de er de eneste, han kan håndtere og overkomme. Han ville ikke turde antaste en voksen kvinde, men et barn kan han klare psykisk og fysisk og true til at gøre, som han siger. Og nogle sjældne gange ender det med drab, som det gjorde i den tidligere beskrevne Jakob-sag.
Udøvelsen af magt kan også spille en rolle – ikke så meget i børnedrabene som i de seksuelt betonede drab mod voksne kvinder. Manden, der voldtog de ældre kvinder i Sønderjylland, var tæt på at blive morder, voldtægtsforbryderen fra Bøtø Strand endnu tættere. Den sadistiske voldtægtsforbryder, som vi kender i sin yderste konsekvens fra horrible sager i udlandet, som belgiske Marc Dutroux, ender ofte med at slå sine ofre ihjel – både af lyst og for at skjule sin første forbrydelse. Denne type har glæde ved at se sine ofre lide, se deres angst og skrækken i deres øjne. Han vil næsten altid meget let kunne genkendes af sit offer. Det er uhyre sjældent, at en voldtægtsforbryder direkte går efter først at voldtage sit offer og siden slå hende ihjel, men Jack Unterweger er i al sin udpønsede grusomhed undtagelsen, der bekræfter reglen.
I sagerne, hvor børn bliver bortført og slået ihjel, har FBI og Scotland Yard forsket i efterforskningsmetoder for at skærpe jagten på disse forbrydere, men også for at prøve at forhindre, at de dræber deres ofre. En af konklusionerne er, at de første 5-6 timer efter et barns forsvinden er de vigtigste, hvis man skal finde det i live. Derfor er det afgørende, at man i denne periode skruer helt op for politiets indsats i lokalområdet og går fra dør til dør i en intensiv jagt på vidner og informationer. Det er nemlig ofte i nærområdet, forbrydelsen er sket. Beboere, postbude, renovationsfolk, trafikanter, hundeluftere, skifteholdsarbejdere, handlende og forretningsindehavere – alle skal udspørges. Ikke bare, om de har set 'noget usædvanligt', men helt konkret hvad de har set. Netop ved børnedrab er der ofte tale om, at gerningsmanden har et tilhørsforhold til lokalområdet, hvorfor han af mennesker her netop ikke vil blive betragtet som 'usædvanlig'. Man er derfor nødt til at stille helt åbne spørgsmål.
Den typiske barnemorder er som regel kendt af politiet for anden kriminalitet, vold eller voldtægt. Han tilbagelægger kun kort afstand for at begå drabet. Statistikken har vist, at han sjældent transporterer barnet eller liget af det over lange afstande. Selve stedet, hvor han kontakter barnet, har han ikke valgt selv, mens findestedet er hans eget valg, og det skal derfor altid underkastes en meget grundig analyse, fordi det kan fortælle noget om ham.
I USA har man konstateret, at to ud af tre gerningsmænd til børnedrab hører til i nabolaget til forbrydelsen. Forskning har vist, at kun halvdelen af de mordere, der dræber på grund af sex, får rejsning eller udløsning under overgrebet, hvilket for mig bekræfter den gamle lærdom om, at det er i hjernen og ikke i underlivet, det sker for gerningsmanden. Overgrebet er i lige så høj grad udtryk for forestillinger og fantasier, som det er faktisk og fysisk. De amerikanske erfaringer viser, at sexmorderen skiller sig ud i lokalsamfundet og ofte bliver betragtet som lidt mærkelig. Nogle af dem flytter meget og bor kun kort tid samme sted, andre lever stadig sammen med forældrene. De er ofte arbejdsløse og uden uddannelse. Studierne viser, at hver femte gerningsmand til et barnedrab forlader byen, en anden femtedel bliver og følger sagen meget nøje i pressen, mens hver tiende kontakter forældrene til den dræbte under et eller andet påskud.
Det er uhyre sjældent, at forældre dræber deres børn, når motivet er sex.
Hævn
Hævn er et meget almindeligt motiv til drab. Det kan forekomme i alle miljøer og handler om at betale noget tilbage. Hævndrab kan gå hånd i hånd med jalousi. Det gælder manden, der hævner sig på ekskonen ved at dræbe hende eller børnene eller hendes ny mand. Vi ser det også i forretningsverdenen, både blandt de rene med slips og hvid flip, og de mere lyssky typer, hvor nogle hævner sig, hvis de er blevet snydt for penge. Hævnmotivet er desuden udbredt i værtshusmiljøer og nattelivet, hvor en mand måske bliver smidt ud fra en bar eller et diskotek og går hjem og henter et jagtgevær og vil hævne den ydmygelse, han mener sig udsat for. Hævnen er nært beslægtet med selvtægten, som vi har meget lidt af. Der er lande som Pakistan eller Albanien, hvor hævndrab er hverdagskost, og det klassiske hævndrab, hvor nogen slår ihjel for at hævne en uret, er på retur i Danmark. Til gengæld har vi fået en ny type hævndrab, men dem rubricerer vi under den femte kategori som æresdrab.
Ære, skam, udstødelse
Som det sidste motiv kommer vi til ære, skam og udstødelse. De dækker blandt andet motiverne i forbindelse med rockerdrab og æresdrab, og her kommer vores kompetencer virkelig på prøve, fordi mange af de almindelige normer, mønstre og reaktioner i en drabssag er suspenderet. Drabet foregår i indvandrerkulturer eller i lukkede, kriminelle miljøer, hvor der er et adfærdskodeks med æresbegreber, som resten af samfundet ikke fungerer efter. Og hvis man overtræder reglerne og lader hånt om kodeks, falder hammeren. De er ekstremt vanskelige at opklare, fordi miljøet ofte lukker sig om sig selv, og derfor er begge drabstyper genstand for overordnede strategier hos Rigspolitiet. Her er man ganske enkelt nødt til at inddrage andre kræfter og midler end i den traditionelle drabsefterforskning.
Selvfølgelig kan gerningsmændene i disse sager have en lige så frygtelig opvækst som ham, der slår ihjel af jalousi, men det er ikke det, der styrer eller udløser forbrydelsen. Tonen i efterforskningen er ofte meget hårdere og meget mere kontant både i rockerdrabene og æresdrabene, hvor vi også er hæmmet af, at afhøringerne i æresdrabssagerne ofte skal foregå via tolk. Mange af de involverede vil eller kan ikke tale dansk, selv om de har boet her i mange år, og det er meget svært at efterforske ved hjælp af en tolk. Især i afhøringssituationerne mister man den umiddelbare kontakt.
Der er principielt set samme sagsopbygning, hvor man spreder tomandshold ud over alle områder af efterforskningen. Vi skal stadigvæk finde beviserne på gammeldags maner, vi skal have vidneudsagn, teknik, fingeraftryk eller aflytning, noget, som klart fælder dem, men vi skal ofte nærme os opklaringen på en helt anden måde. I rejseholdet fik vi opbygget særlige kompetencer, og min gamle kollega Kurt Kragh er for eksempel meget erfaren, hvad angår æresdrab. Han var blandt andet efterforskningsleder på Ghazela-sagen fra Slagelse, der var den første store æresdrabssag i nyere tid.
Man er nødt til at opbygge specialkompetencer, for i en del af de etniske miljøer er der absolut ingen, der vil tale med politiet. Der er ikke tvivl om, at de er kede af det, men de kan bare ikke gøre noget ved det, fordi de er oppe mod stærke kræfter, og familiens ære er meget, meget vigtigere end at hjælpe politiet. Det er svært for os at forstå, at de kan rumme både at slå en slægtning ihjel og sørge over den, de har dræbt, men de har ikke noget valg, mener de.
Tavshedens lov har de til fælles med rockerne, som i modsætning til de involverede i æresdrabene er helt kolde. De vil heller ikke hjælpe med noget som helst. For at komme til bunds i disse sager er vi som regel noget mere konfronterende end ellers. Vi bruger ofte telefonaflytning, overvågning og ransagninger, og vi lægger pres på miljøet for at ryste træet. Med hensyn til rockerne er indgangen til motivet ofte deres kriminalitet – det kan være en kamp om hashmarkeder, eller at nogle har snydt nogen for en fortjeneste.
Rejseholdet var sat på den store nordiske rockerkrig i begyndelsen af 90'erne, og jeg var med til at efterforske sagen, hvor en berygtet rocker blev skudt, mens han afsonede i Jyderup Statsfængsel. Et drabsforsøg, der må siges at være noget ud over det sædvanlige, idet gerningsmændene brød helt ind i det inderste af fængslet for at slå ham ihjel.
Rockeren havde selv været bange for, at der kunne ske et eller andet, så han havde fået sat en plexiglasrude op i vinduet, og der var tremmer ud til indre gård. Gerningsmændene fandt frem tilgitterruden, men måtte konstatere, at de ikke kunne få ram på den legendariske rocker. Det stoppede dem dog ikke. De trængte helt ind på fængselsgangen og fandt den dør, han lå og sov bag. Den prøvede de at få op uden held. Så gik de i dækning og smed en håndgranat for at sprænge døren op, men det hjalp heller ikke, og til slut skød de byger af skud med automatvåben gennem døren i håb om at ramme ham. Det lykkedes, men han var sprunget ud af køjen og havde krabbet sig ud på badeværelset. Han blev ramt i låret og hoften og var meget tæt på at dø.
Vi havde en mand mistænkt for drabet, men måtte opgive at få ham tiltalt, for vi havde kun indicier. Han er siden omkommet i anden voldelig sammenhæng. Der var ingen i Jyderup, der havde set noget, hverken personale eller indsatte – og hvis de sidste havde, så var det ikke noget, de havde lyst til at fortælle os om. Han ville overhovedet ikke udtale sig, og vi fik aldrig et ord ud af ham.
Det er typisk for en rockersag. Man kan sjældent snakke tilståelsen hjem i de hårdkogte, kriminelle miljøer, eller i miljøer med eget æreskodeks. Folk, der lever af kriminalitet, er meget hårdkogte. Og rockersager bliver meget ofte opklaret på grund af kolde fakta: tekniske beviser, telefonoplysninger, aflytninger og DNA-spor.
Tit er det bestilte mord, men hvem der har givet ordren, er meget svært at finde ud af. Nogle gange lader man det bare sive i en kriminel organisation, som en rockergruppe, man giver et signal om, at det vil passe vældig fint, hvis Jens Jensen bliver nakket. Og den besked er der nogle hangarounds eller kommende medlemmer, der fanger og udfører.
Centralt i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, der i daglig tale kaldes NEC, overvåger man rockerne, og den efterretningsvirksomhed bruger vi også i opklaringen af disse drab. Når efterforskningen drejer sig om et barnedrab eller et sædelighedsdrab, kan man naturligvis ikke slå mulige mistænkte op i nogen databaser eller overvågningsrapporter. Men når kriminelle slår hinanden ihjel, er det ikke kun den helt traditionelle bagudrettede efterforskning, vi gør brug af. Vi kombinerer det også med en fremadrettet efterforskning, der løbende bliver til i form af politikredsenes indberetninger til NEC om de specifikke indsatsområder.
Der er medarbejdere fra NEC, som kan sige noget om, hvem i banderne der har haft konflikter om hashmarkedet med hvilke rockere, og hvem der har forladt den ene gruppering til fordel for den anden. Der er en hel masse viden, som ikke er tilgængelig i de andre sager, og det er den største forskel. Vi overvåger disse miljøer og samler alle relevante oplysninger ind. Det vil få betydning, hvis vi får et æresdrab eller anden alvorlig kriminalitet senere. På rockerområdet har vi i årevis holdt øje med grupperne og miljøet på denne måde. Det er nødvendigt at have efterretninger om disse miljøer, fordi de er så lukkede. Det samme gælder på bandeområdet.
### Terror er mord
Til sidst er der terror, som har sit eget kapitel i straffeloven, men i allerhøjeste grad også er en form for mord. Desværre ofte massemord, som vi har set det i USA, London og Madrid. Vi har forberedt os på det siden 11. september 2001, lavet øvelser, samarbejdet på kryds og tværs, styrket efterretningstjenesten, skærpet lovene og gjort, hvad man nu kan gøre. Mine kolleger i PET har sammen med politi rundt omkring i landet anholdt folk, som planlagde terror, og forhindret nogle af disse skræmmende handlinger, men det er svært at forberede sig på. Efter terrorhandlingerne i London fik det engelske politi i løbet af få dage over 100.000 tips. De havde forberedt sig på terrorscenariet i årevis, og alligevel stod de over for en næsten uoverkommelig opgave. I en drabssag, hvor vi har maksimalt mandskab på, får vi måske lidt over tusind henvendelser, og det er voldsomt mange at skulle følge op på.
Jeg har den måske naive tro på, at det næsten er lige så svært for en terrorgruppe at gemme sig i Danmark, som det er for en seriemorder. Vi har veluddannet politi, en høj opklaringsprocent, vi forhindrer mange ting, og jeg synes, PET's resultater viser, at de har situationen under kontrol. De har forhindret terror, det er jeg ikke i tvivl om.
Jeg tror, det er meget vanskeligt for en terrorcelle at etablere sig, skaffe materiale, planlægge og udføre en aktion uden at påkalde sig temmelig megen opmærksomhed i vort lille homogene, gennemregistrerede land. Folk opdager noget og fortæller det videre til PET – og det tager jeg som udtryk for, at der er meget ringe opbakning til den slags adfærd i Danmark, også blandt herboende muslimer. Fra Storbritannien kender man de såkaldte _sleeping agents,_ 2. eller 3. generationsindvandrere, som er velintegrerede og veluddannede eller studerende og har levet hele deres liv i England uden at påkalde sig synderlig opmærksomhed, og som pludselig en dag dukker op i et S-tog med en rygsæk fuld af sprængstof. Jeg tror, de ville få meget svært ved at få fodfæste i Danmark og leve ubemærket, for det engelske samfund er meget mere løst struktureret, meget mindre kontrolleret end vores, og vi har slet ikke samme undergrund af radikaliserede muslimer, som de har.
Det er svært at forestille sig, at nogle unge muslimer i Danmark kan udvikle sig fra velintegrerede samfundsborgere til at blive til nogle, der lige pludselig træner og øver et terroranslag, hvor mange uskyldige skal dø, og så gennemfører det, uden at det bliver stoppet undervejs. Det kræver voldsomt meget forarbejde og planlægning, og erfaringerne fra terrorsagerne herhjemme er, at de bliver afsløret, inden de når ret langt.
Men man kan ikke udstede forsikringer på dette område. Slet ikke. Hele diskussionen om, hvorvidt PET har 'fabrikeret' sager på unge, som ikke har gjort noget, bryder jeg mig ikke om. Som politimand føler jeg på ingen måde, at der skulle være tale om en offentlig standret, og at det, at nogle af de tiltalte er blevet frikendt, skulle bevise, at det er en heksejagt.
Tænk, hvis de ikke fik det stoppet i opløbet. Prøv at tænke tanken til ende. Det svarer til, at rejseholdet fik en henvendelse om en mand, der ville voldtage og dræbe et femårigt barn, fordi han havde pralet med det over for en anden syg kammerat, og vi så havde valgt at vente. Tænk hvis vi havde sagt: Vi venter med at knalde ham, for så står vi bedre med beviserne bagefter.
Men når det er sagt, og jeg tager min borgerkasket og mine demokratiske briller på, så har jeg selvfølgelig forståelse for de røster, der er bekymrede over, om udviklingen i terrorbekæmpelsen ikke griber for voldsomt ind i vores borgerrettigheder og vores privatliv. Vi har et godt system i Danmark, hvor de betydelige magtmidler, vi har til rådighed i politiet, er underlagt kontrol på flere planer. Og vi har stadig en udstrakt grad af domstolskontrol i forbindelse med indgreb mod enkeltindivider og deres privatliv. Og det skal vi bibeholde.
Terrorefterforskning handler om at forhindre drab. Det er det modsatte af den type efterforskning, som jeg har udført i 30 år i politiet. Vi opklarer drabene, når de er begået. PET forhindrer andre, før de bliver begået.
Rocker- og indvandrerbander, narkohandlere, terrormistænkte og æresrelaterede forhold i visse miljøer kan man overvåge og følge undervejs, men et iscenesat hustrudrab, et sædelighedsdrab på en lille pige i en skov eller et pludseligt rovmord kan man ikke forberede sig på. Der er man nødt til at begynde med drabet og så bygge hele sagen op fra bunden.
### Sociale klasser
Som jeg bemærkede i indledningen til dette kapitel, er det disse fem motiver, der er på spil i alle sager og i alle miljøer. Men det er klart, at den sociale klasse, uddannelse, intelligens og økonomi kan spille en rolle i forhold til, hvordan drabet bliver udført. Nogle gange kan morderen lægge afstand til handlingen og bygge et falsk motiv op, hvis han er velbegavet og har overskud, nogle gange kan han hyre én til at gøre det for sig, hvis han har penge. Andre gange er det bare et plumråddent og beskidt rendestensopgør, hvor der er stukket med kniv og smadret med flaske, og hvor det er meget ligetil, hvad der er sket. I substansen er det det samme, der driver gerningen, men jo højere vi kommer op i de sociale lag, desto mere sandsynligt vil det være, at der er bygget en masse lag på, og det hele ser anderledes ud, end det i virkeligheden er – som i eksemplet med Lars Hansen og Ole, der efterstræbte hans hustru og hans hus.
Og i bunden af spekteret finder man de drab, som sjældent fylder ret meget i aviserne. Misbrugere i en lejlighed, der går amok i en rus af alkohol eller stoffer, slår hinanden ihjel og dårligt nok husker hvorfor og hvordan næste dag. Motivet er som regel enten jalousi, hævn eller begær eller en blanding af de tre: Du skal kraftedeme ikke tage min bajer!
For den dybt alkoholiserede mand, som får stjålet sin sidste slat snaps og sin sidste smøg af sidemanden, er det motiv nok, for hans verden handler ikke om andet. Der skal noget mere end en cognacsjus til for overlægen i Rungsted eller for SAS-luftkaptajnen. Men i princippet er der ikke forskel på motiverne. Man tror det måske ikke, men der er altså nogen, der slår ihjel for en halv bajer og en smøg.
Kapitel 11
Det svigtede barn
Da jeg var ung betjent, troede jeg i lang tid, at der var noget, der hed ondskab – at nogle mennesker var født onde, mens andre var gode. Jeg var ikke klar over, hvor stor en rolle opvæksten spiller. Det ved jeg i dag, hvor jeg ikke længere er så skråsikker. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er arv, og hvad der er miljø. Men i mit arbejde er påvirkningen fra miljøet så håndgribelig og synlig, at den ikke lader sig overse eller ignorere.
Gennem mere end 30 år i politiet, heraf mine tyve år på rejseholdet, har jeg nok set mere sjælelig ulykke og på anden hånd oplevet større menneskelige pinsler, end de fleste ville ønske sig. Det er sket så tit, at vi sidder med bæstet, uhyret, morderen. Men når vi har fået spolet filmen tilbage, er han et menneske som alle andre. Og hvad er det så for en fyr? Hvordan har hans opvækst været? Hver gang er det samme miskmask af mangel på respekt, mangel på omsorg, masser af svigt, ingen, der forholder sig til en, ingen, der sætter grænser, ligegyldighed og misbrug.
En gang imellem sidder man med en gerningsmand, som man ikke kan åbne. Han er helt kold udenpå, men det værste er, at han også virker helt kold indeni. Det er sådan en type, der giver én kuldegysninger, en farlig, afsporet forbryder, der unddrager sig alt andet, man møder, og virker, som om han hører hjemme i en anden verden. Det er den morder, myter er gjort af. Han har givet inspiration til talrige fiktive seriemordere i bøger og på film. Den gennemførte ondskabsfulde lystmorder, som mishandler og piner og plager sit offer over lang tid. Hvor kommer han fra? Og hvorfor gør han det? Jeg kan ikke svare på det. Skjult et sted i hans barndom ligger måske rædsler, som ingen kender til. Men for mig er han undtagelsen, der bekræfter reglen.
### Morderne og deres våben
I Danmark er de hyppigste drabsmetoder slag, spark, kvælning, stik eller skud. Men måden, drabsmænd slår ihjel på, varierer ganske meget afhængigt af motiv. Det kan ikke kategoriseres på samme måde, men det er for eksempel karakteristisk, at vi aldrig ser skydevåben i forbindelse med seksualdrab. Her bliver ofret typisk kværket eller stukket ihjel. Et skydevåben larmer og er af den grund udelukket. Særlingen har ikke adgang til det, og ham, der voldtager og dræber for at udvise magt og dominans, vil være meget mere tilbøjelig til at bruge sine hænder og binde ofret. Han vil slå ihjel ved kvælning eller med kniv.
Generelt er der mange flere drab med skydevåben i dag end tidligere, for det bliver mere og mere almindeligt særligt i kriminelle kredse at have skydevåben. Og hvis det er der, så bliver det brugt.
Et personligt drab, der bunder i had, jalousi eller hævn, vil ofte være voldsomt. En gerningsmand, der får afløb for sine indespærrede følelser og går amok, har en tendens til at blive ved med at slå eller stikke. Jo vildere og voldsommere, jo flere konkurrerende dødsårsager. Hvis ofret er stukket, kvalt, skudt og banket, så er det som regel et meget personligt drab. Det behøver ikke betyde, at offer og gerningsmand kender hinanden personligt, men det skyldes, at gerningsmanden er helt oppe at køre og udlever noget, der stikker meget dybt i ham. Vi ser det også i fjerndrabene, når det slår klik for gerningsmanden, Per Tog eller den skyldige fra drabet på Bolette Kragh Thomsen. Begge har stukket deres offer i en blodrus. Det afspejler, at drabsmanden er mentalt til stede i drabet, det er noget, der betyder vildt meget for ham, en forløser eller en katalysator for noget andet i ham. Enten er ofret én, han hader intenst, eller også det et symbol på et urhad i morderen.
I den anden ende af spekteret ligger den kyniske likvidering, æresdrabet, rockerdrabet, lejemordet, hvor ofret skal gøres kold. Hvis man har fået penge for at slå en person ihjel, så slår man ham ihjel, og så er der ikke grund til at gøre mere. Lars Hansen fra Bræddehytten er et klassisk eksempel. Han skulle bare likvideres. Det blev han, og så lod de ham ligge.
### To typer drabmænd
Drabsmænd er så forskellige som nat og dag, men på baggrund af FBI's forskning deler vi dem som tidligere nævnt ind i to typer: den organiserede og den uorganiserede. Det er to meget grove skitser, som alligevel hjælper til at sige noget om deres type og udelukke den type, der ikke kunne begå et konkret drab.
Den organiserede morder planlægger sin forbrydelse i detaljer, men kender ofte ikke sit offer på forhånd. Han udvælger ham eller hende, fordi ofret trigger noget hos ham. Han bruger våben, reb eller andre restriktioner for at fastholde sit offer og kan finde på at bortføre det. Der er således ofte flere gerningssteder, et kontaktsted, et drabssted og måske endda et findested, hvor liget er skjult. Han fjerner sine spor, hvis han har tid og mulighed for det, og kan have forsøgt at vildlede politiet på gerningsstedet ved for eksempel at få det til at se mere sjusket og rodet ud, end det egentlig var, fx ved at få et seksuelt betonet drab til at ligne et røveri eller et overfald.
Den organiserede morder tager nogle gange trofæer fra sit offer i form af tøj, smykker, hår eller billeder. Han kan være ganske voldsom under drabet, mishandle sit offer, fx dets kønsorganer, og kvælning eller knivstik er hans foretrukne drabsmetoder.
Den uorganiserede morder begår mere spontane drab – det uorganiserede hænger sammen med hans formåen, psykologisk, fysisk og intellektuelt. Han kan være så ung, at han ikke er særlig avanceret, eller han kan være dårligt begavet, beruset, på stoffer eller psykisk syg. Som regel kender han sit offer – i hvert fald overfladisk. Han har set vedkommende i lokalområdet, hvor han begår drabet, og der er oftest kun et gerningssted, hvor han får fat på sit offer, dræber og måske forsøger nødtørftigt at skjule det. Overfald er hans kontaktmodus, for det er hans eneste chance for at overraske ofret og få magt over det. Børn eller gamle kvinder, som er lettere at styre, kan ofte blive hans ofre. Da han reagerer på sine impulser og ikke har forberedt drabet, vil gerningsstedet som regel være rodet, og våben og midler til at binde ofret vil være, hvad der er for hånden. Den uorganiserede morder kan også mishandle sit offer og skamfere hende seksuelt under udlevelsen af sine fantasier – ofte når han har slået hende ihjel, da hun så er lettere at kontrollere. Han bor alene eller sammen med en af sine forældre, er arbejdsløs, uden uddannelse og kan være kendt som den lokale særling.
Mange drabsmænd i Danmark har – som han havde – social slagside og lever et sølle liv, men det er ikke ensbetydende med, at de er uorganiserede og efterlader sig et gerningssted i totalkaos. For de er ofte velbegavede, selv om de ikke har nogen synderlig uddannelse bag sig.
Man finder hos nogle drabsmænd psykopatiske træk. Det er folk, som er helt blottet for skyldfølelse, skam, samvittighed og omsorg for andre. De er ude af stand til at sætte sig i andre menneskers sted og forstå deres følelser og lever udelukkende efter deres egne impulser. Løgnen og forstillelsen er helt naturlige midler for dem, og kombineret med en vis charme, begavelse og tiltrækningskraft på kvinder gør det dem ekstra farlige.
En af disse typer er den grandiose drabsmand. Man finder træk af ham hos den selvhævdende eller sadistiske voldtægtsforbryder, en overlegen drabsmand, der tror, han selv er gud og har en naturlig ret til at gøre, som han gør. Han føler, at han er mere værd end andre mennesker og har klare psykopatiske træk.
Han er ikke nødvendigvis avanceret af den grund, for tit afslører han sig selv, fordi han bliver vred, hidsig og har et voldsomt temperament. I mentalerklæringen vil han blive betegnet som karakterafvigende, som en person, der projekterer sit ansvar og sin skyld over på andre mennesker.
Retspsykiateren Henrik Day Poulsen har skrevet en bog, der hedder _Psykopater_ , og den giver et glimrende indtryk af fænomenet. At læse den bog er for mig som at møde gamle venner fra drabssagerne, for jeg har siddet over for mange af dem.
Denne type drabsmand rydder som regel op efter sig. Han har forstand på at lægge afstand til drabet, så det bliver lidt sværere at opklare. Psykopaten er som regel velbegavet, og derfor bliver hans drab også mere sofistikeret; han graver liget ned, skjuler det, forsøger at skaffe sig af med det og gør rent på gerningsstedet.
### Opklaringsprocenter og loven
Hvis man skal dømmes for mord i Danmark, skal det kunne bevises, at man har handlet med forsæt. Det vil sige, at man har villet slå den anden ihjel, man har ikke bare villet skade den anden, men man er bevidst gået efter at dræbe ham. Hvis man har dræbt et andet menneske, men ikke haft hensigten, kan man i stedet blive straffet for dødsvold eller for uagtsomt manddrab, som man ofte ser det i trafikken eller ved vådeskudsulykker. Eller man kan slippe for tiltale, fordi det var fuldstændig uforsætligt – et rent og skært uheld.
Jeg har været på sager, som begyndte som drab, men endte et andet sted, end vi umiddelbart troede.
En af dem var på Færøerne, som rejseholdet også assisterede i alvorlige sager. Det er sjældent, der er brug for os, for det er ikke ret tit, færingerne slår hinanden ihjel, og når de gør det, så ved alle som regel, hvem der har gjort det.
Det var dog ikke tilfældet i denne sag, hvor en mand var ude at gå aftentur på molen i en færøsk bygd med sin lille, hvide hund. Der faldt et skud i mørket, og han mærkede kuglen pifte lige forbi sig.
Han blev bange for, at hunden var i fare, så han løftede den op i sin favn. Så blev der skudt på ny mod ham og denne gang blev han ramt direkte i hjertet. Gennem hunden.
Det lignede en likvidering og skabte stor opstandelse. Vi blev tilkaldt, og jeg var efterforskningsleder på sagen og havde to mand med.
Eftersom skuddene var affyret med stor præcision fra den modsatte mole, som lå ganske langt væk, antog man, at der var tale om professionelle og koldblodige lejemordere. Der var stor bevågenhed. Det var den første likvidering i nyere tid, mente pressen, så det færøske samfund stod på den anden ende.
Vi gik i gang med efterforskningen og spredte viften ud. Hvem kunne have noget imod den dræbte? Han var en tidligere forretningsmand, og der var mange vinkler, vi måtte forfølge. Var der nogen, der skyldte ham penge? Var der knas i familien? Utroskab?
Vidner havde på mordaftenen set to mænd med et gevær på havnen, og der var ingen tvivl om, hvem de var – det er en af fordelene ved at efterforske i et lille samfund. Vi fik fat på dem, men de nægtede alt. To kåde unge mænd og en riffel. Det krævede ikke så meget at lukke dem op, selv om de løj i begyndelsen.
Historien var i sin enkelhed den, at de var gået ud i mørket for at skyde med riflen, og nede ved havnen så de en hvid plet, der hoppede og dansede som et dyr ovre på den anden mole i mørket. De troede, det var en kat. Den ene af dem sigtede og affyrede et skud. Katten forsvandt, men dukkede lidt efter op lidt højere oppe, som om den var hoppet op på molerækværket og spankulerede af sted deroppe. Og det var der, det gik galt, for manden, som bar hunden, var klædt helt i sort. De skød atter til måls efter det, de troede var en kat, og så var den væk, og de to mænd tænkte, at det var, fordi de havde fået ram på kræet. Og det havde de. Dagen efter fandt de ud af, at de ikke havde ramt en kat. De havde ramt en hund. Og en mand. Derfor skaffede de sig af med geværet ved at skille det ad og smide det i havnen.
Vi fik kriminalteknikere til at komme op og måle skudvinkler. Vi fandt våbnet i havnen, og rekonstruktionen blev gennemført med en lille hvid hund i mørket, og den understøttede på punkt og prikke de to unge mænds historie.
Nogle på Færøerne mente, at de havde dræbt manden med fuldt overlæg, men jeg er ikke i tvivl om, at vi fik den rigtige historie frem. Selvfølgelig løj de unge til at begynde med, for de måtte slet ikke skyde på havnen, og det ville brændemærke dem at have slået en mand ihjel, men det var sådan, det var sket. De skulle ikke dømmes for drab, de fik en dom for ulovlig våbenbesiddelse og uagtsomt manddrab, for de havde jo slået en mand ihjel, men de havde ikke forsæt til det. Der var slet ikke noget motiv, alt passede med det, de sagde, de kendte ikke manden, og de havde aldrig mødt ham. Straffen blev, som den bliver i de sager, minimal.
Danmark ligger i den lette ende af straffeskalaen. Ifølge loven straffes drab med fra fem år til livstid. Otte eller ti år er det mest udbredte, og der skal som regel ganske særlige omstændigheder til, at det bliver lavere. Det kan for eksempel være, at gerningsmanden har været udsat for et stort pres fra ofret. Det kan i ekstreme tilfælde også føre til, at man bliver straffri. Livstid idømmes meget sjældent, men ses generelt, hvis der er tale om flere drab, om rovmord, likvidering eller drab på børn med seksuelt motiv.
Vi har få drab og en af verdens flotteste opklaringsprocent i Danmark. I 2006 ramte vi bunden med blot 29 drab, og året efter blev der begået 40 drab. De 39 blev opklaret, så vi holder os på den gode side af 90 % i opklaringsstatistikken, som vi har gjort i årtier. Det hører dog med, at vi i politiet regner en sag for opklaret, når vi har sigtet en mand – ikke, når han er blevet dømt. Det kan man kritisere, men det hænger sammen med, at vi har så høje beviskrav i Danmark, at vi hellere vil lade ti skyldige gå fri end dømme én uskyldig. Og systemet virker. Uskyldige går fri – sammen med enkelte skyldige. Der er sager, hvor vi er sikre på, at vi har den rette mand, men hvor vi ikke kan levere de beviser, der skal til for at dømme ham. Sådan en sag figurerer som opklaret i statistikken, fordi han er blevet sigtet, selv om han ikke er blevet dømt.
Der er ikke mange chancer for at blive mordoffer i Danmark. Vi har et af verdens laveste drabstal. I de sidste mange år har drabstallet ligget mellem 40 og 70 om året. I USA er risikoen for at blive myrdet ti gange højere end i Danmark.
Gerningsmændene bliver yngre. I 50'erne og 60'erne var hver tyvende drabsmand under 20 år, i dag er det hver tiende. De fleste drab begås stadig af mænd, kun hver tiende morder er kvinde, og hver tolvte morder begår selvmord i forbindelse med drabet. Det er typisk sindssyge eller folk, der har slået deres egne børn ihjel.
Alle aldersgrupper og køn er nogenlunde lige udsat, men sat på spidsen kan man sige, at du er i størst risiko for at blive mordoffer, hvis du opholder dig i dit hjem med familie og venner. Mindre end hvert tiende drab bliver begået på offentlig gade, de fleste sker i hjemmet, og mere end halvdelen af alle drab sker mellem mennesker, der er i familie med hinanden.
### Straf og retssikkerhed
Der er mange diskussioner i medierne om straf. Skal den sættes op eller ned? Hjælper det at sætte kriminelle i fængsel, eller bliver de bare endnu bedre til deres ulovlige metier og endnu mere forhærdede. Jeg vil ikke blande mig i den diskussion, da den er politisk.
Al forskning har vist, at straf i sig selv ikke hjælper. Det formindsker ikke kriminaliteten, og forbryderen er ikke påvirket af, om strafferammen for voldtægt eller mord er 6, 12 eller 16 år, når han begår sin forbrydelse.
Der er imidlertid andre gode grunde til at straffe. En af de vigtigste og ofte undervurderede er risikoen for selvtægt. Det er min klare overbevisning, at vores samfund ville bryde sammen og gå i opløsning, hvis vi ikke kunne forvente, at staten tog sig af at udøve den retfærdighed, som ofre og deres nærmeste har krav på. Nogle kalder det befolkningens retsfølelse, og det har jeg intet imod. Risikoen for selvtægt er et vigtigt emne.
Det er et kæmpe problem i flere andre lande, og det er et meget skræmmende fænomen, at nogle tager loven i egen hånd. Ikke bare fordi det er forkert, men det er også farligt, fordi det i høj grad rammer de forkerte. Lynchning af uskyldige og hævndrab på de forkerte er ikke ualmindeligt i lande, hvor befolkningen selv udøver retfærdigheden, eller hvor de institutioner, der er sat til at varetage den, er så svage, dårligt funderede, korrupte eller inkompetente, at de lader sig påvirke af alle mulige irrelevante faktorer.
Jeg har taget fejl adskillige gange i mit liv som politimand. Jeg har siddet og afhørt et menneske, hvis uskyld jeg var 100 procent sikker på, for siden hen at finde ud af, at han var drabsmand. Og jeg har haft mennesker sigtet i drabssager og været helt sikker på, at de var skyldige, for at måtte æde mine ord igen, når vi fik fat på den rigtige.
Jeg er heldigvis ikke dommer. Jeg er et menneske, og det er menneskeligt at vurdere forkert.
Derfor er man nødt til at indrette et system, der tager hånd om fejlvurderinger og forhindrer, at de bliver fatale. Sådan et system har vi efter min bedste overbevisning i Danmark. Det er ikke fejlfrit, men det er meget tæt på. Vi har valgt at have en så høj grad af retssikkerhed, at vi hellere ser ti skyldige gå fri end en uskyldig straffet. Og det koster selvfølgelig noget i den anden ende.
Vi dømmer ikke folk på sladder og rygter eller skeptiske politifolks vurderinger, men på beviser eller på indicier, der ikke efterlader nogen rimelig tvivl. Der skal simpelthen rigtig meget til for, at man bliver dømt for et drab i Danmark. Det fremgår forhåbentlig af denne bog, at en ganske stor del af vores arbejde handler om at tilvejebringe og sikre beviser, så en sag ikke bare bygger på, hvad folk siger, men på hvad de faktiske forhold, spor, tekniske undersøgelser, DNA-prøver og analyser fortæller. Vi har så høje krav til bevisførelsen, at vi ikke bare forlader os på, hvad gerningsmanden og ham, der har et horn i siden på ham, siger under retssagen. Vi er ikke afhængige af, at de pludselig skifter forklaring, som den tiltalte gjorde i Jakob-sagen, for vi har anstrengt os til det yderste for at rydde enhver tvivl af vejen. Sådan er det i meget få lande – selv i den vestlige verden – og det betyder, at der er folk, der slipper for straf, fordi vi ikke har kunnet skaffe et bevisgrundlag, der var solidt nok til at dømme dem.
Det kan skabe stor frustration, men det er nødvendigt, hvis vi vil undgå justitsmord. Det er ikke ualmindeligt, at statsadvokaten, som er den instans, der skal vurdere politiets materiale og træffe beslutning om, hvorvidt det er godt nok til at rejse tiltale mod en sigtet person i en mordsag, vælger at sige: 'Vi har besluttet ikke at rejse tiltale. Vi kan ikke gå i retten på dette grundlag. Vi lader sagen falde.' Det er hans eller hendes afgørelse, og den kommenterer jeg aldrig på, selv om jeg måske er uenig. Vi har et system, hvor politiet efterforsker, anklagemyndigheden rejser tiltale, og domstolene dømmer. Og det er godt.
Når så en sag bliver opgivet af anklagemyndigheden eller tabt i retten, bliver vi ofte spurgt af journalister, hvem vi så skal ud at kigge på som potentiel drabsmand? Har vi en ny i kikkerten? Jeg kunne aldrig finde på at sige, at vi havde den rigtige, men jeg siger måske, at vi ikke skal ud og finde en ny mand. Men hvad betyder det, at anklagemyndigheden ikke rejser tiltale, eller at domstolene frifinder? Betyder det ikke bare, at vi ikke har kunnet løfte bevisbyrden? Vi har ikke haft det afgørende bevis – the smoking gun, som amerikanerne kalder det. Og betyder det så nødvendigvis, at den sigtede eller den tiltalte er uskyldig og ikke har gjort det? Hvis vi mener, at vi har været alt igennem, at vi havde den rigtige mand, men ikke kunne bevise det, så skal vi jo ikke i gang med at finde en ny.
Der ligger sager og venter på et afgørende gennembrud. Vi ved, hvem der har gjort det, vi har måske endda sagt til den pågældende, at vi ved, det er ham, og vi har også fortalt ham, at den dag, vi får beviset, vidneudsagnet, sporet, der kan fælde ham, så kommer vi igen. De ved, hvem jeg tænker på, hvis de læser disse ord.
Det er ikke slut, fordi vi tabte 1. halvleg.
### Den sociale arv
Jeg siger ofte: Er man offer som barn, bliver man gerningsmand som voksen. Og jeg gentager det gerne. Når jeg siger offer, mener jeg offer for mangel på respekt, overgreb, vold og følelseskulde. Det har intet med social status at gøre. Det kan være velbegavede forældre i veluddannede hjem med gode økonomiske forhold, men hvor der samtidig er afstand, følelseskulde og lukket for omsorg og varme, vil der være en meget høj risiko for at blive en afstumpet gerningsmand som voksen. Har man ikke lært kærlighed, konsekvens, respekt for andre og deres grænser at kende som barn, er man i højrisikogruppen for at blive kriminel som voksen. Vi kan alle blive vrede, jaloux og begærlige, men de fleste af os har den bremse, som den kriminelle mangler. Det er bagagen, der afgør, hvordan man reagerer i tilspidsede situationer eller i øjeblikke, hvor lysten til det ene eller det andet melder sig med stor voldsomhed. Hvis rygsækken er fuld af vold, følelseskulde, mangel på respekt, overgreb, omsorgssvigt og misbrug, står man først i køen for at stifte nærmere bekendtskab med straffeloven.
Der er desværre ufattelig mange mennesker, der har haft en baggrund som den, jeg lige har beskrevet. En stor del af dem vokser op og får alligevel et godt og meningsfuldt liv, men det siger mere om de gode kræfter i mennesket og om dets utrolige ressourcer, end det nedtoner betydningen af en dårlig opvækst i de tidlige år.
Den sociale arv vejer tungt. Det er ikke bare noget, jeg har fundet på. FBI har gennemgået i tusindvis af sager, og de bærer alle samme vandmærke. Det er seriemordere, voldtægtsforbrydere og voldsmænd, og de har med variationer haft en baggrund med misbrug, vold og omsorgssvigt og det, amerikanerne kalder "neglect" – at ingen tager sig af børnene. Ud fra disse sager har FBI kunnet bestemme nogle tidlige adfærdsmønstre hos disse kriminelle, der ofte går helt tilbage til barndommen. Det er grusomhed mod dyr, uforklarlige ildspåsættelser, hærværk uden egentlig grund og ødelæggelsestrang i en meget ung alder. Denne adfærd genfinder man i de danske sager. Per Tog, der slog Jakob ihjel, havde også adskillige domme for hærværk og ildspåsættelser, inden han begyndte at forgribe sig på avispiger. Og gerningsmanden i voldtægtssagen mod de gamle damer fra Jylland havde tilsyneladende efterladt flere ildspåsættelser i sit kølvand.
Det betyder ikke, at enhver knægt, der elsker at smadre ruder og trække vingerne af fluer, ender som massemorder. Jeg har selv som barn været med til noget, jeg bestemt ikke er stolt af i dag. Min kammerat havde et akvarium med gubbyer, og vi var oprigtigt interesserede i, om de kunne svømme uden finner. Det står meget klart i min erindring, for jeg vidste godt, at det var forkert, men vi tog en saks og klippede først halefinnen, så rygfinnen og så sidefinnerne af. Og se! Den trillede rundt.
Børn er ikke socialiserede som os andre, de er nysgerrige og fantasifulde og har anlæg for en vis form for eksperimenterende leg, der udefra kan ligne ondskab, men dybest set er uskyldig. Men den er forkert, og så må man forklare dem, at det der med at hive vingerne af insekter og klippe finnerne af fisk, det går ikke. Så lader de som regel være. Jeg er i hvert fald ikke blevet seriemorder af mine meritter med gubbyerne. Men der er forskellige grader af mishandling af dyr. I nogle morderes fortid finder man en kat, som har fået klippet poterne af, en kanin, som er blevet sømmet levende op på et bræt som et trofæ, eller en hund, som en blevet bundet til en kofanger med sin hundesnor, hvorefter den unge drabsmand har kørt en lang tur i bilen. Så er det ikke længere drengestreger og gubbyfinner. Det er noget andet. For katten har jo skreget og jamret og gjort modstand i en grad, der vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, og bare synet af en hund, der bliver slæbt af sted bag en bil burde få alle til at stoppe. Her begynder det at virke skræmmende, for der er tale om børn, som nyder volden, nyder angsten og skriget. Det er et livssyn, som er helt kæntret, og der vil jeg tage fat med det samme og massivt, hvis nogle børn udviser de tendenser, for det er stensikkert, at politiet møder dem senere, hvis der ikke bliver gjort noget.
Det er ikke videnskab, men jeg kan kun sige, at jeg endnu ikke har siddet med gerningsmænd til alvorlig personfarlig kriminalitet som vold, voldtægt og drab og hørt om deres opvækst som en dans på roser fyldt med kærlighed, omsorg og respekt. Det er ikke sket.
Det skal ikke være en undskyldning for disse menneskers adfærd og handlinger, og det er heller ikke hele billedet, for selvfølgelig er der også børn, hvor forældrene kæmper, men må give tabt, og hvor generne har spillet dem et puds. Den sadistiske voldtægtsforbryder eller morder er et godt eksempel på en type, hvor jeg er sikker på, at mange af dem har været hærdede tidligt, umulige at nå for forældrene, afvisende, selvstændige og egensindige. Og hvad der er arv og miljø der, skal jeg ikke kunne sige.
Jeg siger heller ikke, at alt ville være fryd og gammen, hvis alle bare opførte sig ordentligt over for deres børn, men jeg er sikker på, at vi ville undgå mange forbrydelser. Det kan godt være, at mange af disse børn alligevel vil vokse op og blive vrede, jaloux og hævngerrige, men jeg tror ikke, de ville reagere så ultimativt. De vil ikke komme helt ud over kanten.
### Mistænk altid de nærmeste
Et helt særligt kapitel i opklaringsarbejdet handler om efterforskernes forhold til de pårørende i drabssager. Her havner man i et klassisk dilemma fra begyndelsen. Og et særdeles ubehageligt et af slagsen. De er altid mistænkte. Det kan lyde brutalt og kynisk at mistænke mennesker, der lige har mistet det kæreste, de har. Men hvis ikke man har dem i søgelyset fra begyndelsen, risikerer man at forkludre hele efterforskningen. Og statistikken taler sit eget klare sprog: Hvert andet drab begås mellem nære familiemedlemmer.
De pårørende befinder sig i deres livs dybeste krise, og det kræver stor erfaring, indføling og fornemmelse at kunne rumme de to poler i mødet med dem: at respektere deres sorg og samtidig have alle antenner ude mod dem som mistænkte. Det kan som regel hurtigt afklares, om de er relevante at mistænke, og er der en reel mistanke, plejer vi at sige det ligeud og spille med åbne kort. Vi har ofte i drabssager stået over for en ægtemand, hvis kone er blevet dræbt, eller et forældrepar, som har mistet deres barn. Ægtemanden kan have sagt, at de havde et lykkeligt ægteskab, og så viser vidneafhøringer, at der var slemt knas i maskineriet. Eller forældrene kan have fortalt, at de ingen konflikter havde med deres teenagedatter, mens hendes veninder har forklaret, at hun flere gange kom grædende i skole efter skænderier. I de tilfælde er vi nødt til at gå til dem og få sandheden ud af dem.
Uanset om mistanken mod de pårørende er begrundet eller ej, har vi ganske enkelt ikke råd til fine fornemmelser. Der skal handles hurtigt, og så må hensynet til deres følelser vige. Hvis vi kommer til at træde dem over tæerne, undskylder vi naturligvis bagefter. Erfaringen viser, at det ved drab på børn meget ofte er forældrene, der har begået det – sandsynligheden stiger, jo yngre barnet er. Det er en meget svær situation, for vi har hårdt brug for deres viden og samarbejde, og det kan være svært at få, når vi samtidig er nødt til at mistænke dem åbenlyst. Vi risikerer, at de lukker helt i. De skal i timerne efter drabet afhøres meget grundigt, og der skal sikres spor fra dem, DNA og fingeraftryk, ligesom de skal forbydes adgang til gerningsstedet, som jo kan være deres eget hjem. Alle disse indgreb vil typisk skabe konflikt. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis de spørger:
"Hvorfor finder I ikke vores datters morder i stedet for at mistænke os?"
Heldigvis har vi i politiet dygtige og meget erfarne folk, som mestrer den balancegang, det er at skabe tillid til folk og mistænke dem på en og samme tid. De kan forklare dem, at vi er nødt til at gøre vores arbejde og stille mange ubehagelige spørgsmål for at udelukke dem fra kredsen af mistænkte.
### Den værste besked
Den sværeste situation med pårørende er selvsagt, når man som politimand skal ud til dem og fortælle, at deres barn eller nære slægtning er blevet slået ihjel. Der er ingen politifolk, der står i kø for at udføre den opgave, men man må tage den på sig, når den kommer.
Rejseholdet kom som regel først ind i en drabssag efter et par dage, og på det tidspunkt var de pårørende til ofret normalt underrettet, fordi liget var fundet, men det er sket, at vi har måttet ud og overbringe beskeden. Om den situation er der kun at sige, at den er ubeskrivelig svær og tung. Her gælder det igen, at man skal turde aflevere beskeden åbent og nærværende. Det kan ikke nytte, at man vender sig bort, kigger den anden vej eller forsøger at slippe udenom, fordi mødet med de følelser, ens ord afstedkommer, er for overvældende.
Man er nødt til at hvile i sig selv, være ærlig og kommunikere åbent. Hvis man er bange for deres gråd og ikke kan håndtere deres sorg, så duer man ikke til opgaven. Kan man til gengæld rumme deres følelser og skabe en ordentlig kontakt, resulterer det ikke sjældent i en helt særlig tilknytning. Man bliver bindeleddet mellem dem og sagen. Det svære øjeblik i mødet med pårørende er ikke bare at overlevere beskeden om, at de har mistet deres barn eller ægtefælle, men også senere, når man skal overlevere meddelelsen om, at man har fanget en person og sigtet ham for drabet, er det en meget følelsesfuld situation.
Det er på ingen måde ligegyldigt for pårørende, selv om det ikke giver dem deres døde barn igen, og det er ikke noget, man siger til dem en passant. Man planlægger det grundigt og ringer måske inden og siger, at nu kommer man ud, fordi man har væsentligt nyt i sagen. Når man så fortæller, at man har anholdt og sigtet en ung mand for drabet på deres datter, så er de fulde af spørgsmål. Hvordan fik I ham? Hvorfor gjorde han det? Hvad er han for én?
Ofte bliver de glade eller lettede, for uvisheden om, hvad der er sket deres barn eller ægtefælle, er næsten ubærlig oven i tabet, og anholdelsen af en gerningsmand giver en mulighed for at få sat et punktum i sagen, hvis den pågældende bliver dømt.
Jeg har oplevet forældre i den situation have overskud til at sige: "Herregud, men det har måske heller ikke været nemt for ham," når de har hørt om drabsmanden.
Mennesker rummer mere forståelse og livskraft og har et større overskud, end man umiddelbart tror, og hvor absurd det end lyder, så er det sket, at de også spørger, om han har forældre. Og når svaret er ja, bekymrer de sig også om deres tab.
Hævngerrighed er ikke en ualmindelig reaktion hos pårørende, men det er faktisk oftest medfølelse eller forståelse i en eller anden form.
### Gerningsmænd har også familie
Også gerningsmænd har pårørende. Og for familien er afsløringen af, at deres søn er morder en lige så voldsom og sorgfuld oplevelse, som det er for den familie, hvis slægtning er blevet myrdet. I reaktionen er der ikke den store forskel.
I mødet med de pårørende bliver man vidne til de stærkeste kræfter, der er i mennesket. Det gælder både i mødet med pårørende til ofret og til gerningsmanden. Vi ser dem gå helt ned og i opløsning for øjnene af os. Vi kan prøve at trøste, støtte og bakke dem op. Vi kan svare på alle deres spørgsmål og give gode råd om præst, psykolog eller anden hjælp. Men smerten og sorgen kan vi ikke tage fra dem. Den skal de leve med resten af livet.
Men vi ser dem også rejse sig, fatte sig som mennesker og finde sammen i nøden. Splittede familier kan blive forenede igen i sorgen og gå en svær og usikker fremtid i møde i fællesskab. De forløb har gjort enormt indtryk på mig i min tid på rejseholdet.
Der er nogle erfarne efterforskere i politiet, der er fabelagtige til at håndtere kontakten med de pårørende. De vender sig ikke bort fra det og ignorerer vreden, sorgen og gråden, fordi det er ubehageligt. De kan grine, og de kan græde med dem. De kan appellere til dem og skælde dem ud. De er både gode til at lytte og gode til at snakke. De har den menneskelige ballast og det overskud, der skal til. Det handler om at acceptere den del af livet. Det kan ikke nytte, at man vender sig bort fra det og ignorerer sorgen og gråden, fordi det er ubehageligt. Det kan ramme os alle, og det må man tage på sig.
Kapitel 12
Sporløs
En sommerdag i 1997 sad jeg i et fly og kiggede ned på Bornholm. Jeg mindedes en fantastisk sommerferie ti år før, som Susanne, Line og jeg holdt på øen, hvor vi fejrede min datters tiårs fødselsdag og besøgte Christiansø og Hammershus. Vejret havde været pragtfuldt, og alt var sommerlig idyl. Nu vendte jeg tilbage til solskinsøen, men i et helt andet ærinde. Jeg så ned på Rønnes røde tage og vidste, at under et af dem var liget af en kvinde blevet fundet et par dage tidligere. Den sag skulle vi nok hurtigt få løst, tænkte jeg. Der var gode spor, vidner og endda en DNA-profil fra morderen. Og Bornholm er et lille, afgrænset område, hvor man kender hinanden. Her slipper man ikke ubemærket af sted med noget. Morderen var sikkert stadig på øen. Ham skulle vi nok finde, troede jeg. Jeg kom til at tage fejl.
Alle drabsefterforskere bærer rundt på mindst én uopklaret sag. For desværre sker det, at vi ikke får fat på morderen. Selv om det er meget sjældent. Når jeg tænker tilbage på de mange sager, jeg har været med til at efterforske, er der nogle få uopklarede sager, som står lysende klart for mig midt i erindringstågerne. Det kræver intet at hente dem frem. Man kan godt glemme en drabssag, man har brugt uger eller måneder på, hvis den er blevet løst. Men de uopklarede har brændt sig ind i hukommelsen med næsten hver detalje. Jeg skal bare høre det mindste om Lise fra Bøtø Strand, Susan fra Fredericia eller Conny fra Bornholm. Så står hele sagen lysende klart for mig: spor, afhøringer, sagsforløb, selv bittesmå detaljer fra gerningsstedet husker jeg med det samme. Jeg kan huske navnene på dem, vi har afhørt. Hvordan de så ud, og hvad de sagde.
Det er ikke, fordi sagen plager mig, men fordi det er efterforskningens natur. Det er gåden, der lokker og holder mig fast. Hvorfor fik vi ham ikke? Hvad har vi overset? Hvis jeg ikke havde det på den måde, skulle jeg have lavet noget helt andet.
Der er mange, der tror, at politifolk ligger vågne om natten og tænker på de sager, de ikke fik opklaret, og de mordere, de ikke fik sat fast. Jeg skal ikke tale på andres vegne, men vil blot sige, at det sjældent er sket for mig. Det hænger sammen med den kølighed, det overblik, den planlægning og faglighed, man skal besidde for at opklare mord. Man skal kunne stå det igennem og ikke lade følelserne løbe af sted med én. Man må godt vise sine følelser, og man kan blive både forbandet og ærgre sig gul og blå. Men man må ikke blive så følelsesmæssigt involveret, at man mister overblikket og lader nederlagene æde en op indefra. Hvis man bliver redet som en mare af de uopklarede sager, er det tegn på, at der er noget helt galt. I min tid i rejseholdet måtte jeg flere gange tage fat i en ung efterforsker og sige: "Nu må du lægge det fra dig! Der er ikke mere at gøre. Du må komme videre. Vi kan ikke vinde hver gang." At det har været nødvendigt, tager jeg blot som udtryk for, at han har dedikationen, men mangler erfaring.
Det siger sig selv, at vi ikke kan opklare dem alle. Vi laver fejl, og drabsmænd slipper væk. I virkeligheden går det hele ikke op som i tv-serien, vi lagde navn til. Derfor har alle efterforskere uopklarede sager i rygsækken.
### Conny fra Snellemark
Tilbage til Bornholm, 1997, og drabet på Conny Birgitte Svendsen. Det er en sag, som jeg ofte tænker på, selv om det er godt ti år siden. Og den dag, hvor der sker noget i sagen, vil jeg følge det tæt.
Conny lukkede efter alt at dømme selv sin morder ind i lejligheden på 1. sal i Snellemark – en gade i Rønne, der fører fra torvet og ned til færgehavnen. Den 51-årige fraskilte mor arbejdede som tjener på Hotel Hoffmann, som i dag er erhvervsskole og kursuscenter, og hun havde den søndag i august 1997 været på værtshus med en veninde og havde drukket pænt meget. Prinsesse Diana var lige kørt galt og omkommet i en tunnel under Seinen i Paris, og det var en næsten tropisk varm nat, faktisk den varmeste i hele 1997. Der var mange mennesker på gaderne.
Conny var kendt på øen som en venlig og vennesæl kvinde, der efter at have arbejdet mange år på Bornholms Trafikken og drevet en milkshakekiosk på havnen havde en meget stor bekendtskabskreds. Så stor, at mange var på fornavn med hende og kom i privaten for at få en kop kaffe og en snak med Conny.
Søndag aften klokken 22.45 forlod Conny Cafe 18, der var kendt som stamværtshus for personalet på Bornholms Trafikken. En del mennesker så hende stavre usikkert af sted på sine stiletter, og der var også vidner, der så hende begive sig de 300 meter hjem til lejligheden med synlige balanceproblemer.
Næste morgen skulle hun møde på arbejde. Hun var pligtopfyldende og ringede, bare hun blev det mindste forsinket. Så da hun ikke dukkede op, blev hendes chef urolig. Hotelejeren Birthe Jensen tog selv hjem til Conny, for de kendte hinanden lidt privat, og ringede på. Da ingen svarede, tog hun i hoveddøren. Den var ulåst, så hun kunne gå ind uden videre, hvilket i sig selv var unormalt. Hun kaldte på Conny, og da hun ikke fik noget svar, gik hun ind. Og fandt hende i sengen. Kvalt.
Det var ikke et tilfældigt, uorganiseret drab, hvor Conny var blevet slået ihjel ved et tilfælde. Morderen måtte være en, hun kendte: De havde siddet og drukket rødvin og sodavand og havde røget en del smøger. Der var cigaretter med hendes DNA-profil, og så var der seks cigaretter med en anden profil, morderens DNA.
Efter at de havde hygget sig med at drikke, kunne vi på gerningsstedet se, at morderen havde overfaldet og stranguleret hende. Han havde formentlig gjort det inde i stuen eller inde på gulvtæppet i soveværelset. Dernæst havde han arrangeret hende fint i sengen, lagt hende nøgen med dynen helt oppe under hovedet og pænt med foldede hænder, og så havde han forladt stedet.
Enten havde hun lukket ham ind selv, eller også havde hun mødt ham på vejen hjem fra værtshuset. Vi forkastede hurtigt den anden mulighed, for de tekniske undersøgelser viste, at hun havde taget en del af sit tøj af og lagt det pænt og ordentligt sammen, og hun havde også fjernet sin makeup. Meget talte for, at hun havde lukket sin morder ind i lejligheden og formentlig kun havde været iført trusser og svøbt et tæppe om sig, da hun åbnede døren. En adfærd, hun næppe ville udvise over for en fremmed mand, selv om hun var beruset. Hun havde ikke haft samleje, og hun var ikke blevet voldtaget. Men der var sandsynligvis et seksuelt motiv alligevel. For i modsætning til resten af hendes tøj var hendes trusser smidt tilfældigt på gulvet, som om de var blevet flået af hende.
Naboen, som ikke kendte Conny specielt godt, havde hørt stemmer fra hendes lejlighed, hvor vinduerne var åbne på grund af varmen. Hun var ret sikker på, at det var Connys stemme, og at der blev kommunikeret på dansk. Det udelukkede en ganske betydelig mængde tyske, polske og russiske turister og fiskere.
Der var det særlige ved cigaretterne, som bar gerningsmandens DNA, at de alle havde bidemærker. Gerningsmanden holdt dem altså mellem tænderne, når han røg, og det var højst ualmindeligt, troede vi til at begynde med. Men det viste sig, at fiskere, stilladsarbejdere, håndværkere, landmænd og mange andre, der arbejder udendørs i hårdt vejr, ofte sætter tænderne i filteret for at holde på smøgen. Vi tjekkede blandt andet et helt håndværkerhotel i den anledning. Uden resultat.
Mere end 1.500 mennesker blev afhørt, og der blev taget blodprøver på over 100 mænd, ligesom samtlige ansatte på Bornholms Trafikken fik udtaget blodprøver for blodtypebestemmelse.
I lejligheden fandt vi en seddel med dødstrusler. De var skrevet på en blank regning og dateret 11/9 1996 – godt et år før drabet: "Afskyelige afkom. Tag billetten NU eller lid for ever. H." stod der på bagsiden. Vi efterlyste oplysninger om sedlen gennem pressen, og en psykiatrisk patient meldte sig med det samme og kunne fortælle, at det var hans tvangstanker, der havde ledt os på vildspor. Manden var kommet en del på cafeen Sweet Corner, der lå i stueetagen i Snellemark, hvor Conny Svendsen boede ovenover. Hun havde været bestyrer af cafeen i 1996. Han kunne genkende sedlen som en af de mange, han havde nedskrevet sine tvangstanker på. Vi kunne ikke sige, hvordan den var havnet i Conny Svendsens lejlighed, men vi kunne fastslå, at han intet havde med mordet at gøre.
Et af mange andre spor var en hostende 55-årig tjener, som vi eftersøgte uden held. Flere vidner havde set ham gå i Snellemark ved 23-tiden, og beskrev ham som høj, tynd, med bølget hår med grå stænk, iført sorte bukser, hvid skjorte og sort vest pulsede han på en cigaret, og han havde desuden en markant tobakshoste. Han meldte sig aldrig.
Jeg var selv efterforskningsleder på sagen, og vi arbejdede sammen med Bornholms Politi på den i et år, inden vi måtte rette fokus andre steder. Vi har dog flere gange siden samlet folkene og er taget derover på grund af nye spor eller vidneudsagn. Men lige lidt har det hjulpet.
Conny Svendsen var en principfast dame, som fra sit arbejde nok vidste at afvise en nærgående mand. Måske er det det, der er sket. Måske har hun afvist gerningsmanden, og så er han gået amok. Vi ved det ikke, men vi får det at vide en dag.
Når vi får ham.
Indtil da vil Conny i ny og næ dukke op i min bevidsthed sammen med spørgsmålet, om der mon ikke var noget, vi overså alligevel.
### Den perfekte forbrydelse
Hvert år slipper en eller flere mordere sandsynligvis af sted med drab i Danmark. Der er intet lig, ingen efterforskning, ingen spor. Det er ikke noget, jeg kan bevise, men mine erfaringer taler for, at det er sådan. Det perfekte mord er efter alt at dømme en virkelig foreteelse i vores samfund, hvor det lykkes en morder at camouflere sin forbrydelse, så ingen nogen sinde fatter mistanke. Ofret forsvinder, og ingen savner vedkommende nok til, at der bliver sat en efterforskning i gang. Jeg ved, det lyder dramatisk, at der hvert år måske går en morder fri, og jeg havde engang også selv svært ved at tro det, men jeg er kommet på andre tanker, og jeg skal forklare hvorfor.
Lad os gå tilbage i tiden til en stor jysk provinsby i 80'erne, hvor 18-årige Mette Jensen en eftermiddag går hjemmefra efter et opgør med sin mor og sin stedfar. Det er sket før, at hun er skredet i rasende tilstand og har smækket med døren, for Mette er i sin ungdoms blomst og i gang med at gennemleve alle de fristelser og den spænding, et ungt pigeliv kan byde på. Hun er en del af en stor vennekreds af unge, har kærester, går til fester og er fuld af udlængsel. Provinsbyen er kedelig, og drømmene går mod det frie liv langt væk fra familiens og lokalsamfundets snærende bånd. Der er de sædvanlige sammenstød med stedfaren, gnidninger og konflikter med andre autoriteter, men det er ikke så meget værre end det, man ser hos enhver anden ung teenager.
Da Mette stadig ikke er dukket op efter et par dage, går forældrene til det lokale politi og efterlyser hende. De har ringet rundt til alle hendes veninder, men deres datter er sporløst forsvundet. De er naturligvis urolige, men ikke alarmerede, for hun har flere gange truet med at stikke af hjemmefra og tage til København og Christiania. Hun bliver efterlyst, som det er kutyme i den slags sager. Det lokale politi sender en kopi af eftersøgningssagen til uropatruljen i København, som har sin faste rute på Fristaden, hvor der jævnligt dukker unge, bortløbne piger op. De kigger efter hende, men der sker ikke noget.
Dagene bliver til uger, og ugerne bliver til måneder.
Talrige gange henvender Mettes mor og stedfar sig til det lokale politi, hver gang med sænket håb. Ingen har hørt fra, set eller truffet den 18-årige pige, og skønt det er bemærkelsesværdigt, er det næppe tegn på noget kriminelt, når man tager omstændighederne omkring hendes forsvinden og hendes liv i betragtning. Hun er træt af sin familie og har talt om at tage til udlandet, hvor hun ville leve et andet liv. Måske har hun gjort alvor af det, selv om forældrene undrer sig. For var der ikke snarere tale om en trussel under et ophedet sammenstød end et konsekvent livsvalg for en 18-årig pige?
På rejseholdet kendte vi endnu intet til sagen om Mette Jensen. Det var en banal forsvindingssag om en bortløben teenager, der lå så langt uden for vores arbejdsområde, som man kan tænke sig. Men det skulle vi komme til.
### Uden et spor
Hvert år forsvinder et par hundrede mennesker i Danmark. De fleste dukker op i live efter nogle dage. Nogle ganske få har begået selvmord og bliver aldrig fundet. Som oftest ønsker selvmordere nemlig at blive fundet og tager sig sjældent af dage på steder, hvor de kan forsvinde. En anden gruppe læser vi om i aviserne. Det er manden, der godt lakket til forlader en julefrokost i frostvejr uden overtøj, eller den senildemente, som ikke er set, siden han smuttede fra plejehjemmet under en eftermiddagstur. De bliver som regel fundet omkomne efter et stykke tid, og deres død skyldes naturlige omstændigheder. De er frosset ihjel, druknet eller faldet om et sted med et slagtilfælde. Derudover er der den tredje gruppe forsvundne, som sidder på en Sydhavsø med fødderne i vandkanten og drikker drinks og griner af os andre, men hvor mange er det mon, når alt kommer til alt? Selv om myten altid har haft et godt greb i drømmende sjæle, tror jeg mere, det er myte end virkelighed.
Men hvert år er der et par stykker af en helt fjerde kategori. De bliver slået ihjel og skaffet så grundigt eller heldigt af vejen, at de aldrig havner i mordstatistikkerne. Liget mangler, og efterforskningen bliver aldrig sat i gang. Det behager mig ikke at sige det, men de repræsenterer det perfekte mord. Det er årsagen til, at jeg som drabsefterforsker siden 80'erne har interesseret mig for forsvundne.
At få folk dømt for en forbrydelse kræver beviser, og en drabssag uden lig er ikke ligefrem anklagemyndighedens kop te. De tekniske beviser omkring selve drabet eksisterer ikke, og det kan heller ikke fuldstændig udelukkes, at den dræbte er i live og pludselig dukker op. Hvis man kan få liget til at forsvinde, har man et godt udgangspunkt for at slippe af sted med drab. Der er naturligvis undtagelser som Peter Lundin, der slog sin kæreste og hendes to sønner ihjel, parterede ligene og skaffede dem af vejen. At han alligevel blev dømt for drabene skyldtes, at han ikke havde gjort grundigt nok rent efter sig. Men ellers er reglen: intet lig, ingen sag.
Et par stykker om året lyder måske ikke af så meget, men tallet ser noget anderledes ud, hvis vi lægger dem sammen siden tresserne, hvor vi begyndte at registrere forsvundne og savnede. Hvad står vi så med? Mellem 60 og100 drab, som aldrig er blevet opklaret! Jeg er gerne konservativ med den slags gæt, men selv hvis vi siger, det kun er ét om året, går der drabsmænd rundt, som er sluppet for straf, fordi det er lykkedes dem at få ofret ryddet af vejen i en sådan grad, at det giver ny mening til begrebet sporløs. Nogle af dem har måske flere drab på samvittigheden. Jeg siger ikke, at det _er_ sådan. Men det er da tankevækkende, at vi i lille Danmark er sluppet for seriemordere, mens lande, vi ligner i størrelse, indbyggertal og kultur alle har haft deres egen udgave af Hannibal Lecter eller Jack the Ripper.
### Mod nye mål
Lige præcis de forsvundne havde jeg behandlet i min hovedopgave på Politiets Overordnede Lederuddannelse. Jeg havde på dette tidspunkt været knap 15 år i rejseholdet, og min chef, Per Kanding, havde i nogen tid skubbet på for at få mig til at træde op på næste trin af karrierestigen. Nølende havde jeg sagt ja. Han mente, at mine talenter rakte videre end til efterforskningsleder. Og mens jeg arbejdede på min hovedopgave, var det, at jeg fik den idé, at jeg ville bede Rigspolitiets Eftersøgningstjeneste om at gøre tallet over forsvundne op i den seneste femårsperiode. I den tid forsvandt 29 mænd, 10 kvinder og seks børn sporløst. Børnene var højst sandsynligt bortført af far eller mor på grund af strid om forældremyndigheden, men 39 mennesker på fem år er mange. Heraf må nogle af dem udgøre den perfekte forbrydelse.
Det er ikke noget, jeg ligger søvnløs over om natten, men det nager mig, hver gang jeg tænker på det. Heldigvis er det noget, vi har sat fokus på i de senere år. For helt sporløst er et drab aldrig – også selv om man ikke har fundet liget. Man finder som regel noget. Hvis man leder.
Lad os kort vende tilbage til Mette Jensen. Fire måneder efter hendes forsvinden finder en gruppe spejdere det sidste, man har lyst til på søndagsøvelse i skoven. De er på rekognoscering, og der er lagt poster ud til dem. I en tætbevokset lavning under nogle grene får de øje på noget, de tror, er en dukke placeret i forbindelse med øvelsen. Det er det ikke.
Det er derimod liget af en ung kvinde gravet halvt ned og dækket til med grangrene. Men ikke mere, end at man kan se det – måske fordi ræve og andre vilde dyr har haft fat i liget. Liget bærer præg af at have ligget i lang tid i skoven, men det bliver alligevel hurtigt identificeret. Det er den 18-årige Mette Jensen. Hun er blevet stranguleret med snoren fra sin anorak og har en læsion efter et voldsomt slag i baghovedet. Fra at være en banal forsvindingssag rykker hun hele vejen op gennem systemet og bliver en drabssag. Rejseholdet bliver koblet på, og vi tager af sted for at finde ham, der slog hende ihjel.
Det er snart over 20 år siden, Mette Jensen forsvandt, men sagen gjorde stort indtryk på mig, fordi det var første gang, jeg blev opmærksom på, at tallene over forsvundne kan gemme på andre og mere uhyggelige ting end bortløbne teenagepiger og mennesker, der er stået af ræset. Jeg måtte uvægerligt spørge mig selv: Hvad var der sket, hvis vi ikke havde fundet hende? Og hvad så med dem, vi ikke finder?
### Dystre tal
Man taler om mørketal i forbindelse med kriminalitet. Mørketallet er det, som ikke bliver anmeldt og aldrig kommer til politiets kendskab. Det er velkendt, at der er et meget stort mørketal i forbindelse med de officielle opgørelser over hustruvold, og at voldtægt, narkosager, incest og sågar vold gemmer på betragtelige mørketal, men at der skulle være et mørketal i forbindelse med drab i et gennemregistreret samfund som vores med dygtige retsmedicinere, veluddannede politifolk og grundige kriminalteknikere, var ikke noget, vi havde skænket mange tanker i politiet og på rejseholdet. Vi havde svært ved at forstå, at nogen overhovedet kunne ryge igennem systemets finmaskede net, hvor alle dødsfald bliver undersøgt grundigt og til og med af forskellige myndigheder, der arbejder helt uafhængigt af hinanden.
Men de forsvundne var jo præcis som 18-årige Mette Jensen ikke genstand for nogen opmærksomhed. Netop fordi de var forsvundne.
Havde Mette Jensen-sagen åbnet mine øjne for problemet, fik jeg for alvor øje på omfanget af det i begyndelsen af 90'erne under mine studieture til USA og Storbritannien. Her kan folk virkelig forsvinde op i den blå luft, uden at nogen tager notits af det, og det sker i et helt andet omfang, end vi ser det herhjemme. Særligt i USA er det et stort problem, fordi amerikanerne har langt mindre styr på deres borgere, end vi har i lille velordnede Danmark, hvor man dårligt kan røre en finger, uden at myndighederne har det stående på en skærm. Amerikanerne har ingen fælles koordinering, men de har derimod 50 forskellige stater med hvert deres juridiske system samt endnu flere forskellige politistyrker, der ikke altid kender til betydningen af ordet samarbejde. Læg dertil, at der ikke findes noget cpr-nummersystem eller andet landsdækkende befolkningsregister. Maskerne i nettet er kæmpestore, som alt andet _over there._ Og dermed også store nok til, at man lettere slipper af sted med mord, hvis man kan skjule liget.
I USA fik jeg indblik i en lang række sager, hvor folk var forduftet, uden at nogen havde efterforsket noget som helst. Man gik bare ud fra, at de var gået deres vej, fordi de var trætte af livet, konen eller manden eller noget helt tredje. Og lod det være ved det. Indtil den forsvundne en dag – i bogstaveligste forstand – dukkede op som lemlæstede ofre i en seriemorders scrapbog. Det var ikke få gange, de amerikanske politimyndigheder havde oplevet det.
Da jeg i 1993 deltog i European Senior Detectives Course i Bramshill i England, som i højere grad ligner Danmark, erfarede jeg, at også vores engelske kolleger havde store vanskeligheder med at få greb om deres forsvundne. En af de sager, jeg var med til at gennemgå derovre, viser, hvor katastrofalt det kan gå, når ingen løfter et øjenbryn over, at unge mennesker bare forlader deres hjemby, deres familie og venner for at tage til storbyen og realisere deres drømme uden nogen sinde at give lyd fra sig igen. Der er nemlig mordere, som systematisk går efter ofre, ingen savner.
### Tilfældet Dennis Nilsen
En sådan var Dennis Nilsen, en midaldrende homoseksuel mand af norsk afstamning med en stribe ulykkelige kærlighedsaffærer bag sig. Han kiggede unge mænd ud på pubber i Sohos bøssemiljø, og som den velbegavede drabsmand han var, udvalgte han sin ofre blandt hjemløse, trækkerdrenge, udvekslingsstuderende eller turister – mennesker, ingen ville savne i metropolens vrimmel i de tidlige 80'ere. En del af dem var unge mænd, som var kommet til London fra andre britiske byer for at springe ud. Deres familier havde lagt afstand til dem, fordi de var bøsser, og de havde så til gengæld droppet familien og var stukket af til storbyen for at realisere sig selv. Så det undrede ingen, når Nilsens ofre forsvandt. De var ikke savnet, og derfor blev der ikke iværksat en egentlig efterforskning.
I ny og næ skete det, at de bekymrede forældre til en forsvunden sytten- eller en attenårig ung mand, der var sprunget ud som bøsse, henvendte sig til politiet, men altid uden resultat.
Dennis Nilsen gik målrettet efter en bestemt type offer. Da han endelig blev fanget, fortalte han, at en del af de mange unge mænd, han mødte, ikke var interessante i hans øjne, fordi de ikke var ensomme nok. Hans ofre var så at sige allerede forsvundet, inden han fik dem til at forsvinde for stedse. Derfor lykkedes det ham at slå 15-16 unge mænd ihjel i en periode fra 1978 til 1981. Da han endelig blev afsløret, var det ikke, fordi nogen var kommet på sporet af de forsvundne unge mænd, men fordi hans afløb var stoppet. Med kød.
Nilsen dræbte sine ofre ud fra en grotesk forvredet form for kærlighed. Hans første offer var en ung mand, som han havde med hjemme og dyrkede sex med. Dennis Nilsen kvalte ham om natten, da han ikke kunne udholde tanken om, at den unge mand ville forlade ham næste dag. Liget beholdt han i lejligheden i dagevis efter mordet og 'levede' med det, som var det hans kæreste. Det blev en vane, han gentog med alle sine senere ofre. Han levede et pseudosocialt liv med sit offer i dagevis – gik på arbejde, kom hjem, puslede om det, snakkede med det og havde det siddende ved bordet, nussede det og gav det mad – "Nå, kan du ikke spisemere?" – han lagde det ind i sengen, lagde sig op til det og havde sex med det, inden han sov med det. "Godnat, min skat." Næste morgen stod han op og bar det ind og satte det ved bordet.
På et tidspunkt begyndte hans 'kæreste' at rådne, og så blev det for meget – selv for ham. Han parterede liget og kogte kødet løs fra benene, inden han skyllede det ud i toilettet. Knoglestykkerne skar han i stumper og stykker, og de røg ud med køkkenaffaldet. På et tidspunkt boede han i et hus med en have, hvor han brændte en del af ligresterne og smed indvolde over hækken, så hunde og andre dyr kunne skaffe dem af vejen.
I 1981 var Dennis Nilsen flyttet til en lejlighed, hvor det var blevet vanskeligere at skaffe sig af med ligene. De ligdele, han ikke kunne skylle ud i afløbet, pakkede han i stedet ned i poser og skjulte dem i et garderobeskab og en kommode. Det medførte klager over lugtgener fra andre beboere i ejendommen, men han undskyldte sig med, at han lavede speciel mad og havde specielle vaner. Til sidst stoppede afløbet, og Dennis Nilsens drabsorgie nærmede sig sin afslutning. Viceværten i ejendommen tilkaldte en blikkenslager, der skulle rense afløbene. Da han dukkede op og kiggede på rørene, syntes han, at de så ud til at være stoppet af en kødlignende substans. Og ringede heldigvis efter politiet. Ved nærmere eftersyn konstaterede man, at der var tale om menneskekød. Nilsen kom hjem fra arbejde og lukkede beredvilligt politiet ind i sin lejlighed, hvor betjentene med det samme bemærkede stanken. En af betjentene fortalte ham, at de var kommet, fordi der var fundet rester af menneskekød i afløbet, hvilket fik Dennis Nilsen til at udbryde: "Åh gud, hvor forfærdeligt!"
Minuttet efter indrømmede han, at han havde dele af to lig liggende ude i sin kommode. Han havde et stort behov for at gå til bekendelse, og allerede i bilen på vej til stationen fortalte han, at han havde 15 eller 16 liv på samvittigheden. Det kostede ham livsvarigt fængsel i 1983.
Hvis Dennis Nilsen ikke var blevet knaldet på grund af et tilstoppet afløb, var de 16 måske blevet til 24 eller endnu flere. Eller også var han holdt op af sig selv, fordi det var blevet for farligt, og så var drabene aldrig blevet opklaret. Kun en enkelt af Dennis Nilsens over et dusin ofre var rent faktisk efterlyst. Sagen var et wake up call for britisk politi, hvad angår savnede, og den var ikke enestående. Fra 1967 til 1987 torterede, voldtog og myrdede Fred West mindst 12 unge kvinder. De var løbet hjemmefra, havde småjobs, boede til leje på værelser, hvor ingen tog sig af dem. Alle var de udvalgt nøje, fordi de ikke tiltrak sig synderlig opmærksomhed. De to sager fik briternes øjne op for, at der inden for drabsområdet er et stort mørketal.
Jeg nævner hverken Dennis Nilsen eller Fred West for at skræmme, men fordi begge sager er ekstreme udtryk for, hvor galt det kan gå. Selvfølgelig kan vi ikke gardere os mod alt ondt i samfundet, men det er en del af politiets opgave at være opmærksom på de gråzoner, hvor drabene kan gemme sig. Er der pludselig et stort antal unge mænd med samme karakteristika, trækkerdrenge, hjemløse, isolerede, som forsvinder? Eller unge bortløbne kvinder som Mette Jensen? Eller piger af anden etnisk herkomst, der ikke ville giftes med den mand, som familien havde bestemt.
### Nye krav til politiet
Det er indiskutabelt, at vi i vores tid, hvor vi ikke kommer hinanden voldsomt meget ved eller interesserer os for naboen eller sidemanden, har gjort os mere sårbare. Unge mennesker rejser om på den anden side af jorden og bosætter sig i fremmede kulturer, folk emigrerer for bedre levevilkår eller flygter fra krig og elendighed til lande, hvor de ikke har slægtninge eller netværk. Mobiliteten er steget voldsomt, og den har gjort det lettere for den begavede morder at agere. Ikke kun fordi han selv kan sprede sig over større områder og flere lande, men også fordi det simpelthen er lettere at blive væk i dag. Det stiller nye krav til politiet i det moderne samfund.
Sagen om Mette Jensen og erfaringerne fra USA og England med dræbte, der forsvinder op i den blå luft, var som nævnt en øjenåbner for mig i de tidlige 90'ere. Det fik mig til at tænke på, at nok lever vi i et smørhul, også hvad angår kriminalitet, men vi kan ikke sige os fri for de samme problemer, selv om målestokken måske er en helt anden.
Gennem årene på rejseholdet har jeg selv samlet i hvert fald en håndfuld eksempler på sager i Danmark, hvor der er sket det samme, som skete for ofrene for Dennis Nilsen eller Fred West. De forsvandt, og ingen tog sig af det. Selvfølgelig registrerede myndighederne, at de var forsvundet, men ingen kiggede nøjere på, hvad der var sket, og om der kunne ligge noget kriminelt bag. Sager af den type har vi haft nogle af – sager, hvor man ikke skulle kradse meget i overfladen for at få færten af, at der var noget helt forkert.
### Den gode opdager
At holde det rette fokus i denne type sager kan selvfølgelig være svært. Men hvis man snakker med kolleger om det iøjnefaldende, det, der undrer og som en sten i skoen bliver ved med at irritere én, får man tit bestyrket sin fornemmelse. Og den gode opdager lytter til sin fornemmelse og ved, hvornår han skal handle på den. I virkeligheden handler det om at gå til alle de tilsyneladende tilforladelige dødsfald og forsvindinger med samme skepsis som et drab. Det nytter ikke, at man accepterer den 'gode' forklaring, hvis der samtidig er noget underligt ved sagen. Folk går ikke bare hjemmefra for et godt ord. De efterlader sig ikke deres gebis, hvis de rejser om på den anden side af kloden, og da slet ikke deres børn uden en eller anden form for besked. Så begynder min røde lampe i hvert fald at blinke.
Flere år efter sagen med Mette Jensen fik vi en henvendelse fra en kollega i Jylland, der heldigvis også havde en rød lampe, der blinkede. En mor til to var forsvundet. Hun var åbenbart otte år tidligere gået hjemmefra i deprimeret tilstand, så man regnede med, at det var noget i samme stil – et selvmord måske. Men enhver, der har børn, ved, at man ikke bare går fra dem ud i det blå. Vi blev enige med det lokale politi om, at vi skulle prøve at kigge på sagen. Der var flere ting, der virkede helt forkerte. Nogle af hendes ejendele var blevet fundet ved en motorvejsafkørsel, en dyne og en madras fra lejligheden. Hun kunne ikke være gået hjemmefra, der var nogen, der havde smidt de ting ved motorvejen.
Vi besluttede at køre det som en drabssag og gik i gang med at kortlægge hendes færden, fik foretaget tekniske undersøgelser, tog DNA fra en hårbørste, undersøgte hjemmet for spor, og vi fik adgang til hendes telefon, så vi kunne se, hvem hun havde talt med i døgnet op til, hun forsvandt. Og bingo! Hun havde tilbragt mange timer på det, der hed Træfpunkt 0059, hvor man mødes og taler flere på samme telefonlinje. Det er ikke kriminelt i sig selv, men da der ikke var noget, der tydede på, at der var nogen i familien eller bekendtskabskredsen, der havde gjort noget ved hende, og ingen umiddelbart kunne kaste lys over hendes pludselige forsvinden, ledte vi hurtigt efter en fremmed eller ukendt forbindelse.
Børnene var hos deres far, så hun var alene, da hun forsvandt, og vi kunne se, at der var lange samtaler på Træfpunktet. Lige pludselig stopper det, og så er det et bestemt telefonnummer, hun taler sammen med i minutter og timer. Og så dør det fuldstændigt.
Der skulle ikke meget efterforskning til at finde frem til ham. Det viste sig at være en mand, som vi allerede havde stående i kriminalregisteret, han var et godt bud. Vi byggede sagen op, og så vi tog ham ind. Det var et langt sejt træk i afhøringslokalet, for til at begynde med nægtede han alt, men efter mange timer gik der hul, og han gik til bekendelse.
Mordet var sket i hendes hjem, og han havde pakket hende ind og var kørt af sted med liget, dynen og madrassen, som han smed ud af bilen ved en motorvejsfrakørsel. Bagefter kørte han ud til vandet og gravede liget ned tæt på den nærliggende fjord.
Mange års erfaring gør, at vi ikke er helt sikre, før vi står med et lig. Der er så mange falske tilståelser, så mange fantaster og sindssyge mennesker, der har tilstået alt fra Palmemordet til dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, og også her var vi i tvivl, for gik det ikke lidt for let?
Men så spurgte han, om vi ville se stedet? Det ville vi godt. Vi fik fat på nogle teknikere og nogle folk fra beredsskabscenteret, der kunne grave, og kørte derud. I en skov ved et yndet udflugtssted ved en nærliggende fjord udpegede han et sted, som ikke virkede sandsynligt, fordi det var for åbent. Men han insisterede.
"Der ligger hun," sagde han. Og det gjorde hun ganske rigtigt.
Det tog kun en uge at få hul på sagen. Vi var ret sikre på ham, så snart vi fik ham i kikkerten. Det var dog et tvivlsomt spørgsmål, om vi kunne knække ham, for vi havde ingen beviser ud over deres kontakt på træfpunktet, og det er ikke et bevis i sig selv. Hvad nu hvis han sagde: "Ja, det er rigtigt, jeg traf én på Træfpunktet, der hed sådan, som I siger, og vi udvekslede privatnumre, og vi talte også en del sammen. Men lige pludselig ringede hun ikke mere, og jeg så hende aldrig siden." Så ville vi være lige langt. Det var en af de sager, som skulle køres hjem i afhøringslokalet. Tilståelsen skulle snakkes frem, hvis vi skulle have ham. Og det fik vi.
Sagen er for mig et klassisk eksempel på en forsvunden person, som i virkeligheden er blevet myrdet. Jeg tager den med, fordi den sammen med andre sager har været med til at skabe nye arbejdsrutiner i både rejseholdet og det øvrige politi. I gamle dage overtog eftersøgningstjenesten en forsvindingssag, når det lokale politi ikke kunne få mere ud af den, og så tjekkede man centralt op på den, hvis der for eksempel blev fundet et lig et sted, som matchede nogle af de forsvundne, men decideret efterforskning var der ikke noget af. I dag er der i større grad fokus på forsvundne. Det er blevet kutyme at spørge: Er der noget mistænkeligt? Er der noget, der ikke stemmer? Noget, der springer i øjnene og kræver en ekstra opfølgning?
Det har ført til opklaring af flere sager allerede. En af dem er fra 2004, hvor liget af Anita Larsen, der havde været savnet i halvandet år, blev fundet i en branddam ved Gråsten. Gerningsmanden, som tidligere var dømt for to grove voldtægter, havde skambidt hendes bryster og bundet havefliser om hende, inden han smed hende i branddammen, som lå tæt på, hvor han boede ved hendes forsvinden. Han fik 12 års fængsel samme år.
Der er intet nyt i, at drabsmænd gør alt for at camouflere deres forbrydelse – enten ved at skaffe liget væk eller ved at få det til at ligne alt andet end drab. Det er heller ikke nyt, at politiet i ny og næ afslører, at der ligger drab bag et selvmord, eller at en naturlig død viser sig at være knap så naturlig. Det nye er, at vi i politiet går langt mere målrettet til værks for at sikre os, at mørketallet er så lille som muligt, og at de skjulte drab og deres gerningsmænd kommer frem i lyset.
Også hvad det angår, var det inspirerende at se, hvordan de arbejdede i USA og England. Lande, der efter egen vurdering hele tiden har et tocifret antal aktive seriemordere, er nødt til at få styr på, hvad der er drab, og hvad der er død eller forsvinden uden nogen kriminel årsag. Begge steder har man opgraderet efterforskningen af alle de sager, der ligger i gråzonen. Det handler om det, man med et teknisk ord kalder klassifikation af dødsfald, som i daglig tale betyder, at man hurtigst muligt skal finde ud af, hvad det er, man har med at gøre.
### Og så er der alle de andre
Det er ikke bare de forsvundne, politiet skal rette fokus mod, det er også selvmord, narkodødsfald, autoerotiske dødsfald og det fænomen, der går under betegnelsen Münchhausen by Proxy, som jeg kort skal berøre senere. Også her skjuler der sig drab, og i en enkelt af kategorierne er der faktisk tale om noget, der ligner drab, men ikke er det. Det har vi også haft en del eksempler på i Danmark, som aldrig er kommet til offentlighedens kendskab.
Der dør mange narkomaner i Danmark hvert år. Når man ved, hvilket miljø de færdes i, hvor kriminelt det er, hvor desperate de selv er, og hvor mange, der bliver slået ihjel i narkoopgør, så siger det sig selv, at ud af 300 årlige dødsfald skulle det være meget underligt, om der ikke en gang imellem slap et igennem, som skyldtes, at nogen havde været lidt for aktiv med dødshjælpen. Det er narkomanen, som vi finder død i en baggård med sprøjten siddende i armen. Hvem har holdt ham? Hvem har sat sprøjten i, og hvem har givet ham en overdosis? Vi har haft eksempler på sager, som starter som et narkodødsfald ved egen hånd, et uheld med en forkert dosis, og ender som et drab, fordi vi finder ud af, at nogen hjalp mere end villigt for at slippe af med ham.
Derudover er der selvmordene, hvor vi også har oplevet, at et mord var arrangeret, så det skulle se ud som et selvmord. Der er 800 selvmord om året i Danmark, så det er nærliggende at spørge, om der er flere af de sager, der hvert år bliver henlagt som selvmord, der kunne være drab?
En anden kategori, hvor der kan gemme sig drab, er i dødsfald blandt ældre mennesker. I gamle dage var der mange drab på ældre mennesker, men det er der ikke mere. Det kan selvfølgelig skyldes, at man i dag ikke i samme grad skal tage vare på sine ældre slægtninge, som man gjorde engang, og måske derfor ikke får lyst til at slå dem ihjel, men jeg tvivler på, at det er så enkelt. Professor Flemming Balvig fra Kriminalistisk Institut, som mener, at der begås en del drab i Danmark, som ikke kommer til politiets kendskab, har for lang tid siden påpeget, at fysiske overgreb mod ældre er ret udbredt. Hver 12. dansker kender til noget sådant i sine nærmeste omgivelser. Med overgreb forstås mange forskellige ting, blandt andet tyveri, men allerede på tredjepladsen kommer fysisk mishandling. Har Balvig ret, er der muligvis nogle af vore ældre medborgere, der ikke er endt deres dage på naturlig vis.
Også de helt små er udsatte, når det gælder drab. Det ved vi, når vi ser overskrifterne om familiefædre eller mødre, der tager livet af deres egne børn i desperation over en skilsmisse eller en anden livskrise, eller de grusomme mishandlinger af spædbørn, der fører til deres død. En særlig gruppe dødsfald blandt børn, som heller ikke registreres som drab, er det såkaldte Münchhausen by Proxysyndrom. Det handler om at påføre sig selv smerte og skade for at få opmærksomhed. En djævelsk variant går ud på at få denne opmærksomhed ved at påføre sit barn skader eller sygdom. Det kan gå så galt, at barnet dør af det. Det er set herhjemme – heldigvis uhyre sjældent.
De autoerotiske selvmord er en helt særlig kategori. Det er ikke drab, selv om det kan ligne det. Politiet kommer ud og ser en mand hænge i en løkke i en krog i loftet med hænderne bundet på ryggen og kønsorganerne bundet stramt op med reb. Han er ikke offer for et groft mord, men for en sexleg med sig selv, der gik for vidt. Det kaldes også autoerotisk kvælning og er oftest et uheld. Det er mænd, der masturberer samtidig med at de har en snor, løkke eller anden anordning om halsen, der strammer til i orgasmeøjeblikket. Det skulle højne nydelsen, men koster dem livet. Når politiet ankommer til stedet, kan det meget let tage sig ud som et drab. For hvordan forklarer man, at en voksen mand, som hænger i et sindrigt snoretræk ned fra loftet iført frømandsdragt og gummitøj, er blevet kvalt af sig selv i en løkke, når han samtidig havde hænderne bundet? Det er meget få, der ligefrem vil dø for den nydelse, selv om der findes eksempler. Som regel er noget gået galt, han har ikke kunnet nå kontakten, eller teknikken er svigtet. Vi har været i den heldige situation, at nogle af dem selv har stillet et videokamera op og optaget 'legen' til senere forlystelse. Det har faktisk løst en del sager, som ellers så meget mistænkelige ud og lignede noget, som end ikke Storm P. kunne have udtænkt. De autoerotiske selvmord er heldigvis få, og de kommer aldrig ud til pressen, fordi de sker for egen hånd.
### Sagen opklaret
Jeg har ikke noget bevis for, at der gemmer sig drab i statistikken over selvmord eller forsvundne, men eksemplerne og erfaringen siger mig, at de er der. Og det er derfor, jeg aldrig har kunnet slippe emnet. Når vi ved et tilfælde støder på et lig, så spørger jeg mig selv, hvem det er, vi ikke har fundet? Hvem vi har overset?
Og det bringer mig tilbage til slutningen af 80'erne og Mette Jensen, der gik hjemmefra og forsvandt. Vi havde aldrig hørt om sagen i rejseholdet. Og det lokale kriminalpoliti kendte den dårligt nok, fordi hendes forsvinden havde en naturlig forklaring. Indtil den dag nogle spejdere stødte på et maltrakteret lig af en ung kvinde i skoven.
Det blev en svær sag at knække, fordi vi havde mistet fire måneder, men det viste sig hurtigt, at den ikke havde en brik med Christiania og udlængsel at gøre. Som altid måtte vi først finde ud af, hvad der var tale om. Var det et tilfældigt drab? Eller var der et oplagt motiv? Skulle vi finde gerningsmanden blandt hendes familie, venner eller bekendte, eller var det et fjerndrab med ukendt morder?
Mette Jensen var blevet slået ihjel i skoven. Gerningssted og findested var det samme. Der var meget, der talte for, at hun var gået frivilligt ud i skoven sammen med sin drabsmand. Hun var en ung og livlig pige, der ikke rendte rundt i en skov alene og stødte på fremmede mennesker. Så vi gik ud fra, at hun kendte sin morder. Det kunne være en ven, stedfaren, hvem som helst. Til at begynde med forsøgte vi at kortlægge hendes færden, og der var ingen, der havde set hende eller haft kontakt med hende, efter hun forlod hjemmet. Vi rettede søgelyset mod hendes stedfar, som hun havde et vanskeligt forhold til. De skændtes tit, og vi børstede ham af, og vi lagde ikke skjul på, at vi mistænkte ham. Vi sagde det simpelthen direkte til ham. Det tog han faktisk meget pænt, selv om han blev chokeret over det, men jeg tror, han på en måde forstod, at vi var nødt til det.
Så var der bekendtskabskredsen, som var meget stor: unge piger og drenge, som festede og så hinanden på kryds og tværs. Blandt dem var der en klike på fire-fem unge mænd, som var meget om sig. Og en af dem, Krølle, havde haft lidt kørende med Mette. Min daværende chef, Ernst Søndergaard, havde læst alle afhøringsrapporterne og havde det store helikopteroverblik. Han sagde en fredag, hvor vi skulle hjem på weekend:
"Vi opklarer den på mandag, det er sgu Krølle."
Om mandagen holdt vi en øvelse, som er rejseholdsjargon for at tage en hel gruppe mistænkte ind, afhøre dem samtidigt og koordinere oplysningerne, så man får de mistænkte presset mest muligt i en sag. Vi hentede dem alle fem ind, fordi vi vidste, at gerningsmanden skulle findes blandt dem, og satte to mand på hver. Én afhørte, og den anden skrev på maskine og afleverede side for side til efterforskningslederen, efterhånden som det skred frem. Og langsomt begyndte pilen at pege på Krølle. Jeg sad med en af hans kammerater og kunne mærke, at det var ved at blive for meget for ham. Han forstod med det samme, at vi havde snævret det ind til deres klike og mistænkte dem alle, også ham selv, så han var under maksimalt pres. Efter et stykke tid brød han sammen og fortalte, at det var Krølle, der havde slået hende ihjel.
Nogle gange får man tilståelsen direkte, andre gange får man – som her – det afgørende gennembrud fra en anden person i en sag, og så gælder det om at få forklaringen gennemgået og skrevet under. Det var en grædende ung mand i dyb krise, som ikke kunne holde på hemmeligheden længere, men det var et meget afgørende moment, og i sådan en situation sidder man ikke og siger: "Nå, har du det skidt med det, min ven? Vil du lige tænke over det og sove på det?" Man går til biddet og får ham helst til at skrive under på sin forklaring.
Den dag, Mette Jensen forlod sin mor og stedfar, skulle hun mødes med Krølle. Han hentede hende i sin bil og kørte hende ud til skoven, hvor hun senere blev fundet. De skulle snakke om deres forhold, men Mette havde fundet en ny, og snakken gik ikke godt. De blev uenige, og så tændte han af, og klappede hende én bagfra, virkelig hårdt. Han slog hende faktisk bevidstløs med det slag. Der gik panik i ham, og han hev snoren ud af hendes anorak og kværkede hende med den. Bagefter dækkede han liget til med lidt jord og grene.
Var Mette Jensen ikke blevet fundet af spejderne fire måneder senere, så var der aldrig blevet en sag ud af hende. Hun var endt som en note i statistikken over forsvundne, hendes forældre havde aldrig fået ro, og hendes drabsmand var aldrig blevet fanget og stillet til regnskab.
Selv i dag, hvor jeg befinder mig i en chefstilling på afstand af den praktiske udredning af sager, ringer alarmklokken, når jeg hører om en person, der er forsvundet ud i det blå. Der er i dag en håndfuld forsvindingssager, som bare ligger og venter på et lig. Vi har ikke kunnet komme videre. Vi er så sikre på, at de er blevet slået ihjel, som man kan være uden at kunne fremvise et lig. Vi er stort set heller ikke i tvivl om, hvem der har gjort det, og når ligene dukker op, så er vi klar til at rulle det store apparat ud med det samme.
Kapitel 13
Fuld tilståelse
"Hvad får man egentlig for sådan noget?" spurgte han.
Det var på femtedagen, tre timer henne i afhøringen. 'Sådan noget' var et sexmord på en 38-årig kvinde. Som var blevet voldtaget og mishandlet i baggården til det hus, hvor hun boede, inden hun var blevet slået ihjel. Flere gange, om man så må sige: kvælning med de bare hænder, lægtehammer i hovedet og 29 knivstik.
Jeg var ikke i tvivl om, at vi sad over for drabsmanden. Vi var i gang med at gennemgå hans færden på mordaftenen for tyvende gang, og vi havde nærmet os det kritiske tidspunkt for drabet, da han begyndte at tale om straffen – helt hypotetisk altså. Vi var som altid to mand til at afhøre – jeg stillede spørgsmålene, min makker sad ved siden af og iagttog og fulgte med.
Allan Hansen var endnu ikke kommet hen til tilståelsen, men nu var han på vej.
"Altså, ham der har gjort det? Hvad fanden koster det egentlig? Jeg siger ikke, det var mig. Jeg er bare nysgerrig."
Jeg forklarede Allan, hvad et drab 'koster' i Danmark: minimum fem år, men oftere otte, ti, tolv eller livstid. Der var for mig ingen tvivl om, at vi ville lande i den tungeste ende her, men der er mulighed for mange formildende omstændigheder, der kunne nedsætte straffen. Og det gik jeg ikke let hen over. Tværtimod. Der var ingen grund til at skræmme ham. Så vi gennemgik vold med døden til følge, manglende forsæt, uagtsomt manddrab – alle de muligheder, der kunne tale for, at det ikke ville blive helt så slemt. Jeg holdt den gående i lang tid. Så kom han frem igen:
"Lad os nu sige, at det var mig, Isager. Rent teoretisk. Sluk lige båndoptageren og få fingrene væk fra pc'en. Du skal ikke skrive noget ned nu, men lad os sige, det var mig, der havde gjort det, hvad sker der så nu? Jeg kommer ikke ud i aften, vel? Skal jeg over i arresten igen? Fortæller I det til mine forældre?"
På det tidspunkt vidste jeg, at det kun var et spørgsmål om tid, før han ville tilstå. Det hele foregik i teorien, for han ville godt lige fornemme, hvad der kunne ske, hvis han havde dræbt hende. Mange tror, at drabsmænd bryder sammen under en afhøring, hvis bare man giver dem de mentale tommelskruer på og spiller bad cop-good cop. Sådan er det langtfra. De færreste tilstår, fordi du spiller barsk.
Når jeg underviser på Politiskolen, påpeger jeg altid, at afhøring er en kommunikationsproces, der har meget lidt til fælles med et tredjegradsforhør. Det handler om at få viden – ikke om at skræmme folk.
En afhøring er ikke for utålmodige sjæle. Det er en langvarig psykologisk proces, hvor du må bruge alt det, du har med dig som menneske, for at få de oplysninger, der i sidste ende kan afgøre en sag. Din faglige ballast er lige så afgørende. Din viden om alle politiets værktøjer, kriminalteknik, gerningsmandsprofilering, straffe- og retsplejeloven og hele forløbet af efterforskningen skal ligge i baghovedet.
Jeg har sjældent fået en tilståelse på under to timer. Det hører endda til sjældenhederne, at den kommer i første hug. Vi taler ofte om dage, uger og nogle gange måneder. Det er i afhøringen, du skal vise alt den menneskekundskab, empati, erfaring og alt det engagement, du besidder. Og samtidig være snu, taktisk og have overblik.
At lykkes med at snakke en tilståelse hjem og få en drabsmand derhen, hvor han til sidst tager sin gerning på sig, er måske den største tilfredsstillelse, jeg har oplevet som politimand. Ikke kun fordi vi har naglet ham, men nok så meget, fordi sagen løser sig. For os, for ham og for de pårørende. Alle får en chance for at komme videre. Nogle mere end andre, men det er nu engang det, livet går ud på.
Afhøringen er for mig livets store teater, den brændende jord. Det sted, hvor du møder de menneskelige følelser i det helt store udtræk, og hvor den indre kamp mellem sandheden og løgnen, mellem tavshed og tilståelse raser og truer med at fortære drabsmanden. Her går ingen fri, og ingen hemmeligheder får lov at ligge uberørt. Her møder du mordets konsekvens i et krydsfelt af vrede, afmagt, sammenbrud og smerte, der ingen ende vil tage. Det er her, jeg har stortrivedes i mit job og haft nogle af min karrieres største stunder.
"Sæt, det nu er mig," prøvede Allan igen. "Siger I så noget til pressen? Og hvad med mit arbejde?"
Ikke alle drabsmænd holder som Allan tilståelsen en meter ud fra kroppen og kigger på den, før han tør tage favntag med den. Men rigtig mange gør. Det er ikke nemt at tale om, at man har slået nogen ihjel. Det er meget lettere, hvis det er lidt abstrakt, hvem der har gjort det. Hvis det ikke er alvor. Hvis det er nogle andre. Hvis det bare foregår i teorien. Og det sker utrolig tit, at en drabsmands første skridt på vej mod tilståelsen kommer som en hypotese: Sæt nu... De tror, de er trådt væk fra gerningen ved at snakke hypotetisk eller abstrakt om den. Men i virkeligheden har de taget den på sig. De nærmer sig den og prøver den som et stykke tøj, man tager på kroppen for at mærke, hvordan det føles, hvorefter de hurtigt tager den af igen, for puha, det var ikke rart: Morder? Nej! Men de har nærmet sig.
Min pointe er, at sådan ville en uskyldig mand næppe reagere. Han ville ikke begynde at fantasere om, hvad der ville ske, hvis han havde dræbt et menneske, og da slet ikke, når han sad og blev afhørt om et mord af en politimand. For det er der ikke megen teori, fiktion eller 'hvad nu hvis' over. Det er hamrende alvorligt, men sådan tænker morderen ikke. Det giver overhovedet ingen mening at begynde at sætte sig i morderens sted, hvis ens største ønske er at komme væk fra lige netop den gerning. Men ikke desto mindre er det, hvad mange mordere gør. Og det skal de have lov til. Linen er lang. Som da vi sad over for Allan, der havde et af de mest modbydelige mord på samvittigheden og bare lige ville høre, hvad sådan noget måske kunne tænkes at koste. Jeg råbte ikke: "Men var det så dig, der gjorde det? Drop nu det der og fortæl mig det!" Så ville han lukke i igen.
Jeg sagde:
"Okay så, jeg lader være med at skrive. Jeg slukker for båndoptageren og lægger papir og pen fra mig, og så skriver jeg senere. For det skal jeg. Der kommer til at stå noget i stil med: Sigtede ønskede på dette tidspunkt rent teoretisk og ukonkret at diskutere, hvad hvis nu han var morderen. Hertil blev han orienteret om, hvilke formildende omstændigheder der kunne være."
Jeg forklarede ham, hvad der ville ske. Grundlovsforhøret. Pressen. Hele det videre forløb. Jeg forklarede ham, at så meget som pressen havde skrevet om sagen, ville de højest sandsynligt også møde op i dommervagten.
"Jeg kan ikke sidde og sige til dig, at der ikke er nogen, der får det at vide, og at de ikke vil være til stede i retten, men vi kan nok få lukkede døre i starten. Det får vi som regel til at begynde med, men det er op til dommeren, og din forsvarer vil nok også bede om det af hensyn til dig. På et tidspunkt kommer det hele altså ud, men i starten kan vi sikkert godt holde dem lidt hen."
Man må ikke lyve, men man kan godt undlade nogle detaljer, og hvis jeg ved, at der er risiko for, at pressen sidder der 40 mand høj, så vil jeg underspille det eller udelade det.
Når man er nået så vidt i afhøringen, at den mistænkte begynder at nærme sig tilståelsen, skal man lade tiden og tavsheden arbejde. Det virker næsten altid. Tænk på, hvad der sker inde i hovedet på dem på det tidspunkt. I deres indre udspiller sig en kamp mellem fornægtelsen og sandheden. Det er, så man næsten kan høre det knage og kværne.
Efter et stykke tid kan man prøve igen: "Hvad er det, du vil sige? Kom nu. Få det nu ud!"
Nogle gange virker det, andre gange går han i baglås og siger: "Hvad mener du?" som om man er en idiot.
"Du ved udmærket godt, hvad jeg mener. Kom nu!"
Hvis han ikke bider på, er det tilbage til udgangspunktet. Og på den igen, men selv her vil der være vundet noget, for nu gnaver muligheden for at tilstå løs i ham. Han vil gerne af med det.
Vi sad to mand høj over for Allan. Venlige, imødekommende og afventende. Når han kiggede op, så han mit ansigt, som var helt åbent og afslappet, og jeg vidste, at presset øgedes. Vi havde god tid og intet behov for at bryde tavsheden. Bolden lå hos ham. Han gned sig i ansigtet, som var fedtet af sved og anstrengelse.
"For satan mand, må jeg ikke få en kop kaffe?"
Det fik han så. Min makker hentede den og bød ham en cigaret. Og så ventede vi igen, mens han vred sig på stolen og røg, som om det var hans livs sidste smøg.
"Pis, satans også, kraftedeme, satan og helvede da også."
Raseriet og fortvivlelsen tog over. Han bankede den ene knyttede næve ned i den anden åbne håndflade. Tre gange. Så faldt han forover og sad med hovedet i hænderne og lukkede øjne, mens han rystede sit hoved frem og tilbage, som om han forsøgte at jage noget uudholdeligt bort.
"Hvad så, du. Skal vi ikke se at få det overstået?" prøvede jeg.
### "Må vi gerne tale med dig?"
Men lad os begynde ved begyndelsen. Inden vi sidder med en mand, der er knækket sammen foran os og er en millimeter fra at erklære sin skyld, har vi ofte tilbragt mange timer med at afhøre folk – ikke bare den hovedmistænkte, men også andre mistænkte, kronvidner og modvillige vidner. Det er ikke nemt at få folk til at tale. Der bliver løjet meget over for politiet. Rigtig meget. Så længe, det varer.
Man kan fra film og tv-serier få det indtryk, at der på politistationerne er specielle lokaler indrettet til afhøring, og det er da også tilfældet i England og andre lande, ved jeg. Men i Danmark foregår det på de almindelige kontorer, hvor politifolk sidder og arbejder til daglig. Her er ingen iscenesættelse, omgivelserne er ikke vigtige. Det er noget helt andet, det handler om. To skriveborde, bunker af papir, kartoteksskabe, reoler, arkitektlamper, en skål med clips, plastickrus til kaffe og en jakke, der hænger på døren. Jeg har opholdt mig i hundredvis af timer i afhøringslokaler på stort set hver en politistation landet over, men hvordan der ser ud, husker jeg ikke meget af. Til gengæld husker jeg de ord, der blev sagt, tonefaldet, det tomme blik, raseriet, gråden og lettelsen, der går hånd i hånd med erkendelsen.
Lad mig fortælle lidt om planlægningen. Man sætter sig nemlig ikke bare ned og begynder at snakke med den mistænkte fra en ende af. En afhøring planlægges omhyggeligt og bygges op omkring temaer, som skal foldes ud på de rigtige tidspunkter. Den har som regel et hovedtema, som kredser om det tidspunkt, der gør den afhørte interessant, eller den relation, han har haft til den afdøde. Det kan være, at han på mordtidspunktet er set i nærheden af gerningsstedet, eller at han har haft et seksuelt forhold til den afdøde.
Vi er næsten altid to mand. Det foregår aldrig over telefonen, og vi vil helst afhøre på stationen, så der ikke er forstyrrende elementer som ægtefolk, børn, telefoner, nysgerrige naboer, husdyr og andet, der kan trække opmærksomheden væk fra samtalen. Ofte begynder kommunikationen ude hos den, vi gerne vil tale med, og der har vi som regel kun ét sigte: at få ham med ind. Jeg taler ikke om vidner, der måske har set noget, men om mistænkte eller andre, som er under mistanke på grund af et tip – folk, som der er en idé i at gennemgå et langt tidsforløb med, men som ikke her og nu kan sigtes og anholdes. Det er ikke altid, de er begejstrede for at følge med, når der dukker to politifolk op hos dem. Hvis de vægrer sig, er det ikke ensbetydende med, at de har noget at skjule – ikke altid i hvert fald. Bare tilsynekomsten af to betjente kan få mange til at reagere mere end almindeligt nervøst, men derfor er første indtryk alligevel vigtigt. Er de oprigtigt overraskede? Chokerede? Vrede? Eller er de forberedte på, at vi ville komme? Svarer de spontant eller indstuderet? Vi har den fordel, at folk som regel gerne vil meddele sig. Selv om de er lamslåede, nervøse eller intimiderede af situationen, vil de gerne forklare sig, så de kan blive renset – og det gælder såmænd, om de er skyldige eller ej. Det er et urinstinkt, som kommer os til gode.
Jeg skal kun bruge fingrene på én hånd til at tælle det antal gange, hvor det i løbet af mine tyve år på rejseholdet ikke er lykkedes os at snakke en mand ind i afhøringslokalet. Det er helt normalt, at den, vi skal tale med, er skeptisk og ikke har lyst til at følge med. Så lægger vi ud med at forsøge at overtale ham. Vi fortæller ham stille og roligt, at vi ikke er kommet for at genere ham, men at han altså er blevet blandet ind i en mordsag:
"Der er nogen, der har henledt vores opmærksomhed på dig, og vi vil gerne tale med dig om det. Det foregår helt afslappet, men vi er nødt til at få afklaret nogle ting."
"Jamen, hvordan er jeg blevet blandet ind?"
"Det kan vi ikke sige. Vi kan ikke stå og snakke med dig om det her, fordi vi har nogle papirer på stationen, vi har noget, vi skal vise dig, så vil du ikke køre med ind?"
På dette tidspunkt kunne han bare sige: "Tak for i dag. Hvis I vil mig noget, så må I sigte mig, ellers må I henvende jer til min advokat." Sådan er loven skruet sammen. Hvis man bliver mistænkt for en alvorlig forbrydelse, har man visse rettigheder. Man kan vælge at tie, og man kan lade al kommunikation gå igennem sin advokat. Hvis man ikke er mistænkt, kan man også vælge at tie. Men det gør folk ikke. Slet ikke, hvis de er uskyldige. Og hvis deres samvittighed er plettet, vil de heller ikke henlede opmærksomheden på sig selv ved at bede om en advokat, når vi står fredeligt og siger, at de ikke er anholdt – vi har bare nogle spørgsmål.
De fleste folk vejer på dette stadium for og imod og spørger sig selv: Hvad har de på mig? Hvem har sagt noget? Mon ikke jeg kan snakke mig ud af det? De tror, de kan snakke sig ud af deres problemer, og at de kan servere en historie, der er så vandtæt, at de kan snyde politiet. Så selv skyldige vil være tilbøjelige til at gå i dialog. Oven i det er trangen til at forklare sig helt indgroet i mennesker. Når man bliver uretmæssigt behandlet, protesterer man og vil forklare sig, men også når man bliver beskyldt for noget eller bebrejdet noget, vil man tage kampen op mod beskyldningerne med ord.
Det er afgørende at få skabt kontakt med det samme, og derfor skal man sætte sig selv op hver gang. Det kan ikke nytte at tro, at man kan køre den hjem på rutinen. I en drabssag, hvor der kommer mange tips fra offentligheden, fra politikolleger eller andre politiafdelinger om, hvem gerningsmanden måske kan være, er afhøringen af disse personer ekstremt vigtig. Det kan være den afhøring, der får os videre i sagen. Overser man bare en enkelt lille detalje, kan det betyde alt. I narkosager er der typisk mange mennesker indblandet. Der er mange faser i sagens forløb og mange begivenheder, som kan være indgange til sagen for politiet. Men i en drabssag er der som regel kun én begivenhed: mordet. Foruden altså en gerningsmand og et offer, som ikke siger noget. Hvis man overhører en detalje under en afhøring, kan det være fatalt for sagens udfald.
Ofte er det ikke meget, vi har at gå ud fra – måske bare en anonym opringning, og nogle gange er det på baggrund af bare ét tip, at vi tager en mand ind til afhøring. Men det kan vise sig at være afgørende, at vi får ham med ind. Derfor er det værste, der kan ske, at man ikke får gang i kommunikationen med ham, og at han går i baglås og stikker os sin advokats visitkort og skrider. Man kan spørge, hvorfor vi ikke bare i de tilfælde sigter ham og anholder ham. Men hvis vi skulle sigte alle de mænd, vi får tips om i en sag og gerne ville afhøre, ville det hurtigt komme til at se ud, som om vi arbejder totalt i blinde. Vi sigter ikke folk for sjov, eller fordi vi ikke lige orker at snakke dem ind. Vi sigter kun, hvis vi har en begrundet mistanke, og det er ikke det samme som et anonymt tip.
Derfor er det så vigtigt at få fat i hans opmærksomhed og ikke støde ham væk, ikke true ham eller presse ham for meget, få hans nysgerrighed pirret, så han tager med og vil gå i dialog.
### Hemmelige laster
Der kommer nogle gange flere hundrede tips i en sag. De fleste af dem vedrører selvsagt folk, der er uskyldige og intet har med forbrydelsen at gøre, men derfor er afhøringen sjældent overstået på fem minutter. Mennesker er ikke helt så ligetil. Selv når de er uskyldige, kan de have mange forskellige grunde til at tie. Eller til at lyve, som rigtig mange desværre gør. Det kan måske være svært at forstå, at en person, som sidder i en afhøringssituation i forbindelse med et drab, ikke bare fortæller sandheden, som kan rense ham. Men vi mennesker har mange hemmeligheder, vi ikke vil have frem i lyset.
Inden vi havde fået øje på Allan i sagen om sexdrabet på den 38-årige kvinde, havde vi afhørt snesevis af mennesker, der var blevet set omkring gerningsstedet i det tidsrum, hvor hun brutalt var blevet myrdet.
En af dem var en jurist fra byen, som var set i gaden foran den myrdedes lejlighed omkring mordtidspunktet. En mand, der kender systemet indefra, skal man jo ikke belære, så jeg lod ham snakke til at begynde med. Og der var ikke det, han ikke lige skulle have sat på plads over for os.
"Jeg kender retsplejeloven forfra og bagfra i søvne. I kan ikke holde på mig. Jeg har ikke tænkt mig at sidde her og spilde tiden med at svare på jeres spørgsmål. Hvis I vil mig noget, må I sigte mig."
Da han havde talt sig ud i ti minutter, sagde jeg:
"Du har fuldstændig ret, vi kan ikke noget af det, du siger. Og hvis du rejser dig og går nu, kan vi ikke forhindre det, for vi kan ikke sigte dig på det foreliggende grundlag. Men du er morderlig interessant for os, rigtig interessant. Og du bliver endnu mere interessant med din enetale her om rettigheder og grundlov og retsplejelov og alt det, vi ikke må. Du var interessant, da du kom, og du er ikke blevet mindre interessant på grund af din manglende lyst til at forklare, hvorfor du befandt dig foran huset."
Han nægtede at have været der. Inderst inde tvivlede jeg på, at han var vores drabsmand, men vi kan ikke basere efterforskningen på vores fornemmelser. De har før været galt afmarcheret.
Den modvillige jurist var også flere andre gange blevet set i gaden foran den myrdedes hus. Det var der intet ulovligt i, men der var måske heller ikke nogen indlysende grund til det. Men forklare sin færden ville han ikke.
Det fortsatte i mange timer. Det var en høflig og stille og rolig meningsudveksling, hvor vi ganske grundigt forklarede ham, at vi var nødt til at forfølge alle spor og undersøge alle de oplysninger, vi fik. Og da han var set tæt på gerningsstedet klokken 22.30 og både havde kontor og boede ganske langt derfra, var vi nødt til at undersøge hans færden og få svar på, hvad der lå til grund for den. Først benægtede han, at han overhovedet havde været på stedet, men da han var blevet overbevist om, at vi havde flere vidneudsagn, indrømmede han det.
Men han mente dog stadig ikke, at der var nogen grund til, at han forklarede os, hvorfor han havde været der.
Hvis han ikke ville hjælpe, måtte vi finde oplysningerne på anden måde, forklarede jeg ham:
"Hvis du holder fast ved det, du siger nu, at du ikke vil fortælle os noget og vælger at gå, er der ikke noget, vi kan gøre, for vi har ikke nok til at anholde dig. Men du kan være forvisset om, at vi vil gå i gang med at kigge dig meget grundigt efter i sømmene. Og med din erfaring så ved du nok, at når jeg siger grundigt, så mener jeg det. Vi vil vende hver en sten."
"Hvad mener I?"
"På dit kontor, hos dine partnere og medarbejdere, din familie og din kone, alle, du kender, alt, hvad du har lavet."
"Det kan I da ikke."
"Hvorfor kan vi ikke det? Du har selv lige siddet og citeret retsplejeloven. Der står faktisk, at det er vores pligt at opklare og efterforske forbrydelser. Og hvad tror du, det er, efterforskning af forbrydelser? Tror du, det er dig, der bestemmer, hvordan vi gør det?"
"Mener I virkelig det?"
"Ja, det kan du stole på."
Han tyggede på det. Vi lod ham tygge i tavshed.
Der er ikke tale om en trussel, men om en simpel vejledning i, hvad der vil ske. Hvis vi kan undgå at snakke om det, så gør vi det selvfølgelig. Men hvis det trækker så langt ud som her, og man ikke kan få den afhørte til at medvirke til noget som helst, er det klart, at vi lægger pres på og går i detaljer med, hvad vi vil gøre. Og vi gør det, vi siger. Med det samme. En drabssag er alt for alvorlig til at vente på, at en nøgleperson besinder sig.
"Okay, hvis jeg nu fortæller.."
Nu havde vi fat i den lange ende.
"Lad os sige, at jeg var dernede, og at formålet med det er noget, jeg ikke vil have frem. Jeg har ikke begået mord, men jeg vil ikke have, at nogen skal have at vide, hvorfor jeg var der, kan I så holde det skjult?"
"Afhængigt af hvad det er, ja. Vi har ikke pligt til at rende rundt og fortælle folk, hvad du forklarer os."
Det var ikke noget, vi sagde til ham for at få ham til at synge. Det er helt i overensstemmelse med sandheden. Vi modtager ofte oplysninger, som vi holder fortrolige af hensyn til den, der giver dem – men de skal selvfølgelig kunne bekræftes.
Til sidst kom det ud af ham. Det var en variant af en af verdens ældste historier. Han havde et forhold ved siden af sit ægteskab til en kvinde, som han tog på hotel med. Han var blevet set i gaden flere gange, fordi det hotel, han tog sin elskerinde hen til, lå halvtreds meter fra den myrdedes lejlighed. Kvinden blev kontaktet og kunne bekræfte hans forklaring til punkt og prikke. Det var en meget lang vej til en meget kort og logisk forklaring. Men den viser med al tydelighed, at selv en jurist, der kender retssystemet, hellere vil risikere at blive inddraget i en mordsag, mistænkeliggjort, måske endda sigtet end at fortælle sandheden om en udenomsægteskabelig affære samt hjælpe politiet i opklaringen af et drab. Det er helt normalt, at folk lyver, så det fløjter, hvis de skammer sig over deres adfærd eller er bange for at blive afsløret af anden grund. Utroskab, dunkle familiehemmeligheder, seksuelle tilbøjeligheder uden for normerne kan alt sammen få folk til at nægte selv indlysende sandheder og pådrage sig mistanke om den alvorligste forbrydelse af alle.
Politiet kan som regel godt holde på en hemmelighed. Problemet opstår, hvis årsagen til, at den mistænkte er blevet set, er, at han har begået en anden forbrydelse. Så kan vi naturligvis ikke holde det hemmeligt. Men vi kan gøre det, at vi henstiller til anklagemyndigheden, at man ser mildt på hans lovovertrædelse, fordi vi har fået hjælp i en mordsag. Og det virker som regel, selv om der ikke kan gives garantier.
Det er ikke sjældent, at jeg bagefter denne type afhøringer har spurgt den person, der så heftigt har benægtet, hvorfor han ikke bare fra begyndelsen indrømmede, at han havde været på stedet samt baggrunden for det. Paradoksalt nok svarer mange, at de nægtede, fordi de ved, at de lever i et retssamfund, så de var sikre på, at de aldrig ville blive dømt for noget, de ikke havde gjort. Det er ikke et ræsonnement, jeg kan anbefale. Vi har et godt og solidt retssystem med en meget høj grad af retssikkerhed i Danmark, men blind tillid skal man aldrig have. Slet ikke i en mordsag. At nogle folk er villige til at tage ubehaget ved at sidde med to politifolk i timevis, eller sågar dagevis, for at undgå at få afsløret dereshemmeligheder, går over min forstand. Nogle er endda villige til at gå i fængsel for det.
Jeg har ikke kendskab til sager, hvor folk er blevet dømt for en forbrydelse, de ikke har begået, fordi de løj om deres gøren og laden for at holde en privat hemmelighed skjult for politiet. Men ikke sjældent har vi oplevet, at det var umuligt at få en person til at fortælle sandheden om sin færden. Selv når vi ligefrem rejser en formel sigtelse for mord. Man skulle tro, at de fleste af os ville krybe til bekendelse, når vi kunne høre nøglerne til cellen rasle, men nej.
I nogle drabssager har folk siddet varetægtsfængslet i ugevis, blandt andet fordi de ved at klappe i kastede mistanke på sig selv. En af dem handlede om et mord i et strandområde i Jylland, hvor en ung pige blev slået ihjel. Flere vidner havde set en lokal forretningsmand ved gerningsstedet. Han ville ikke forklare sin færden, og vi valgte derfor at sigte ham. Nogle af landets formiddagsaviser smed ham på forsiden og lagde dermed hans liv i ruiner. Til det sidste forblev han tavs. En af vores teorier gik på, at han var ude at lure på piger, der solbadede, og at han måske endda havde kigget på ofret, før hun var blevet dræbt. I sidste ende blev han løsladt, og en anden mand blev dømt for drabet en del år senere.
### Ingen kommentarer
Tavsheden er den værste fjende for politiet under en afhøring. Og når vi har med forhærdede kriminelle at gøre, er det meget ofte, at vi til at begynde med bliver mødt med dyb tavshed. Hos de superhærdede kriminelle – hvad enten det er rockere, indvandrerbander eller andre organiserede kriminelle – enten tavshed fra først til sidst eller et sprog, som ikke egner sig til at blive trykt. I begyndelsen af sådan en afhøring er den mest almindelige reaktion, vi møder:
"Jeg vil ikke udtale mig."
Den har jeg hørt mange gange. Den får mig ikke til at give op. Når jeg indledningsvis kaldte en afhøring en kommunikationsproces, skal det forstås helt bogstaveligt. Hvis ingen siger noget, er processen gået i stå. Så når en mistænkt siger, at han ikke vil udtale sig, ikke vil give mundskrab til DNA, men beder om at gå, er udspillet mit. Og så gælder det om at holde den kørende.
"Det er ikke for sjov, vi har taget dig ind, bare for at vi lige skulle have dagen til at gå med noget, og så blev det lige dig. Men vil du ikke udtale dig, så siger vi tak, så finder vi en anden at tale med. Det er jo ikke sådan, det er. Der er altså en grund til, at vi vil tale med dig. Men du har fuldstændig ret, det står i retsplejeloven, at du ikke har pligt til at udtale dig. Men så skylder jeg at forklare dig, hvad der så sker."
Jeg begynder med at forklare, hvad konsekvensen af hans tavshed er, og som i tilfældet med den modvillige jurist fortæller jeg ham stille og roligt, at så må vi se, om vi kan finde svarene selv ved at afhøre hans familie og omgangskreds.
På det her tidspunkt er det meget normalt, at de siger:
"Det gør I kraftedeme ikke. Det må I ikke."
"Jo, det kan du tro, vi må. Vi ikke bare har en ret, vi har faktisk en pligt til at efterforske. Det er ikke kun noget, vi gør for sjov, det ville faktisk være pligtforsømmelse, hvis ikke vi gjorde det."
"Jamen, vil I så også snakke med min kone og mine børn?"
"Nej, måske ikke lige dine børn, men din kone, selv om hun heller ikke har pligt til at sige noget om dig. Men vi kan så snakke med alle, der kender dig, dine kolleger, din kones venner og kolleger."
Allerede her er der en del, der når frem til, at det er klogere at svare på spørgsmålene, men hvis ikke, må man forsøge at holde samtalen kørende, det er alfa og omega. Så længe vi kan tale med ham, får vi noget at vide. Derfor må man prøve at ramme ham med noget, der kan få ham til at snakke.
Det er meget enkelt, hvad man ikke må. Man må ikke true, man må ikke begå vold, og man må ikke forlænge afhøringen alene for at opnå en tilståelse. Men andet må man gøre, og så længe man kan holde kommunikationen og afhøringen i gang, er der håb. Og selv om man måske ikke fornemmer det i situationen, så rammer man som regel et eller andet i løbet af afhøringen.
En drabsmand ved godt, at han har gjort noget forkert, og han er bange for at blive afsløret. Han har en fornemmelse af, at det nok er klogt at snakke og prøve at overbevise politiet om, at han ikke har noget med drabet at gøre.
For hans vedkommende ville det klogeste nok være at holde mund. Han vil meget hurtigt komme til at vikle sig ud i modsigelser og forviklinger, der kaster endnu mere mistanke på ham. Men hvis han på den anden side nægter at udtale sig, og vi har gode grunde til at se på ham, kan han regne med, at vi virkelig skruer op for strømmen og begynder måske at både aflytte og skygge ham.
Man kan få det indtryk, at vi går ind til en afhøring og lægger alt, vi har, på bordet, så den mistænkte bliver presset til at gå til bekendelse. Det har jeg aldrig været med til. Vi er i den heldige situation, at vi ikke har pligt til at fortælle folk, hvad vi har på dem, og det gør vi heller ikke altid. Det er ikke os, der skal give informationer til den mistænkte. Det er os, der skal have oplysninger fra ham.
### "Skal jeg selv betale?"
"Du vil ikke tale, jamen, det har du ret til efter grundloven," griber jeg fat igen. "Men når vi starter med at sige til dig, at der er noget ved dig, som vi har fundet interessant, så giver vi altså ikke op. Vi gør dig færdig, om du vil hjælpe eller ej. Og jeg kan love dig, at når vi er færdige med dig, så er der ikke noget, vi ikke ved om dig, ud over det, som du ikke vil fortælle. Men vi finder ud af det. Og hvis du ikke har noget med det at gøre, er det så det værd, var det så ikke klogere at fortælle os, hvad der skete?"
Jeg lader den lige synke ind, inden jeg går videre:
"Fordi vi finder ud af, hvem du er, og hvad du lavede den dag, og hvad der kan være årsagen til, at du sidder her nu. Hvis ikke det er, fordi du har begået drabet, hvad er det så, du har lavet?"
Og fortsætter:
"Jeg har sagt det mange gange til folk, og nu siger jeg det til dig: Hvis du ikke vil medvirke, jamen så lad være. Det har du ret til. Du har ikke pligt til at inkriminere dig selv, du har ikke pligt til at lægge strikken om din egen hals. Men det får da ikke mig til at synes, at du er mindre interessant. Hvis ikke du har noget med det her at gøre, så forklar dig dog i stedet for at klappe sådan i."
En modvillig person er man nødt til at holde i gang, og derfor kredser jeg om de samme spørgsmål på flere forskellige måder. Havde jeg stillet ham regulære spørgsmål, havde han bare nægtet at svare. Ved at tale selv skaber man en illusion af, at vi faktisk kommunikerer. Jeg stopfodrer ham med småbidder, der handler om det samme, og han vil uvilkårligt begynde at arbejde videre med dem selv. Og som jeg var inde på før: De fleste af os har et instinktivt behov for at forklare os – også selv om vi har gjort noget forkert. Det er ikke mange i årenes løb, der har fastholdt, at de ikke ville udtale sig eller afgive blod- eller spytprøve til DNA.
Når man har fået slået i hul i muren og fået en mistænkt til at tale, er næste udfordring at få ham til at sige noget sandt. Hvis han lægger ud med at sige, at han har begået mordet, tager vi selvfølgelig tilståelsen. Men det sker næsten aldrig. Normalt forbereder vi os på et langt forløb på dette tidspunkt. Også hvis den pågældende allerede er anholdt.
"Jeg har ikke en skid med det at gøre."
"Nej, men nu skal du høre, du er anholdt, sådan er det altså, det kan vi to ikke ændre, og du er sigtet for mord på grund af flere forskellige ting."
"Jeg har ikke noget med det at gøre. Hvis det er ham Benny, der har sagt det, så er det løgn, fordi han har før været efter mig, og han..."
"Rolig, rolig, rolig, det kommer vi alt sammen til. Nu skal vi have dig og dit liv og din forklaring ned på blokken."
"Jamen, jeg var i biografen."
"Nej, nej, vi starter fra begyndelsen. Hvor stammer du egentlig fra, hvor gik du i skole, hvor mange søskende har du? Vi starter helt tilbage."
Vi har fået kontakt til manden – nu skal vi finde ud af alt om ham og hans færden og lige så stille og roligt have ham hen til mordet. Det kan tage mange timer og dage. Det er en klassisk situation, få ham ned i tempo, få ham til at affinde sig med, at vi nu sidder her, og at det kommer til at tage tid.
"Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er her. Jeg har ikke gjort noget. Jeg kender ikke noget til noget drab."
Jeg vil ikke fortælle ham præcis, hvad vi har på ham, men jeg vil måske læse op af retsplejeloven om anholdelser, mistankegrundlag og sigtelser, fordi det kan understrege alvoren. Jeg vil også forklare ham, at han skam har ret til at lyve. Det står i loven, men det er ikke så smart i længden, for hvis alle andre i en sag siger det modsatte af ham, mister han troværdighed, og det ser ikke så godt ud i retten. Og så vil jeg tilbyde ham noget at spise eller drikke, og en cigaret, hvis det er det, han trænger til.
"Vil du have en advokat til stede?"
"Jamen, skal jeg det, må jeg det, behøver jeg det?"
"Du er sigtet for noget meget alvorligt, så det kan være en god idé."
"Skal jeg selv betale?"
Man skulle tro, at der var andet at bekymre sig om, men mange spørger om det. Så tager vi hele den forklaring. Hvis han bliver dømt, skal han principielt selv betale, men de fleste gerningsmænd kommer ikke til at betale. Og hvis han bliver frifundet, betaler det offentlige.
"Men i og med, at du er blevet sigtet nu, er det en af de rettigheder, du har. Du kan få en advokat, du selv vælger, eller du kan få en beskikket advokat."
"Hvad er det?"
"Det er en, der bliver udpeget til dig."
"Syntes du, jeg skal det?"
"Jamen, det er svært for mig at sige, for det skal jeg ikke rådgive dig om."
Som regel vil vi ikke tage stilling til dette spørgsmål, men der kan være situationer, hvor den sigtede er så uligevægtig eller er så tæt på at erkende en forbrydelse, at vi råder den pågældende til at få en forsvarer til stede.
"Jamen, kan han hjælpe mig?"
En sådan dialog er ikke ualmindelig, og den er et tegn på, at vi er på rette spor. Den erfarne politimand vil allerede her have en fornemmelse af, at denne tilståelse kan snakkes hjem. Og det er jo ikke så mærkeligt, at en mand i hans situation læner sig op ad afhøreren for at få råd og hjælp. Han sidder måske lige nu og tygger på at tilstå en forbrydelse, der kan sende ham bag tremmer resten af livet. Han er måske bange og føler sig alene.
### Tilståelser og tynd mave
De første timer, hvor vi kommunikerer, går helt roligt. Mad, kaffe, cigaretter. Den sigtede skal tit på toilettet, for kaffen og de mange spændinger kan give tynd mave. Vi forklarer ham, at vi kan beholde ham i vores varetægt i fireogtyve timer, og derefter skal han enten løslades eller stilles for en dommer: Vi vil også fortælle ham, at vi har rigtig god tid, og at vi har erfaring med, at vi i sidste ende nok finder frem til sandheden. Det er op til ham, hvor lang tid det skal tage.
Den klassiske scene i enhver tv-krimi er, når mesteropdageren stikker det afgørende bevis, fingeraftrykket, fotoet eller DNA-erklæringen, op i hovedet på den sigtede og råber:
"Hvad siger du så? Hvordan vil du forklare det?"
Det er sjældent noget, vi gør. Hvis det sker, er det meget langt henne i forløbet. Det er klart, at vi foreholder den sigtede alt materialet, inden afhøringen er slut. Men det er mange gange bedre at få ham til at erkende af sig selv end at skulle vise ham dine kort. Hvorfor? Fordi erfaringen siger, at han vil indrette sin forklaring efter beviserne, hvis man lægger dem frem.
Afhøringen kræver overblik og opmærksomhed. Man har ikke en liste med spørgsmål, man bare lirer af. Afhøreren er ikke referent, men en engageret udspørger, der nøje styrer forløbet. Men uden at give den sigtede fornemmelsen af, at det ikke er ham, der har kontrollen. Det er en proces, hvor du er til stede med alt, hvad du har – også dit temperament. Og en gang imellem kan det være nødvendigt at vise det. Jeg kan da også finde på at bande. Ikke tit, men det sker. Man må selvfølgelig ikke begynde at true eller slå eller presse eller lyve. Men man må godt sige: "Jeg tror, du er fuld af løgn!" Det kommer så med i afhøringsrapporten i et lidt pænere sprog: "Sigtede er på nuværende tidspunkt direkte foreholdt, at hans forklaring på undertegnede virker helt usandsynlig."
Den sigtede kan selvfølgelig være mere eller mindre modvillig, og så må man en gang imellem være mere direkte. Man skal gå til grænsen, og den ligger aldrig samme sted, hverken hos sigtede eller hos afhøreren. De allerbedste afhørere kan slippe af sted med at sige ting til folk, som – havde det været en hvilken som helst anden person – havde fået den sigtede til at afbryde afhøringen.
### De sidste minutter
Der kan gå mange timer, før vi kommer frem til drabet. Men vi skal nok nå frem. Først skal hans baggrund og personlige forhold fastlægges: Hvor er han vokset op? Hvad laver forældrene? Skolegang, kærester, uddannelse, job, børn, bolig? Det tager tid at bygge det hele op. Men det virker. Endelig når vi frem til selv morddagen. Og selv her kan der gå lang tid, før vi nærmer os det kritiske punkt. Hvornår stod han op? Hvornår gik han på arbejde? Hvem så ham gå på arbejde? Sagde han noget til nogen? Så han, hvad klokken var? Vi ved måske, at gerningstidspunktet er mellem fjorten og femten.
"Var du der hele dagen?"
"Nej, jeg blev dårlig efter frokost, og så sagde jeg det til min chef."
"Og hvad så?"
"Jeg gik hjem."
Og nu begynder det virkelig at spidse til, for nu handler det om alibi.
"Snakkede du med nogen på vej hjem, mødte du nogen på vejen, nogle naboer eller bekendte?"
"Nej."
"Hvad med dine børn? Eller din kone? Var de hjemme?"
"Nej."
Jo tættere du kommer gerningstidspunktet, jo mere detaljeret er du nødt til at være. Hvem, hvad, hvor? Minut for minut.
"Klokken var to, da jeg låste mig ind."
"Hvorfor tror du, klokken var to?
"Jamen, jeg så på uret, det kan jeg huske."
"Må jeg lige se dit ur? Går det rigtigt? Var det det ur, du havde på? Har du stillet det siden?"
Du er nødt til at afprøve alle muligheder i hans forklaring.
"Der kom en mand kørende i en hvid Opel, da jeg gik ind i indkørslen."
"Hvordan ved du, det var en Opel?"
"Jeg har selv haft en engang."
Man tjekker hele tiden, hvad han siger. Hvorfor siger han det, han gør? Hvad er rationalet i hans forklaring? Lad os sige, at en lille pige er blevet bortført fra en legeplads tæt på hans hjem på lige det tidspunkt, hvor han er taget hjem fra arbejde, og dagen efter findes hun myrdet i et buskads i kvarteret. Han er set af flere vidner – blandt andet trækkende med en pigecykel ved et hegn ikke langt fra gerningsstedet.
"Jeg var dårlig, men jeg trængte til lidt frisk luft, så jeg gik en tur."
"Hvor?"
"Rundt omkring i kvarteret. Jeg var lidt svimmel, så jeg husker det ikke så præcist."
"Så du nogen?"
Hans svar i denne fase er afgørende for sagen. Undervejs går der kopier af afhøringsrapporten fra afhøringsrummet ud til efterforskningslederen, som kan sidde og sammenligne hans svar med de andre oplysninger i sagen. Før i tiden var det på papir, men nu om stunder foregår det elektronisk. Normalt er det makkeren til den, der leder selve afhøringen, der sidder og skriver. Men jeg har altid bedst kunnet lide at skrive det selv, fordi det har en bremsende effekt over for den sigtede. Den tid bruger jeg til at tænke over hans svar og mit næste spørgsmål. Det giver mig mulighed for at holde ham fast og ikke lade ham styrte videre i sin forklaring, hvis vi nærmer os noget afgørende.
"Ja, jeg så forskellige. Jeg husker det ikke lige, nogle børn."
"Nu ved du jo selvfølgelig, at pigen er bortført på denne her legeplads, og du er ude at gå tur samtidig."
"Men det har jeg ikke noget at gøre med."
"Nej, nej, men du er set med en cykel oppe ved parken."
"Ja, men det var en, jeg stjal, fordi jeg hurtigt ville hjem."
"En pigecykel?"
"Ja, det gjorde jeg på hjørnet ved hegnet. Den stod der bare."
"Men hvorfor stjal du dog en pigecykel i dit eget kvarter? En voksen mand ved højlys dag?"
"Jamen, det gjorde jeg bare."
Drabsmænd reagerer forskelligt, når de nærmer sig selve gerningen eller tidspunktet for den i deres forklaring. Det er her, der er størst chance for, at de tilstår, og derfor skal man være meget varsom med dem. Selv om deres forklaring begynder at smuldre, er der mange, der holder fast i løgnen. De er nok kede af det, de har gjort, men de har overtalt sig selv til på alle måder at benægte det. Og de har en rationel tilgang til deres handling: De skal videre, og nu forsøger de at dække sporene og lyve sig igennem det. Andre skal overtales stille og roligt. Selv om de måske nok har besluttet sig for at nægte, vil de gerne høre de rigtige argumenter for at tilstå. Det indre pres er for stort, og de skal hjælpes hen til tilståelsen. Og så kommer det som regel også væltende.
### Giv mig nu fred
Hver drabsmand sin afhøring. Der er ingen, der ligner hinanden. Men ét går igen: det nølende og famlende. Erkendelsen, der ligesom dukker sig og krabber sig frem i stedet for at komme busende ud for fuld kraft. De stikker altid en eller flere følere ud, før de indrømmer. Og de kan selvfølgelig godt være blevet så trætte af det hele, at de siger:
"Okay, jamen så siger vi, det er mig, for helvede. Du får ret, og jeg får fred, så gør med mig, hvad I vil."
Så siger jeg:
"Nej, hør nu her, det er jo ikke sådan, klaveret spiller. Der er noget, der tyder på, at vi har kørt dig lidt for hårdt, du skal selvfølgelig ikke sidde og indrømme noget, du ikke har gjort. Altså – er det dig?"
"Nej, gu' er det da ej," siger han, "men hvis det er det, I vil, så gider jeg ikke mere. Hvis I siger, det er mig, så er det mig. Hvor skal jeg skrive under? Hvor? Så siger vi, jeg har slået hende ihjel, I gider jo ikke høre, hvad jeg siger."
Så er vi måske gået lidt for hårdt og hurtigt frem, og så må vi tilbage igen, men selv denne reaktion er en slags føler, for så hårdt er han heller ikke presset. Han prøver måske i virkeligheden at finde ud af, hvordan vi reagerer, og det er ikke så underligt.
At erkende et drab er en situation med katastrofale konsekvenser. Alt bryder sammen for gerningsmanden. Hvordan skal han vide, hvordan vi reagerer? Det er set i mere end én krimiserie i tv, at politifolk kaster sig frådende over mistænkte og banker deres hoved ned i bordet. Jeg kan godt sætte mig ind i, at de sidder og vejer for og imod og måske spørger sig selv: Hvad sker der, hvis jeg siger det? Stikker de mig en? Sætter de tommeskruerne på, eller begynder de at tale ned til mig og sige: Hvordan kunne du gøre det, dit bæst? Jeg siger det ikke for at pynte på vores arbejde eller stikke folk blår i øjnene, men jeg har aldrig ladet mine personlige følelser løbe af med mig i et afhøringslokale. Jeg har dårligt nok kunnet mærke dem. For hvad ville jeg opnå? Hvad er formålet? Er det at sige: Nu har jeg en mand her, hvor jeg kan komme af med mine personlige vrede, så skal han godt nok få det at høre?
Det er meget få mennesker, du får til at snakke ved at sige:
"Dit perverse møgdyr."
De siger sjovt nok ikke:
"Tak skal du ha', det var rart at få at vide, nu skal du høre, hvad jeg gjorde med liget."
Hvis man har behov for at afreagere og komme af med sine egne følelser, er man kommet til det forkerte sted. Det er ikke det, politiet handler om. Som afhører er det afgørende, at man har en grundlæggende interesse for andre mennesker og en lyst til at lære dem og deres liv at kende. Hvis man udstråler modvilje og afsky, er afhøringen slut, før den begynder. At få løn for at sætte sig så nært ind i andre menneskers liv er et privilegium – ikke en anledning til at bruge dem som skraldespand for egne frustrationer. Men det er ikke gjort med interessen. Man er også nødt til at besidde en stor portion tolerance og menneskeligt overskud. Hvis man alt for let stødes eller skræmmes af en morders handlinger, går det ikke. Man er nødt til at kunne lytte og rumme det, man hører, og man må ikke være bange for at forholde sig til noget, som dybest set er én inderligt imod.
Det er ikke få gange, at en ung afsporet, voldelig drabsmand tilstår i en sag, fordi han måske for første gang i sit liv oplever, at en voksen person lytter til ham og forholder sig til det, han siger, uden at være fordømmende eller afstandtagende. Først skal man igennem alt det indledende gøgl med en frygtelig aggressiv adfærd og en næsten voldelig tone, men det skal man også kunne rumme og sætte sig ud over. Mange af de unge mænd er jo børn i kæmpekroppe. De har spist forkert, de har styrketrænet, og de er vant til, at alle er bange for dem. Men der er en lille bitte dreng inde bagved, og når du først kommer igennem den yderste skal og viser ham, at du tager ham alvorligt og vil lytte, så ved den garvede afhører, at det kun er et spørgsmål om tid. Hvis den mistænkte fornemmer, at her sidder et menneske, jeg ikke kan skræmme, en voksen mand, der har tålmodighed og tid til at lytte, så lægger de hurtigt aggressiviteten fra sig. Alle mennesker har et indbygget behov for at betro sig – også en ung amokløber.
Man kommer længst med åbenhed og med at fastholde blikket, selv når det fortalte bliver meget svært. Hvis man ikke tør se de svære følelser i øjnene og lytte til morderens fortælling, skal man holde sig væk.
### Allans tilståelse
"Det var ikke med vilje. Det var ikke meningen."
Ordene var svære at høre gennem gråden, men meningen var ikke til at tage fejl af. Allan Hansen græd i lang tid. Ikke over ofret eller af skam over sin forbrydelse. Men over den situation, han var havnet i. Og af forløsning, og af lettelsen ved at få det sagt. De reaktioner deler han med utrolig mange drabsmænd. De græder over deres egen situation og det uføre, de har bragt sig ud i.
Jeg ved, at nogle måske føler sig provokeret af det, men for mig har det sin egen logik. Mon ikke de fleste af os ville tænke på vores egen elendighed, hvis vi stod ansigt til ansigt med en livsvarig fængselsstraf? Når man dertil lægger, at en morder sjældent føler stor empati for deres medmennesker eller er hjemsøgt af overdreven skyldfølelse, er det ikke underligt. For ham er det en forløsning at gå til bekendelse. Han græder og hulker og er fuldstændig færdig, og også der er det politimandens lod at trøste. Man kan godt tage fysisk kontakt, holde ham i hånden eller tage ham om skuldrene. Og jeg har også en enkelt gang måttet trøste en mand, der hylede så meget, at han ikke kunne holde op.
Bagefter kommer bekymringen. Nogle kan godt lade en bemærkning falde om, at det er forfærdeligt, hvad han har gjort. Men det er stadig mest møntet på ham selv. Hvis det er barnedrab, bekymrer han sig om, hvad de andre fanger i fængslet kan finde på at gøre. Bliver han overfaldet? Hvordan kan han beskytte sig? Hvad vil familie og venner sige, når det kommer ud? Alt sammen med udgangspunkt i ham selv. Der er ikke fokus andre steder.
Nogle vil måske ryste på hovedet over, at en mand, der har banket en kvinde til døde og oven i købet kvalt og stukket hende, siger, at det ikke var med vilje. Men der må jeg nævne, at det jo kan være rigtig nok – set fra hans synspunkt. Hans adfærd er styret af for ham helt logisk dragne slutninger: Først slår han hende, så hun mister bevidstheden. Det var slet ikke meningen. Og så ligger hun der. Livløs. Der går panik i ham. Og han går amok. Det er morderens logik. Og derfor tog jeg det for pålydende over for Allan Hansen. Vi måtte endnu en gang rundt om, hvad der kunne ske i retten, og jeg fortalte ham, at det kunne overstås noget hurtigere, hvis det kunne køre som en tilståelsessag, i hvilket tilfælde tilståelsen skulle være bestyrket – at der i hans forklaring ikke måtte være én ting, der ikke passede. I nogle retssamfund er det nok med en tilståelse, men det er det altså ikke i Danmark.
"Jamen, jeg har jo tilstået," sagde han måbende. Han havde ikke megen lyst til at sidde og udpensle detaljerne over for os.
Når en drabsmand tilstår, er sagen langtfra slut. Hverken for ham eller for os. Som jeg før har været inde på, sker det, at folk tilstår forbrydelser, de intet har med at gøre. I de højt profilerede drabssager er det ikke ualmindeligt med falske tilståelser. Så før en tilståelse for alvor kan bruges til noget, skal den tales hjem også i detaljen. Det er ikke altid lige nemt at få en angrende drabsmand til at tale om, hvad han har gjort. Slet ikke, hvis det er seksualdrab. Så forsøger han som regel at tale uden om den seksuelle krænkelse og selve drabet. Med Allan vidste vi instinktivt, at det kunne blive svært, så vi prøvede at få ham til at fortælle om sin færden og forklare detaljer, som kun han og vi kendte. Den røde damecykel, som han var set køre på i nærheden af gerningsstedet, havde vi ikke fundet. Og snoren, som han havde bundet sit offer med, stammede fra en ganske bestemt vaskekælder. Hvor var cyklen og vaskekælderen? Allan kunne svare på begge spørgsmål, men han ville ikke fortælle, hvad der var sket hjemme hos ofret.
"Jeg tror sgu, jeg forbrød mig mod hende," var hans eneste kommentar. Og det var jo lidt af en underdrivelse.
En anden klassiker i den situation går på, at drabsmanden ikke kan huske, hvad der er sket, eller at det står for ham som i en tåge. Min erfaring er, at det ikke nytter at presse på. Enten vil han ikke, eller også kan han ikke. Det kan være, det kommer senere, men mange gange kommer det slet ikke. Han kan ikke bære det. Det passer sjældent, at han ikke kan huske det, men han kan simpelthen ikke bære at fortælle det, fordi det er for uhyrligt, og fordi han ved at sætte ord på velsagtens føler, at han bliver et med sine gerninger. Han bliver et bæst.
Allan afleverede fuld tilståelse. Det var et langt forløb, og det havde taget seks dage med timelange afhøringer, før der var gået hul på ham. Og vi fortsatte en rum tid efter hans erkendelse af drabet. Der er meget, man efterfølgende skal stykke sammen og afprøve – mange supplerende afhøringer, der skal til for at underbygge tilståelsen, nye tekniske undersøgelser samt vidneudsagn, der skal tjekkes op. Vi arbejdede i uger på at pakke sagen, så den var klar til anklagemyndigheden. Det er ganske normalt. Nogle gange tager det måneder.
Også for alle involverede politifolk er tilståelsen en kæmpe forløsning. Efter den lange opbygning af samtalen er det kulminationen, og det er som regel noget, man kan mærke komme et godt stykke tid i forvejen. Nu er det på vej. Den følelse kender erfarne efterforskere. Det er en kæmpe tilfredsstillelse.
Allan Hansen blev dømt for drabet på den 38-årige kvinde og fik 12 års fængsel.
Kapitel 14
Den ukuelige livskraft
Der bliver affyret en salve på 14 skud fra en maskinpistol mod en kommunalpolitikers hus fra en forbikørende bil. Politikeren er hjemme, men bliver ikke ramt. Skuddene skyldes, at hendes søn har sat sig i gæld til en af gerningsmændene. Dagen efter bliver der sendt en byge på 88 projektiler mod nogle boligblokke i samme forstad. 88 stykker død. Mirakuløst kommer ingen til skade i nogen af sagerne. Det er tilfældigheder målt i centimeter, der gør forskellen på liv og død.
Det kunne være snapshots af bandekrigene i Bronx fra min tur til USA i begyndelsen af 90'erne, hvor enhver sort eller puertoricansk narkogangster med respekt for sig selv var bevæbnet med automatvåben, der kunne spy hundredvis af kugler ud i minuttet. Men det er det ikke. Det er skudepisoder, der udspillede sig i Høje Taastrup i december 2007, og som varsler, hvilken type personfarlig kriminalitet den nærmeste fremtid har at byde på – hvad enten det er på Amager, i Ålborg eller i Tarm.
Den hårdkogte bandevold, opgør og drab, hvor værdien af ofte helt unge menneskeliv bliver gjort til skamme, er for længst kommet over os i Danmark: Bevæbnet med hver deres AK47 kører knægte på 17-18 år i dag rundt i funklende BMW'er og plaffer løs på hinanden, som om det var et computerspil. Og nogle af dem dør af det. Det ved jeg kun alt for godt fra min dagligdag i Vestegnens Politi, hvor jeg i dag er efterforskningschef.
### Sporskifte
Efter mere end tyve år i rejseholdet var det i 2002 blevet tid til at skifte spor. Jeg var på mange måder nået til en skillevej. Jeg havde passeret de 50, og med en politireform undervejs, der blandt andet skulle samle mindre politikredse til større enheder, var rejseholdet atter under forandring, som det havde været andre gange tidligere siden oprettelsen i 1927. Igen var det nye udfordringer i samfundet, der kaldte på nye tilgange for at komme de kriminelle i forkøbet. Tilbage i slutningen af 80'erne havde jeg i fællesskab med rejseholdets daværende chef, Per Kanding, været med til at forny måden, vi arbejdede på i drabssektionen. Dengang havde det været væksten i antallet af fjerndrab, der havde krævet, at vi tilpassede os. Nu var det indvandrerbander, narkoforbrydelser i millionklassen, børneporno, handel med kvinder og grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, der fyldte avisernes overskrifter – og fordrede en radikal omstrukturering af politiet. Rejseholdet skulle splittes op, og det, der var min metier – drabsefterforskningen – skulle lægges ud i de nye store politikredse.
Men også på den private front følte jeg, at det var tid til at stoppe op en gang, gøre status over mit liv og kigge på det med friske øjne. At et arbejdsliv på rejseholdet, hvor man altid er på farten, har omkostninger for privatlivet, havde jeg været klar over fra dag ét. To gange om året mødtes hele rejseholdet til påske- og julefrokost i Tivoli, i kantinen eller i egne rækker. Igennem årene havde jeg set kolleger sidde og græde over, at de skulle på pension og gå hjemme sammen med konen hele ugen. Jeg havde også været til afskedsreceptioner, hvor kolleger, der havde fået lidt at drikke, havde spurgt til, hvad de nu skulle bestille? Og et par gange havde jeg oplevet, at en af de gamle, som var gået på pension, begyndte at græde og fortælle om, at livet var kørt ham forbi, og at han ikke havde lært sine børn at kende. Episoderne havde altid stået som skrækeksempler for mig, og jeg havde tidligt lovet mig selv, at jeg simpelthen ikke ville havne i lignende situationer.
Nu stod jeg selv i et vadested og betragtede de seneste tyve år af min tilværelse. To elskede og centrale skikkelser så jeg: min datter, Line, som nu var blevet 24 år, og min kone, Susanne. De havde begge givet mig plads til at forfølge det, der havde været min helt store drøm i livet, siden jeg den søndag i 1973 havde læst en artikel om rejseholdet i Århus Stiftstidende. De havde respekteret, at jeg var bidt af en gal opdager og altid var borte i en god sags tjeneste. Men når jeg kiggede tilbage, måtte jeg samtidig indrømme over for mig selv, at rejseholdet også havde kastet en skygge ind i mit private liv.
Når jeg så bort fra ferierne, havde jeg næsten kun set Line og Susanne i weekenderne. Selv om vi havde fundet en balance, levede vi ofte vores fælles liv på mine præmisser. Når vi var sammen i weekenderne, skulle vi nå det hele. Der måtte prioriteres. Det nyttede ikke at bruge livet på tilfældigheder, der var ikke tid nok til det hele. Vennerne blev skåret ind til benet, og de, der betød noget, blev. Det var længe, førend man opfandt begrebet kvalitetstid.
I dag kan jeg godt se, at det var en egoistisk beslutning at vælge rejseholdslivet, men jeg ville det så meget. Det var min drøm, og jeg bildte mig nok ind, at der ikke var de store omkostninger ved at udleve den, men selvfølgelig har det haft sin pris i forhold til min kone og min datter. Hvis jeg stod med den viden, jeg gør i dag, havde jeg nok valgt anderledes. Men det er nemt at sige.
Man kan reflektere over, hvad der er sket. Og prøve at lære af det, men livet leves forlæns og forstås baglæns.
Det endte med, at jeg besluttede mig for, at tiden var inde til at finde nye græsgange. Og da der samtidig blev et job ledigt som chef for kriminalpolitiet på Frederiksberg, hvor jeg bor og begyndte min karriere i politiet, var jeg ikke i tvivl om, at tiden var moden til at tage et skridt opad på karrierestigen. I fire år var jeg kriminalchef på Frederiksberg, hvorefter jeg i 2006 tog skridtet videre og kom til den nyoprettede storkreds, Vestegnens Politi, hvor jeg blev politiinspektør og efterforskningschef.
### Et samfund i evig forandring
Hvor det tidligere var spor, gerningssteder og drabsmænd, jeg havde fingrene nede i, skulle jeg lige vænne mig til, at det i højere grad handlede om strategier, budgetter og personalesager. Alligevel kan jeg ikke lade være med stadig at knytte forbindelsen mellem mine mange års erfaringer på rejseholdet med den virkelighed, vi i dag konfronteres med på gaden.
Mange af de nye, grove kriminalitetsformer, der skræmmer os i dag, har været varslet på den ene eller den anden måde. Når vi ser os om i verden efter tendenser i samfundet og udviklingen i kriminaliteten, bør det være med den viden, at det kommer til os før eller siden. For sådan er det gået, siden jeg vendte hjem fra USA. Bandeskyderier på åben gade med uskyldige fanget i krydsilden. På overfladen bunder de i territorier og ære, men nedenunder er det ofte den gamle traver om andele af hashhandelen og narkomarkedet, det handler om. Det meste af det, jeg så derovre for over 15 år siden, er kommet til os i dag.
Men det er ikke bare kriminaliteten, der ændrer sig. Det gælder også den mentale stemning i samfundet, hvor fremmedgjortheden dominerer nu om stunder, og angsten har sneget sig ind. Folk skal i hvert fald ikke blandes ind i noget, for tænk, hvad der så kunne ske? De fleste er i dag bange for at give oplysninger til politiet og ofte skrækslagne for at vidne. Man er sig selv nok og skal ikke have klinket noget. I dag møder vi i politiet oftere og oftere en mur af tavshed, når vi søger oplysninger i periferien af en forbrydelse.
Det er måske en forståelig, men samtidig en trist udvikling. Det er nemlig vigtigt at holde fast i, at vi lever i et godt og trygt samfund. Vi ligger stadigvæk helt i bunden af statistikken, hvad angår voldskriminalitet og mord. Vi har den højeste opklaringsprocent på voldtægt og mord. Og vi er stadig et homogent lilleputsamfund, hvor man ikke bliver plaffet ned for et godt ord på åben gade eller snydt og berøvet, hvis man viser fremmede mennesker venlighed. Det kan til tider godt virke, som om medierne forsøger at fastholde os i den mareridtsagtige forestilling, at det er frygteligt farligt at være til. Men det er det ikke.
###... og fanger et menneske
Mine mange år i rejseholdet har givet mig en fornemmelse for livets skrøbelighed. Døden, smerten og sorgen sætter meget i relief. Det kan gå galt for os alle sammen. Vi kan blive udsat for alvorlig sygdom, vi kan komme til skade i trafikken, og i værste fald kan vi eller nogle af vores nærmeste blive ofre for en forbrydelse. Jeg tror, mange mennesker tænker, at det ikke vil ske for dem. At det er naboen, det går ud over. Men livet er ikke bare glæde og lykke. Livet er på godt og ondt, og nogle gange rammer det mennesker så hårdt, at de fleste af os tænker, at det er ubærligt, det er for meget, for ondt. Jeg har selv prøvet at miste, og jeg har talrige gange været vidne til, at folk har mistet deres nærmeste. Sådan er livet også, det ubærlige kan ske for os alle, og det forsvinder ikke, fordi vi vender det ryggen. Vi luller vi os ind i en drømmeverden, hvis vi lader, som om sorgen ikke findes.
Efterhånden har vi udviklet et næsten smertefrit samfund. Vi vil ikke blandes ind i noget. Vi ser ikke de døde, vi bedøver alle lidelser, de vanskabte vælger vi fra, før de bliver født, og alt andet, der gør ondt, forventer vi, at myndighederne tager sig af.
Hvis jeg skal pege på en lære fra mine mere end 20 år i rejseholdet, er det, at når man har accepteret, at menneskelivet også er fuldt af grimme ting, af ondskab, begær, had og mørke drifter, der kan få folk til at slå ihjel, så bliver man ikke så overrasket, når man møder det, hverken i sit arbejde eller i sit privatliv.
På det private plan har mit arbejde lært mig at leve i nuet og nyde mit liv, så længe jeg har det. Samt acceptere, at livet hverken er omkostningsfrit eller uden risiko. Men det bliver ikke mindre skønt at leve af den grund. Som nærmeste vidne til nogle af de værste forbrydelser i Danmark i de seneste 30 år mener jeg at kunne sige det med en vis vægt.
Jeg håber ikke, at jeg lyder afstumpet eller kynisk, men på den måde har det faktisk været meningsfuldt at komme ud at stifte bekendtskab med mennesker i deres livs værste kriser. Jeg har ikke været tilskuer. Jeg har deltaget og været til stede, fordi jeg har haft et job at udføre, og det har jeg gjort så godt, jeg kunne.
Dér midt i mordets krydsfelt, hvor det hele løber sammen i et kaos til at begynde med for til sidst at løses op. Det har været en drøm, der er gået i opfyldelse, at få lov til at opklare mord og løse gåderne. Og en tilfredsstillelse uden sidestykke at sørge for, at drabsmanden blev stillet til ansvar og straffet for sin udåd.
"Hvis du ser længe nok ned i afgrunden, ser afgrunden også ind i dig," lød mottoet for FBI-opdagerne i Quantico i USA med et citat fra Nietzsche. Det fortæller om, hvad det gør ved et menneske at stå ansigt til ansigt med døden og ondskaben så mange gange, som en drabsefterforsker kommer til i sit job: Hver gang man skal ind og bryde med det onde, bliver lidt af det en del af dig, lyder myten, som hersker i kriminallitteraturen. Den er selvfølgelig ikke taget helt ud af det blå.
Men jeg kan ikke tage myten på mig. Jeg har set dræbte og skændede børn, opløste lig og forældre på vanviddets rand af sorg over deres tab, og jeg har mødt drabsmænd, som var ligeglade, afstumpede og hånlige – blottet for medfølelse og ansvar. Men det har ikke tæret på mine positive reserver, min optimisme og min interesse for andre mennesker. Den er usvækket trods mange tunge og svære stunder med ofre, pårørende og drabsmænd. Og jeg tror, det skyldes, at der i mødet med det mest smertelige i livet, det store tab, også er noget andet. Der er håb, og der er troen på, at vi kan komme videre. Det er her, man møder livskraften i sin mest ukuelige form. Selv når vi står over for det værste, et menneske kan blive udsat for, selv når vi mister de kæreste, vi har, kæmper vi videre. Livskraften er ukuelig.
Epilog
Lad mig slutte min historie, hvor jeg begyndte den: i den sjællandske provinsby, hvor to førtidspensionister var blevet hugget ned i et af de mest brutale dobbeltmord, vi i mange år havde set. Fra Lars og Jan blev fundet i deres lejlighed, og til vi på rejseholdet fik det afgørende gennembrud i sagen, skulle der gå ti dage med intens efterforskning. Som så ofte før kom det ud af noget, vi ikke havde ventet os alverden af. Det var et fingeraftryk, der satte gang i sagen igen.
Ud over de to dræbte blev der fundet aftryk fra en lille håndfuld andre mennesker på gerningsstedet. Ét af dem havde vi i vores register i forvejen: en ung mand, der netop havde passeret den kriminelle lavalder og var kendt for ballade, hærværk og småkriminalitet. Det bliver man naturligvis ikke morder af. Men det var lige så indlysende, at vi måtte se nærmere på ham og finde ud af, om der var en forbindelse mellem ham og ofrene.
Vi var samtidig i gang med at gennemgå afhøringerne af værtshusgæsterne på ny og fandt, at der var flere udsagn, vi måtte tjekke op på. Som jeg allerede har nævnt, kan forklaringerne godt blive lidt tågede i miljøer med høje promiller. Blandt afhøringerne var der tre vidneudsagn, der fangede vores interesse. De stammede fra nogle gæster, der havde været på Buster Keaton den aften, hvor Lars havde drukket øl og spillet billard, inden han var gået døden i møde. De havde alle tre set Lars spille billard med en ung fyr, som ofte kom på værtshuset med sin mor. Og vidnerne havde ikke været fuldere, end at de godt kunne huske, hvem fyren var. Adam, som han hed, boede stadig hjemme hos sin mor, var 16 år og viste sig at være identisk med den unge mand, hvis fingeraftryk vi havde fundet i de dræbtes hjem. Nettet var ved at strammes.
Vi vidste ikke, om han var morderen. Men fingeraftrykket og de tre vidneforklaringer lagt sammen med de stjålne actionfilm og de afskårne ledninger gjorde ham ualmindelig interessant for efterforskningen. Og først og fremmest var det tilstrækkeligt til, at vi om aftenen tog ud til hans mor med en ransagningskendelse og anholdt ham. En ransagning er et voldsomt indgreb i menneskers privatliv, så der skal selvfølgelig være en god grund til det. Det var der her. Og det tog ikke mange minutter at finde de to videoafspillere, der var blevet stjålet i Lars og Jans hjem. Foruden en kniv, som kunne være mordvåbenet.
Vi tog Adam med ned på stationen og børstede ham af. På trods af sin unge alder prøvede han at opføre sig som en hård negl. Men efter to timers afhøring knækkede han og gik til bekendelse: Han havde dræbt dem begge under et indbrudsforsøg. Herfra tog vi den slag i slag og bragte ham ned i retten, hvor pressen også var til stede. I grundlovsforhøret gentog han sin tilståelse over for dommeren og fortalte i korte træk, hvordan han var brudt ind i huset med en dolk og havde skåret telefonledningerne over, så de to mænd ikke kunne ringe efter hjælp. Han forklarede, at han havde truet Lars til at give ham 100 kroner og et hævekort, inden han stak ham. Bagefter gennemsøgte han huset, og da Jan vågnede, stak han også ham. Til slut stjal han de to videobåndoptagere og to bånd og stak af.
"Stak to uskyldige mænd til døde, fordi han ikke kunne stjæle 100 kr. og to videobåndoptagere i fred og ro."
Sådan slog en avis historien stort op dagen efter. Og der var enighed i pressen om, at den unge mand, journalisterne havde set til grundlovsforhøret, var et uhyre, når man sammenholdt ham med hans gerning. For den slags kan da kun et bæst gøre. Men var den 16-årige dreng, vi anholdt efter ti dages intens efterforskning, nu også i virkeligheden sådan et bæst?
### Forvandlingen
Adam blev i første omgang varetægtsfængslet i fire uger, men på grund af sin unge alder blev han anbragt på en institution for unge kriminelle. Da vi fik ham ind til afhøring første dag, var det tydeligt, at han var vant til at gøre, som det passede ham. Han var typen, der sgu ikke var bange for sådan et par strømere. Høj, ranglet og utilpasset med et alkoholforbrug, der slet ikke hørte hjemme i den alder. Samt et hashforbrug, der slet ikke hørte hjemme i nogen alder. Foruden en aggressiv og lettere truende adfærd – alt sammen en foræring for en erfaren afhører. Sådan en havde vi selvfølgelig med, en af de bedste endda.
Min kollega lod Adam rase ud og skabe sig så tosset, han ville. Han lyttede til ham og snakkede sig ind på ham. Og han viste ham, at han ikke lod sig skræmme. Slet ikke.
"Jeg set mange af din slags," sagde han blot, da Adam var faldet lidt ned igen. "Dig bliver jeg ikke bange for. Du kan råbe, du kan skrige, og du kan sikkert også nå at slå mig en enkelt gang, inden nogle af mine kollegaer kommer ind og giver dig en røvfuld. Men jeg er ikke bange for dig. Så sæt dig ned og lad os snakke om, hvorfor du er her, og hvilken knibe du er i. Det er faktisk alvor det her. Men vi lytter til dig."
Det var der aldrig nogen, der havde sagt til ham før. Og så skete der noget, for øjnene af os. Fra at være frådende, voldsom og vild, forvandlede den unge mand sig pludselig til en lille dreng, der var til at tale med. Bæstet blev til et menneske. Inde bag voldsfacaden og den hårde maske sad en ensom og ulykkelig fyr, det hele var kørt af sporet for. Adam havde bare aldrig oplevet, at der var et voksent menneske, der gad forholde sig til ham og respektere ham.
Min kollega og Adam begyndte at snakke. Det viste sig, at Adam havde kendt Lars og Jan i forvejen. Adam var selv en flittig gæst på Buster Keaton, hvor han kom med sin mor. De boede blot 300 meter fra Jan og Lars' lejlighed. Adam havde været alene med sin mor hele livet, og hun kunne overhovedet ikke styre ham. Hun var blevet skilt fire gange og havde haft et utal af kærester og affærer. Så Adam var vant til at se mænd komme og gå, men der havde aldrig været noget stabilt mandligt forbillede i hans liv – tv-ærtimod var det fordrukne mænd, der kom og gik og en gang imellem gav moren et par flade, så hun kunne makke ret.
Under Adams opvækst havde ingen vist ham synderlig interesse eller fortalt ham, hvornår nok var nok. I stedet havde han gennem årene dannet sine egne normer. Og nu fik han tiden til at gå med at ryge hash, se vilde action- og splattterfilm, drikke øl og hænge ud i kvarteret. Allerede da han var 13 år gammel, advarede skolepsykologerne mod hans udvikling: Fjern ham hjemmefra og giv ham faste rammer på en institution, hvis han ikke skal ende i alvorlig kriminalitet, lød rådet, der ikke blev fulgt. Naturligvis var skolegangen gået i fisk for ham, og han var røget ud af 8. klasse. På anholdelsestidspunktet gik han på en produktionsskole.
Til sidst nåede de til mordaftenen, hvor Adam havde mødt Lars på Buster Keaton og spillet billard med ham. Han kendte ham, fordi Lars var en af de mænd, der havde passeret igennem morens soveværelse. Adam kunne huske, at hun havde været ked af det bagefter, som hun var det så tit. Lars havde ikke behandlet hende ordentligt, og derfor brød Adam sig ikke om ham. Det havde Adam fortalt ham, mens de spillede billard, men Lars havde bedt ham holde kæft – sådan en snothvalp!
Da Lars forlod Buster Keaton, gik Adam hjem og hentede en kniv i sit køkken. Han gik tilbage til Lars' lejlighed, fordi han ville snakke med ham. Da han bankede på, og Lars så ham med kniven, turde han ikke andet end at lukke den 16-årige ind. Adam skar som det første el- og telefonledningerne over, som han havde lært det i de film, han så. Bagefter havde han truet Lars ud i køkkenet, hvor de havde siddet lidt og snakket over en øl, mens Jan lå i det tilstødende værelse og sov. Lars stak Adam 100 kr. og sit hævekort, men en undskyldning for sin opførsel over for moren ville han ikke ud med. Det var den afgørende provokation for den 16-årige, der huggede kniven i ham i en blanding af frustration og raseri. Herefter gik han på rov gennem rummene, og da han kom ind til Jan, blev han forskrækket over at finde endnu en mand i lejligheden. Og så stak han også ham.
Hvad var der sket for sådan en knægt? Hvad gør en 16-årig til brutal dobbeltmorder? Hvad er der gået galt for folk, der slår ihjel?
Når jeg i dag er sammen med børn, tænker jeg ofte, at alle de psykopater og banditter, som vi nu ser som forbrydere, alle sammen engang har været små børn, som var fuldstændig afhængige – ikke bare af mad og føde og varme – men også af kærlighed, omsorg, respekt, og at nogen tog vare på dem. Og hvis ikke de har fået den, er de blevet fuldstændig ødelagt indeni, lige så vel som man dør af sult, hvis ikke man får mad.
Jeg har et blødt punkt med børn, der vantrives og ikke har det godt. Og det indrømmer jeg gerne. Jeg kan simpelthen ikke snuppe det. Jeg har set for mange af dem som voksne. Vanrøgt, mishandling og omsorgssvigt over for børn er i mine øjne den største kilde til ulykke i vores samfund. Vi skrider ind over for alt muligt i dag og forbyder folk at drive virksomhed, køre bil og udbygge deres hus. Men børn får man lov til at sætte i verden og opdrage lige så tosset, man vil. Hvis nogle af de børn, der går for lud og koldt vand, kommer fra det med følelserne og fornuften i behold og ikke ender som en sag i kriminalregisteret eller på den psykiatriske skadestue, er det rent held. Så er det undtagelsen, der bekræfter reglen.
En af de få ting, der har bidt sig fast i mig, da jeg var ude som ung betjent, var, når vi blev ringet op af en nabo, der klagede over, at der lå et spædbarn i lejligheden ved siden af og skreg helt balstyrigt. Vi kom ud og måtte have fat i en låsesmed, selv om jeg havde mest lyst til at sparke døren ind. Når der lå sådan en lille unge alene i lejligheden, helt rød i hovedet af gråd og skrig, smurt ind i tårer og snot, var jeg tæt på at miste fatningen. Og når vi så pillede forældrene op på det lokale værtshus, havde jeg svært ved at acceptere det meningsløse menneskespild og uansvarligheden.
Når det stadig går mig så meget på, skyldes det den lære, jeg har draget af 30 års erfaring med drabsmænd og voldtægtsforbrydere. Alle de store, farlige og voldelige typer, der kan puste sig op og true, har ligget i sådan en vugge og skreget, uden at nogen kom og tog sig af dem. Og da de kom ud af vuggen og voksede sig større, var der ikke nogen støtte at hente for dem. Der var ingen, der lærte dem, hvad respekt for andre mennesker betyder, og hvor grænserne går for, hvordan man opfører sig. Jeg er ikke til socialpædagogisk sødsuppe og øllebrødsbarmhjertighed. For mig er begreberne respekt, grænser, ansvar og konsekvens vigtige piller, som enhver børneopdragelse bør hvile på. Men jeg er ikke så blind, at jeg ikke ved, at uden kærlighed, omsorg og opmærksomhed betyder de ord intet. Dertil har jeg set for mange fallerede skæbner, for mange drabsmænd og for megen menneskelig ulykke.
Det samme vil jeg sige om den 16-årige Adam, der slog Lars og Jan ihjel. Der er ingen undskyldning i verden for at slå to uskyldige mennesker ihjel. Den findes ikke. Det er det værste, man kan gøre. Men et drab kommer ikke af ingenting. Som i så mange andre tilfælde er det resultat af noget andet: Vantrivsel, misrøgt og fravær. Mangel på omsorg, kærlighed og konsekvens. Eller vold, sprut og stoffer. Vælg selv. Der er desværre nok af grunde at tage af.
Intet menneske er en ø. Vi er forbundet, og med de forbindelser følger der ansvar. Ansvar for hinanden og for at skabe trygge rammer, så vores børn kan vokse op og blive ordentlige mennesker. Hvis ikke vi tager os ordentligt af dem, må vi se i øjnene, at der bliver langt værre regninger at betale, når vores børn en dag bliver voksne. Så enkelt er det.
Ordforklaring
### Behavioral Science Unit
Afdelingen for adfærdsstudier. En afdeling under FBI's uddannelses-og udviklingsafdeling i Quantico, Virginia. Afdelingens formål er at udvikle programmer i adfærdskriminologien. Afdelingen har leveret banebrydende studier, der har ændret efterforskningen i personfarlig kriminalitet, og gerningsmandsprofileringen stammer herfra.
### Det Nationale Efterforskningscenter
Oprettet i 1999. Her har politiet samlet en lang række kompetencer inden for opklaring af blandt andet grænseoverskridende kriminalitet. En del af rejseholdets medarbejdere blev efter omlægningen i 2001 overført til Det Nationale Efterforskningscenter.
### FBI
Federal Bureau of Investigation; Det amerikanske forbundspoliti. FBI blev oprettet i 1908 og har til formål at bekæmpe forbrydelser på tværs af USA's forbundsstater. Det drejer sig blandt andet om spionage, samfundsskadelig virksomhed og visse grove forbrydelser.
### PET
Politiets Efterretningstjeneste. PET blev oprettet i 1951 som en særlig kriminalpolitiafdeling under Rigspolitiet. PET har til opgave at overvåge, forebygge og forhindre forbrydelser mod statens sikkerhed. Det drejer sig især om spionage, terrorisme, ulovlig efterretningsvirksomhed og anslag mod regeringen, Folketinget eller centrale samfundsfunktioner.
### Rigspolitichefens Rejseafdeling
I daglig tale kaldet rejseholdet. Blev oprettet i 1927 for at yde assistance til de 54 lokale politikredse i sager, som de ikke havde ressourcer til at løse. Det drejede sig ofte om mordsager, sædelighedsforbrydelser og andre alvorlige sager. I 2002 blev Rigspolitiets struktur ændret, og det betød blandt andet, at politifolkene i Rigspolitiets Rejseafdeling blev fordelt ud på andre afdelinger. Med den nye politireform fra 2007 blev politiet delt op på 12 storkredse, der som udgangspunkt selv tager sig af drabsefterforskning. I Rigspolitiet er der i dag to rejsehold, hos henholdsvis NEC og PET, der beskæftiger sig med alvorlig organiseret kriminalitet og terrorbekæmpelse.
### ViCAP
Violent Criminal Apprehension Program er en amerikansk database oprettet af FBI i 1985 med det formål at analysere forbrydelser gennem statistisk indsamlet materiale. Databasen rummer detaljerede oplysninger om såvel opklarede som uopklarede sager inden for personfarlig kriminalitet og er særlig værdifuld i arbejdet med at spore seriemordere.
### ViCLAS
Violent Crime Linkage Analysis System er canadiernes svar på ViCAP. En national database, som rummer endnu mere detaljerede informationer om forbrydere og forbrydelser. Den gør det muligt at finde og sammenligne voldssager gennem oplysninger om eksempelvis modus operandi, beskrivelser af offer og gerningsmand og adfærdsmæssige data.
Curriculum vitae
for Bent Isager-Nielsen, født 25. maj 1951 i Silkeborg
### Karrierforløb i politiet
1974-1977 | Grunduddannelse i politiet
---|---
1977-1981 | Frederiksberg Politi
1981-2002 | Rigspolitiets Rejseafdeling (senere Kriminalteknisk Afdeling & Rejsehold)
2003-2006 | Kriminalinspektør, leder af kriminalpolitiet på Frederiksberg
2007- | Politiinspektør, linjechef for efterforskning i Københavns Vestegns Politi (efterforskningschef)
### Særlige udenlandske kurser
European Senior Detectives Course – England (Bramshill) 1993
Kursus og studierejse hos FBI i USA (Washington DC, New York City og Minneapolis/St. Paul) – 1994
Police Seminar on Crisis Negotiations – FBI i Sverige 1994
Crime Scene Analysis – England 1997
International Homicide Symposium – Holland 1998
Offences Against Minors – Belgien 2000
Investigative Analysis and Offender Profiling – FBI i Sverige 2001
International Homicide Symposium – England 2001
ViCLAS-seminar og studietur – Canada 2001
Serial Murder with Possible Cross Border Nature and Methods for Analysis and new Technologies – Italien 2002
### Særligt rådgivende arbejde
1995-1996 | Medlem af arbejdsgruppe under justitsministeriet vedrørende etablering af et centralt DNA-profilregister
---|---
1999-2001 | Medlem af arbejdsgruppe under Rigsadvokaten vedrørende opbevaring, destruktion mv. af biologisk materiale
2008 | Udpeget som politiets ekspert i Det Kriminalpræventive Råds voldstænketank
|
#ifndef STINGRAYKIT_THREAD_POSIX_THREADLOCAL_H
#define STINGRAYKIT_THREAD_POSIX_THREADLOCAL_H
// Copyright (c) 2011 - 2019, GS Group, https://github.com/GSGroup
// Permission to use, copy, modify, and/or distribute this software for any purpose with or without fee is hereby granted,
// provided that the above copyright notice and this permission notice appear in all copies.
// THE SOFTWARE IS PROVIDED "AS IS" AND THE AUTHOR DISCLAIMS ALL WARRANTIES WITH REGARD TO THIS SOFTWARE INCLUDING ALL IMPLIED WARRANTIES OF MERCHANTABILITY AND FITNESS.
// IN NO EVENT SHALL THE AUTHOR BE LIABLE FOR ANY SPECIAL, DIRECT, INDIRECT, OR CONSEQUENTIAL DAMAGES OR ANY DAMAGES WHATSOEVER RESULTING FROM LOSS OF USE, DATA OR PROFITS,
// WHETHER IN AN ACTION OF CONTRACT, NEGLIGENCE OR OTHER TORTIOUS ACTION, ARISING OUT OF OR IN CONNECTION WITH THE USE OR PERFORMANCE OF THIS SOFTWARE.
#include <stingraykit/CheckedDelete.h>
#include <stingraykit/SafeSingleton.h>
#include <stingraykit/SystemException.h>
#include <stingraykit/unique_ptr.h>
#include <pthread.h>
#if defined(STINGRAYKIT_HAS_THREAD_KEYWORD) && defined(PLATFORM_POSIX)
#ifdef __mips__
#define DETAIL_STINGRAYKIT_TLS_GET_ATTR __attribute__((nomips16, noinline))
#else
#define DETAIL_STINGRAYKIT_TLS_GET_ATTR
#endif
# define STINGRAYKIT_DECLARE_THREAD_LOCAL(Type_, Name_) \
struct Name_ \
{ \
private: \
struct KeyHolder \
{ \
private: \
pthread_key_t _key; \
public: \
KeyHolder() \
{ \
int res = pthread_key_create(&_key, &Name_::Dtor); \
if (res != 0) \
STINGRAYKIT_FATAL(stingray::StringBuilder() % "pthread_key_create failed: " % stingray::SystemException::GetErrorMessage(res)); \
} \
~KeyHolder() \
{ \
int res = pthread_key_delete(_key); \
if (res != 0) \
STINGRAYKIT_FATAL(stingray::StringBuilder() % "pthread_key_delete failed: " % stingray::SystemException::GetErrorMessage(res)); \
} \
pthread_key_t GetKey() const \
{ return _key; } \
}; \
STINGRAYKIT_DECLARE_PTR(KeyHolder); \
struct ValueHolder \
{ \
KeyHolderPtr Key; \
Type_ Value; \
ValueHolder(const KeyHolderPtr& key) : Key(key), Value() \
{ } \
}; \
static __thread Type_* s_value; \
public: \
DETAIL_STINGRAYKIT_TLS_GET_ATTR static Type_& Get() \
{ \
if (!s_value)\
{ \
KeyHolderPtr key = stingray::SafeSingleton<KeyHolder>::Instance(); \
if (!key) \
key = stingray::make_shared_ptr<KeyHolder>(); \
stingray::unique_ptr<ValueHolder> valPtr(new ValueHolder(key)); \
int res = pthread_setspecific(key->GetKey(), valPtr.get()); \
STINGRAYKIT_CHECK(res == 0, stingray::SystemException("pthread_setspecific", res)); \
s_value = &(valPtr->Value); \
valPtr.release(); \
} \
return *s_value; \
} \
private: \
static void Dtor(void* val) \
{ ValueHolder* holder = static_cast<ValueHolder*>(val); stingray::CheckedDelete(holder); } \
};
# define STINGRAYKIT_DEFINE_THREAD_LOCAL(Type_, Name_) __thread Type_* Name_::s_value = NULL
#else
# error "No thread local storage!"
#endif
#endif
|
<gh_stars>0
package fr.lightnew.teams;
import fr.lightnew.QuestOfMagician;
import fr.lightnew.tools.CreateFiles;
import org.bukkit.Bukkit;
import org.bukkit.entity.Player;
import java.util.ArrayList;
public class TeamManager {
public static Boolean getFullTeamOne() {
if (TeamTempManager.list_one_team.size() == QuestOfMagician.instance.getConfig().getInt("Teams-settings.teams-size"))
return true;
return false;
}
public static Boolean getFullTeamTwo() {
if (TeamTempManager.list_two_team.size() == QuestOfMagician.instance.getConfig().getInt("Teams-settings.teams-size"))
return true;
return false;
}
//this function is used for set player in no team in 'random' team
public static void setPlayerInRandomTeam(Player player) {
if (TeamTempManager.playerInNoTeam(player)) {
int t = TeamTempManager.size_teams * 2;
if (Bukkit.getOnlinePlayers().size() < t)
TeamTempManager.size_teams = Bukkit.getOnlinePlayers().size() / 2;
if (!TeamTempManager.list_one_team.contains(player) || !TeamTempManager.list_two_team.contains(player)) {
if (!getFullTeamOne())
TeamTempManager.list_one_team.add(player);
else
TeamTempManager.list_two_team.add(player);
}
}
}
//this function is used to do create file and place config player in team file view 'CreateFile.playerFile'
public static void setPlayerInTeams(Player player) {
//verification is effected in this function 'setPlayerInRandomTeam'
setPlayerInRandomTeam(player);
//create player temporary file
CreateFiles.playerFile(player);
}
}
|
<reponame>0xAnarz/core
use crate::{c_char, c_int, c_void, CStr};
#[no_mangle]
pub extern "C" fn rs_loader_impl_load_from_file(
_loader_impl: *mut c_void,
paths: *const *mut c_char,
size: usize,
) -> *mut c_void {
for i in 0..size {
let path: *const c_char = paths.wrapping_offset(i as isize) as *const c_char;
let c_path: &CStr = unsafe { CStr::from_ptr(path) };
let path_slice: &str = c_path.to_str().unwrap();
println!("Path slice given from Rust: {}", path_slice);
}
1 as c_int as *mut c_void
}
|
#!/usr/bin/env python3
import unittest
import json
import os
from block_spam_calls import app
class BlockSpamCalls(unittest.TestCase):
def setUp(self):
self.app = app.test_client(self)
def load_json_fixture(self, filename):
filepath = os.path.join(os.path.dirname(__file__), 'fixtures/', filename)
with open(filepath, 'rb') as fd:
fixture = fd.read()
return fixture.decode('utf-8-sig')
def test_successful_without_add_ons(self):
result = self.app.post('/')
self.assertFalse(b'<Reject' in result.data)
def test_successful_with_marchex(self):
add_ons = self.load_json_fixture('successful_marchex.json')
result = self.app.post('/', data={'AddOns': add_ons})
self.assertFalse(b'<Reject' in result.data)
def test_blocked_with_marchex(self):
add_ons = self.load_json_fixture('spam_marchex.json')
result = self.app.post('/', data={'AddOns': add_ons})
self.assertTrue(b'<Reject' in result.data)
def test_successful_with_nomorobo(self):
add_ons = self.load_json_fixture('successful_nomorobo.json')
result = self.app.post('/', data={'AddOns': add_ons})
self.assertFalse(b'<Reject' in result.data)
def test_blocked_with_nomorobo(self):
add_ons = self.load_json_fixture('spam_nomorobo.json')
result = self.app.post('/', data={'AddOns': add_ons})
self.assertTrue(b'<Reject' in result.data)
def test_successful_with_ekata(self):
add_ons = self.load_json_fixture('successful_ekata.json')
result = self.app.post('/', data={'AddOns': add_ons})
self.assertFalse(b'<Reject' in result.data)
def test_blocked_with_ekata(self):
add_ons = self.load_json_fixture('spam_ekata.json')
result = self.app.post('/', data={'AddOns': add_ons})
self.assertTrue(b'<Reject' in result.data)
def test_successful_with_nomorobo_api_failure(self):
add_ons = self.load_json_fixture('failed_nomorobo.json')
result = self.app.post('/', data={'AddOns': add_ons})
self.assertFalse(b'<Reject' in result.data)
if __name__ == '__main__':
unittest.main() |
n=int(input())
b=[[0 for i in range(16)] for i in range(n)]
m=['' for i in range(n)]
m[0]='0'*16
for j in range(1,n):
print('XOR',1,j+1,flush=True)
d=int(input())
k=15
while k>-1:
if d%2==0:
m[j]+='0'
else:
m[j]+='1'
d>>=1
k-=1
m=[(m[i][::-1],i) for i in range(n)]
m.sort()
ff=False
for i in range(n-1):
if m[i][0]==m[i+1][0]:
ff=True;break
if ff:
ii=m[i][1]
jj=m[i+1][1]
m.sort(key=lambda x:x[1])
print('AND',ii+1,jj+1,flush=True)
d=int(input())
k=15
while k>-1:
if d%2==0:
for v in range(n):
if m[v][0][k]==m[ii][0][k]:
b[v][k]=0
else:
b[v][k]=1
else:
for v in range(n):
if m[v][0][k]==m[ii][0][k]:
b[v][k]=1
else:
b[v][k]=0
k-=1
d>>=1
print('!',end=' ')
for i in range(n):
print(int(''.join([str(i) for i in b[i]]),2),end=' ')
else:
m.sort(key=lambda x:x[1])
k=2
while 2**k!=n:k+=1
a1=['0' for i in range(16)]
a2=['0' for i in range(16)]
for i in range(15,15-k,-2):
a2[i]='1'
for i in range(14,15-k,-2):
a1[i]='1'
a1=''.join(a1)
a2=''.join(a2)
for i in range(1,n):
if a1==m[i][0]:
t1=m[i][1]+1
elif a2==m[i][0]:
t2=m[i][1]+1
print('AND',1,t1,flush=True)
d1=int(input())
print('AND',1,t2,flush=True)
d2=int(input())
t=15
x=1
while t>-1:
if x:
for v in range(n):
if m[v][0][t]=='0':
b[v][t]=d1%2
else:b[v][t]=1-d1%2
else:
for v in range(n):
if m[v][0][t]=='0':
b[v][t]=d2%2
else:b[v][t]=1-d2%2
t-=1
x^=1
d1>>=1
d2>>=1
print('!',end=' ')
for i in range(n):
print(int(''.join([str(i) for i in b[i]]),2),end=' ')
|
The Buffalo Niagara Medical Campus is a focal point for development in Buffalo.
Over the past 12 years, the University at Buffalo, Roswell Park Cancer Institute, Kaleida Health and Hauptman-Woodward Medical Research Institute all have finished construction on major research or clinical centers on the campus. In the new buildings, doctors treat patients, scientists seek cures for deadly diseases and entrepreneurs build companies.
When the organization that oversees campus operations formed in 2001, 7,000 people worked at its existing institutions. Once the John R. Oishei Children’s Hospital and UB’s Jacobs School of Medicine and Biomedical Sciences complete their moves to the campus this fall, 15,000 people are expected to work there.
Work is taking place across the campus, but two projects are at the center of attention.
Workers broke ground on the $270 million John R. Oishei Children’s Hospital in fall 2014, and construction was 80 percent complete as of December.
[See the rest of Prospectus 2017: Unveiling the New Buffalo]
The 12-story, 410,000-square-foot facility has 185 beds. It is smaller than the existing Children’s Hospital on Bryant Street but is designed to give patients, their families and staff a better experience.
The adjoining Oishei Children’s Outpatient Center in the Conventus Building opened to some patients in January and will continue to open more clinics in April and October.
In November, the Children’s Hospital inpatient and emergency departments will make the highly choreographed shift to 818 Ellicott St.
[Gallery: The John R. Oishei Children's Hospital]
The University at Buffalo this fall is expected to complete its Jacobs School of Medicine and Biomedical Sciences, a $375 million undertaking that began in October 2013. The eight-story, 628,000-square-foot building is the largest construction project in UB’s 170-year history.
The new school will bring 2,000 students, faculty and staff to the Medical Campus from their current home on UB’s South Campus once it is finished. The building is 75 percent complete now.
[Gallery: UB Jacobs School of Medicine and Biomedical Sciences]
Many other projects will take shape on the Medical Campus in 2017. Notable projects include:
• Construction should begin in March on the $90 million Campus Square project, a redevelopment of the 12-acre Pilgrim Village affordable housing complex into a community with apartments, commercial space and parking.
• The Medical Campus should begin renovations to 980 Ellicott St. this spring and complete them by the end of the year. The complex has a mix of office and laboratory space.
The organization acquired the facility because it is running out of room in its Thomas R. Beecher Jr. Innovation Center, an incubator for startups. The campus spent $3.75 million to buy the buildings at Ellicott and Best streets from Osmose Holdings.
• Ciminelli Real Estate Corp. has selected a design for an 11-story medical and research building to cost up to $140 million. The architectural firm Perkins + Will is designing the new clinical, research and office building at 33 High St., the site of the old Langston Hughes Institute building, which will be torn down. The project is across the street from Ciminelli’s successful Conventus medical research and office building, at Main and High streets, and the new building would be similar in size and scope. The developer said it hopes to begin construction on the project in 2017. |
Fashionista wrote a great piece on how superhero costumes are made, and spoke with Batman v Superman: Dawn of Justice costume designer Michael Wilkinson to learn more about Ben Affleck’s Batman costume.
Advertisement
Wilkinson said that they can suit Henry Cavill up as Superman in 15 minutes, but getting Ben Affleck in his Batsuit takes closer to 25 — and that’s with help. “It does involve multiple costumers,” Wilkinson says. “It’s not the sort of thing that I could just sit in Ben’s trailer and he gets into it himself. It’s a six-handed operation.”
When the photos of Ben Affleck as Batman were released, some fans were concerned that he’d have trouble turning his head like Michael Keaton and even Christian Bale in Batman Begins, due to the design of the cowl. That won’t be a problem for Affleck however, according to Wilkinson.
“That’s actually one of the first things that Snyder mentioned to me in one of our initial meetings,” Wilkinson says. “It’s a very important thing to Zack that the Batsuit would be comfortable and very flexible, but then would be able to perform in a very natural and forceful way. So a lot of incredible engineering went into the development of the new black cowl.”
That’s great to hear! And we won’t have to wait long to see Ben Affleck’s Batman in action. The first Batman v Superman: Dawn of Justice trailer will be released next month, in mid-May.
SOURCE: Fashionista (via IGN) |
import Quill, { BoundsStatic } from "quill";
const Tooltip = Quill.import("ui/tooltip");
export class CustomTooltip extends Tooltip {
constructor(quill: Quill, boundsContainer: BoundsStatic, innerElement: HTMLElement) {
super(quill, boundsContainer);
super.root.remove();
super.root = quill.addContainer(innerElement);
if (this.quill.root === this.quill.scrollingContainer) {
this.quill.root.addEventListener("scroll", () => {
this.root.style.marginTop = `${-1 * this.quill.root.scrollTop}px`;
});
}
this.hide();
}
}
|
/**
@copyright Copyright (C) 2020-2022 Intel Corporation
SPDX-License-Identifier: LGPL-2.1-or-later
*/
#include "ProfilerConfiguration.h"
#include "Expect.h"
#include "Request.h"
#include <cstdint>
#include <utility>
using namespace GNA;
const std::set<Gna2InstrumentationPoint>& ProfilerConfiguration::GetSupportedInstrumentationPoints()
{
static const std::set<Gna2InstrumentationPoint> supportedInstrumentationPoints
{
Gna2InstrumentationPointLibPreprocessing,
Gna2InstrumentationPointLibSubmission,
Gna2InstrumentationPointLibProcessing,
Gna2InstrumentationPointLibExecution,
Gna2InstrumentationPointLibDeviceRequestReady,
Gna2InstrumentationPointLibDeviceRequestSent,
Gna2InstrumentationPointLibDeviceRequestCompleted,
Gna2InstrumentationPointLibCompletion,
Gna2InstrumentationPointLibReceived,
Gna2InstrumentationPointDrvPreprocessing,
Gna2InstrumentationPointDrvProcessing,
Gna2InstrumentationPointDrvDeviceRequestCompleted,
Gna2InstrumentationPointDrvCompletion,
Gna2InstrumentationPointHwTotalCycles,
Gna2InstrumentationPointHwStallCycles,
};
return supportedInstrumentationPoints;
}
const std::set<Gna2InstrumentationUnit>& ProfilerConfiguration::GetSupportedInstrumentationUnits()
{
static const std::set<Gna2InstrumentationUnit> supportedInstrumentationUnits
{
Gna2InstrumentationUnitCycles,
Gna2InstrumentationUnitMilliseconds,
Gna2InstrumentationUnitMicroseconds,
};
return supportedInstrumentationUnits;
}
const std::set<Gna2InstrumentationMode>& ProfilerConfiguration::GetSupportedInstrumentationModes()
{
static const std::set<Gna2InstrumentationMode> supportedInstrumentationModes
{
Gna2InstrumentationModeTotalStall,
Gna2InstrumentationModeWaitForDmaCompletion,
Gna2InstrumentationModeWaitForMmuTranslation,
Gna2InstrumentationModeDescriptorFetchTime,
Gna2InstrumentationModeInputBufferFillFromMemory,
Gna2InstrumentationModeOutputBufferFullStall,
Gna2InstrumentationModeOutputBufferWaitForIosfStall,
Gna2InstrumentationModeDisabled,
};
return supportedInstrumentationModes;
}
uint32_t ProfilerConfiguration::GetMaxNumberOfInstrumentationPoints()
{
return static_cast<uint32_t>(GetSupportedInstrumentationPoints().size());
}
ProfilerConfiguration::ProfilerConfiguration(const uint32_t configID,
std::vector<Gna2InstrumentationPoint>&& selectedPoints,
uint64_t* resultsIn) :
ID{configID},
Points{std::move(selectedPoints)},
Results{ resultsIn }
{
Expect::NotNull(Results);
Expect::True(Points.size() <= GetMaxNumberOfInstrumentationPoints(), Gna2StatusIdentifierInvalid);
auto leftToUse = GetSupportedInstrumentationPoints();
for (const auto& selectedPoint: Points)
{
const auto numberOfErased = leftToUse.erase(selectedPoint);
Expect::True(numberOfErased == 1, Gna2StatusDeviceParameterOutOfRange);
}
}
void ProfilerConfiguration::SetUnit(Gna2InstrumentationUnit unitIn)
{
Expect::True(GetSupportedInstrumentationUnits().count(unitIn) > 0, Gna2StatusIdentifierInvalid);
Unit = unitIn;
}
Gna2InstrumentationUnit ProfilerConfiguration::GetUnit() const
{
return Unit;
}
void ProfilerConfiguration::ExpectValid(Gna2InstrumentationMode encodingIn)
{
Expect::True(GetSupportedInstrumentationModes().count(encodingIn) > 0, Gna2StatusIdentifierInvalid);
}
void ProfilerConfiguration::SetHwPerfEncoding(Gna2InstrumentationMode encodingIn)
{
ExpectValid(encodingIn);
HwPerfEncoding = encodingIn;
}
uint8_t ProfilerConfiguration::GetHwPerfEncoding() const
{
auto const encoding = static_cast<int>(HwPerfEncoding) + 1;
return static_cast<uint8_t>(encoding & 0xFF);
}
void ProfilerConfiguration::SetResult(uint32_t const index, uint64_t const value) const
{
Results[index] = value;
}
uint32_t ProfilerConfigurationManager::CreateConfiguration(
std::vector<Gna2InstrumentationPoint>&& selectedInstrumentationPoints,
uint64_t* results)
{
auto const profilerConfigId = configIdSequence++;
configurations.emplace(profilerConfigId,
std::make_unique<ProfilerConfiguration>(profilerConfigId, std::move(selectedInstrumentationPoints), results));
return profilerConfigId;
}
ProfilerConfiguration& ProfilerConfigurationManager::GetConfiguration(uint32_t configId)
{
try
{
auto& config = configurations.at(configId);
return *config;
}
catch (const std::out_of_range&)
{
throw GnaException(Gna2StatusIdentifierInvalid);
}
}
void ProfilerConfigurationManager::ReleaseConfiguration(uint32_t configId)
{
configurations.erase(configId);
}
|
<filename>src/main/java/com/google/devtools/build/lib/exec/ExecutorBuilder.java
// Copyright 2016 The Bazel Authors. All rights reserved.
//
// Licensed under the Apache License, Version 2.0 (the "License");
// you may not use this file except in compliance with the License.
// You may obtain a copy of the License at
//
// http://www.apache.org/licenses/LICENSE-2.0
//
// Unless required by applicable law or agreed to in writing, software
// distributed under the License is distributed on an "AS IS" BASIS,
// WITHOUT WARRANTIES OR CONDITIONS OF ANY KIND, either express or implied.
// See the License for the specific language governing permissions and
// limitations under the License.
package com.google.devtools.build.lib.exec;
import com.google.common.collect.ImmutableList;
import com.google.devtools.build.lib.actions.ActionInputFileCache;
import com.google.devtools.build.lib.actions.Executor;
import com.google.devtools.build.lib.actions.Executor.ActionContext;
import com.google.devtools.build.lib.util.Preconditions;
import java.util.ArrayList;
import java.util.List;
import javax.annotation.Nullable;
/**
* Builder class to create an {@link Executor} instance. This class is part of the module API,
* which allows modules to affect how the executor is initialized.
*/
public class ExecutorBuilder {
private final List<ActionContextProvider> actionContextProviders = new ArrayList<>();
private final List<ActionContextConsumer> actionContextConsumers = new ArrayList<>();
private ActionInputFileCache cache;
private ActionInputPrefetcher prefetcher;
// These methods shouldn't be public, but they have to be right now as ExecutionTool is in another
// package.
public ImmutableList<ActionContextProvider> getActionContextProviders() {
return ImmutableList.copyOf(actionContextProviders);
}
public ImmutableList<ActionContextConsumer> getActionContextConsumers() {
return ImmutableList.copyOf(actionContextConsumers);
}
@Nullable
public ActionInputFileCache getActionInputFileCache() {
return cache;
}
public ActionInputPrefetcher getActionInputPrefetcher() {
return prefetcher == null ? ActionInputPrefetcher.NONE : prefetcher;
}
/**
* Adds the specified action context providers to the executor.
*/
public ExecutorBuilder addActionContextProvider(ActionContextProvider provider) {
this.actionContextProviders.add(provider);
return this;
}
/**
* Adds the specified action context to the executor, by wrapping it in a simple action context
* provider implementation.
*/
public ExecutorBuilder addActionContext(ActionContext context) {
return addActionContextProvider(new SimpleActionContextProvider(context));
}
/**
* Adds the specified action context consumer to the executor.
*/
public ExecutorBuilder addActionContextConsumer(ActionContextConsumer consumer) {
this.actionContextConsumers.add(consumer);
return this;
}
/**
* Sets the cache for action input files. Only one module may set the cache. If multiple modules
* set it, this method will throw an {@link IllegalStateException}.
*/
public ExecutorBuilder setActionInputFileCache(ActionInputFileCache cache) {
Preconditions.checkState(this.cache == null);
this.cache = Preconditions.checkNotNull(cache);
return this;
}
/**
* Sets the action input prefetcher. Only one module may set the prefetcher. If multiple modules
* set it, this method will throw an {@link IllegalStateException}.
*/
public ExecutorBuilder setActionInputPrefetcher(ActionInputPrefetcher prefetcher) {
Preconditions.checkState(this.prefetcher == null);
this.prefetcher = Preconditions.checkNotNull(prefetcher);
return this;
}
}
|
<reponame>zyq5858598/wechat_robot
import mysql.connector
host='localhost'
user='root'
passwd='<PASSWORD>'
db='saber'
class myMysql():
def select(self,sql):
conn = mysql.connector.connect(host=host, user=user, passwd=passwd, db=db)
cursor = conn.cursor()
cursor.execute(sql)
values = cursor.fetchall()
cursor.close()
conn.close()
return values
def update(self,sql):
conn = mysql.connector.connect(host=host, user=user, passwd=passwd, db=db)
cursor = conn.cursor()
cursor.execute(sql)
conn.commit()
cursor.close()
conn.close()
def select_project_by_gid(self,gid):
projects = self.select("select * from t_project where group_id ='%s'"%(gid))
if len(projects) == 1:
return projects[0]
else:
return None
def select_project_by_name(self,name):
projects = self.select("select * from t_project where name ='%s'"%(name))
if len(projects) == 1:
return projects[0]
else:
return None |
# Copyright (c) 2019 Microsoft Corporation
# Distributed under the MIT software license
import sys
import logging
from ..provider.visualize import AutoVisualizeProvider, PreserveProvider, DashProvider
log = logging.getLogger(__name__)
this = sys.modules[__name__]
this._preserve_provider = None
this.visualize_provider = None
def get_visualize_provider():
""" Gets visualization provider for show() related calls.
Returns:
Visualization provider.
"""
return this.visualize_provider
def set_visualize_provider(provider):
""" Sets visualization provider for show() related calls.
Args:
provider: Visualization provider found in "interpret.provider.visualize".
"""
has_render_method = hasattr(provider, "render")
if provider is None or has_render_method:
this.visualize_provider = provider
else: # pragma: no cover
raise ValueError(
"Object of type {} is not a visualize provider.".format(type(provider))
)
def set_show_addr(addr):
""" Set a (ip, port) for inline visualizations and dashboard. Has side effects stated below.
Side effect: restarts the app runner for 'show' method.
Args:
addr: (ip, port) tuple as address to assign show method to.
Returns:
None.
"""
addr = (addr[0], int(addr[1]))
init_show_server(addr)
def get_show_addr():
""" Returns (ip, port) used for show method.
Returns:
Address tuple (ip, port).
"""
if isinstance(this.visualize_provider, DashProvider):
addr = (
this.visualize_provider.app_runner.ip,
this.visualize_provider.app_runner.port,
)
return addr
else:
return None
def shutdown_show_server():
""" This is a hard shutdown method for the show method's backing server.
Returns:
True if show server has stopped.
"""
if isinstance(this.visualize_provider, DashProvider):
return this.visualize_provider.app_runner.stop()
return True # pragma: no cover
def status_show_server():
""" Returns status and associated information of show method's backing server.
Returns:
Status and associated information as a dictionary.
"""
status_dict = {}
if isinstance(this.visualize_provider, DashProvider):
status_dict["app_runner_exists"] = True
status_dict.update(this.visualize_provider.app_runner.status())
else:
status_dict["app_runner_exists"] = False
return status_dict
def init_show_server(addr=None, base_url=None, use_relative_links=False):
""" Initializes show method's backing server.
Args:
addr: (ip, port) tuple as address to assign show method to.
base_url: Base url path as string. Used mostly when server is running behind a proxy.
use_relative_links: Use relative links for what's returned to client. Otherwise have absolute links.
Returns:
None.
"""
# If the user uses old methods such as init_show_server, we do an immediate override to the visualization provider.
if isinstance(this.visualize_provider, DashProvider):
log.info("Stopping previous dash provider")
shutdown_show_server()
log.info(
"Replacing visualize provider: {} with {}".format(
type(this.visualize_provider), type(DashProvider)
)
)
set_visualize_provider(
DashProvider.from_address(
addr=addr, base_url=base_url, use_relative_links=use_relative_links
)
)
this.visualize_provider.idempotent_start()
addr = (
this.visualize_provider.app_runner.ip,
this.visualize_provider.app_runner.port,
)
log.info("Running dash provider at {}".format(addr))
return None
def _get_integer_key(key, explanation):
if key is not None and not isinstance(key, int):
series = explanation.selector[explanation.selector.columns[0]]
if key not in series.values: # pragma: no cover
raise ValueError("Key {} not in explanation's selector".format(key))
key = series[series == key].index[0]
return key
def show(explanation, key=-1, **kwargs):
""" Provides an interactive visualization for a given explanation(s).
By default, visualization provided is not preserved when the notebook exits.
Args:
explanation: Either a scalar Explanation or list of Explanations to render as visualization.
key: Specific index of explanation to visualize.
**kwargs: Kwargs passed down to provider's render() call.
Returns:
None.
"""
try:
# Get explanation key
key = _get_integer_key(key, explanation)
# Set default render if needed
if this.visualize_provider is None:
this.visualize_provider = AutoVisualizeProvider()
# Render
this.visualize_provider.render(explanation, key=key, **kwargs)
except Exception as e: # pragma: no cover
log.error(e, exc_info=True)
raise e
return None
def show_link(explanation, share_tables=None):
""" Provides the backing URL link behind the associated 'show' call for explanation.
Args:
explanation: Either a scalar Explanation or list of Explanations
that would be provided to 'show'.
share_tables: Boolean or dictionary that dictates if Explanations
should all use the same selector as provided to 'show'.
(table used for selecting in the Dashboard).
Returns:
URL as a string.
"""
# Initialize server if needed
if not isinstance(this.visualize_provider, DashProvider): # pragma: no cover
init_show_server()
# Register
this.visualize_provider.app_runner.register(explanation, share_tables=share_tables)
try:
url = this.visualize_provider.app_runner.display_link(explanation)
return url
except Exception as e: # pragma: no cover
log.error(e, exc_info=True)
raise e
def preserve(explanation, selector_key=None, file_name=None, **kwargs):
""" Preserves an explanation's visualization for Jupyter cell, or file.
If file_name is not None the following occurs:
- For Plotly figures, saves to HTML using `plot`.
- For dataframes, saves to HTML using `to_html`.
- For strings (html), saves to HTML.
- For Dash components, fails with exception. This is currently not supported.
Args:
explanation: An explanation.
selector_key: If integer, treat as index for explanation. Otherwise, looks up value in first column, gets index.
file_name: If assigned, will save the visualization to this filename.
**kwargs: Kwargs which are passed to the underlying render/export call.
Returns:
None.
"""
if this._preserve_provider is None:
this._preserve_provider = PreserveProvider()
try:
# Get explanation key
key = _get_integer_key(selector_key, explanation)
this._preserve_provider.render(
explanation, key=key, file_name=file_name, **kwargs
)
return None
except Exception as e: # pragma: no cover
log.error(e, exc_info=True)
raise e
|
<reponame>yurivict/nn-insight<gh_stars>1-10
// Copyright (C) 2022 by <NAME>. All rights reserved.
#pragma once
#include <QCheckBox>
#include <QDialog>
#include <QDialogButtonBox>
#include <QLineEdit>
#include <QGridLayout>
#include <QLabel>
class TransformationQuantizeDialog : public QDialog {
Q_OBJECT
public:
TransformationQuantizeDialog(QWidget *parent);
~TransformationQuantizeDialog();
private: // values
unsigned weightsQuantizationSegments;
unsigned biasesQuantizationSegments;
private: // fields
QGridLayout layout;
QCheckBox quantizeWeightsCheckBox;
QLineEdit quantizeWeightsEditBox;
QLabel quantizeWeightsLabel;
QCheckBox quantizeBiasesCheckBox;
QLineEdit quantizeBiasesEditBox;
QLabel quantizeBiasesLabel;
QDialogButtonBox buttonBox;
public: // access
bool doWeightsQuantization() const {return quantizeWeightsCheckBox.isChecked();}
bool doBiasesQuantization() const {return quantizeBiasesCheckBox.isChecked();}
unsigned getWeightsQuantizationSegments() const {return weightsQuantizationSegments;}
unsigned getBiasesQuantizationSegments() const {return biasesQuantizationSegments;}
};
|
import { PublicKey } from '@solana/web3.js';
import { MetadataProgram } from '../MetadataProgram';
export async function programAsBurner(): Promise<[PublicKey, number]> {
return PublicKey.findProgramAddress(
[Buffer.from('metadata'), MetadataProgram.PUBKEY.toBuffer(), Buffer.from('burn')],
MetadataProgram.PUBKEY,
);
}
|
/**
* Concatenates the given component names separated by the delimiter character. Additionally
* the character filter is applied to all component names.
*
* @param filter Character filter to be applied to the component names
* @param delimiter Delimiter to separate component names
* @param components Array of component names
* @return The concatenated component name
*/
public static String concat(CharacterFilter filter, Character delimiter, String... components) {
StringBuilder sb = new StringBuilder();
sb.append(filter.filterCharacters(components[0]));
for (int x = 1; x < components.length; x++) {
sb.append(delimiter);
sb.append(filter.filterCharacters(components[x]));
}
return sb.toString();
} |
for i in range(0,int(input())):
n,x=map(int,input().split())
a=list(map(int,input().split()))
a=sorted(a)
m=0
f=0
l=0
if(a[0]==a[-1]==x):
print("0")
else:
for j in a:
if(j<x):
m+=abs(x-j)
elif(j==x):
l=1
break
else:
f+=abs(x-j)
if(l==1):
print("1")
else:
if(m==f):
print("1")
else:
print("2")
|
Show Off Your Cyanogen Love with This Boot Animation Collection
There was a time several years ago, when CyanogenMod was the only large-scale, source-built custom ROM that was officially available for large number of devices. Nowadays, there are quite a few high quality offerings to choose from, each with their particular forte or claim to fame. But even with the abundant diversity of choices available, many users still choose CyanogenMod as their default ROM.
XDA Forum Member SlurmsMcKenzie recently created a fantastic set of boot animations to pay tribute to CyanogenMod and Cyanogen Inc using the latter’s latest corporate logo. There are nine boot animations available in total, and most are available in both HDPI and XHDPI flavors. They all feature Cyanogen Inc’s logo in some shape or form, some include Cyanogen text, and some offer pleasing wallpaper images behind the main animation.
If you’re a diehard Cyanogen fan, you can get your boot animation fix by visiting the original thread.
Update: Those looking for stylish, Cyanogen-themed animations may also want to take a look at this collection created by Recognized Themer Mazer.one. Thanks, herna, for the tip. |
Fueling W3 James Brown
The story is as old as the internal-combustion engine. Some people are never satisfied with their engine's power output. What follows is a slippery slope of bigger bores, capacious carburetors, obnoxious exhausts, radical valve timing, and demon tweaks. Even when the engine has obviously reached the ragged edge, a few builders will push ahead, testing the boundaries of physics--and common sense--to produce very powerful, very expensive grenades. Jim Feuling, owner of Feuling R&D; in Ventura, California (www.Feuling.com), realized that, while nothing exceeds like cubic inches, the current crop of big-bore kits for Harley-Davidson's V-twins were reaching the upper limits of practical power generation. Feuling decided that, in order to add a new wrinkle to the displacement wars, he wanted to build an engine with 50 percent more displacement than Harley's Twin Cam 88 with the 95-cubic-inch factory upgrade kit installed. The result of Feuling's idea takes the form of the working prototype shown here. Looking strangely familiar yet completely alien, the Feuling W3 may be the shape of things to come for those who fancy power cruisers.
Fueling W3 James Brown
Feuling's creation is at its core both incredibly simple and maddeningly complicated. Simply put, why not just graft an additional cylinder onto Harley's robust Twin Cam design? The result would be the desired 50 percent increase in displacement while utilizing parts that are widely available from either H-D or the aftermarket. The complicated part would be, well, actually acting on the idea. This stumbling block, however, wasn't a problem for Feuling. Feuling holds more than 100 patents in the automotive industry, with R&D; contracts with companies such as Cheverolet, Oldsmobile, Ford, Chrysler, Nissan, John Deere, and Harley-Davidson. He developed four-valve heads for Harley-Davidsons and later sold the rights to Ultra Cycles. He also designed an engine for American Honda's high-mileage streamliner that delivered a whopping 500 mpg at 55 mph. He holds several land speed records, including one for a motorcycle streamliner at 333.847 mph set on the Bonneville Salt Flats on October 20th, 1999. Feuling R&D;'s 28,000-square-foot facility is chock full of CAD/CAM/CAE machinery, making the company one of the few private facilities in the world that can design, test, and build entire vehicles (including the engine and drivetrain) under one roof. The W3 engine project initially began in conjunction with Harley-Davidson, but as the design reached the end of the initial stages, Harley opted out. With the withdrawal of Harley-Davidson, Feuling went back to the drawing board. The original design had been structured so that H-D would need to add just six new part numbers to its inventory. When Harley opted out, that concern was scrapped in favor of a design that used only parts available in the aftermarket plus a few application-specific items that could be manufactured by Feuling.
Get hard on the gas and the W3 delivers enough power to the drive belt to twist the modified Dyna frame. The Progressive Suspension handles the bump absorption duties well. The Dunlop K591 just doesn't offer enough grip to keep the rear tire from spinning up during high-rpm shifts in the lower gears. James Brown
The working prototype W3 engine we rode is, when viewed in broad strokes, essentially the same as the version scheduled to be sold early next year. Between the time that the bike was shot and the time we went to press, the displacement jumped from 142 cubic inches (2327cc) to 150ci (2458cc) as a result of the bore and stroke changing from 4.0 inch (101.6 mm) bore and 3.875 inch (98.4 mm) stroke to a perfectly square 4.0 inches by 4.0 inches. Taking inspiration from radial aircraft engines, a central, master connecting rod with two slave rods, one on each side of the central rod, direct the 4.0-inch slugs through the cylinders. Feuling tells us that the design has already been tested in a 185-cubic-inch (3032cc) form and a 245-cubic-inch (4015cc!) drag racing kit may also be built. A trio of Dellorto 40mm flat-slide carbs complete with velocity stacks feed the hungry cylinders. However, the W3 doesn't just count on three big jugs for its power. Several other Feuling innovations make their way into the mix. Feuling-designed cams operate pushrods for the two-valve patented "Max Flow" heads and valves to speed the combustibles into and out of the arena. Staggered triple AR (Anti-Reversionary) exhausts minimize the backwards flowing pulses that disrupt the movement of gasses out of the cylinder. Three Feuling-designed CVX mufflers allow maximum flow through while keeping the noise and backpressure to a minimum. How does a claimed 150 horsepower at 5000 rpm and 195 foot-pounds at 3000 rpm sound to you? The engine is so mildly built that it can even run on 87-octane gas. The aftermarket helps the W3 put the power to the pavement. A Barnett "Clutchzilla" transfers the horsepower to a Jim's five-speed transmission.
Fueling W3 Engine James Brown
A modified Dyna frame wraps around the big engine. The front of the downtubes were widened, and the fork was raked out to 34 degrees, giving the third cylinder a little breathing room. Famed customizer Jesse James of West Coast Choppers (www.westcoastchoppers.com) created fenders and a gas tank worthy of gracing such a unique machine. The almost invisible ghost-flame paint scheme comes courtesy of Ultra. An inverted Storz Ceriani fork (www.storzperf.com) adds to the aggressive stance of the chassis. Progressive Suspension shocks keep the back end in line. The rolling gear features a 19-inch Performance Machine Trespasser front wheel and a matching 16-inch rear. The dual four-piston PM calipers offer tremendous stopping power, while Dunlop K591 tires provide the adequate stickiness. Thumbing the starter button brings the beast to life, and the first impression is that of the exhaust note and cadence. You won't hear the H-D potato-potato from this bike. Instead, the engine has a distinct Ducatiesque sound (due to the 90-degree separation between the front and rear cylinders, no doubt) with Harley overtones. Open the throttle and the intake honk of the trio of Dellorto carbs can be heard along with the throaty, yet not too loud exhaust. The stout pull on the clutch lever is only surpassed by the strength required to turn the throttle. In an effort to lessen the throttle effort a full-turn throttle was mounted, making it difficult to roll on the throttle past half-way without choking up on it drag racer style.
Fueling W3 Top Front James Brown
Perhaps the long throw of the throttle is a good thing since cranking it wide open in second gear caused the Dyna frame that we rode to flex noticeably under the strain of the 150 horsies. According to Feuling, the next generation prototype will mount rigidly to an FXR frame, eliminating this issue. Since the W3 engine runs eerily smooth at cruising speeds, swapping the Dyna's vibration damping for solid mounts shouldn't present a problem. Unlike many of the ultra-big bore twins we've ridden, the W3 works well in the lower rpm range with none of the surging and drivetrain snatching we've experienced on some aftermarket engines. The engine felt comfortable, even docile at sedate speeds. However, acceleration at any more than half-throttle makes short work of any straight sections of road. Fortunately, the big Performance Machine brakes scrub off speed effectively, giving us an excuse to rap on the throttle once again. W3 owners will, however, want to pop for some stickier rubber in order to harness the bikes acceleration and braking forces; just don't expect the tires to last too long. Whether the W3 engine configuration is the shape of cruisers to come remains to be seen, but we're certain more than a few twisted enthusiasts will pony up the $20,000 for Feuling's "Warlock" engine and frame kit when it's available. If you can't wait, build your own. Feuling's estimates his expenses for developing this first streetable prototype are mere 2.5 million dollars. We certainly wish Feuling the best and hope we'll get a shot at a full test of the W3 when it's available. A single afternoon in the saddle only whet our appetites. Editor's note: Jim Feuling passed away in December 2002. The company lives on and still lists the W3 among its products.
Fueling W3 Engine James Brown |
package internal_control_types
import (
"github.com/PenguinCats/Unison-Docker-Controller/api/types/container"
"github.com/PenguinCats/Unison-Docker-Controller/api/types/resource"
"github.com/PenguinCats/Unison-Elastic-Compute/api/types"
)
type HeartBeatMessageReport struct {
Stats types.StatsSlave
Resource resource.ResourceAvailable
ContainerStatus map[string]container.ContainerStatus
}
type HeartBeatMessageAck struct {
}
|
// Parse the global list of sockets to find one with id |local_id|.
// If |peer_id| is not 0, also check that it is connected to a peer
// with id |peer_id|. Returns an asocket handle on success, NULL on failure.
asocket* find_local_socket(unsigned local_id, unsigned peer_id) {
asocket* s;
asocket* result = NULL;
std::lock_guard<std::recursive_mutex> lock(local_socket_list_lock);
for (s = local_socket_list.next; s != &local_socket_list; s = s->next) {
if (s->id != local_id) {
continue;
}
if (peer_id == 0 || (s->peer && s->peer->id == peer_id)) {
result = s;
}
break;
}
return result;
} |
///
/// Calculate the zeta constant needed for a distribution.
/// Do this incrementally from the last_num of items to the cur_num.
/// Use the zipfian constant as theta. Remember the new number of items
/// so that, if it is changed, we can recompute zeta.
///
double ZipfianGenerator::Zeta(uint64_t last_num, uint64_t cur_num,
double theta, double last_zeta) {
double zeta = last_zeta;
for (uint64_t i = last_num + 1; i <= cur_num; ++i) {
zeta += 1 / std::pow(i, theta);
}
return zeta;
} |
/**
* @author Sadman
* @since Jul 28, 2016
*/
public class ResponseData extends Response {
Object item;
public ResponseData(int responseCode, String responseMessage) {
super(responseCode, responseMessage);
}
public ResponseData(int responseCode, String responseMessage, Object item) {
this(responseCode, responseMessage);
this.item = item;
}
public Object getItem() {
return item;
}
public void setItem(Object item) {
this.item = item;
}
} |
The media bias is so bad this year that even China’s state media says the US mainstream media is totally biased against Trump.
Colinshek.com
Even Communist China can see our mainstream media is crap.
The Times of India reported:
The US mainstream media have “totally discarded” their “so-called objectivity and fairness” in supporting Hillary Clinton and “disparaging” Donald Trump, China’s state media alleged on Sunday.
In an editorial, the Global Times criticized the “ugly unity” of the US mainstream media, which it said had “heavily hyped up Trump’s insulting comments against women, while only scratching the surface of Clinton’s e-mail scandals.” Citing “statistics from the US,” it also said that 30 out of the top 100 US dailies backed Clinton, while none were on Trump’s side.
Trump’s campaign has been left reeling after a 2005 video that resurfaced last week showed him talking about seducing a married woman, and saying women let celebrities like him do anything, including grabbing their “p****.” In addition, several women have recently accused him of sexually assaulting them.
Trump has not only alleged that these women are lying, but has also accused the “corrupt media” of “pushing false allegations and outright lies in an attempt to elect her (Hillary Clinton) president.”
And Global Times on Sunday published that quote, saying Trump was “furious” with the “immoral media outlets” for “jeopardizing his interests.” |
package project.game.building;
import java.util.ArrayList;
import java.util.List;
import project.game.Time;
import project.game.building.BuildingManager.BuildingDescription;
import project.game.building.department.Department;
import project.game.building.department.Department.DepartmentType;
import project.game.building.department.DepartmentManager;
import project.game.city.City;
import project.game.corporation.Corporation;
import project.game.product.Product.DisplayProduct;
import project.game.product.ProductManager.ProductDescription;
import core.math.Vector2;
/**
* Building의 확장 클래스를 구현할 때마다 building_class.dbf와 building.dbf에 추가해야 한다. 또한, </p>
*
* <code> public static Building newBuilding(BuildingDescription) </code></p>
*
* 를 추가해야 Building 객체를 생성할 수 있다.</p>
*
* @author 김현우
*/
public abstract class Building {
/**
* 선언된 순서는 실제 게임에서 출력되는 순서와 같다.
*
* @author 김현우
*/
/*
* public enum BuildingType { RETAIL(Retail.class.getSimpleName()),
* FARM(Farm.class.getSimpleName()), FACTORY(Factory.class.getSimpleName()),
* RND(RND.class.getSimpleName()), PORT(Port.class.getSimpleName()),
* HQ(Port.class.getSimpleName());
*
* BuildingType(String className) { mClassName = className; } public String
* getClassName() { return mClassName; } private String mClassName; }
*/
private List<DepartmentType> mAvailableDepartmentList = new ArrayList<DepartmentType>();
/** 건물 Description */
protected BuildingDescription mDesc;
protected boolean mCanEnter;
/** 소속 기업 */
private Corporation mCorporation;
/** 건설된 도시 */
private City mCity;
public Vector2 mFirstCellPos = new Vector2(); // 가장 첫번째 셀의 위치
public int mAverageLandvalue; // 총 지가
private DepartmentManager mDepartmentManager = new DepartmentManager(this);
public double mAnnualNetprofit; // 사업체의 연간순이익
public double[] mMonthlyNetprofit; // 사업체의 최근 12달의 순이익 배열
public double mLastNetprofit; // 사업체의 최근 13달 이전의 순이익
// 위 배열의 인덱스(배열의 끝까지 도달하면 다시 처럼으로)는 PlayerCorporation 클래스의 것을 사용
public int mMaxNetprofit; // 그래프의 현재 최고 수치($1,000 단위로 구분)
/*package*/ Building(BuildingDescription desc, City city/*
* BuildingType
* buildingType
*/) {
mDesc = desc;
setAvailableDepartmentList(mAvailableDepartmentList);
mMonthlyNetprofit = new double[Time.NUM_MONTHS];
mCity = city;
}
protected void setAvailableDepartmentList(List<DepartmentType> availableDepartmentList) {
}
public List<DepartmentType> getAvailableDepartmentList() {
return mAvailableDepartmentList;
}
public Department newDepartment(int index, DepartmentType type) {
return null;
}
public void calculateMaxGraphPoint() {
double[] monthlyNetprofit = mMonthlyNetprofit;
double max = Math.abs(monthlyNetprofit[0]);
for(int i = 1; i < 12; i++) {
double netProfit = Math.abs(monthlyNetprofit[i]);
if(max < netProfit)
max = netProfit;
}
if(max < 1000) {
mMaxNetprofit = 1000;
} else {
mMaxNetprofit = (int) (max / 1000);
mMaxNetprofit = (mMaxNetprofit + 1) * 1000;
}
/*
* mAnnualNetprofit = 0; for(int i=0; i<12; i++) { mAnnualNetprofit +=
* mMonthlyNetprofit[i]; }
*/
}
public void reset() {
int index = Time.getInstance().getMonthlyArrayIndex();
mLastNetprofit = mMonthlyNetprofit[index];
mMonthlyNetprofit[index] = 0;
}
public void resetDeptDaily() {
mDepartmentManager.resetDaily();
}
public void resetDeptMonthly() {
mDepartmentManager.resetMonthly();
}
public BuildingDescription getDescription() {
return mDesc;
}
public DepartmentManager getDepartmentManager() {
return mDepartmentManager;
}
public Corporation getCorporation() {
return mCorporation;
}
/** Building의 소유권을 corporation에게 수여한다. 만약 이미 Corporation에 속해 있다면 제거된다. */
public void setCorporation(Corporation corporation) {
// if(mCorporation == corporation) return;
// mCorporation.removeBuilding(this);
mCorporation = corporation;
// if(corporation != null) corporation.addBuilding(this);
}
public int getTotalEmployees() {
return mDepartmentManager.getTotalEmployees();
}
public City getCity() {
return mCity;
}
public List<DisplayProduct> getDisplayProductList() {
return null;
}
/** {@link ProductDescription}과 {@link Corporation}이 일치하는 진열제품을 얻는다. */
public DisplayProduct getDisplayProduct(ProductDescription description, Corporation producer) {
List<DisplayProduct> displayProductList = getDisplayProductList();
if(displayProductList == null) return null;
int n = displayProductList.size();
for(int i=0; i<n; i++) {
DisplayProduct displayProduct = displayProductList.get(i);
if(displayProduct.desc == description && displayProduct.producer == producer) {
return displayProduct;
}
}
return null;
}
public boolean canEnter() {
return canViewDepartmentTab() || canViewDisplayTab();
}
public boolean canViewDepartmentTab() {
return true;
}
public boolean canViewDisplayTab() {
return true;
}
public boolean isForSaleToCorporation() {
return false;
}
// abstract BuildingType getBuildingType();
}
|
package algebraicPetriNet;
import java.util.LinkedHashMap;
import java.util.Map;
/**
*
* A TransitionEntry describes the (term,weight)-pair of an arc,
* which goes into, or comes out of a transition.
* One arc may have even multiple (term,weight)-pairs.
*
*/
public class TransitionEntry {
//per transition and per place is a map of multiple terms and their belonging weights
//HOWEVER for our examples there are only one (term, weight)-pair for every transition and its place needed.
public Map<Term, Integer> allTerms;
public Place p;
public Boolean outgoing;
/**
*
*/
public TransitionEntry(){
this.allTerms= new LinkedHashMap<Term, Integer>();
}
/**
*
* @param outgoing set to true if arc from transition to place, false otherwise
*/
public TransitionEntry(Boolean outgoing){
this.allTerms= new LinkedHashMap<Term, Integer>();
this.outgoing=outgoing;
}
/**
* Adds a new (term,weight)-pair, or increases the weight, if the term is already set.
* @param term the term which should be put
* @param weight the belonging weight
*/
public void addTermweight(Term term, int weight){
int current=0;
if(this.allTerms.containsKey(term)){
current = this.allTerms.get(term);
}
this.allTerms.put(term, current+weight);
}
/**
*
* @param term the term which should be set
* @param weight the belonging weight
*/
public void setTerm(Term term, int weight){
if(!this.allTerms.containsKey(term)){
this.allTerms.put(term, weight);
}
else{
System.out.println("term is already set");
}
}
@Override
public String toString() {
return this.allTerms.toString();
}
} |
Image copyright AP
Global plans to curb carbon dioxide are well below what's needed to keep temperatures from rising more than 2 degrees, according to a new analysis.
It is the work of researchers from the Climate Action Tracker (CAT), a consortium of research institutions.
They examined the commitments already made by governments to limit warming.
The CAT rated seven of the 15 submitted carbon plans as "inadequate" to keep temperatures below the accepted level of dangerous warming.
The analysis was released at a UN climate negotiation meeting in Bonn aimed at advancing a new global treaty.
As part of the attempts to tackle global warming, countries have agreed to submit their national plans to the UN before key talks in Paris in December.
So far, 56 governments have published their "intended nationally determined contributions," or INDCs in the jargon of the UN.
The likes of China, the US and the EU have already submitted their intentions. In this analysis, the CAT looked at the plans of 15 countries that between them account for almost 65% of global emissions.
Beyond reach
However, seven - including Australia, Canada and Japan - were said to be "inadequate", meaning that they are not considered fair contributions to limiting warming to 2C.
Six - including the US, EU and China - were said to be "medium", meaning they are consistent with the target.
Two countries, Ethiopia and Morocco, were said to be "sufficient", and in line with the 2 degree goal.
"It is clear that if the Paris meeting locks in present climate commitments for 2030, holding warming below 2C could essentially become infeasible, and 1.5 degrees C beyond reach," said Bill Hare of Climate Analytics, part of the CAT group.
According to the analysis, the commitments made so far would see temperature rises of up to 3C, with greater impacts on sea-level rise and the frequency of extreme weather events.
Many countries with significant emissions of CO2 have not declared their hands so far, including Indonesia and Brazil.
Brazilian environmentalists have come up with their own INDC at this meeting in an effort to push their government forward.
They claim that the country, the world's seventh biggest emitter, can trim carbon by 35% by 2030 from 2010 levels. They call for an end to deforestation, replanting at least 14 million hectares of native forests and boosting hydropower and biofuels.
Lack of progress
"We are showing that it's possible for the country to give a fair and ambitious contribution that is both good for the climate and good for the economy," said Carlos Rittl, from the Brazilian Climate Observatory.
The overall lack of progress towards meeting the 2 degree target will not come as a surprise to government officials meeting here to push forward negotiations on a new global compact.
This week they are attempting to cut down an unwieldy 83-page draft text into something more manageable. There are still major divisions over the shape and content of a new treaty, which will attempt to put long-term ambitions to curb carbon into a legally binding form.
Issues of money are never too far from the surface in these talks. In their opening statement, Sudan, on behalf of the African group of countries, affirmed their "strong reservations" over the current text.
"The group reaffirms that loss and damage is very critical to the core agreement," pointing to the issue of reparations for damages caused by climate change - something that is anathema to richer countries.
It is one of a number of thorny issues that have paralysed progress in this forum. Delegates are aware that they face a very difficult task with just one more week of formal negotiations left after this one, before the parties gather in Paris. |
/**
* This method allows to listener actions of the {@link #removeWifiNetwork(ScanResult, RemoveWifiListener)}
* method variations.
*
* @param removeWifiListener is the listener {@link RemoveWifiListener}
* @return current WifiConnector object.
*/
public WifiConnector registerWifiRemoveListener(RemoveWifiListener removeWifiListener) {
createWifiStateBroadcast();
this.removeWifiListener = removeWifiListener;
return this;
} |
“Is it the government’s job — my job to feed my neighbour’s child?” Industry Minister James Moore said, laughing unwisely, in a media scrum this week. “I don’t think so.” To his credit, Moore did a clean, clear “I’m sorry” the following day sans those if-you-were-offendeds that blight so many apologies.
Industry Minister James Moore recently apologized after saying that he didn't believe it was "government's job - my job to feed my neighbour's child." ( CHRIS WATTIE / REUTERS )
But he had posed a fascinating question that kept me reading a new book, Tax is Not a Four Letter Word: A Different Take on Taxes in Canada, late into the night so I could write an informed answer to this knotted question. Is it my charitable responsibility to feed my neighbour’s hungry child or should I expect government to do this? If it can’t afford it, should our taxes rise? Edited by Alex Himelfarb and Jordan Himelfarb (the latter is the Star’s opinion page editor), the essay collection studies how the very word “tax” has become reviled. It also sums up the tax-cutting surge of recent decades, the changing balance of what you and corporations pay, as well as federal vs. provincial taxation, how the system could be changed to reduce huge inequality, the arguments for and against carbon tax and a tax on financial transactions that could raise billions without pain.
Article Continued Below
Now I am a tax eccentric. I like taxes and frequently rejoice at what they give me: highways, air traffic control, emergency rooms, the tracking of the emerald ash borer, abortion rights, traffic lights, schools, food safety, the RCMP’s terrific boots, policing, regulating, licensing, autopsies, compassion, all the things that make us an organized and rational nation that is a pleasure to live in. I don’t trip over small corpses on the way home. It’s rather nice. Conservatives, on the other hand, enjoy these services while abusing taxes as the necrotizing flesh disease of Canadian life. I have a recurring insomniac fantasy. I have bought the winning ticket in a $350-million American lottery and a dilemma arises over which nation gets to tax my jackpot. They let me choose, the Americans snickering because their withholding tax is 30 per cent and Canada’s top marginal tax rate is, I guess, 55 per cent. My fantasy plays out on my favourite show, The Colbert Report. On my right is Ted Cruz, that Canadian-born tea bag of hate, on my left Andrew Treusch, head of the Canada Revenue Agency. (I had to look him up but he seems nice and has a cheerful Twitter feed.) Who will win? Why, Canada of course! I can get a full hour’s entertainment out of the American audience’s reaction: disbelief, rage, the full All Foreigners Are Stupid. But taxes are cheap and beautiful. They feed my neighbour’s scrawny child, end of story.
The Himelfarb book explains that I was actually wrong, that Canada’s top marginal tax rate in Ontario is in fact only 49.53 per cent. I had not known it had sunk so low. Colbert then faints at the declaration that I’ll willingly pay a higher rate to feed toddlers. (It’s a satisfying little 3 a.m. scenario. I can spin the thing out till morning.) Although I note that children in Canada are often undernourished, which is why Moore was being questioned in the first place. Tax is full of revelations. Tax and spend, we say, tax and spend. But why not say “spend and tax,” given that we spend money for nice things. The writer Benjamin DeMott refers to “junk politics,” the authors say. It “has contempt for evidence and experts, plays to both our fear and vanity, and divides us into hard and fast moral categories: villains and heroes, criminals and victims, hard-working taxpayers and freeloaders.”
Article Continued Below
But taxing is more complicated than that, as essayist Jim Stanford says. “Governments decide, in the context of the conflicting and contradictory political pressures they face, what programs they will provide. Then they figure out how to fund those programs.” Neo-liberals cut taxes first, Stanford says, while the programs exist, thus creating a deficit that is used to justify further cuts. We are manipulated. For example, we are told that we can’t afford pensions. Neither can we raise payroll taxes to raise CPP benefits for the future. But we can pay them if we choose to. Read this splendid book and ponder the choices available to us. [email protected] |
/**
* @author Simon Toens
* @author Jeremy Grelle
*/
public class ServiceUtils {
private static final ServiceFactoryManager factoryManager = ServiceFactoryManager.getInstance();
public static DeprecatedServiceDefinition getServiceDefinition(ServiceFile f, String serviceId, DesignServiceManager serviceMgr) {
if (f == null) {
throw new IllegalArgumentException("File cannot be null");
}
// ugly cast, but like Simon mentions below, this is basically just
// used by dataservice. --small
DeprecatedServiceDefinition rtn = (DeprecatedServiceDefinition) factoryManager.getServiceDefinition(f, serviceId, serviceMgr);
/*
* XXX allow any non-service files to pass through. simon: this is a bit overdesigned anyway, since at this time
* only data services use this infrastructure
*
* if (rtn == null) { throw new WMRuntimeException(Resource.UNKNOWN_SERVICE_DEFINITION, f .getAbsolutePath()); }
*/
return rtn;
}
public static ServiceGenerator getServiceGenerator(GenerationConfiguration cfg) {
if (cfg.getServiceDefinition() == null) {
throw new IllegalArgumentException("ServiceDefinition cannot be null");
}
ServiceGenerator rtn = factoryManager.getServiceGenerator(cfg);
if (rtn == null) {
throw new WMRuntimeException(MessageResource.NO_SERVICE_GENERATOR, cfg.getServiceDefinition().getServiceId());
}
return rtn;
}
private ServiceUtils() {
}
} |
<gh_stars>1-10
// Copyright (C) 2019 <NAME>
//
// This software may be modified and distributed under the terms
// of the MIT license. See the LICENSE file for details.
//! Test cases derived from real-world boarding pass data.
extern crate iata_bcbp;
use std::str::FromStr;
use iata_bcbp::*;
#[test]
fn alaska_boarding_pass() {
const PASS_STR: &str = "M<PASSWORD>/<PASSWORD>IN EXXXXXX SJCLAXAS 3317 207U001A0006 34D>218 VV8207BAS 2502771980993865 AS AS XXXXX55200000000Z29 00010";
let pass_data = Bcbp::from_str(PASS_STR).unwrap();
assert_eq!(pass_data.passenger_name(), "MROZ/MARTIN ");
assert_eq!(pass_data.electronic_ticket_indicator(), 'E');
assert_eq!(pass_data.legs().len(), 1);
assert_eq!(pass_data.passenger_description(), Some(' '));
assert_eq!(pass_data.source_of_check_in(), Some('V'));
assert_eq!(pass_data.source_of_boarding_pass_issuance(), Some('V'));
assert_eq!(pass_data.date_of_issue_of_boarding_pass(), Some("8207"));
assert_eq!(pass_data.document_type(), Some('B'));
assert_eq!(pass_data.airline_designator_of_boarding_pass_issuer(), Some("AS "));
assert_eq!(pass_data.baggage_tag_license_plate_numbers(), Some(" "));
assert_eq!(pass_data.first_non_consecutive_baggage_tag_license_plate_numbers(), None);
assert_eq!(pass_data.second_non_consecutive_baggage_tag_license_plate_numbers(), None);
{
// Fields in leg 1 of 1.
let first_leg = &pass_data.legs()[0];
assert_eq!(first_leg.operating_carrier_pnr_code(), "XXXXXX ");
assert_eq!(first_leg.from_city_airport_code(), "SJC");
assert_eq!(first_leg.to_city_airport_code(), "LAX");
assert_eq!(first_leg.operating_carrier_designator(), "AS ");
assert_eq!(first_leg.flight_number(), "3317 ");
assert_eq!(first_leg.date_of_flight(), "207");
assert_eq!(first_leg.compartment_code(), 'U');
assert_eq!(first_leg.seat_number(), "001A");
assert_eq!(first_leg.check_in_sequence_number(), "0006 ");
assert_eq!(first_leg.passenger_status(), '3');
assert_eq!(first_leg.airline_numeric_code(), Some("027"));
assert_eq!(first_leg.document_form_serial_number(), Some("7198099386"));
assert_eq!(first_leg.selectee_indicator(), Some('5'));
assert_eq!(first_leg.international_document_verification(), Some(' '));
assert_eq!(first_leg.marketing_carrier_designator(), Some("AS "));
assert_eq!(first_leg.frequent_flyer_airline_designator(), Some("AS "));
assert_eq!(first_leg.frequent_flyer_number(), Some("XXXXX55200000000"));
assert_eq!(first_leg.id_ad_indicator(), None);
assert_eq!(first_leg.free_baggage_allowance(), None);
assert_eq!(first_leg.fast_track(), None);
assert_eq!(first_leg.airline_individual_use(), Some("Z29 00010"));
}
}
#[test]
fn air_canada_boarding_pass() {
const PASS_STR: &str = "M1Mroz/Martin EXXXXXX YVRYOWAC 0344 211 072>20B0 8203IAC 250140000000000 0AC AC AC000000000 *20000AC 223 14080003068 0B N";
let pass_data = Bcbp::from_str(PASS_STR).unwrap();
assert_eq!(pass_data.passenger_name(), "Mroz/Martin ");
assert_eq!(pass_data.electronic_ticket_indicator(), 'E');
assert_eq!(pass_data.legs().len(), 1);
assert_eq!(pass_data.passenger_description(), Some('0'));
assert_eq!(pass_data.source_of_check_in(), Some(' '));
assert_eq!(pass_data.source_of_boarding_pass_issuance(), Some(' '));
assert_eq!(pass_data.date_of_issue_of_boarding_pass(), Some("8203"));
assert_eq!(pass_data.document_type(), Some('I'));
assert_eq!(pass_data.airline_designator_of_boarding_pass_issuer(), Some("AC "));
assert_eq!(pass_data.baggage_tag_license_plate_numbers(), None);
assert_eq!(pass_data.first_non_consecutive_baggage_tag_license_plate_numbers(), None);
assert_eq!(pass_data.second_non_consecutive_baggage_tag_license_plate_numbers(), None);
{
// Fields in leg 1 of 1.
let first_leg = &pass_data.legs()[0];
assert_eq!(first_leg.operating_carrier_pnr_code(), "XXXXXX ");
assert_eq!(first_leg.from_city_airport_code(), "YVR");
assert_eq!(first_leg.to_city_airport_code(), "YOW");
assert_eq!(first_leg.operating_carrier_designator(), "AC ");
assert_eq!(first_leg.flight_number(), "0344 ");
assert_eq!(first_leg.date_of_flight(), "211");
assert_eq!(first_leg.compartment_code(), ' ');
assert_eq!(first_leg.seat_number(), " ");
assert_eq!(first_leg.check_in_sequence_number(), " ");
assert_eq!(first_leg.passenger_status(), '0');
assert_eq!(first_leg.airline_numeric_code(), Some("014"));
assert_eq!(first_leg.document_form_serial_number(), Some("0000000000"));
assert_eq!(first_leg.selectee_indicator(), Some(' '));
assert_eq!(first_leg.international_document_verification(), Some('0'));
assert_eq!(first_leg.marketing_carrier_designator(), Some("AC "));
assert_eq!(first_leg.frequent_flyer_airline_designator(), Some("AC "));
assert_eq!(first_leg.frequent_flyer_number(), Some("AC000000000 "));
assert_eq!(first_leg.id_ad_indicator(), None);
assert_eq!(first_leg.free_baggage_allowance(), None);
assert_eq!(first_leg.fast_track(), None);
assert_eq!(first_leg.airline_individual_use(), Some("*20000AC 223 14080003068 0B N"));
}
}
|
/* This class only works without objects. */
class StaticCounter
{
private static int val;
public static void reset()
{
val = 0;
}
public static void inc()
{
val++;
}
public static int getValue()
{
return val;
}
} |
import { NgModule } from "@angular/core";
import { NativeScriptRouterModule } from "nativescript-angular/router";
import { Routes } from "@angular/router";
import { ItemsComponent } from "./item/items.component";
import { ItemDetailComponent } from "./item/item-detail.component";
import { GridLayoutComponent } from './grid-layout/grid-layout.component';
import { Activity4Component } from './activity4/activity4.component';
import { ArtistsComponent } from './artists/artists.component';
import { SockerComponent } from './socker/socker.component';
import { ImageComponent } from './image/image.component';
const routes: Routes = [
{ path: "", redirectTo: "/grid", pathMatch: "full" },
{ path: "items", component: ItemsComponent },
{ path: "item/:id", component: ItemDetailComponent },
{ path: "grid", component: GridLayoutComponent },
{ path: "form", component: Activity4Component },
{ path: "socker", component: SockerComponent },
{ path: "artist", component: ArtistsComponent },
{ path: "image", component: ImageComponent }
];
@NgModule({
imports: [NativeScriptRouterModule.forRoot(routes)],
exports: [NativeScriptRouterModule]
})
export class AppRoutingModule { }
|
SymbolDoes Stunted Development of Gymnasts “Catch Up” Later? Is It Benign?
52 ©2000 Lippincott Williams & Wilkins, 800-787-8981 Anew prospective study confirms that gymnastics does indeed delay the growth and development of young, elite female athletes. Only retirement permits a return to normal physiologic development and the achievement of normal height. However, Shana Bass and colleagues found no evidence in the study that gymnasts suffer irreparable consequences from the delayed development. (See Bass et al., 2000.) “We suggest that concern about the longterm consequences of gymnastic training during prepubertal and peripubertal growth such as short stature, reduced body weight, malnutrition, or anorexia nervosa may be overstated,” according to Bass et al. “At least in this study, we find no adverse consequence on final height or menstrual cyclicity and see little justification for shackling the passion and Herculean spirit of the elite athlete.” |
/// A method for capturing the output of the shell, and performing actions without modifying
/// the state of the original shell. This performs a fork, taking a closure that controls
/// the shell in the child of the fork.
///
/// The method is non-blocking, and therefore will immediately return file handles to the
/// stdout and stderr of the child. The PID of the child is returned, which may be used to
/// wait for and obtain the exit status.
pub fn fork<F: FnMut(&mut Shell)>(
&self,
capture: Capture,
child_func: F,
) -> Result<IonResult, IonError> {
Fork::new(self, capture).exec(child_func)
} |
Natural Radioactivity Assessment and Radiation Hazards of Pegmatite as a Building Material, Hafafit Area, Southeastern Desert, Egypt
Sixty-seven sites of Hafafit pegmatite from the Southeastern Desert of Egypt were investigated radiometrically in the field using an in situ γ-ray spectrometer to determine eU, eTh, and K contents. The obtained results ranged from 0.4 to 6 ppm for eU with a mean value of 2.5 ppm, from 0.2 to 32 ppm for eTh with a mean value of 6.7 ppm, and from 0.7% to 5.4% for K with a mean value of 3.3%. Consequently, the radiological effects from these rocks were estimates by determination of the environmental parameters: gamma activity concentration index Iγ, external hazard index Hex, internal hazard index Hin, external absorbed dose rates in outdoor, and external absorbed dose rates in indoor air. The results obtained in this study showed that values U, Th, and K lie in the range of the acceptable world values. In addition, the calculated radiation hazard parameters (Iγ, Hex, and Hin) have values lower than the world values, while the calculated external absorbed dose rates (Dair) have values higher than the world and Egyptian permissible levels.
Introduction
Naturally occurring radioactive materials (NORM) can be found in a variety of places in the environment, including rocks, soil, water, and air. Because natural radionuclides are a result of the Earth's origin, there are no solutions to eliminate their presence. To estimate the impacts of radiation exposure from both terrestrial and extraterrestrial sources, knowledge of radionuclide distribution and radiation levels in the environment is required. Despite the fact that these radionuclides are widely distributed, their concentrations are influenced by local geological conditions, which differ from one location to the next .
These radionuclides expose people to radiation both outside and inside their homes. Gamma radiation from the 238 U and 232 Th series isotopes, as well as 40 K causes external exposure, but inhalation of 222 Rn, 220 Rn, and their short-lived progeny, which produce alpha particles, causes internal exposure . Radionuclides activity concentrations measurement in building materials is essential in assessing population exposure, as most individuals spend 80% of their time indoors .
Pegmatite is a plutonic igneous rock with unusually coarse grains . Granites have nearly the same mineralogical composition of pegmatite. K-feldspar (either orthoclase or microcline), quartz, and a few other minerals make up the majority of pegmatite. Tourmaline, lepidolite, topaz, cassiterite, fluorite, beryl, and other metals are frequent in complex pegmatite, and they have commercial significance.
The majority of NORM are found in rocks and soils in amounts that are safe for humans and the environment . However, due to geological evolution, some regions have relatively high natural concentrations of U, Ra, and Th. In locations with high background levels, both natural and artificial rapid radionuclide mobilization occurs . U and Th are long-lived radioactive isotopes that produce a variety of radioactive progeny products that can be hazardous to public health and the environment. Natural radiation accounts for the majority of overall radiation exposure in the general population. To assess the possible environmental hazard, designate the limit of areas with high natural background, and calculate the cleanup level, as radioactive background levels must be quantified .
As pegmatite rocks can be used as interior (decorative aggregates, flooring, and interior decoration) or exterior (building stone, facing stone, and paving stone) uses in industries and building construction, the use of building materials with above-average levels of natural radioactivity can significantly increase population radiation exposure. As a result, it is crucial to look into the radiation concerns provided by naturally occurring radionuclides in pegmatite.
The present study aimed to investigate the radioactivity and mineralogy of granites with the determination of their environmental impacts. The current study maps radioactive background levels in the surrounding environment and proposes a radiological assessment program in the Hafafit region in the southeastern desert of Egypt. This map will be used to examine any changes in radioactivity background levels as a result of geological processes or other radiation-related factors. The present work aimed to assess the exposure to gamma rays from the granitic rocks. The determination of radioactive danger is made by the estimation of some of the radiological hazard's parameters.
Materials and Methods
A total of 67 Hafafit pegmatite sites in the Southeastern Desert of Egypt (Figure 1) were investigated for natural radioactivity owing to eU (ppm), eTh (ppm), and K (%). The quantities of radioactive elements ( 238 U, 232 Th, and 40 K) in the pegmatite samples were monitored using a scintillating NaI (Tl) gamma-ray analyzer with a crystal phase of 7.6 cm × 7.6 cm. A low background measurement environment was ensured by placing the detector at an arrangement that was enclosed in a cylindrical lead shield with a diameter of 15.7 cm, a length of 20.5 cm, and a thickness of 3.7 cm, with an attenuation factor The quantities of radioactive elements ( 238 U, 232 Th, and 40 K) in the pegmatite samples were monitored using a scintillating NaI (Tl) gamma-ray analyzer with a crystal phase of 7.6 cm × 7.6 cm. A low background measurement environment was ensured by placing the detector at an arrangement that was enclosed in a cylindrical lead shield with a diameter of 15.7 cm, a length of 20.5 cm, and a thickness of 3.7 cm, with an attenuation factor of 0.16 (stopping around 84% of input photons) for 2.6 MeV gamma-rays. A spectroscopic amplifier and a multi-channel analyzer were part of the pulse processing and data analysis system, which was linked to an IBM-compatible computer. The software computer that was attached to the pulse information and better estimation technique had a multi-channel analyzer and a spectroscopic amplifier. The γ-energies of the detection are, . Certified standard materials, like RGU-1 for 238 U, RGTh-1 for 232 Th, and RGK-1 for 40 K, are utilized, and their pulverized quantities are comparable to individuals of the construction materials . The container design was designed according to the assumption that the radioactive isotopes in the monitoring samples in the monitoring samples are uniformly distributed. Before the detection, the background was detected using an empty container, which was measured in the same manner and geometry of the samples. The background spectra were employed to prepare the area of the γ-spectrum of detected isotopes. The minimum detectable activity (MDAs) of 2, 4, and 12 Bq kg −1 are used for 238 U, 232 Th, and 40 K, respectively, in samples recorded up to 2000 s. The overall uncertainty of the levels of radiation was calculated using the deviation equation for regular and stochastic misspecification. Systematic inaccuracies of 0.5 to 2 percent and randomness of up to 5% can be found in the radioactivity readings during the efficiency calibration . After the detection of activity concentrations of 238 U, 232 Th, and 40 K, the radiological variables are estimated according to Table 1. Table 1. Important radiological parameters and indices .
Ra eq
The radium equivalent content (Ra eq ) is the radioactive parameter applied widely in radiation health hazards. The data of Ra eq must be less than 370 Bq kg −1 , which keeps the AED for the public lower than one mSv. The Ra eq can be detected by the following formula.
Ra eq (Bq kg −1 ) = A Ra + 1.43 A Th + 0.077 A K D (nGy/h) The radioactive factor known as the absorbed dose rate was used to evaluate the effect of gamma radiation at a distance of 1 m from radiation sources in the air owing to the concentrations of 238 U, 232 Th, and 40 K.
D air (nGy h −1 ) = 0.430 A U + 0.666 A Th + 0.042 A K AED out An element of radioactivity called the yearly effective dose is used to gauge radiation exposure levels over a fixed period of time (1 year).
Due to the various combinations of distinct natural activities in the sample, another index was proposed by a group of specialists to determine the amount of radiation hazard linked with the natural radionuclides in the samples.
The radioactive measure known as the yearly gonadal dose equivalent is used to calculate the doses of gamma radiation that are absorbed by the gonads.
The radioactive factor used to determine whether gamma radiation exposure caused lethal cancer is called excess lifetime cancer, where, Dl = Lifetime (70 years) and RF = cancer risk factor (0.05 Sv −1 ). Table S1 showed the distribution of radionuclides identified in rock samples, including 238 U (ppm), 232 Th (ppm), and 40 K (percent). The radioelement concentration in pegmatite ranged from 0.4 to 6 ppm for eU with a mean value of 2.5 ppm, from 0.2 to 32 ppm for eTh with a mean value of 6.7 ppm, and from 0.7 percent to 5.4% for K with a mean value of 3.3%. These results are lower than those reported for the Earth's crust, which are 2.9 ppm, 10.8 ppm, and 2.7%, respectively , and the recommended values for safety used as building materials, which are 4.1 ppm, 12.3 ppm, and 1.6% for eU, eTh, and K, respectively , except in the case of K, which has a value higher. The frequency distribution in the examined samples suggested that low radionuclides contents except in the case of K ( Figure 2). In Figure 3, the relationships between eU, eTh, and K were diagrammed and illus trated. We may deduce from the figure that Th and U have a positive association (R = 0.6 ( Figure 3a), whereas K and whomsoever Th and U have an inverse relationship (R = 0. and 0.5, respectively) as shown in Figure 3b,c. In Figure 3, the relationships between eU, eTh, and K were diagrammed and illustrated. We may deduce from the figure that Th and U have a positive association (R = 0.6) (Figure 3a), whereas K and whomsoever Th and U have an inverse relationship (R = 0.2 and 0.5, respectively) as shown in Figure 3b,c. The amount of U remobilization that has happened within the magmatic plutons is indicated by variation diagrams of eU and eTh with their ratios . The ratio of eTh to eTh/eU shows a rising trend. In the case of the connection between eU and the eTh/eU ratio (Figure 3d,e), respectively, an undefined relationship was seen. The relationship between Th/K and Th/U suggests that pegmatite samples are in the leached-U sector (Figure The amount of U remobilization that has happened within the magmatic plutons is indicated by variation diagrams of eU and eTh with their ratios . The ratio of eTh to eTh/eU shows a rising trend. In the case of the connection between eU and the eTh/eU ratio (Figure 3d,e), respectively, an undefined relationship was seen. The relationship between Th/K and Th/U suggests that pegmatite samples are in the leached-U sector ( Figure 3f).
Radioactivity Measurement
As revealed in Table 2 the mean data of 238 U, 232 Th, and 40 K activity concentrations are 30.8 ± 18.4, 27.3 ± 26 and 1045.5 ± 366.9 Bq kg −1 , respectively; 238 U, and 232 Th are lower than the recommended worldwide average 33, 45 Bq kg −1 , while 40 K activity concentrations are higher than worldwide average 412 Bq/kg . The values of 238 U activity concentrations altered between 4.9 and 74.1 Bq kg −1 . The Min and Max values of 232 Th are 0.8 and 129.9 Bq kg −1 , respectively. Moreover, the variation of 40 K values altered from 219.1 to 1690.2 Bq kg −1 . The highest values of activity concentrations of 238 U, 232 Th, and 40 K were recorded in the investigated pegmatitepegmatites due to the high radioactivity of altered pegmatite is referred to the occurrence of zircon, monazite, allanite, sphene and apatite, furthermore thorite, fergusonite, samarskite, columbite, xenotime, apatite, and fluorite. The descriptive statistics are performed to show the distribution of values, asymmetry nature of distribution and its Peakness for 238 U, 232 Th, and 40 K, as well as the variability (Table 2). Among the statistical parameters are the skewness, kurtosis, and coefficient of variance. Positive skewness numbers represent the asymmetrical distribution's head, while negative numbers represent its tail. As a result, asymmetry can be seen in the distributions of 238 U and 232 Th activity concentrations, while the asymmetric distribution of 40 K activity concentrations is observed with the tail. The kurtosis values show where the probability distribution peaked. The kurtosis value for the 232 Th activity concentrations in the area under study is +ve, and the likelihood of distribution is at its apex. The flatness of probability distribution of 238 U and 40 K activity concentrations is observed (-0.16 and -0.77, respectively). As clarified in Table 2, the coefficient of variance (CV) was offered in Table 2 with the high values 60% and 95% for 238 U and 232 Th, respectively, while the moderate variability is identified for 40 K (35%) in the examined area. The variation is linked to the pegmatites in the investigated areas including the 238 U and 232 Th host minerals. Figure 4a-c displays the 238 U, 232 Th, and 40 K activity concentrations distributions in the investigated area. The normal distribution is predicted for 40 K activity concentrations in the studied area, while the multimodality distribution of 238 U and 232 Th is predicted.
The mean values of 238 U, 232 Th and 40 K in granitic rocks samples are compared to the previous investigations ( Table 3). The comparison shows that the geological characterization of the analyzed sites affects the activity concentrations of 238 U, 232 Th and 40 K. Table 4 illustrates that Ra eq values for pegmatite samples alternate between 88 and 334 Bq kg −1 with a mean value of 150 Bq kg −1 .The mean value of H in and H ex are 0.55 and 0.4, which are lower than the exceeded level. The values range (H in and H ex ) are changed from 0.3 to 1 and 0.2 to 0.9, respectively. The H in and H ex mean values in all pegmatites samples display there is no significant negative effects, i.e., these values are found to be lower than the reference level of the unit . Furthermore, the highest H in and H ex values of pegmatite samples in the considered area may be contributed significant health impacts accompanying with gamma-rays, radon gas and its decay products. Moreover, the pegmatites that have been investigated the most indicate that they cannot be used as building and interior ornamental elements in dwellings. The mean values of 238 U, 232 Th and 40 K in granitic rocks samples are compared to the previous investigations (Table 3). The comparison shows that the geological characterization of the analyzed sites affects the activity concentrations of 238U, 232Th and 40K. The (D air ) values of the studied pegmatites samples altered from 44.2 to 156.3 nGy h −1 with the mean value of 74 nGy h −1 . The mean value of (D air ) in the area under study exceeded the mean worldwide value-59 nGy/h . This demonstrates that the pegmatites in the research region are unsuitable for use as construction materials or in other types of infrastructure. Table 4 depicts the (AED out ) values ranging between 0.05 and 0.19 mSv y −1 with the mean value of 0.09 mSv y −1 , which is comparable with the approved worldwide value 0.07 mSv y −1 . Moreover, the mean (AED in ) value is 0.36 mSv y −1 , which is lower than worldwide value of 0.41 mSv y −1 . The rates of are AED in values are in between 0.22 and 0.77 mSv y −1 . Heavy minerals found in pegmatites, such as monazite, uraninite, and thorianite, can be blamed for the high doses. Deoxyribonucleic acid (DNA) in genes, cancer, and the degeneration of tissues are only a few of the negative health effects that long-term exposure to large amounts of this substance can have . The annual gonadal dose equivalent (AGDE) varies in between 0.33 and 1.13 mSv with average value 0.54 mSv, much greater than the permissible value 0.33 mSv . The adverse health effects will be induced due to exposure a long time to emitted gamma of the studied pegmatites through their life years. The exposure can be achieved as the application of the pegmatites various building materials and infrastructures fields. This can be predicated owing to the (ELCR) values alternating from 0.13 × 10 −3 to 2.86 × 10 −3 with a mean value of 0.49 × 10 −3 , which is suppressed the permissible value (0.29 × 10 −3 ) .
Pearson Correlation Analysis (PC)
The present study uses Pearson correlation to find strong connections and linear relationships among activity concentrations of radionuclides and radiological hazard indicators in pegmatite samples. According to the PC, the linear relationship between the analyzed parameters was categorized into four groups; the first is weak (0.00-0.19) correlation, the second is moderate (0.2-0.39) correlation, the third is strong (0.4-0.79) correlation, and the fourth is very strong (0.8-1.00) correlation . Positive correlations are found among all of the observed parameters, as shown in Table 5. It shows that the radionuclides in the samples under investigation come from natural sources and that their geographic variation in the environment is undisturbed by other factors. A moderate correlation between 238 U and 232 Th activity concentrations in the studied pegmatites samples is enrolled. This indicates the existence of 238 U and 232 Th in the examined pegmatites from the natural chains. At the same time, a weak correlation is predicted between 40 K and both 238 U and 232 Th. The correlations are very strong regarding the relations between 232 Th and the variables of radiological hazards. The 232 Th are mainly contributed to the radiological dangers and the risk linked to the emitted gamma rays from radioactive series in the pegmatite samples. Table 5. Pearson correlation between natural radionuclides and the radiological hazards coefficients of pegmatite rocks, studied area, Egypt.
U-238
Th-232 K-40 Ra eq H in H ex D air AED out AED in AGDE ELCR Ward's approach was used to achieve cluster analysis in this study. Ward's approach links radioactive activity concentrations and radiological variables that estimate the Euclidean distance between them . Figure 5 reveals two main clusters that are plotted in the dendrogram of the examined data. Cluster I includes 238 U, which correlated with cluster II, which is composed of 232 Th, Ra eq , H ex , H in , D air , AEDout, AED in , AGDE and ELCR. While Cluster III includes 40 K and the remaining radiological characteristics according to HCA, the pegmatite's radioactivity is connected to radioactive concentrations, particularly those of uranium and thorium. It is shown that the HCA data and the Pearson correlation agree.
Principal Component Analysis (PCA)
In this study, the matrix correlation between a number of components was determined using the PCA and varimax rotations. Figure 6 illustrates the components PC1 and PC2. In the PC1 loading linked with all radiological parameters, the activity concentrations of 238U and 232Th have a high loading. Overall, 80.20% of the variation is explained. Therefore, 238U and 232Th were the main sources of naturally occurring radioactivity in the pegmatite at the study area. In the PC2 load, however, 40K shows weak negative loading. The variance explained is 16.79%. As can be seen, the loading variance is negative, indicating that potassium has no influence on the radiation exposure grade. According to the PC analysis, the radioactive database's overall explained variance was 96.99%, therefore the results were promising .
Principal Component Analysis (PCA)
In this study, the matrix correlation between a number of components was determined using the PCA and varimax rotations. Figure 6 illustrates the components PC1 and PC2. In the PC1 loading linked with all radiological parameters, the activity concentrations of 238 U and 232 Th have a high loading. Overall, 80.20% of the variation is explained. Therefore, 238 U and 232 Th were the main sources of naturally occurring radioactivity in the pegmatite at the study area. In the PC2 load, however, 40 K shows weak negative loading. The variance explained is 16.79%. As can be seen, the loading variance is negative, indicating that potassium has no influence on the radiation exposure grade. According to the PC analysis, the radioactive database's overall explained variance was 96.99%, therefore the results were promising .
Conclusions
The novelty of this work is to assess the level of radioactivity in pegmatite rocks applied as building materials, such as ornamental stones, and in various infrastructure fields. The mean activity concentrations are 30.8 ± 18.4, 27.3 ± 26 and 1045.5 ± 366.9 Bq kg −1 for 238U, 232Th and 40K, respectively. Furthermore, all radiological hazard parameters for the investigated pegmatite samples were evaluated, and lower and comparable values with the acceptable levels were found. This is referred to the alteration of radioactive bearing minerals like zircon, allanite, monazite, sphene and apatite, etc., in the investigated pegmatite rocks. The statistical study was carried out to show that the radiological hazard parameters are linked to the thorium and its minerals. Pegmatite rocks include the radioactive minerals. As a result, the pegmatite rocks in the study area may be hazardous to human health and are unsuitable for use in various infrastructures, particularly as construction.
Supplementary Materials: The following supporting information can be downloaded at: www.mdpi.com/xxx/s1, Table S1. Values of eU (ppm), eTh (ppm), and K (%), as well as 238 U, 232 Th and 40 K activity concentrations in the pegmatite for Hafafit area.
Conclusions
The novelty of this work is to assess the level of radioactivity in pegmatite rocks applied as building materials, such as ornamental stones, and in various infrastructure fields. The mean activity concentrations are 30.8 ± 18.4, 27.3 ± 26 and 1045.5 ± 366.9 Bq kg −1 for 238 U, 232 Th and 40 K, respectively. Furthermore, all radiological hazard parameters for the investigated pegmatite samples were evaluated, and lower and comparable values with the acceptable levels were found. This is referred to the alteration of radioactive bearing minerals like zircon, allanite, monazite, sphene and apatite, etc., in the investigated pegmatite rocks. The statistical study was carried out to show that the radiological hazard parameters are linked to the thorium and its minerals. Pegmatite rocks include the radioactive minerals. As a result, the pegmatite rocks in the study area may be hazardous to human health and are unsuitable for use in various infrastructures, particularly as construction. |
def to_datetime(cls, ad_time):
if ad_time is None:
return None
high_part, low_part = [signed_to_unsigned(part) for part in
(ad_time.HighPart, ad_time.LowPart)]
if high_part == cls.time_never_high_part:
return cls.time_never_keyword
numeric_date = (high_part << 32) + low_part
delta = datetime.timedelta(microseconds=numeric_date / 10)
try:
return cls.base_time + delta
except OverflowError:
return datetime.datetime.max |
<gh_stars>0
#include <stdio.h>
int main(void)
{
char word[256];
int count = 0;
printf("Enter something in a line:");
do
{
scanf("%c", &word[count++]);
} while (word[count - 1] == '\n');
while (count-- > 0)
{
printf("%c", word[count]);
}
printf("\n");
return 0;
}
|
/**
* Returns the next tuple generated by the join, or null if there are no
* more tuples. Logically, this is the next tuple in r1 cross r2 that
* satisfies the join predicate. There are many possible implementations;
* the simplest is a nested loops join.
* @return The next matching tuple.
* @see JoinPredicate#filter
*/
private Tuple processList() {
t1 = listIt.next();
int td1n = t1.getTupleDesc().numFields();
int td2n = t2.getTupleDesc().numFields();
Tuple t = new Tuple(comboTD);
for (int i = 0; i < td1n; i++) {
t.setField(i, t1.getField(i));
}
for (int i = 0; i < td2n; i++) {
t.setField(td1n + i, t2.getField(i));
}
return t;
} |
/* Run one iteration of EM when genotypes are not missing
* c_orig : p X k matrix
* Output: c_new : p X k matrix
*/
MatrixXdr run_EM_not_missing(MatrixXdr &c_orig) {
int k = goptions.GetGenericMailmanBlockSize();
int Nsnp = g.Nsnp;
int Nindv = g.Nindv;
#if DEBUG==1
if (debug) {
print_time();
cout << "Enter: run_EM_not_missing" << endl;
}
#endif
MatrixXdr c_temp(k, Nsnp);
MatrixXdr c_new(Nsnp, k);
c_temp = ((c_orig.transpose() * c_orig).inverse()) * (c_orig.transpose());
#if DEBUG == 1
if (debug) {
print_timenl();
}
#endif
MatrixXdr x_fn(k, Nindv);
multiply_y_post(c_temp, k, x_fn, true);
#if DEBUG == 1
if (debug) {
print_timenl();
}
#endif
MatrixXdr x_temp(Nindv, k);
x_temp = (x_fn.transpose()) * ((x_fn*(x_fn.transpose())).inverse());
multiply_y_pre(x_temp, k, c_new, true);
#if DEBUG==1
if(debug) {
print_time();
cout << "Exiting: run_EM_not_missing" << endl;
}
#endif
return c_new;
} |
#include <iostream>
#include <algorithm>
#include <cstring>
#include <string>
#include <queue>
#include <cmath>
#include <set>
#include <map>
using namespace std;
typedef long long ll;
typedef pair<ll, ll> pii;
typedef pair<double, double> pdd;
inline ll read(){
ll x=0,f=1;char c=getchar();
while(c<'0'||c>'9') {if(c=='-') f=-1;c=getchar();}
while (c>='0'&&c<='9') x=(x<<3)+(x<<1)+(c^48),c=getchar();
return x*f;
}
const ll N = 1e6 + 10, M = 1e6 + 10;
ll h[N], e[M], ne[M], idx;
ll depth[M], fa[N][20];
ll n, m;
void add(int a, int b){
e[idx] = b, ne[idx] = h[a], h[a] = idx++;
}
void bfs(int root){
memset(depth, 0x3f, sizeof(depth));
depth[0] = 0, depth[root] = 1;
queue<int> q;
q.push(root);
while(q.size()){
int t = q.front(); q.pop();
for(int i = h[t]; ~i; i = ne[i]){
int j = e[i];
if(depth[j] > depth[t] + 1){
depth[j] = depth[t] + 1;
q.push(j);
fa[j][0] = t;
for(int k = 1; k <= 19; k++) fa[j][k] = fa[fa[j][k-1]][k-1];
}
}
}
}
int lca(int a, int b){
if(depth[a] < depth[b]) swap(a, b);
for(int k = 19; k >= 0; k--)
if(depth[fa[a][k]] >= depth[b]) a = fa[a][k];
if(a == b) return a;
for(int k = 19; k >= 0; k--)
if(fa[a][k] != fa[b][k])
a = fa[a][k], b = fa[b][k];
return fa[a][0];
}
ll a[N];
int main(){
ios::sync_with_stdio(0); cin.tie(0); cout.tie(0);
memset(h, -1, sizeof(h));
cin>>n>>m;
for(int i = 1; i < n; i++){
int a, b; cin>>a>>b;
add(a, b), add(b, a);
}
bfs(1);
for(int i = 1; i <= m; i++){
int s; cin>>s;
for(int j = 1; j <= s; j++) cin>>a[j];
int mx = 0, flag = 0;
for(int j = 1; j <= s; j++)
if(depth[mx] < depth[a[j]]) mx = a[j];
for(int j = 1; j <= s; j++){
int uv = lca(mx, a[j]);
if(depth[uv] + depth[a[j]] - depth[uv] * 2 > 1){
flag = 1;
break;
}
}
if(flag) cout<<"NO"<<endl;
else cout<<"YES"<<endl;
}
return 0;
}
|
<reponame>MenkaChaugule/hospital-management-emr
import { Component, Input, Output, ChangeDetectorRef, EventEmitter } from "@angular/core";
import { OPD_OrthoModel } from "./opd-ortho.model";
@Component({
selector: "opd-ortho-note",
templateUrl: "./opd-ortho-note.html"
})
export class OPDOrthoNoteComponent {
public numOfRow: Array<any> = ['1', '1'];
nameId: number;
public show: boolean = false;
public class: string = 'fa-plus qtn-plus';
public allRows: Array<any> = ['1'];
public investigations = ["X-Ray", "CT Scan", "MRI", "Blood Investigation", "Urine Investigation", "Biopsy", "Others"];
public allImage: Array<any> = [{ url: "/app/media/images/anatomy3.jpg", name: "Anatomy3" },
{ url: "/app/media/images/anis2.jpg", name: "anish" },
{ url: "/app/media/images/anatomy1.jpg", name: "Anatomy" },
{ url: "/app/media/images/ent-1.jpg", name: "Ent" },
{ url: "/app/media/images/yellow.jpg", name: "Yellow" },
{ url: "/app/media/images/black.jpg", name: "Black" }
];
public imageUrl: string = "/app/media/images/anatomy3.jpg";
public values = [{
"id": 1,
"name": "Upper Extremity",
"allOptions": ["Clavicle", "Scapula", "Shoulder", "Arm", "Elbow", "ForeArm", "Wrist", "Hand"]
},
{
"id": 2,
"name": "Lower Extremity",
"allOptions": ["Hip", "Thigh", "Knee", "Leg", "Ankle", "Foot"]
},
{
"id": 3,
"name": "Spine",
"allOptions": ["Cervical", "Tohracic", "Lumbar", "Sacro-Iliac Joint", "Sacrum", "Coccyx"]
}];
public allData = [
{
"id": 1,
"allCheckBox": [],
"selected": [],
"values": [{
"id": 1,
"name": "Upper Extremity",
"allOptions": ["Clavicle", "Scapula", "Shoulder", "Arm", "Elbow", "ForeArm", "Wrist", "Hand"]
},
{
"id": 2,
"name": "Lower Extremity",
"allOptions": ["Hip", "Thigh", "Knee", "Leg", "Ankle", "Foot"]
},
{
"id": 3,
"name": "Spine",
"allOptions": ["Cervical", "Tohracic", "Lumbar", "Sacro-Iliac Joint", "Sacrum", "Coccyx"]
}]
}
];
selectName(str, index) {
this.allData[index].selected = [];
}
OnSitesItemChanged(ev, idx) {
this.allData[idx].allCheckBox;
let itemIndex = this.allData[idx].allCheckBox.indexOf(ev);
if ((itemIndex > -1)) {
let updateItemIndex = this.allData[idx].selected.indexOf(ev);
if ((updateItemIndex > -1)) {
this.allData[idx].selected.splice(updateItemIndex, 1);
}
else {
this.allData[idx].selected.push(ev);
}
}
//alert(this.allData[idx].selected);
}
AddNewRow_Sites() {
if (this.allData.length > 0 && this.allData.length < 3) {
let i = this.allData.length - 1;
var data = this.allData[i];
let id = data.id + 1;
this.allData.push({ "id": id, "allCheckBox": [], "selected": [], "values": this.values });
this.allData = this.allData.slice();
}
}
RemoveRow_Sites(i) {
if (this.allData.length > 1 && this.allData.length < 4) {
// let length = this.allData.length - 1;
this.allData.splice(i, 1);
this.allData = this.allData.slice();
}
}
showHide() {
this.show = !this.show;
if (this.show) {
this.class = 'fa-minus qtn-minus';
}
else {
this.class = 'fa-plus qtn-plus';
}
}
AddNew_Investigation() {
if (this.allRows.length < 7) {
this.allRows.push('1');
}
this.allRows = this.allRows.slice();
}
Remove_Investigation(i) {
if (this.allRows.length > 1 && this.allRows.length < 8) {
// let length = this.allData.length - 1;
this.allRows.splice(i, 1);
this.allRows = this.allRows.slice();
}
}
CanvasImageChanged(ev) {
this.imageUrl = ev;
}
//start: modified by sud: 7Aug'18+
public model: OPD_OrthoModel = new OPD_OrthoModel();
constructor(public ref: ChangeDetectorRef) {
this.model.History_Past = "Some History";
this.model.History_Family = "Some Family History";
this.model.History_Duration = "10";
this.model.History_Onset = "";
this.model.History_Treatment = "Some Treatment History";
}
//public sites = ["sites_upper", "sites_lower", "sites_spine"];
public sites_mappings =
[{
Name: "sites_upper",
IsVisible: false,
SelectedValues: "",
AllValues:
[{ Text: "Clavicle", IsSelected: false },
{ Text: "Scapula", IsSelected: false },
{ Text: "Shoulder", IsSelected: false },
{ Text: "Arm", IsSelected: false },
{ Text: "Elbow", IsSelected: false },
{ Text: "ForeArm", IsSelected: false },
{ Text: "Wrist", IsSelected: false },
{ Text: "Hand", IsSelected: false }]
},
{
Name: "sites_lower",
IsVisible: false,
SelectedValues: "",
AllValues:
[{ Text: "Hip", IsSelected: false },
{ Text: "Thigh", IsSelected: false },
{ Text: "Knee", IsSelected: false },
{ Text: "Leg", IsSelected: false },
{ Text: "Ankle", IsSelected: false },
{ Text: "Foot", IsSelected: false },
{ Text: "Wrist", IsSelected: false }]
},
{
Name: "sites_spine",
IsVisible: false,
SelectedValues: "",
AllValues: [{ Text: "Cervical", IsSelected: false },
{ Text: "Tohracic", IsSelected: false },
{ Text: "Lumbar", IsSelected: false },
{ Text: "Sacro-Iliac Joint", IsSelected: false },
{ Text: "Sacrum", IsSelected: false },
{ Text: "Coccyx", IsSelected: false }]
}];
public sitesVisible = [];
//end: modified by sud: 7Aug'18+
}
|
def run(self, mode):
print("==========================")
print("start {}ing sessions of {} stations ...".format(mode, self.num_stations))
self.mode = mode
self.success_ratios[mode] = []
self.team_cumulative_rewards[mode] = []
if self.mode == "test":
self.env.eps_reset()
self.agent_manager.batch_reset(self.merged_table)
for num_eps in self.eps:
for eps in tqdm(range(num_eps)):
upload_flag = False
if num_eps % 500 == 0 and self.collaboration:
upload_flag = True
for hour in range(0, 24):
actions = self.agent_manager.batch_choose_action(self.current_stocks)
current_hour, old_stocks, new_stocks, rewards, day_end = self.env.ping(actions)
self.agent_manager.batch_learn(old_stocks, actions, rewards,
new_stocks, day_end, upload = upload_flag)
self.current_stocks = new_stocks
self.success_ratios[self.mode].append(self.env.cal_success_ratio())
self.team_cumulative_rewards[self.mode].append(self.agent_manager.get_team_rewards())
self.env.eps_reset()
self.agent_manager.eps_reset()
print("-------------------------")
self.agent_manager.save_q_tables(self.timestamp)
if self.mode == "learn":
self.q_tables, self.merged_table = self.agent_manager.get_q_tables() |
/**
* Register for read a new transport for control messages.
*
* @param transport to register.
* @return {@link SelectionKey} for registration to cancel.
*/
public SelectionKey registerForRead(final SendChannelEndpoint transport)
{
SelectionKey key = null;
try
{
key = transport.receiveDatagramChannel().register(selector, SelectionKey.OP_READ, transport);
transports = ArrayUtil.add(transports, transport);
}
catch (final ClosedChannelException ex)
{
LangUtil.rethrowUnchecked(ex);
}
return key;
} |
def new_refund(self, parent_transaction_id, **kwargs):
supervisor_card = kwargs.get(
'supervisor_card', self.supervisor_card)
callback_url = kwargs.get(
'callback_url', self.refund_callback_url)
headers = self.__set_headers()
host = self.__host()
payload = {
'type': "refund", 'parent_transaction_id': parent_transaction_id,
'supervisor_card': supervisor_card, 'callback_url': callback_url}
request = requests.post(
f"{host}/transactions", json=payload, headers=headers)
return self.__return_vpos_object(request) |
Financial Impact of a Culturally Sensitive Hispanic Kidney Transplant Program on Increasing Living Donation.
BACKGROUND
In the United States, Hispanic/Latinx patients receive disproportionately fewer living donor kidney transplants (LDKTs) than non-Hispanic White patients. Northwestern Medicine's culturally targeted Hispanic Kidney Transplant Program (HKTP) was found to increase LDKTs in Hispanic patients at 1 of 2 transplant programs with greater implementation fidelity.
METHODS
We conducted a budget impact analysis to evaluate HKTP's impact on program financial profiles from changes in volume of LDKTs and deceased donor kidney transplants (DDKTs) in 2017 to 2019. We estimated HKTP programmatic costs, and kidney transplant (KT) program costs and revenues. We forecasted transplant volumes, HKTP programmatic costs, and KT program costs and revenues for 2022-2024.
RESULTS
At both programs, HKTP programmatic costs had <1% impact on total KT program costs, and HKTP programmatic costs comprised <1% of total KT program revenues in 2017-2019. In particular, the total volume of Hispanic KTs and HKTP LDKTs increased at both sites. Annual KT program revenues of HKTP LDKTs and DDKTs increased by 226.9% at site A and by 1042.9% at site B when comparing 2019-2017. Forecasted HKTP LDKT volume showed an increase of 36.4% (site A) and 33.3% (site B) with a subsequent increase in KT program revenues of 42.3% (site A) and 44.3% (site B) among HKTP LDKTs and DDKTs.
CONCLUSIONS
HKTP programmatic costs and KT evaluation costs are potentially recoverable by reimbursement of organ acquisition costs and offset by increases in total KT program revenues of LDKTs; transplant programs may find implementation of the HKTP financially manageable. |
import {Disclosure, Dpia, ObjectType, Process, Processor, ProcessStatus} from '../../../constants'
import * as React from 'react'
import {useEffect, useState} from 'react'
import {getResourceById} from '../../../api'
import {codelist, ListName} from '../../../service/Codelist'
import {Block} from 'baseui/block'
import {intl, theme} from '../../../util'
import {LegalBasisView} from '../../common/LegalBasis'
import {ActiveIndicator} from '../../common/Durations'
import {DotTag, DotTags} from '../../common/DotTag'
import {TeamList} from '../../common/Team'
import {boolToText} from '../../common/Radio'
import {RetentionView} from '../Retention'
import {env} from '../../../util/env'
import {isNil, sum, uniqBy} from 'lodash'
import {ProgressBar} from 'baseui/progress-bar'
import CustomizedStatefulTooltip from '../../common/CustomizedStatefulTooltip'
import RouteLink, {ObjectLink} from '../../common/RouteLink'
import DataText from '../../common/DataText'
import {getNoDpiaLabel, shortenLinksInText} from '../../../util/helper-functions'
import {getProcessorsByIds} from '../../../api/ProcessorApi'
const showDpiaRequiredField = (dpia?: Dpia) => {
if (dpia?.needForDpia === true) {
if (dpia.refToDpia) {
return <>
{`${intl.yes}. ${intl.reference}`}
{shortenLinksInText(dpia.refToDpia)}
</>
} else {
return intl.yes
}
} else if (dpia?.needForDpia === false) {
if (dpia) {
return <>
{`${intl.no}. ${intl.ground}`}
<DotTags items={dpia.noDpiaReasons.map(r => {
return r === 'OTHER' && dpia?.grounds ? `${getNoDpiaLabel(r)} (${dpia.grounds})` : getNoDpiaLabel(r)
}
)}/>
</>
}
} else {
return intl.unclarified
}
}
export const processStatusText = (status: ProcessStatus | undefined) => {
switch (status) {
case ProcessStatus.COMPLETED:
return intl.completedProcesses
case ProcessStatus.NEEDS_REVISION:
return intl.needsRevision
case ProcessStatus.IN_PROGRESS:
default:
return intl.inProgress
}
}
const ProcessData = (props: {process: Process, disclosures: Disclosure[]}) => {
const {process} = props
const [riskOwnerFullName, setRiskOwnerFullName] = React.useState<string>()
const [processors, setProcessors] = useState<Processor[]>([])
useEffect(() => {
(async () => {
if (!env.disableRiskOwner && process.dpia?.riskOwner) {
setRiskOwnerFullName((await getResourceById(process.dpia.riskOwner)).fullName)
} else {
setRiskOwnerFullName('')
}
})()
}, [process])
useEffect(() => {
(async () => {
if (process.dataProcessing.processors?.length) {
const res = await getProcessorsByIds(process.dataProcessing.processors)
setProcessors([...res])
}
})()
}, [])
const subjectCategoriesSummarised = uniqBy(process.policies.flatMap(p => p.subjectCategories), 'code')
return (
<Block>
<DataText label={intl.processNumber} text={'B' + process.number}/>
<DataText label={intl.purposeOfTheProcess} text={process.description}/>
{process.additionalDescription && <DataText label={intl.additionalDescription} text="">{shortenLinksInText(process.additionalDescription)}</DataText>}
{process.legalBases.length ?
<DataText label={intl.legalBasis} text={""}>
{process
.legalBases
.sort((a, b) => (codelist.getShortname(ListName.GDPR_ARTICLE, a.gdpr.code)).localeCompare(codelist.getShortname(ListName.GDPR_ARTICLE, b.gdpr.code)))
.map((legalBasis, index) =>
<Block key={index}><LegalBasisView legalBasis={legalBasis}/></Block>
)}
</DataText> :
<>
<DataText label={intl.legalBasis}/>
</>
}
<DataText label={intl.isProcessImplemented} text={""}>
{(process.dpia?.processImplemented) ? intl.yes : intl.no}
</DataText>
{!env.disableRiskOwner &&
<DataText label={intl.riskOwner}>
<>
<span>{(process.dpia?.riskOwner) ? riskOwnerFullName : intl.notFilled}</span>
{!!process.dpia?.riskOwnerFunction && <span> {intl.riskOwnerFunctionBinder} {process.dpia.riskOwnerFunction}</span>}
</>
</DataText>}
<DataText label={intl.validityOfProcess} text={""}>
<ActiveIndicator alwaysShow={true} showDates={true} {...process} />
</DataText>
<DataText label={intl.summarySubjectCategories} text={!subjectCategoriesSummarised.length && !process.usesAllInformationTypes ? intl.notFilled : ""}>
{process.usesAllInformationTypes ? intl.potentialPersonalCategoryUsage : !!subjectCategoriesSummarised.length &&
<DotTags list={ListName.SUBJECT_CATEGORY} codes={subjectCategoriesSummarised}/>}
</DataText>
<DataText label={intl.organizing} text={""}>
{process.affiliation.department ? <Block>
<span>{intl.department}: </span>
<span><DotTags list={ListName.DEPARTMENT} codes={[process.affiliation.department]} commaSeparator linkCodelist/> </span>
</Block> : <span>{intl.department}: {intl.notFilled}</span>}
{!!process.affiliation.subDepartments.length && <Block>
<Block display="flex">
<span>{intl.subDepartment}: </span>
<DotTags list={ListName.SUB_DEPARTMENT} codes={process.affiliation.subDepartments} linkCodelist/>
</Block>
</Block>
}
<Block display="flex">
<span>{intl.productTeam}: </span>
{!!process.affiliation.productTeams?.length ? <TeamList teamIds={process.affiliation.productTeams}/> : intl.notFilled}
</Block>
<Block>
<span>{intl.commonExternalProcessResponsible}: </span>
<span>{!!process.commonExternalProcessResponsible ?
<RouteLink href={`/thirdparty/${process.commonExternalProcessResponsible.code}`}>
{codelist.getShortnameForCode(process.commonExternalProcessResponsible)}
</RouteLink>
: intl.no}</span>
</Block>
</DataText>
<DataText label={intl.system} text={""}>
<DotTags list={ListName.SYSTEM} codes={process.affiliation.products} linkCodelist/>
</DataText>
<DataText label={intl.automation} text={""}>
<Block>
<span>{intl.automaticProcessing}: </span>
<span>{boolToText(process.automaticProcessing)}</span>
</Block>
<Block>
<span>{intl.profiling}: </span>
<span>{boolToText(process.profiling)}</span>
</Block>
</DataText>
<DataText label={intl.processor} text={""}>
<>
{process.dataProcessing?.dataProcessor === null && intl.processorUnclarified}
{process.dataProcessing?.dataProcessor === false && intl.processorNo}
</>
<>
{process.dataProcessing?.dataProcessor &&
<Block>
<Block>{intl.processorYes}</Block>
<Block>
{processors &&
<Block display='flex' alignItems="center">
<Block $style={{whiteSpace: 'nowrap', margin: '1rem 0'}}>
</Block>
<Block display='flex' flexWrap>
{processors.map((dp, i) => (
<Block key={dp.id} marginRight={i < processors.length ? theme.sizing.scale200 : 0}>
<DotTag key={dp.id}>
<RouteLink href={"/processor/" + dp.id}>
{dp.name}
</RouteLink>
</DotTag>
</Block>
))}
</Block>
</Block>
}
</Block>
</Block>}
</>
</DataText>
<DataText label={intl.retention} text={""}>
<>
{process.retention?.retentionPlan === null && intl.retentionPlanUnclarified}
{process.retention?.retentionPlan === false && intl.retentionPlanNo}
</>
<>
{process.retention?.retentionPlan &&
<Block>
<Block>{intl.retentionPlanYes}</Block>
</Block>
}
<Block>
<RetentionView retention={process.retention}/>
</Block>
<Block>
<span>{process.retention?.retentionDescription && `${intl.retentionDescription}: `}</span>
{process.retention?.retentionDescription && shortenLinksInText(process.retention?.retentionDescription)}
</Block>
</>
</DataText>
<DataText label={intl.isDpiaRequired} text={""}>
<Block>
<span>{showDpiaRequiredField(process.dpia)}</span>
</Block>
</DataText>
{props.disclosures.length !== 0 &&
<DataText label={intl.disclosures} text={""}>
<Block>
{
props.disclosures.map(value =>
<>
<ObjectLink id={value.id} type={ObjectType.DISCLOSURE}>{value.recipient.shortName}: {value.name}</ObjectLink>
</>
)
}
</Block>
</DataText>
}
<Completeness process={process}/>
<DataText label={intl.status} text={""}>
{processStatusText(process.status)}
{process.revisionText && `: ${process.revisionText}`}
</DataText>
</Block>
)
}
const Completeness = (props: {process: Process}) => {
const {process} = props
const completeness = {
dpia: !isNil(process.dpia?.needForDpia),
dpiaReference: !process.dpia?.needForDpia || !isNil(process.dpia?.refToDpia),
profiling: !isNil(process.profiling),
automation: !isNil(process.automaticProcessing),
retention: !isNil(process.retention?.retentionPlan),
retentionTime: !process.retention?.retentionPlan || (!!process.retention.retentionStart && !!process.retention.retentionMonths),
dataProcessor: !isNil(process.dataProcessing?.dataProcessor),
dataProcessors: !process.dataProcessing?.dataProcessor || !!process.dataProcessing?.processors.length,
policies: process.usesAllInformationTypes || !!process.policies.length,
completed: process.status === ProcessStatus.COMPLETED
}
const completed = sum(Object.keys(completeness).map(k => (completeness as any)[k] ? 1 : 0))
const completables = Object.keys(completeness).length
const color = () => {
const perc = completed / completables
if (perc < .3) return theme.colors.negative400
if (perc === 1) return theme.colors.positive400
return theme.colors.warning400
}
const barOverrides = {BarProgress: {style: {backgroundColor: color()}}, Bar: {style: {marginLeft: 0, marginRight: 0}}}
return (
<DataText label={intl.completeness} text={""}>
<CustomizedStatefulTooltip content={<Block>
<p>{completed === completables ? intl.completed : `${intl.notFilled}:`}</p>
<p>{!completeness.dpia && intl.dpiaNeeded}</p>
<p>{!completeness.dpiaReference && intl.dpiaReference}</p>
<p>{!completeness.profiling && intl.profiling}</p>
<p>{!completeness.automation && intl.automation}</p>
<p>{!completeness.retention && intl.retention}</p>
<p>{!completeness.retentionTime && intl.retentionMonths}</p>
<p>{!completeness.dataProcessor && intl.processor}</p>
<p>{!completeness.dataProcessors && intl.processorAgreement}</p>
<p>{!completeness.policies && intl.informationTypes}</p>
<p>{!completeness.completed && intl.processStatus}</p>
</Block>}>
<Block $style={{cursor: 'help'}} height={theme.sizing.scale800} display='flex' alignItems='center'>
<ProgressBar value={completed} successValue={completables} overrides={barOverrides}/>
</Block>
</CustomizedStatefulTooltip>
</DataText>
)
}
export default ProcessData
|
/**
* Write single row data, input row is Avro Record
*/
@Override
public void write(Object object) throws IOException {
try {
GenericData.Record record = null;
if (object instanceof GenericData.Record) {
record = (GenericData.Record) object;
} else if (object instanceof String) {
String json = (String) object;
InputStream input = null;
DataFileWriter writer = null;
ByteArrayOutputStream output = null;
try {
GenericDatumReader reader = new GenericDatumReader(this.avroSchema);
input = new ByteArrayInputStream(json.getBytes(CarbonCommonConstants.DEFAULT_CHARSET));
output = new ByteArrayOutputStream();
DataInputStream din = new DataInputStream(input);
writer = new DataFileWriter(new GenericDatumWriter());
writer.create(this.avroSchema, output);
JsonDecoder decoder = DecoderFactory.get().jsonDecoder(this.avroSchema, din);
record = (GenericData.Record) reader.read(null, decoder);
} finally {
if (input != null) {
input.close();
}
if (writer != null) {
writer.close();
}
}
} else {
throw new UnsupportedOperationException(
"carbon not support " + object + ", only support GenericData.Record " + "and String for "
+ this.getClass().getName());
}
Object[] csvRecord = avroToCsv(record);
writable.set(csvRecord);
recordWriter.write(NullWritable.get(), writable);
} catch (Exception e) {
close();
throw new IOException(e);
}
} |
def population_in_file(func: callable):
def wrapper(population_name: str,
h5file: h5py.File):
if population_name not in h5file["index"].keys():
return None
return func(population_name, h5file)
return wrapper |
/**
* @module node-zk-treecache
*/
/** */
import { State } from "node-zookeeper-client"
import {
ConnectionState,
isConnected as csIsConnected
} from "./ConnectionState"
import { CuratorFramework } from "./CuratorFramework"
export type ConnectionStateListener = (
client: CuratorFramework,
state: ConnectionState
) => void
export interface PartialZooKeeperClient {
addListener(event: "state", cb: (state: State) => void): this
getState(): State
}
/**
* @private
*/
export class ConnectionStateManager {
private numberOfConnectEvent: number = 0
private listeners: ConnectionStateListener[] = []
constructor(
private zkClient: PartialZooKeeperClient,
curator: CuratorFramework
) {
zkClient.addListener("state", state => {
if (
state === State.SYNC_CONNECTED ||
state === State.SASL_AUTHENTICATED
) {
this.numberOfConnectEvent++
}
this.listeners.forEach(listener => {
try {
listener(curator, this.zkStateToCS(state))
} catch (e) {
// TODO Manage this error
}
})
})
}
addConnectionStateListener(listener: ConnectionStateListener): void {
this.listeners.push(listener)
}
removeConnectionStateListener(listener: ConnectionStateListener): void {
const i = this.listeners.indexOf(listener)
if (i > -1) {
this.listeners.splice(i, 1)
}
}
get connectionState(): ConnectionState {
return this.zkStateToCS(this.zkClient.getState())
}
get isConnected(): boolean {
return csIsConnected(this.connectionState)
}
private zkStateToCS(s: State | undefined) {
switch (s) {
case State.DISCONNECTED:
return ConnectionState.SUSPENDED
case State.SYNC_CONNECTED:
return this.numberOfConnectEvent > 1
? ConnectionState.RECONNECTED
: ConnectionState.CONNECTED
case State.AUTH_FAILED:
return ConnectionState.LOST
case State.CONNECTED_READ_ONLY:
return ConnectionState.READ_ONLY
case State.SASL_AUTHENTICATED:
return this.numberOfConnectEvent > 1
? ConnectionState.RECONNECTED
: ConnectionState.CONNECTED
case State.EXPIRED:
return ConnectionState.LOST
default:
return ConnectionState.SUSPENDED
}
}
}
|
package content
import "github.com/qlova/uct/compiler"
import "github.com/qlova/ilang/syntax/symbols"
import "github.com/qlova/ilang/syntax/errors"
import "github.com/qlova/ilang/syntax/convert"
var Name = compiler.Translatable {
compiler.English: "content",
}
var Flag = compiler.Flag {
Name: Name,
OnLost: func(c *compiler.Compiler) {
c.Back()
},
}
//This is currently tied to typer/type.go and the 'thing' type.
func New(c *compiler.Compiler, t *compiler.Type) {
var name = c.Token()
var b = c.GetType(name)
if b == nil {
c.RaiseError(errors.UnknownType(name))
}
var f compiler.Function
c.CurrentFunction = &f
var cast_name = b.Name[c.Language]+"_"+convert.Name[c.Language]+"_"+t.Name[c.Language]
c.Code(cast_name)
c.Pull("pointer")
c.CopyList()
c.PullList("thing")
c.Pull(name)
c.Expecting(symbols.CodeBlockBegin)
c.GainScope()
c.SetFlag(Flag)
c.SetVariable(name, *b)
for {
c.ScanStatement()
if _, ok := c.GetFlag(Flag); ok == -1 {
break
}
}
if len(f.Returns) != 0 {
c.RaiseError(compiler.Translatable{
compiler.English: "This should not return anything!",
})
}
}
|
#include <stdio.h>
#include <string.h>
int getMax (int a, int b);
int f[26][26];
char s[20];
int main(void)
{
int n, i, len, first, x, last, answer;
scanf("%d", &n);
memset(f, 0, sizeof(f));
for(i = 1; i <= n; i++){
scanf("%s", s);
len = strlen(s);
first = s[0] - 'a';
last = s[len-1] - 'a';
for(x = 0; x < 26; x++){
if(f[x][first]==0){
continue;
}
f[x][last] = getMax(f[x][first]+len, f[x][last]);
}
f[first][last] = getMax(f[first][last], len);
}
answer = 0;
for(i = 0; i < 26; i++){
answer = getMax(answer, f[i][i]);
}
printf("%d", answer);
return 0;
}
int getMax (int a, int b)
{
return (a > b)? a: b;
}
|
Godville Developer Godville Games Ltd. Publisher Godville Games Ltd. Programmers Mikhail Platov
Dmitry Kosinov Series Godville Platforms iOS, Android, Windows, Web Release Date May 10, 2010 Genre Zero-player game Mode Online multiplayer Distribution Download Address Unit 702, 7/F
Bangkok Bank Building
No. 18 Bonham Strand West
Hong Kong Email [email protected] Website www.godvillegame.com
Godville is a zero-player game created in 2010 by Godville Games Limited. Unless otherwise specified, this article applies to English-Language Godville.
Gameplay
The distinguishing aspect of Godville is the unique form of gameplay where the player does not have direct control of the character, known as a hero. Instead, the player can only influence the hero to do certain things. The benefit of this is that the hero is semi-autonomous, meaning the hero will quest and grow without influence of the player; the player does not need to actually play the game to advance.
The general concept of Godville is that a hero exists in an unspecified medieval time period. The hero conducts quests, fights monsters, gains gold coins, and uses those coins to buy equipment and other things, such as beer. The player is a God or goddess to which the hero is a religious follower. The hero sees various supernatural events caused by the player and those shape the spirituality of the hero. The hero then logs the perceived events and through that, the player sees the hero's activity.
At the start of playing, a god can influence a hero in one of three ways: encourage which can heal the hero, punish which can help the hero fight, and voice command which the hero may or may not follow. Influences have a varying degree of success which include the hero doing exactly what the god influences, the hero completely ignoring the influence, the hero reacting in a way the god did not intend, or nothing at all. For example, if a god encourages a hero, it can heal the hero, it can heal the monster the hero is fighting, or it can form a rainbow in a nearby field (aka nothing happening).
As a hero progresses, additional activities are opened up including fighting in the arena, gaining a pet, submitting new ideas for the game, fighting boss-monsters, constructing a temple, visiting dungeons, constructing an ark, and retirement.
Development
Godville was created by Dmitry Kosinov and Mikhail Platov. Their goal was to create a video game that did not involve actual gameplay. They called this a zero-player game. The inspiration for Godville came from a game the two discovered in 2003 named Progress Quest. Progress Quest is a parody of EverQuest and other massively multiplayer online role-playing games.
After "slowly nurturing various ideas," said Kosinov, the pair began development of the game. They also took inspiration from the Terry Pratchett book Small Gods, which is a satirical look at religious institutions. In Small Gods, the power of a deity is defined by the number of people who actually believe in them. One of the Disc World's main deities experiences an unpleasant surprise when he realizes his herd now counts a single faithful monk. The last believer embarks upon an adventure to reform the church and save his god from becoming nothing more but a voice in the desert. The central theme of this philosophic fantasy-parody is "what happens when belief in God is replaced by mere religious ritual?". Godville also draws inspiration from Pratchett's books for content - for example the multi-legged luggage appears in many of the stories as the company of a talentless wizard. If you like Godville's humor there's a good chance you'll enjoy the works of the late author.
The first version of Godville began gameplay on November 21, 2007 and was entirely in Russian. That version is now referred to as Russian Godville or OriGV (ORIginal GodVille). It was only playable on a web browser at www.godville.net. A few months later, the pair was approached to create an English-language version and, with the help of volunteer translators, www.godvillegame.com came online on May 10, 2010.
The name Godville was chosen for two reasons: because it explains the idea of the game and it sounds good in both English and Russian. While the -ville may appear to be inspired from Zynga's Farmville, Cityville, and a host of other similarly named games, it is not. In fact, the first version of Godville, in 2007, predates the release of Farmville which was released in 2009.
By July 2010, after three years of release, an iOS version was being finalized for launch. Up to this point, the game had been free to play and without advertising. In other words, there was no profit model. "Godville has never been ad-supported and we hope it will never be" said Platov in 2010 to GamePro.com.
However, increasing popularity of the game and related increasing server demands necessitated some form of income. The game added a donations button, and while that did offset some operational costs, it was not enough. Eventually, god power charges were offered, which to this day, account for the vast majority of income to the game.
With the income from charges, the development team hired an extra person to handle the android app which went live on March 17, 2011.
It is believed that Kosinov, Platov, and the unknown android app employee all have full time jobs apart from Godville. "And as for balancing work and life, our formula is very simple: all time left after work and family goes to Godville." said Platov in 2010.
Reception
Godville has received generally positive reviews. It has received praise for its humor and the longevity at which people play the game. Unlike most game apps that people play for a few weeks, reports of people playing Godville for years is not uncommon.
As of November 24, 2014, Godville averaged 4 stars on the iTunes store with 5678 ratings, about 4.25 stars on the Google Play Store with 15,070 reviews, and about 4.5 stars on the Windows Phone site with 146 reviews.
Reviewers have described it as: |
<gh_stars>1-10
from django.db import models
from taggit.managers import TaggableManager
from tags.forms import TagField
class BigVocabTaggableManager(TaggableManager):
"""TaggableManager for choosing among a predetermined set of tags
Taggit's seems hard-coupled to taggit's own plain-text-input widget.
"""
def formfield(self, form_class=TagField, **kwargs):
"""Swap in our custom TagField."""
return super(BigVocabTaggableManager, self).formfield(form_class,
**kwargs)
class BigVocabTaggableMixin(models.Model):
"""Mixin for taggable models that still allows a caching manager to be the
default manager
Mix this in after [your caching] ModelBase.
"""
tags = BigVocabTaggableManager()
class Meta:
abstract = True
|
<reponame>benvonhandorf/rigctrld_chrome_plugin
import socket
import re
class RigctldConnection:
def __init__(self, host = "localhost", port = 4532):
self.host = host
self.port = port
self.max_message_length = 1024
self.response_parser = re.compile("RPRT (?P<CODE>[-+]?\d+)\n")
self.mode_parser = re.compile("Mode: (?P<VALUE>\w+)\n")
self.passband_parser = re.compile("Passband: (?P<VALUE>\w+)\n")
self.frequency_parser = re.compile("Frequency: (?P<VALUE>\d+)\n")
self.level_parser = re.compile("(?P<VALUE>[+-]?\d+\.?\d*)\n")
self.power_parser = re.compile("Power mW: (?P<VALUE>[+-]?\d+\.?\d*)\n")
self.break_in_parser = re.compile("BI(?P<VALUE>\d);")
self.sock = None
def connect(self):
if self.sock is None:
self.sock = socket.socket(socket.AF_INET, socket.SOCK_STREAM)
self.sock.connect((self.host, self.port))
def disconnect(self):
if self.sock is not None:
self.sock.close()
self.sock = None
def parse_response(self, response):
match = self.response_parser.search(response)
if match is not None:
return int(match.group("CODE")[0] or -1000)
else:
return -1000
def receive_response(self):
chunks = []
bytes_recd = 0
while bytes_recd < self.max_message_length:
chunk = self.sock.recv(min(self.max_message_length - bytes_recd, self.max_message_length))
if chunk == b'':
raise RuntimeError("socket connection broken")
chunks.append(chunk)
bytes_recd = bytes_recd + len(chunk)
if self.parse_response(b''.join(chunks).decode('utf-8')) != -1000:
break
return b''.join(chunks).decode('utf-8')
def send_command(self, command):
if not command.endswith('\n'):
command = command + '\n'
total_sent = 0
command = command.encode('utf-8')
while total_sent < len(command):
sent = self.sock.send(command[total_sent:])
if sent == 0:
raise RuntimeError("socket connection broken")
total_sent = total_sent + sent
response = self.receive_response()
return response
def receive_response_raw(self, expected_bytes):
chunks = []
bytes_recd = 0
while bytes_recd < expected_bytes:
chunk = self.sock.recv(min(expected_bytes - bytes_recd, expected_bytes))
if chunk == b'':
raise RuntimeError("socket connection broken")
chunks.append(chunk)
bytes_recd = bytes_recd + len(chunk)
return b''.join(chunks).decode('utf-8')
def send_command_raw(self, command, expected_bytes):
if not command.endswith('\n'):
command = command + '\n'
total_sent = 0
command = command.encode('utf-8')
while total_sent < len(command):
sent = self.sock.send(command[total_sent:])
if sent == 0:
raise RuntimeError("socket connection broken")
total_sent = total_sent + sent
response = self.receive_response_raw(expected_bytes)
return response
def parse_response_into_result(self, response, level_type = None):
response_code = self.parse_response(response)
result = {"response_code": response_code}
if response_code == 0:
frequency_match = self.frequency_parser.search(response)
if frequency_match:
result["frequency"] = int(frequency_match.groups("VALUE")[0])
mode_match = self.mode_parser.search(response)
if mode_match:
result["mode"] = mode_match.groups("VALUE")[0]
passband_match = self.passband_parser.search(response)
if passband_match:
result["passband"] = int(passband_match.groups("VALUE")[0])
if level_type:
level_match = self.level_parser.search(response)
if level_match:
result[level_type] = float(level_match.groups("VALUE")[0])
power_match = self.power_parser.search(response)
if power_match:
result["power_mw"] = float(power_match.groups("VALUE")[0])
return result
def set_frequency(self, hz):
command = f"+\\set_freq {hz}"
response = self.send_command(command)
result = self.parse_response_into_result(response)
return result
def get_frequency(self):
command = f"+\\get_freq"
response = self.send_command(command)
result = self.parse_response_into_result(response)
return result
def set_mode(self, mode, passband_hz):
command = f"+\\set_mode {mode} {passband_hz}"
response = self.send_command(command)
result = self.parse_response_into_result(response)
return result
def get_mode(self):
command = f"+\\get_mode"
response = self.send_command(command)
result = self.parse_response_into_result(response)
return result
def get_break_in(self):
command = f"W BI; 4"
#This command is outside the normal Hamlib implementation so we have to fake the
#response code setup
result = {"response_code": 0}
response = self.send_command_raw(command, 4)
break_in_match = self.break_in_parser.match(response)
if break_in_match:
value = break_in_match.groups("VALUE")[0]
result["break_in"] = value == "1"
else:
result["response_code"] = -200
return result
def set_break_in(self, break_in: bool):
val = 0
if break_in:
val = 1
command = f"W BI{val}; 0"
response = self.send_command_raw(command, 0)
result = {"response_code": 0, "break_in": break_in}
return result
def get_power(self, frequency, mode):
command = f"+\\get_level RFPOWER"
response = self.send_command(command)
result = self.parse_response_into_result(response, "power_level")
command = f"+\\power2mW {result['power_level']} {frequency} {mode}"
response = self.send_command(command)
result.update(self.parse_response_into_result(response))
return result
def get_radio_state(self):
result = self.get_frequency()
result.update(self.get_mode())
result.update(self.get_power(result["frequency"], result["mode"]))
result.update(self.get_break_in())
return result
def ssb_mode_from_frequency(frequency):
if frequency > 10000000:
return "USB"
else:
return "LSB"
mode_lookup = {
"FT8": {"mode": lambda frequency: "PKTUSB", "passband": 3000},
"CW": {"mode": lambda frequency: "CW", "passband": 200},
"SSB": {"mode": ssb_mode_from_frequency, "passband": 2600},
}
def mode_passband_lookup(self, raw_mode, frequency):
mapped_mode = RigctldConnection.mode_lookup.get(raw_mode)
mode_string = mapped_mode["mode"](frequency)
passband = mapped_mode["passband"]
return [mode_string, passband] |
#[macro_use]
extern crate itertools;
use itertools::Itertools;
use std::collections::HashSet;
#[derive(Debug, PartialEq, Clone, Copy, Hash, Eq)]
enum ItemType {
Generator,
Microchip,
}
#[derive(Debug, Clone, PartialEq, Hash, Eq)]
struct Item {
what: ItemType,
compatible: &'static str,
floor: u32,
}
impl Item {
fn new(what: ItemType, compatible: &'static str, floor: u32) -> Item {
Item {
what: what,
compatible: compatible,
floor: floor,
}
}
}
fn valid_floor(items: &[&Item]) -> bool {
let generators = items.iter()
.filter(|&item| item.what == ItemType::Generator)
.map(|item| item.compatible)
.collect::<HashSet<_>>();
if generators.is_empty() {
return true;
}
let chips = items.iter()
.filter(|&item| item.what == ItemType::Microchip)
.map(|item| item.compatible)
.collect::<HashSet<_>>();
if chips.is_empty() {
return true;
}
chips.is_subset(&generators)
}
fn valid_layout(items: &Vec<Item>) -> bool {
[0, 1, 2, 3]
.iter()
.all(|&i| valid_floor(&items.iter().filter(|&item| item.floor == i).collect::<Vec<_>>()))
}
fn steps(current_floor: u32, layout: &Vec<Item>) -> Vec<(Vec<Item>, u32)> {
let mut possible_layouts = Vec::new();
// items on current floor
let items = layout.iter()
.enumerate()
.filter(|&(_, ref item)| item.floor == current_floor)
.collect::<Vec<_>>();
let mut try_single = true;
// possible double up moves
if current_floor != 3 {
for (i1, i2) in items.iter().tuple_combinations() {
let &(i1, _) = i1;
let &(i2, _) = i2;
let new = layout.iter()
.enumerate()
.map(|(j, ref item)| if j == i1 || j == i2 {
Item::new(item.what, item.compatible, item.floor + 1)
} else {
Item::new(item.what, item.compatible, item.floor)
})
.collect::<Vec<Item>>();
if valid_layout(&new) {
try_single = false;
possible_layouts.push((new, current_floor + 1));
}
}
}
let items_on_0 = layout.iter().filter(|&item| item.floor == 0).count() != 0;
let items_on_1 = layout.iter().filter(|&item| item.floor == 1).count() != 0;
let try_down = current_floor != 0 || current_floor == 1 && items_on_0 || current_floor == 2 && (items_on_0 || items_on_1);
for &(i, _) in &items {
// down
if try_down {
let new = layout.iter()
.enumerate()
.map(|(j, ref item)| if i == j {
Item::new(item.what, item.compatible, item.floor - 1)
} else {
Item::new(item.what, item.compatible, item.floor)
})
.collect::<Vec<Item>>();
if valid_layout(&new) {
possible_layouts.push((new, current_floor - 1));
}
}
// only move one thing up if could not move double items
if current_floor != 3 && try_single {
let new = layout.iter()
.enumerate()
.map(|(j, ref item)| if i == j {
Item::new(item.what, item.compatible, item.floor + 1)
} else {
Item::new(item.what, item.compatible, item.floor)
})
.collect::<Vec<Item>>();
if valid_layout(&new) {
possible_layouts.push((new, current_floor + 1));
}
}
}
possible_layouts
}
fn solve(start_layout: Vec<Item>) {
//let mut layouts = steps(0, &start_layout);
let mut layouts = vec![(start_layout.clone(), 0)];
let mut cache: HashSet<(Vec<Item>, u32)> = HashSet::new();
cache.insert((start_layout, 0));
let mut stepcount = 0;
let done = |items: &Vec<Item>| items.iter().all(|i| i.floor == 3);
loop {
stepcount += 1;
let mut next = Vec::new();
for (layout, floor) in layouts {
let new_steps = steps(floor, &layout);
for new_layout in new_steps {
if done(&new_layout.0) {
println!("result: {}", stepcount);
return;
}
if !cache.contains(&new_layout) {
cache.insert(new_layout.clone());
next.push(new_layout);
}
}
}
layouts = next;
}
}
fn main() {
use ItemType::*;
let part1_layout = vec![Item::new(Generator, "polonium", 0),
Item::new(Generator, "thulium", 0),
Item::new(Microchip, "thulium", 0),
Item::new(Generator, "promethium", 0),
Item::new(Generator, "ruthenium", 0),
Item::new(Microchip, "ruthenium", 0),
Item::new(Generator, "cobalt", 0),
Item::new(Microchip, "cobalt", 0),
Item::new(Microchip, "polonium", 1),
Item::new(Microchip, "promethium", 1)];
let part2_layout = vec![Item::new(Generator, "polonium", 0),
Item::new(Generator, "thulium", 0),
Item::new(Microchip, "thulium", 0),
Item::new(Generator, "promethium", 0),
Item::new(Generator, "ruthenium", 0),
Item::new(Microchip, "ruthenium", 0),
Item::new(Generator, "cobalt", 0),
Item::new(Microchip, "cobalt", 0),
Item::new(Microchip, "elerium", 0),
Item::new(Generator, "elerium", 0),
Item::new(Microchip, "dilithium", 0),
Item::new(Generator, "dilithium", 0),
Item::new(Microchip, "polonium", 1),
Item::new(Microchip, "promethium", 1)];
solve(part1_layout);
solve(part2_layout);
}
|
<reponame>anupbansal/tibco-bwmaven<filename>tibco-application-management-schema/src/main/java/com/tibco/xmlns/dd/package-info.java
//
// This file was generated by the JavaTM Architecture for XML Binding(JAXB) Reference Implementation, vJAXB 2.1.10 in JDK 6
// See <a href="http://java.sun.com/xml/jaxb">http://java.sun.com/xml/jaxb</a>
// Any modifications to this file will be lost upon recompilation of the source schema.
// Generated on: 2014.01.23 at 10:11:20 AM CET
//
@javax.xml.bind.annotation.XmlSchema(namespace = "http://www.tibco.com/xmlns/dd",
xmlns={@XmlNs(namespaceURI = "http://www.tibco.com/xmlns/ApplicationManagement", prefix = ""),
@XmlNs(namespaceURI = "http://www.tibco.com/xmlns/dd", prefix = "dd"),
@XmlNs(namespaceURI = "http://www.tibco.com/xmlns/ApplicationManagement/BW", prefix = "bw"),
@XmlNs(namespaceURI = "http://www.tibco.com/xmlns/authentication", prefix = "auth")},
elementFormDefault = javax.xml.bind.annotation.XmlNsForm.QUALIFIED)
package com.tibco.xmlns.dd;
import javax.xml.bind.annotation.XmlNs;
|
//!
//! Spice21 Result and Error Types
//!
use std::error::Error;
use std::fmt;
/// # Spice21 General Error Type
#[derive(Debug)]
pub struct SpError {
pub desc: String,
}
// Allow SpError in `dyn Error` contexts
impl Error for SpError {}
impl SpError {
/// Spice Error Constructor, from anything String-convertible
pub(crate) fn new<S: Into<String>>(s: S) -> SpError {
SpError { desc: s.into() }
}
/// Create a Box'ed SpError
pub(crate) fn boxed<S: Into<String>>(s: S) -> Box<SpError> {
Box::new(SpError { desc: s.into() })
}
}
pub(crate) fn sperror<S: Into<String>>(s: S) -> SpError {
SpError::new(s)
}
impl fmt::Display for SpError {
fn fmt(&self, f: &mut fmt::Formatter) -> fmt::Result {
write!(f, "{}", self.desc)
}
}
// SpError Conversions
impl From<&str> for SpError {
fn from(s: &str) -> Self {
SpError::new(s)
}
}
impl From<& str> for Box<SpError> {
fn from(s: &str) -> Self {
SpError::boxed(s)
}
}
/// # Spice21 General Result Type
pub type SpResult<T> = Result<T, SpError>;
/// # Spice21 Test Result Type
pub type TestResult = SpResult<()>;
|
Sign up for Coping , Tonic's weekly newsletter about anxiety, mental health, and dealing with it all.
Are you ready for the International Day of Happiness?
It's coming up on March 20th (because Mondays are obviously the happiest day of the week). It's an actual, globally celebrated holiday, created by the United Nations, in which everybody in the world takes one day to ... well, we're not quite sure. Be happy?
If that sounds cynical, you'd be entirely correct. The push to be happy can sometimes feel forced at best, and like a complete illusion at worst. Have you seen what's happening in the world lately? We've got a raving lunatic in the White House, hate crimes are at an all time high, and the Doomsday Clock just moved 30 seconds closer to midnight.
But that hasn't stopped many well-meaning researchers, philosophers, positive psychologists, and spiritual leaders from trying to crack the happiness code anyway. Many of them—like humanitarian leader Sri Sri Ravi Shankar, World Happiness Report co-author Sir Richard Layard, and Bhutan's Gross National Happiness Center Director Saamdu Chetri—will be coming to Miami in March for the first annual World Happiness Summit to compare notes from years of academic and clinical research.
"They're going to translate these ideas into actionable rules," says Karen Guggenheim, one of the Summit's co-founders. "It won't just be academic conversations. This research doesn't help anyone if you just put it in a journal. That's not enough."
Actually, much of the happiness research over the last decade has come with actionable rules. The problem is, those actionable rules are usually stupid.
Thanks to actual studies conducted by real institutions and published by not-fake academic journals, we now know that happiness can be achieved by smiling more. Or taking off your pants. Or eating more vegetables. Or just not being a dick. Or having eight hugs a day—yes, exactly eight hugs.
Then there's the grandpappy of happiness research, the Grant Study, which has been following several hundred white guys from Harvard and the Boston area for close to a century, monitoring their behavior and trying to determine the root of a meaningful, happy life. George Vaillant, a Harvard psychiatrist who oversaw the study for three decades (from 1972 to 2004), summed up their findings thusly: "The Grant Study points to a straightforward five-word conclusion: Happiness is love. Full stop." Great. So in other words, the Beatles were right all along?
Many of the researchers attending the Summit agree that modern happiness research hasn't exactly been making huge strides. "There hasn't been that much change since 2007, at least not when it comes to the fundamentals," says Tal Ben-Shahar, a Happiness Summit panelist and former Harvard professor whose class on positive psychology was the most popular in the university's history. "The most meaningful advance has been in the area of neuroscience. We are learning more and more about the brain, and how it is related to the different emotional states."
Brain scanning has unearthed some remarkable discoveries—like that most subjective happiness originates in the right precuneus of the brain—but that mostly explains why you're happy, not how to be happy. One of the people who got his brain scanned is Ricard Matthieu, a Tibetan Buddhist monk and featured speaker the Happiness Summit. He's been touted as "the world's happiest man"—a title he reportedly hates—which nonetheless was proven by science when neuroscientists from the University of Wisconsin monitored his brain waves with a electroencephalography (EEG) test and found his mind capable of an "abnormally large capacity for happiness."
Matthieu doesn't think he's a unique snowflake. In fact, he insists anyone can reach his state of lasting wellbeing once they've freed themselves "of afflictive emotions, such as hatred, craving, arrogance, jealousy and mental confusion. It is also the wisdom that allows us to see the world as it is, without veils or distortions."
It sounds like the wisdom of a man who doesn't use social media, or one who has never worked at a job requiring a maddening commute, or been to a gathering with relatives who want to share their ass-backwards political opinions with you, or gotten into a fight with a spouse or partner over who was the last one to do the dishes.
"Unfortunately, our control of the outer world is limited, temporary, and often illusory," Matthieu tells me. "Our mind can be our best friend or our worst enemy. Training of the mind, which is the true meaning of meditation, is crucial for dealing effectively with deluded thought and afflictive emotions that are the causes of suffering. It is a skill that can be developed."
Of course that makes sense. Of course it's true. But the reason many of us (points at self) have knee-jerk reactions against it anyway, sneering like it's a "Hang in there, kitty" meme, is that it discounts sadness. It treats our bad feelings as "deluded thought and afflictive emotions." Is sadness really an emotion we should be running away from? Maybe it's happiness that isn't all it's cracked up to be.
Eric Wilson, a professor at Wake Forest University and author of Against Happiness: In Praise of Melancholy, says we've changed the way we've diagnosed depression. "What once would've been categorized as normal sadness, like mourning the loss of a loved one, now if it lasts a little too long, it can be seen as clinical depression," he says. "We have a faster trigger finger for diagnosing someone as depressed."
We live in a culture that values happiness, or at least the appearance of happiness. Wilson, who has bipolar disorder, says he's personally grappled with the cultural expectations of constant bliss. "I used to feel that something was wrong with me because I wasn't happy all the time," he says. "There's a stigma in our culture against feelings of melancholy."
Many deep thinkers in the happiness field seem to treat happiness and sadness like an either/or proposition. You're happy or you're sad, and it all comes down to making the right choice.
"We need to water the seeds of happiness, which everyone is not ready to do," says Chetri, who will speak at the Summit. "Happiness needs a new definition. I think we will be happier if we learnt to eliminate the sadness. How can we do that is the way forward for me."
In theory, eliminating sadness entirely sounds like a wonderful idea. Except the reality would likely be really terrible. It's the exact opposite of what we hope for our children. Remember that Pixar movie Inside Out? It argued eloquently for sadness. Not because sadness helps us appreciate happiness more, or can lead us back to happiness, but because sadness, in and of itself, is an emotion worth experiencing. If you're not sad sometimes, maybe a lot of times, you're missing out on the point of being alive.
I'm a parent, and I saw Inside Out with my 5-year-old, and I bawled like a baby. Not because I realized that I needed to be more accepting of sadness in my life, but because I knew my son needed to be. I wasn't part of the equation. Every other parent I've talked to had the same reaction. The pro-sadness message of Inside Out was clearly just about childhood, not us. We're adults. Our job is to be happy and fulfilled all the time. Let the kids cry it out.
"We will eventually learn to think in a more nuanced and useful way about it," says Randy J. Paterson, a clinical psychologist and author of How to Be Miserable: 40 Strategies You Already Use. "Not just 'Happiness good, anxiety bad. Instead, people will learn more useful ideas like 'Emotions are normal and not lethal diseases to be eradicated. We like some of them more than others, but we will never have it all the time.'"
But what if happiness science got to a point where they accepted that sometimes people choose to be sad, because sadness can, in some situations, be the more genuine emotion? Melancholy, if you're doing it right, can be deeply, profoundly satisfying. Like Victor Hugo once wrote, "Melancholy is the happiness of being sad." If that sentence doesn't ring true, you have never been melancholy. You've just been vaguely blue.
The happiest I felt last year was when the Chicago Cubs won the World Series, and I cried about how much I missed my dad, who died almost 15 years ago. I don't mean I got a little misty eyed. The floodgates opened. I was a freaking mess. Everything I'd kept bottling up for a decade plus, because I was so focused on being happy and positive—I'm an adult, dammit, and adults don't wallow—came bubbling to the surface. I was a spewing geyser of man tears.
The night the Cubs won, I walked through the streets of Chicago, and passed dozens of crying men. I don't know if they were crying about their dads too, but they were crying about something. We cry-fived each other, which is high-fiving while weeping uncontrollably.
I didn't get to that happy-sad place with mindful meditation. I did it by accepting that I was really, really, really pissed off and sad and deeply hurt that my dad never lived long enough to see his beloved team win.
It was a relief to finally have an excuse to say, "This sucks. I fucking hate this." Letting that pain wash over me was an endorphin rush. I felt alive and unburdened and grateful. Maybe that's the same feeling happiness experts get when they're doing yoga on the beach and thinking happy thoughts. If that's true, maybe we're all doing the same thing and calling it different things.
Many of the happiness researchers and experts I spoke with sidestepped the issue of sadness, or insisted that being unhappy just wasn't necessary, because anybody could beat down those bad feelings if they were willing to do the work of meditation and positive thinking. It all came down to "finding the path out of sadness to be happy again," as Chetri explained it.
Some—like Neil Pasricha, Director of the Institute for Global Happiness, and the bestselling author of The Happiness Equation—agreed that this was a problem, not just in the field of happiness research but among regular joes trying to navigate through complicated emotional minefields.
"Usually the question I get most often is, 'How can I be happy all the time?'" he says. "That's easy. You can't, and you shouldn't try. It's not about looking at the world as either all positive or all negative. What you start to realize is, the glass is neither half full nor half empty. It's just refillable."
Others, like Ben-Shahar, think I'm full of shit. (Those are my words, not his.)
"Attacking positive psychology—the science of happiness and human flourishing—for not taking into consideration sadness is attacking a strawman," he says. "Very few researchers in the field would argue that we need to look away from sadness. This is what self-help or New Age gurus may argue. Rejecting sadness only intensifies the feeling. It's important to give ourselves the permission to be human."
He's probably right. But then again, the itinerary for the Happiness Summit doesn't seem to offer much room for exploring sadness. There are panel discussions with names like "Broadcasting Happiness," "Happiness as a Competitive Advantage", and "Celebrate Happiness: Share it!" If sadness is really being given equal time, why not include at least a panel or two with names like "Heaven Knows I'm Miserable Now (and That's Okay)" or "I'm Dying, You're Dying, We're All Dying"?
I pitch my ideas to Happiness Summit co-founder Guggenheim, and remarkably, she kinda likes them. "Absolutely," she says. "We need more sadness in the discussion. There's probably not enough." And then, apropos of nothing, she starts to tell me about her late husband, who passed away four years ago.
"I was married to him for 21 years, and I lost him to the flu," she tells me. "The fricking flu. Who dies of the flu in the United States of America?"
I can hear the heartbreak in her voice. It was the same barely-contained rage I'd heard from my mother when my dad passed. It was the unspoken context of "Fuck you, universe. How dare you do this to me?"
"My husband was an amazing, brilliant, kind man," she says. "He wasn't a bad person. It shouldn't have happened to him. But it happened. He died."
"How do you get from that dark place, where everything seems meaningless and cruel and horrible, to creating a Happiness Summit?" I ask.
"It's not a big leap."
"It's a huge leap," I insist. "It's like going from 'I lost the love of my life to a drunk driver' to 'I'm running Oktoberfest'."
"You know what it is?" she says. "If I get a 4X4 and I hit you on the face, it's going to hurt. For you to say, 'Oh that's fantastic, that feels great,' that would be insane. You're not telling the truth."
"That hurts like a motherfucker," I agree.
"It does," she says. "It still does. The sadness is there. It's always there. I feel it on Thanksgiving, on Christmas, my anniversary, his birthday. I feel it every day. I was in that room when he died. I saw what death looks like. If you go through it and come out the other side, I can't even begin to tell you. It's so painful, it's agonizing."
"I can't," I tell her. And that's true. When I try to picture what it'd be like to watch my wife die in front of me ... just imagining it makes me fall apart.
"But the thing is," she continues, "the moment comes and goes like a wave. You don't hold on to it. You don't attach to it. You choose not to attach to it. You choose not to label it 'My Pain, My Loss.' You don't own it."
I don't know why she makes such a convincing case. It could be because she keeps reminding me that she's not an expert, and she doesn't have a PhD, and hasn't been trained in mindful meditation by the Dalai Lama. Maybe it's because she doesn't keep trying to insist that happiness is waiting for all of us if we'll just make the effort. Happiness is there, sure, but the sadness isn't going anywhere.
"You're making me miss my dad," I tell her.
"That's okay," she says, in the most amazingly reassuring voice. "Pain can be a fantastic catalyst for change."
Sign up for our newsletter to get the best of Tonic delivered to your inbox. |
// Copyright 2019 <NAME>. All rights reserved.
// Use of this source code is governed by a MIT
// license that can be found in the LICENSE file.
package sync
import (
"math"
"sync/atomic"
"unsafe"
)
// AddFloat64 add delta to given address atomically
func AddFloat64(addr *float64, delta float64) (new float64) {
var old float64
for {
old = math.Float64frombits(atomic.LoadUint64((*uint64)(unsafe.Pointer(addr))))
if atomic.CompareAndSwapUint64((*uint64)(unsafe.Pointer(addr)),
math.Float64bits(old), math.Float64bits(old+delta)) {
break
}
}
return
}
func AddFloat32(addr *float32, delta float32) (new float32) {
var old float32
for {
old = math.Float32frombits(atomic.LoadUint32((*uint32)(unsafe.Pointer(addr))))
if atomic.CompareAndSwapUint32((*uint32)(unsafe.Pointer(addr)),
math.Float32bits(old), math.Float32bits(old+delta)) {
break
}
}
return
}
|
def convert_by_mode(self, dataset_path: str, out_path: str,
mode: str) -> dict:
if mode == 'train':
ann_file = os.path.join(dataset_path,
'annotation_mpi_inf_3dhp_train_v2.json')
elif mode == 'test':
ann_file = os.path.join(dataset_path,
'annotation_mpi_inf_3dhp_test.json')
with open(ann_file, 'r') as fid:
database = json.load(fid)
human_data = HumanData()
image_path_, bbox_xywh_, root_cam_, image_width_, image_height_, \
joint_cam_, joint_img_, depth_factor_ = \
[], [], [], [], [], [], [], []
smpl = {}
smpl['thetas'] = []
smpl['betas'] = []
cam_param = {}
cam_param['f'] = []
cam_param['c'] = []
cam_param['intrinsic'] = []
num_datapoints = len(database['images'])
for ann_image, ann_annotations in tqdm(
zip(database['images'], database['annotations']),
total=num_datapoints):
ann = dict()
for k, v in ann_image.items():
assert k not in ann.keys()
ann[k] = v
for k, v in ann_annotations.items():
ann[k] = v
width, height = ann['width'], ann['height']
bbox = ann['bbox']
bbox = get_bbox(np.array(bbox), width, height)
K = np.array(ann['cam_param']['intrinsic_param'])
f = np.array([K[0, 0], K[1, 1]])
c = np.array([K[0, 2], K[1, 2]])
intrinsic = get_intrinsic_matrix(f, c, inv=True)
joint_cam = np.array(ann['keypoints_cam'])
num_joints = joint_cam.shape[0]
if mode == 'train':
root_idx = 4
_, sub, seq, vid, im = ann['file_name'].split('/')[-1].split(
'_')
fname = '{}/{}/{}/{}'.format(sub, seq,
vid.replace('V', 'video_'), im)
elif mode == 'test':
root_idx = 14
fname = 'mpi_inf_3dhp_test_set/' + ann['file_name']
joint_img = self.cam2pixel_matrix(joint_cam, K)
joint_img[:, 2] = joint_img[:, 2] - joint_cam[root_idx, 2]
root_cam = joint_cam[root_idx]
joint_img = np.hstack([joint_img, np.ones([num_joints, 1])])
joint_cam = np.hstack([joint_cam, np.ones([num_joints, 1])])
image_path_.append(fname)
image_height_.append(height)
image_width_.append(width)
bbox_xywh_.append(bbox)
depth_factor_.append(2000.)
cam_param['f'].append(f.reshape((-1, 2)))
cam_param['c'].append(c.reshape((-1, 2)))
cam_param['intrinsic'].append(intrinsic)
joint_cam_.append(joint_cam)
joint_img_.append(joint_img)
root_cam_.append(root_cam)
cam_param['f'] = np.array(cam_param['f']).reshape((-1, 2))
cam_param['c'] = np.array(cam_param['c']).reshape((-1, 2))
cam_param['intrinsic'] = np.array(cam_param['intrinsic']).reshape(
(-1, 3, 3))
if mode == 'train':
keypoints3d_ = np.array(joint_img_).reshape((-1, 28, 4))
keypoints3d_cam_ = np.array(joint_cam_).reshape((-1, 28, 4))
keypoints3d_, keypoints3d_mask = convert_kps(
keypoints3d_, 'hybrik_hp3d', 'human_data')
keypoints3d_cam_, keypoints3d_cam_mask = convert_kps(
keypoints3d_cam_, 'hybrik_hp3d', 'human_data')
elif mode == 'test':
keypoints3d_ = np.array(joint_img_).reshape((-1, 17, 4))
keypoints3d_cam_ = np.array(joint_cam_).reshape((-1, 17, 4))
keypoints3d_, keypoints3d_mask = convert_kps(
keypoints3d_, 'mpi_inf_3dhp_test', 'human_data')
keypoints3d_cam_, _ = convert_kps(keypoints3d_cam_,
'mpi_inf_3dhp_test',
'human_data')
bbox_xywh_ = np.array(bbox_xywh_).reshape((-1, 4))
bbox_xywh_ = np.hstack([bbox_xywh_, np.ones([bbox_xywh_.shape[0], 1])])
human_data['image_path'] = image_path_
human_data['bbox_xywh'] = bbox_xywh_
human_data['depth_factor'] = depth_factor_
human_data['keypoints3d_mask'] = keypoints3d_mask
human_data['keypoints3d_cam_mask'] = keypoints3d_mask
human_data['keypoints3d_cam'] = keypoints3d_cam_
human_data['keypoints3d'] = keypoints3d_
human_data['cam_param'] = cam_param
human_data['root_cam'] = root_cam_
human_data['image_height'] = image_height_
human_data['image_width'] = image_width_
human_data['config'] = 'mpi_inf_3dhp'
human_data.compress_keypoints_by_mask()
if not os.path.isdir(out_path):
os.makedirs(out_path)
file_name = 'hybrik_mpi_inf_3dhp_{}.npz'.format(mode)
out_file = os.path.join(out_path, file_name)
human_data.dump(out_file) |
Introduction
This roundtable is a part of our evolving “Movement Inquiry” feature, which opened with an investigations of housing struggles in the US and Black Liberation in higher education. If you would like to get involved, email us at roundtables AT viewpointmag DOT com.
Ferguson’s August uprising wasn’t the first to follow a police murder, not even in recent memory. But unlike the 2009 Oscar Grant rebellion, or the actions in Flatbush after the murder of Kimani Gray in 2013, the street militancy exhibited by that small suburb of St. Louis endured long enough to inspire a national movement for black lives and liberation. We should pause to reflect on the tremendous ground that’s been covered in these first seventeen months. How distant do the denunciations of Al Sharpton and Jesse Jackson now seem? Or the simultaneous outpouring of hundreds of thousands of people into the streets and highways of every major American city? Those earliest debates establishing black leadership and the urgent defenses of rioting now carry an air of inevitability to them, but just over a year ago, they remained open questions.
That the movement has developed at such a breakneck speed has posed unique challenges for our inquiry. Trying to keep pace has often a been dizzying task, as new questions and conjectures arise with startling quickness. Celebrity activists and NGO luminaries are designated and in due time discredited, as battles over scarce seats at the table carry on when the mass mobilizations begin to recede. The cycles of co-optation and repression can move many of us to cynicism, but neither has proved capable of exhausting the dynamism of the grassroots. For every Teach for America operation, there’s a Twin Cities’ riot.
With equal difficulty, we have had to confront the incredible political diversity of this moment, which has included everyone from the Nation of Islam, nonprofit executives, and unaffiliated liberals, to afropessimists, oath keepers, and yes, revolutionary communists. And while the political composition of many participants stretches across those camps, it is hard not to sense that the movement is entering a new juncture in which the lines of demarcation are being drawn a little more clearly. With each day the gap between those who frequent the executive offices of Silicon Valley, and those who maintain fealty to the black radical tradition, grows.
The eleven groups featured below constitute part of what may be an emerging radical pole in the struggle for black liberation. Even in their analytical divergence and organizational heterogeneity, they yield the outlines of a revolutionary unity, opposed to separatism, whose ambitions exceed that of the misleadership both new and old.
We hope that this roundtable on “Strategy after Ferguson” is an opening to further dialogue and debate. We welcome your ideas, feedback, critiques, as well as your support in sharing this resource – with friends and comrades, in workplaces and organizing meetings, at rallies and direct actions, and beyond. To get involved, please email us at roundtables AT viewpointmag DOT com.
- Ben Mabie
UNITY & STRUGGLE
“Rather than calling for ‘black and white, unite and fight’ as if both sides were equal players in a given whole, we say the specific struggles of black proletarians are in all of our interests, and make it possible for us to win together, and we relate to them as such.”
What is the history of your group? What actions have you organized, how has your group changed, and what are your plans for the future?
Unity and Struggle is a small communist collective, primarily located in Atlanta, Houston, and New York City. We have reformed and reshaped our grouping many times over the years, though our lineage goes back to Love and Rage Anarchist Federation in the 1990s. Our group has shifted most sharply around Marx’s ideas; we spent the last several years grounding ourselves in a Marxist framework. Unity and Struggle is primarily a propaganda circle, but it is expected that our members engage in organizing projects and study. We’ve been involved in a wide variety of projects over the years, including student struggles around Palestine solidarity, anti-austerity, and worker/student campaigns; queer liberation struggles; antifascist organizing; immigrant organizing; and tenant, neighborhood and workplace organizing. Most recently, we participated in the Black Lives Matter (BLM) wave, starting with Trayvon Martin but really gearing up during Ferguson. On the local level, we’re working to transition the initial crest in BLM activity into sustained organizing in different cities, in whatever form(s) that may take. Our members are currently helping to build small fighting organizations that challenge policing in our neighborhoods by building milieus, hosting Know Your Rights trainings and anti-police educational events, developing solidarity networks, etc. We have discussed the possibility of organizing around the demand to “Disempower, Disarm and Disband” police everywhere. Nationally, we will be connecting with others involved in BLM through writing projects, coördinating events, traveling to cities with new radicalizing layers and coördinating organizing projects regionally and nationally. On September 25, 2013, a 12 year old black girl named Laporshia Massey died of asthma in a Philadelphia school, since there was no nurse there to treat her. She died saying “I can’t breathe.” She was only one of several children in Philadelphia who have died as a result of systematic, racialized poverty and the city budget cuts that have recently deepened it. This is a kind of murder by poverty and urban segregation; it hasn’t received as much attention in the national media as the recent police murders, but it’s a fundamental and ongoing element of American racism. What is the strategic value of centering antagonism towards the police? How have you been able to link up this movement against the police to other related struggles, such as the Fight for $15, anti-gentrification, anti-austerity, and prison abolition work? These are always guesses, but many of us have a sense that anti-police work is strategic because (1) police brutality is a site of class struggle that is shared across a growing swath of the working class, and (2) police brutality is a mechanism the system cannot help but continue to employ for the foreseeable future, thus trapping itself between a rock and a hard place. In the first place, the historical origins of the police as slave catchers and strike breakers indicates their ongoing role in capitalist accumulation. The police have been the means to attack and discipline the social and political power of the proletariat and oppressed people, and ultimately, determine the overall conditions of labor. In our current moment, the economic crisis is forcing ever greater numbers of us into potential conflict with the cops, which thus appears as the first sign of the objective power of capital over our lives. The police have been the blunt end of the shift toward precarity as a universal social condition. Of course cops have been there for at least a century, backing up the manager and the boss. But to the degree deepening inequality and class antagonism are accompanied by widespread precarity, lumpenization (hustling on the side to survive), and “team management” bullshit in many workplaces, police may become the most explicit form of appearance of the capital relation. The police are therefore something widely encountered across the proletariat, the key mechanism that ensures the reproduction of class relations by force. Here we vibe a bit with Théorie Communiste, when they say “the police is the force which, in the last instance, is our own existence as a class as limit.” Police prevent us from simply taking the means of subsistence and production we need to survive, and thereby abolishing ourselves as a class. Of course this is not the only way class struggle is expressed in our moment – there are mass strike waves happening in East and Southeast Asia, sparked by confrontations with employers – but it is a major dimension of the proletarian experience right now from Rio to Cape Town to Mumbai. Secondly, the U.S. ruling class will have a hell of a time reforming the police in a manner sufficient to contain the unrest. True, there is a “decarceration” tendency in the progressive ruling class, which aims to lower the prison population and shift funding toward alternatives to incarceration, compulsory job and housing placements, and individualized monitoring and surveillance. This program could conceivably synch up with “community policing” reforms, and dampen the revolt against police violence and mass incarceration. But realizing this tendency would require a huge overhaul of police, penal, and welfare agencies, and it might introduce more social instability in the process. Also, at least for the black struggle, there exists no adequate “patronage system” to broker such a transition. The old civil rights leadership is aging out, and the new black petit-bourgeoisie and bourgeoisie is separated geographically, culturally, and institutionally from the black proletariat, leaving in their wake a gaping crisis of legitimacy. Of course, anti-police work contains its own limits – this connects to the question about linking up different movements. For most of Unity and Struggle, connecting movements is not only about relating to them rhetorically (“cops taze people on the street, and students get tazed on campus”) or analytically (“the surplus value workers make in factories is tapped by merchants in sales and landlords in rent”), though these are important. It is also very practical and relational: how do we weave together the milieus that develop around our different areas of work? How do we connect people who have radicalized in one context – say, BLM protests – and introduce them to new and different kinds of activity, as things pop off in different areas and around different issues? Unity and Struggle members generally believe “activity precedes consciousness”: our sense of ourselves as members of a global working class is shaped through practical experiences of collective coördination and power, and not simply through reasoned argumentation or propaganda. So cultivating collaboration between, say, people fighting police violence and people fighting slumlords – and through it imagining how these struggles might influence one another materially – is one way to lay the seeds for class unity to emerge in the future. In Houston, this has involved inviting folks we met in the streets during the Ferguson protests to accompany us when we visited pickets during the February oil strike, and to get involved in a local solidarity network that can pivot between anti-boss, -landlord, and -cop organizing. The goal remains to develop continuity between waves of struggle by connecting organic militants we meet in struggles and developing ties across different sectors. The older syndicalist, socialist and communist tradition had its set of organizational forms to do this, and we need new forms to do so across struggles at different points of production and reproduction. We are playing with S. Nappolos’ “intermediate organization” idea to help us think through doing this today. “Intermediate” groups bring together committed revolutionaries and working class militants beyond the single-issue or single-sector focus of mass organizations, like trade unions or activist coalitions. They may operate within existing mass groups (like independent workplace committees within a union) or on their own as independent collectives. In an era where union density is declining, while small autonomous groups are able to initiate and drive activity using the internet, we can explore “intermediate” groups as a type of organization with their own potentials. An important turning point for the black freedom struggle in the 1960s were the urban rebellions in Watts, Detroit, Newark, and dozens of other cities, which involved a great deal of property destruction and looting. Much has changed since then, but the political economy of urban development is still a central dynamic of racial inequality in places like Baltimore, Oakland and Ferguson. Are riots also still politically relevant, or has their meaning changed? And what about those places with similar conditions where major riots have not happened, like New York or Philadelphia? What other metrics might we use to measure the development of struggle beyond street militancy? Most of us have partial agreement with Blaumachen’s “Era of Riots” thesis, in the sense that urban riots are a major dimension of class struggle in the current period (taking into account the varying development and class composition around the globe, and their different tactical repertoires). We think these riots are politically relevant in the U.S. because they send shockwaves across the society; they fracture dominant ideology, and spark mass questioning of the system beyond their immediate social base; they expose internal divisions within the class, and point to their possible resolution. Of course riots do not immediately produce class unity – depending on the staying power of (white) workers’ reformism, internal divisions could even deepen. But they establish the conditions for a higher unity to emerge, and for class recomposition to occur. We agree with C.L.R. James that autonomous black struggle has the potential to “bring the proletariat on the scene.” Still, riots only create openings. People have to build around that opening and develop the ability for struggles to deepen and broaden. We don’t mean this just in a military sense, in terms of what tactics we use in the streets, but also in a political sense. To prevent the class base that launched a riot from being outright repressed, or simply contained, exhausted and co-opted, we need to help riots sustain in time, leap across sectors (like when the urban rebellions of the late 1960s fueled the wildcat strike waves of 1970 and 1974), and take on a “combined and uneven” character of riots, strikes, occupations at once. This involves all kinds of organizational, strategic and tactical challenges, but also political ones. How do we seed the kind of class consciousness that will facilitate these leaps when they are possible, and unveil the ways our lives are bound together under the forms of appearance imposed on us by capital? In terms of the political economy of urban development, there have been some good posts on this. We’ve seen flashpoints in “weak links” like Ferguson, and suburbs like McKinney or where Trayvon was killed. All these were racial border zones outside the urban cores, which brought white security forces into contact with the black proletariat and petit-bourgeoisie in new ways. Similar things could happen in sprawl cities like Houston, where the development of the black political élite has not kept up with the growth of the city. Existing patronage networks there are fixed to historically black neighborhoods, whose proletarian black population is being pushed into other areas, such as southwest Houston. This creates potential openings for struggle that can’t be immediately subsumed by the black political élite. In Baltimore by contrast, rioting broke out in a black urban center – one of the most immiserated on the East Coast – but it was contained by black middle class leadership (the Nation of Islam, black politicians, the young black state prosecutor who brought charges against the cop, with whom many people sympathized). Places like New York City haven’t even seen that much, because while you have a brutal police-army, you also have a robust NGO complex with a still hegemonic petit-bourgeois left, and a “progressive” multi-racial city bureaucracy with its patronage systems still fairly intact. The social decay is more contained in there, despite flashpoints like the 2013 Flatbush riot. In Atlanta, black respectability politics still dominates much of the discourse of the media and political élite. Although this is being challenged by an increasingly radicalized BLM movement, there is a strong precedent of respectable protesting and “shouting truth to power.” Similarly in Philly you have a very long-established black political élite, and a police chief (Ramsey) renowned as a velvet glove specialist – though Philly is crazy immiserated, so a Baltimore scenario could be possible there too. Regarding metrics for struggle, most of us would agree you have to measure movements by more than their street militancy. We would say you also have to look beyond the numbers of members in established left organizations. Some criteria for a growing movement might be the amount of independent organization and class consciousness it’s leaving in its wake: how many new grouplets mushroomed up in the course of the wave? How many have persisted? How profound is the sense that “something is wrong with this society,” and how deeply are people searching for political answers? How much did people develop a sense that, collectively, we can drive the course of history? The movements of the 1960s and 1970s against racism and police violence led to the emergence of new kinds of organizations – including, just to name a few, the Student Nonviolent Coördinating Committee, the Revolutionary Action Movement, the Black Panther Party, the League of Revolutionary Black Workers, the Third World Women’s Alliance, and, for white radicals, the Students for a Democratic Society. In the 1970s these groups transformed into new revolutionary organizations, which were often multi-racial alliances between black, [email protected], Puerto Rican, and Asian groups. Do you see new organizations emerging today, and if so, what is their relationship to the broader Black Lives Matter movement? New kinds of organization inevitably emerge in a mass movement, although, given the recent lull in activity, the trajectories of the new groups formed out of BLM aren’t entirely clear. To make our best guess at where things will head, we have to be attuned to the objective basis of these new forms of organization, and understand how their development unfolds in different conditions than the 1960s and 1970s. Historically, like all mass movements in capitalist society, the black struggle has had contradictory expressions. On the one hand, black movements have been struggles for entry into the wage relation, the labor market, and civil society. On the other hand, they have revealed the arbitrary and historical character of race and the social and political institutions that reproduce it, and so have drawn modern capitalist society into question. In each period of black struggle, from the slave revolts, to Reconstruction, to the Great Migration, to Civil Rights, these contradictory potentials have been continually re-presented. We’ve written a bit elsewhere about the dual character of the black movement from the 50s-70s, and how it played out. Suffice it to say, this movement destroyed Jim Crow, and gave rise to the so-called “post-racial” situation we have today. This new era was characterized by the haphazard entry of some blacks into factory, public sector, and white collar jobs, followed by downsizing; the breakout of black capitalists into integrated markets; and the formal acceptance of black politicians into the political system. In the process, the old black community, shaped by decades of legal and de facto segregation, was riven with growing class antagonism. Some people moved on up, while the black working class endured deindustrialization, white flight, the drug war, mass incarceration, and resurgent precarity. Today a reinvented “colorblind racist” discourse surrounds the black working class, whose class position is rationalized as a result of their nature as inherently criminal, unemployable, shiftless, incapable of maintaining nuclear families, etc. The black upper-middle class and bourgeoisie encounter prejudice in the integrated universities, professions, and neighborhoods they have gained access to. They occasionally catch shit from institutions geared toward repressing the black proletariat (for example, when New York Times columnist Charles Blow’s son, a student at Yale, was stopped by campus security with guns drawn). The universities and NGOs bring these layers together, in different combinations. There are many small groupings developing out of the BLM movement, and all of them are shaped by these conditions, and express their contradictions. That said, the movement is still unfolding and its trajectory is open. No single political perspective or class fraction holds hegemony. While young middle-class people are shaping the movement’s direction nationally (outside moments of rioting), this layer itself is internally contradictory, and pulls in different directions. Some of the new groups are more working class or lumpen in character (say, Lost Voices in Ferguson), while some are more middle class in character (some of the “official” #BLM groups, it seems to us, are comprised of grad/students or people with some connection to nonprofit staff). Some are exclusively black, while others are multiracial in composition, if usually majority non-white. Across the board, the new groups are autonomous from the old black patronage system forged out of Civil Rights, and rely on their disruptive potential in the streets for political leverage, rather than the city, state, or federal political connections employed by the old guard. They have been acting as “networked Leninists” (see Rodrigo Nuñes 1, 2) by jump-starting mass protests through loose networks, and driving popular discussion. Progressive capitalists have already made overtures to draw these new groups into the fold: Soros donated $33 million to BLM groups last year, for example. So far their control is weak, and the recent statement repudiating the Democratic Party is a good sign. Nevertheless, we find many BLM groups operating outside the nonprofits still reproduce their logic in rhetoric and strategy. For example, many new groups are doing direct actions, but remain stuck in a moral critique of racism and capitalism that leaves room for the parties and NGOs to step in with “real” solutions. We saw this in the backstage discussion with Hillary. So young people have leapt beyond the parties and NGOs in the streets, but they don’t yet have a revolutionary analysis of society to definitively separate themselves from the latter, and they aren’t yet able to consolidate their own fighting organizations. In the vacuum, possible political differences continue to emerge. One emerging divide is a between black feminist, queer and trans politics on the one side, and a kind of pseudo-black nationalist patriarchal politics on the other. We saw this play out in the #SayHerName protests, especially in Philly, and in the critique of hotep dudes online (1,2). Another is the divide between parts of the movement sympathetic to social democracy (say, BLM groups that want to be polite to Bernie Sanders), and parts moving in more revolutionary directions. Some of us feel the bubbling popularity of Afro-pessimism among BLM activists in college is a reflection of this search for a total critique of society. Unity and Struggle is trying to keep track of this dizzying and uneven development across the country, and highlight any lines of coherence that tend in a revolutionary direction. We have been working with the “Disempower, Disarm and Disband” slogan as one way to encapsulate the revolutionary perspective that is out there right now, but has yet to cohere in a distinct pole. Of course, disarming and disbanding the police is a long-term goal (while we could see de-militarization, and the disbanding of particular units, sooner). But “disempowering” the police is already happening on a mass level, for example in the video of the women in New York City preventing a young girl from being arrested. And this emerging militancy is reflected in the “official” BLM movement too, for example in the de-arrest that happened at their conference in Cleveland. We can help this activity spread and formalize. Generally, we see the role of revolutionaries being to recognize this pole in formation, and help it cohere politically and organizationally across the country. Our hunch is, the contours of this pole include some kind of anti-capitalism, a rejection of bourgeois parties, and an attempt to grapple with race and white supremacy as a system endemic to capitalism.
Since the uprising in Ferguson, we’ve seen racist, right-wing terrorism flare up with the bombing of an NAACP office in Colorado and the tragic and murderous attack on a historic Black Church in South Carolina. The shooting of two police officers in New York seems to have encouraged NYPD members to openly defy the city’s mayor, hamstringing his own agenda. And elsewhere, politicians and police have started to use the specter of Ferguson and Baltimore to justify preemptive police repression and mobilize support for curfews. Might these movements and uprisings provoke a right-wing resurgence? Do you see examples of this happening where you organize? What can we do to rout these efforts? Polarization is definitely part of the dynamic right now, with resurgent black and left-wing movements prompting a right-wing response in turn. It has a contrapuntal character: the BLM movement crests and begins to fall, and then a conservative reaction happens. At times the reaction is premised on individuals who haul off and shoot cops for a variety of reasons, maybe related to mass frustration at the inability of the movement to achieve deep gains (cop shootings like this happened after the BLM crest in NYC, but also LA and recently Texas). Part of the reaction comes from within the state itself, with politicians calling for the movement to discipline itself under respectable leadership, and police agencies rolling out new surveillance programs. But part of it also emerges “from below” and is semi-autonomous from the state. This includes the rank-and-file rebellion within the police unions, isolated fascist shooters like Dylan Roof, organized fascist activity like the Nazis in Olympia or the Klan in Charleston, and broader right-populist mobilizations like the Oath Keepers going to Ferguson. In this area, we are still establishing a common framework to discuss the questions at hand, and comparing conclusions from practice and study. One line of discussion we are having relates to the concept of the “united front,” and another relates to the political dynamics of right-populism. The “united front” discussion is about how to smash the far right, without being isolated and targeted by the state, nor being absorbed by the liberal response to the right. This includes strategic and tactical questions like: what is the best balance between smashing fascists militarily vs. out-organizing their base? How to avoid state repression of revolutionary antifascism? When and how to cohere a broad front against right-wing attacks, including liberals? How to pivot from defensive moments, where we are fending off right wing attacks, to offensive moments, where we emerge as a strengthened, independent revolutionary pole? We haven’t come to a common position on these questions yet. But we are learning in practice through successive moments of right-wing reaction, and through historical study of “united fronts” in the communist and anarchist traditions. Another discussion is about how we should understand the populist right, particularly the broad Patriot movement. One perspective says the Patriot movement is more dangerous than the ideologically committed fascists, because of their broader political legitimacy, and their open use of arms in the streets. On top of this, we are also weighing the significance of the internal contradictions within the Patriot movement, and whether any fragments of it could potentially swing to the left – and if so, how we should then confront Patriots in the streets. Finally, we are wondering if there is a possibility of an alliance between elements of the Patriot movement and conservative black groups like the New Black Panther Party or Detroit 300, like a contemporary mutation of the historical talks between Garvey and the Klan. We’re paying close attention to developments like the recent split in the Oath Keepers over the proposed black open carry protest in Ferguson, and listening to what the rest of the revolutionary antifascist left is saying. We don’t have a common position on these questions yet, either. Last May, we published an analysis of the uprising in Baltimore, focusing in on the dynamics of white solidarity. The essay confronted a tension pervasive throughout the movement, on the simultaneous necessity of strategic alliances between different struggles of oppressed and exploited peoples, and the possibility that including other groups might obviate the specificity of anti-Black racism. As the movement has developed, it’s proven to have strong resonances with non-black people, drawing in participation and support from a range of different sectors and struggles and sometimes offering models for others. How do we maintain the resonance between different struggles with shared antagonisms, without effacing what is specific to this movement? Most of Unity and Struggle agrees there are differences of power within the working class, with some sections (men, whites, citizens, etc.) able to gain benefits at the expense of other sections, but at the cost of class solidarity and posing a challenge to capitalism as a whole. The autonomous movement of black proletarians, even as it prompts the black bourgeoisie and political élite to make their own moves, also challenges these internal divisions within the class, and so lays the groundwork for a renewed struggle against both race and capital. Non-black working class people thus have reason to support and participate in black struggles – not only from an ethical perspective, but also in order to realize their class interests, which requires abolishing race as we have known it. We vibe with Sojourner Truth Organization’s ideas from back in the day: rather than calling for “black and white, unite and fight” as if both sides were equal players in a given whole, we say the specific struggles of black proletarians are in all of our interests, and make it possible for us to win together, and we relate to them as such. Our take on non-black participation in the BLM movement jumps off from this perspective. If the BLM movement inspires non-black people to participate, they can and should do so, while highlighting how the success or failure of the black struggle bears on their own liberation. They can and should discuss any disagreements they have, if they believe these ideas undermine the self-movement of the black proletariat, and therefore, the class struggle. They can and should connect the black movement (rhetorically, analytically, practically) to other areas of organizing, while confronting any developments that would undercut the black movement in turn. Most of us think “ally” politics is too limited to capture this: it assumes a liberal horizon of rights and inclusion, reifies racial categories, and lends legitimacy to black bourgeois forces. From this perspective, black groups calling for black-owned businesses ought to be supported unquestioningly by white allies. Non-black militants supporting black youth in the streets against NGOs should be “called out” for endangering the directly affected. All of us should “stay in our lane” based on our identity category, with a fixed tactical playbook assigned accordingly. We generally support autonomous organization based on shared experience, as a way to develop new theory and practice that the broader movement has undermined. At the same time, we hold up the usefulness of multi-racial, multi-gender organization as a venue to synthesize autonomous experiences. These are moments that move back and forth, dynamically and historically. There will be periods of discontinuity and tension between black and non-black militants, so long as the real differences between us aren’t yet undermined in practice and struggle. But there will also be times when unified action, or the initiatives and ideas of non-black people, will be useful for the black movement. There is no “one size fits all” way white people should relate to black struggles, or vice versa. As Selma James described very well, there is instead a continual process of development, that creates the possibility for ever higher levels of unity and struggle.
ANN ARBOR ALLIANCE FOR BLACK LIVES
by some members of Ann Arbor Alliance for Black Lives
“Our experiences in this and other movements have clearly demonstrated to us that the concept of allyship is dead or at least dying. The key is to remember that while we may have similar enemies, we do not have the same reasons for our antagonisms.”
BALTIMORE BLOC
by Ralikh Hayes
“The Civil Rights Movement and all those organizing for Black liberation never actually stopped, even as the 1960s winded down. This is a long struggle that was submerged beneath the surface for the last few decades, only emerging as a mass movement again recently.”
What is the history of your group? What actions have you organized, how has your group changed, and what are your plans for the future? Baltimore Bloc is a fairly new organization, who in the wake of the Mike Brown verdict, decided to come together as a more formal collective. We had a prior history as a looser group of likeminded individuals, who shared outrage with how the police treated people, and provided information about that kind of terror. We informally did stuff like watching the police, and providing information to the public. We interviewed the families immediately affected by this kind of violence and started to build relationships with them. There are a few things that make us unique in Baltimore. While there are many groups promoting and planning protest activity, we’re the only one following the spirit of Students for Nonviolence Coördinating Committee and Ella Baker. We’re still in the process of group formation, so as we try to achieve consensus on these organizational questions, I’ll describe a bit more of what our group does. Right now, we’re a small group of people, trying to be in community with people, to organize themselves with the tools we have experience in. Primarily, our aim is to support the families of the victims of police brutality. With the new following that we have in Baltimore following the uprising, we’ve worked as a source of media for some, and a platform for others to get their stories out. We also aim to get others involved in these struggles, to provide both knowledge and resources to the people. We’ve worked closely with many families, including the family of Freddie Grey. We’re proud to have been organizing with Tawanda Jones and the West family, following the murder of Tyrone West. We’ve been helping organize protests and speak outs every Wednesday, but really, we support however we can, on a case by case basis. So if a family decides they want to host a fundraiser, we’re right alongside them. If they want to plan a protest, we do that. We’re trying to build up a community of activists and organizers, by spreading the knowledge and skills we have, developing our collective capacity together. Already, we’ve participated in and planned over a 100 demonstrations in Baltimore city, repeatedly taking the streets and the highway. We’ve seen the people of this city prevent multiple arrests in the last few months, but we’re willing to use arrestable actions to advance our cause. But now there’s a new police commissioner, who seems harsher, and it looks like we may have a new mayor soon, too. Despite these changes, in the future we will continue to fight against the systematic oppression that Black and Brown people face.
An important turning point for the black freedom struggle in the 1960s were the urban rebellions in Watts, Detroit, Newark, and dozens of other cities, which involved a great deal of property destruction and looting. Much has changed since then, but the political economy of urban development is still a central dynamic of racial inequality in places like Baltimore, Oakland and Ferguson. Are riots also still politically relevant, or has their meaning changed? And what about those places with similar conditions where major riots have not happened, like New York or Philadelphia? What other metrics might we use to measure the development of struggle beyond street militancy? As a starting point, we need to recognize that the Civil Rights Movement and all those organizing for Black liberation never actually stopped, even as the 1960s winded down. The most prominent organizations might have collapsed due to state repression, but this is a long struggle that was submerged beneath the surface for the last few decades, only emerging as a mass movement again recently. Then, as now, street militancy is a good indicator of where the movement in a particular city is at. It’s often a sure sign of how developed the local struggles are. Those uprisings were very important in the 1960s, and then, they were more widespread than they are today. This isn’t to say that there aren’t similar instances now, but I don’t think we’ve hit that threshold. For instance, even in Baltimore, the level of property damage was pretty minimal. So, at times, I’m even hesitant to call it a riot. There was certainly an outpouring of emotion, but state repression stopped it pretty quick. Still, it was pretty effective response to the hyper-militarized actions of the state. The people were merely responding in kind. In previous protests, one could detect the level of militancy and courage in people’s movements, and they weren’t moving too aggressively. But something changed last spring, where, just as it happened in Ferguson, we were like a tiger, provoked and cornered. I remember thinking that the mobilizations following the murder of Trayvon Martin would be that kind of moment. There was a massive rally, and it was one of the biggest I had seen in ten years, but it didn’t develop into what we had expected. Still, I believe it was preparing us for Mike Brown. And then with the circulation of video footage of police brutality and murder confirming how rapidly this kind of violence was occurring, was another kind of development that prepared us for the uprising. It’s not just something that happened by chance – it was a result of the deep resonance of those kinds of tactics from the community itself, when they choose to take part in much greater numbers than anything we’ve seen here in decades. The fate of the kind of politics we’re practicing do rely on how quickly people cling to the question of power as Black people. And often, rage in all of its tactical expressions, become an easy entrance to that politics, and present it with a chance of leaping forward in its development. But that doesn’t discount the fact that there were plenty of people who have been organizing before this year, and that they were the ones laying the groundwork for the uprising to take place at the scale that it did. That’s why it’s important to acknowledge the deep continuity with earlier cycles of struggle, because they continue to provide the conditions of possibility for the work we do today. The movements of the 1960s and 1970s against racism and police violence led to the emergence of new kinds of organizations – including, just to name a few, the Student Nonviolent Coördinating Committee, the Revolutionary Action Movement, the Black Panther Party, the League of Revolutionary Black Workers, the Third World Women’s Alliance, and, for white radicals, the Students for a Democratic Society. In the 1970s these groups transformed into new revolutionary organizations, which were often multi-racial alliances between black, [email protected], Puerto Rican, and Asian groups. Do you see new organizations emerging today, and if so, what is their relationship to the broader Black Lives Matter movement? While there are certainly new groups forming across the country, most are not “mass” organizations yet. From my vantage point, these are groups are primarily forming as a reaction to crisis situations that have erupted across the nation in the last few years. They often exist without an infrastructure typical of an organizing body, but are bound together instead by some shared politics and projects. This is the case for Baltimore Bloc. When the uprising first began, we were simply not ready for it. In fact, when it had started, we were in the middle of our monthly meeting and we got a call from one of our members who was with the family of Freddie Grey, who asked us to come out and support this kind of spontaneous gathering. It snowballed quickly after that. We didn’t have time to develop a plan on how to get people engaged in longer term organizing projects. With limited resources or preparation, we were asking: how do we keep people safe so that they can continue to lead this resistance? When turning back to the history of our movements, we must remember that they were not monolithic, but comprised of these small, but absolutely essential organizations. While we’re all organizing for Black liberation, there are differences in how people strategically pursue that, making decisions on the basis of their own lived experience. To be sure, there are times when it will be necessary to mount larger-scale collective action, and we will need to hammer out a shared analysis to unite these different tendencies within the movement. And while the nationwide convergences and conference calls are certainly aiding those efforts, the real point of unity for us, across the differences between smaller, local organizations is our relationship to the people in the streets. That’s what propels us to come to Ferguson, Florida, Baltimore, and Cleveland. But it must be emphasized that this is not one centralized movement, with a single figure head, but a multitude of collective and independent organizations based in our own communities. Because while we are motivated by shared conditions, those conditions manifest themselves differently within specific locales. Laws and history of cities changes the field of action, the needs of community, the tactics appropriate. Our first job is to respond to those local conditions. I believe that this “decentralized” style of organization is a positive thing, as we don’t know exactly what black liberation or the liberation of people of color exactly looks like just yet. We need to continue to dream, hope, and discuss with one another, but ultimately, people will find their own way. There is no “correct” way to organize – everyone can be their own leader. We’ll have to craft our own pathways to self-determination. And that’s why you see such a variety in tactics used across the country, as different groupings of organizers are testing out new forms of disruption specific to their cities. Sometimes, when it seems like tactics have some utility elsewhere, they’re taken up and shared. And so you see there’s still some collectivity in this, as tactics circulate, even if there are lots of independent organizations. Black Brunches in the Bay Area are a good example of this. They’ve spread across the country, pretty autonomously, because it’s an attempt to adapt to the contemporary conditions we live under that resonated with a lot of people. We cannot use the same tactics as the older generation. Yes, they had their victories, but we are still not free.This last year was a major turning point. As we continue to seek out the elders and learn our history, we must also dream and rethink a liberatory strategy in new ways. What of the old can we retain? What must we invent for ourselves? That’s why the multiplication of smaller organizations is important. There is a long history of solidarity between radical black movements in the United States and anti-imperialist and anti-colonial struggles abroad, including Algeria, Cuba, China, and Vietnam. Members of the Detroit-based League of Revolutionary Black Workers were in contact with Palestinian guerrillas in the early 1970s. The Black Panther Party had an international office in Algeria. How does international solidarity figure in the movement today? Beyond the rhetoric of a shared struggle, what could material support across borders between movements look like? And most specifically, how does today’s movement connect with the struggle in Palestine? We agree that internationalism is an essential perspective to maintain in this struggle, but there are two things we need to understand. First, this movement is always most effectively led by young people, even though they are still learning this history of internationalism, and the global visions that those politics had. They shouldn’t be punished for this learning. After all, with the issues in their own “backyard,” with their communities being destroyed, it makes sense that their own neighborhoods should come first. But secondly, even in these earlier waves of action, the many elders in the movement barely scratched the surface of international solidarity. What’s important is that capitalism causes oppression all over the world, and US imperialism is a driver of those dynamics. We saw this clearly when Mike Brown died, and there were people in Palestine tweeting about how to deal with tear gas. They’ve experienced a level of oppression that at times is more poignant than ours. There is racial oppression in this country, but it’s not the same as the state regularly shooting whole groups of protesters, or authorizing lethal bombings regularly, or censuring media. Yes, we’ve seen examples of that kind of violence, with the case of Minneapolis, being the most recent, and elsewhere we have actually seen similar behavior by local racists, but that kind of violence doesn’t happen to the same extent in the US. And I think that implies that we’ve got to figure out how else we can help other people in other countries. There’s a lot to learn and grow as we build with people internationally. There’s a rush to figure out all of these strategic questions immediately. The fact that there were people doing this work before, prepared us for where we are now in Baltimore. If we hadn’t had some experience and connections with allies nationally, for instance, we couldn’t have created the infrastructure we did to help with the uprising. Effective struggle requires, masses, and passion, and a commitment to shared principles but there are few people with that kind of expertise. Often, you have ten or so people trying to direct things for a whole city, and so organizing becomes difficult. Some months after the uprising, we’ve got some more people ready, now. I don’t believe Baltimore is the last uprising we’re going to see, not even within our own city, as this movement continues to grow stronger. But in many places, there’s very little infrastructure in place. What does it look like to create information for jail support or to train street medics when there isn’t a strong movement culture? We’ve got to develop those capacities pretty rapidly, and we have in response to recent actions. But when we think of these questions of international solidarity, the local stuff has to be in mind as well. Last May, we published an analysis of the uprising in Baltimore, focusing in on the dynamics of white solidarity. The essay confronted a tension pervasive throughout the movement, on the simultaneous necessity of strategic alliances between different struggles of oppressed and exploited peoples, and the possibility that including other groups might obviate the specificity of anti-Black racism. As the movement has developed, it’s proven to have strong resonances with non-black people, drawing in participation and support from a range of different sectors and struggles and sometimes offering models for others. How do we maintain the resonance between different struggles with shared antagonisms, without effacing what is specific to this movement? I think it’s understanding that race is an important social construct, and that class is important as well. At the end of the day, there are levels of privilege amongst the people. And it’s about understanding how your privilege and your social location fits into the spectrum of other people. For instance, I’m a cis black male, so I have cis-male privilege. There are a lot of brilliant black women in the BLOC, and 9 times out of 10, even if I’m not the leader that day, people will come to me for decisions. This happens even if they don’t know me! But the same things happening now have happened in other movements, as well. Non-black people should relate to the issues addressed by the movement on the basis of their own experience. How does your privilege, your oppression, and your leadership relate to the overall movement. People truly are oppressed all over the world: where are you situated within that? We can understand and be in solidarity with other struggles, but you can only lead movements based on your own experience. In the BLOC, we try to make space to think and talk about this question. This is about the political development of our members on the leadership question, and it’s important. The BLOC is a Black-led organization or POC-led organization, and we start from the position that our interests are all interconnected. We’re not going to turn down your membership in the organization because of your race. It’s about sharing in the work that we’re all committed to. White members know that it’s not their place within this movement to direct the struggle. They have leadership roles within the organization, but that’s different from leading the movement. It’s not like being white means you can’t conduct an interview on behalf of the organization, or something like that. That’s not something we would do, because we think this work should be shared. While every struggle is important, right now, we’re trying to put those of Black people at the forefront. And it’s not a monolithic blackness but all black people no matter how they identify, but one that can understand all of the other struggles from the viewpoint of the most oppressed group in the United States. Whatever work you’re doing, on whatever terrain, you make your strategic focus the most oppressed people, so that you might uplift everyone else in the process. That’s why you see nonblack people supporting this movement, because their own liberation is at stake.
CHICAGO ALLIANCE AGAINST RACIST AND POLITICAL REPRESSION
by Mike Siviwe Elliott
“The police are just one front of the attack on poor and working people. We fight there because it’s an important part of this larger fight, one that speaks immediately to the needs and interests of those in oppressed communities. But even our strategy to build up this particular fight around community control of the police is based on participating in and supporting other struggles.”
What is the history of your group? What actions have you organized, how has your group changed, and what are your plans for the future? Our organization was founded in 1973 by Angela Davis, Choline Michel, and several other activists. We were initially brought together by the Davis trial, but developed into an organization as we were committed to continuing to address the issues of political prisoners and police repression. Given what Davis and Michel had experienced under COINTELPRO, and the rise of mass incarceration and prison expansion, this work seemed all the more pressing. We have stuck to those tasks throughout the years and have organized a range of actions for them. In recent years, we have been focusing on establishing an elected civilian police accountability council. Currently, Chicago has an independent police review authority that investigates all incidents of police misconduct and shootings, but it is overseen by the police board and internal review department, and most importantly, all members are handpicked by the major and are affiliated with law enforcement. Our organization is at the forefront of advancing a concrete alternative: the Citizens’ Police Accountability Council (CPAC). We believe that such an institution would empower people in the community to control how their neighborhoods are policed, by granting them powers to rewrite the rules of conduct, powers to appoint or fire the police superintendent, the power to call for a federal indictment of officer, and the power to bypasses the county prosecutor, who is notoriously on the side of the police throughout Chicago’s history. Towards that end, we’ve just organized a big march on August 29th, where between 2,500 and 3,000 people disrupted traffic and marched on city hall, demanding a Civilian police accountability council. What was most hopeful was the diversity of participants: there was a very strong contingents of neighborhood organizations, the Palestinian, the Filipino and [email protected] communities, young white activists, churches and community groups, the Black Lives Matter movement, along with a lot of support from labor. I believe this displays the power of our demand. During the Millions March in Washington DC, many of the young grassroots organizers who have driven the direct actions against police violence were prevented from speaking by the older leadership. This pattern has continued. What are the politics behind this clash – why is the older, local black political and clerical leadership trying to keep protests contained and controlled, and what kind of alternative strategies can younger militants put forward? Why is the older black leadership acting in this fashion? First, I think that they’ve forgotten that civil disobedience and other forms of disruption is an effective way advance our interests and have our issues addressed. This older generation of Civil Rights types – the Al Sharpton’s – have gotten comfortable as they’ve settled into the institutions we should be disrupting. But our alliances are always ready to move in a more revolutionary fashion, in a more creative way. I believed that they’re threatened by this approach, and so they stress the development of movement icons and individual leaders. What they can’t grasp – and what a lot of older or more conservative black folks more generally don’t grasp – is that this movement is led by black women across the board. Not only that, this movement doesn’t have an icon as a leader, but has deep collective leadership. To take us as just one example, almost everyone in our organization can articulate the purpose of their protest, and the direction of the movement. Rather than centralizing the leadership, we see a more collective kind of practice. We’re a multigenerational group, and I think this is incredibly important for organizations today. So, we definitely don’t approach this like many of the older organizations. Even if some of us are of the same age as the established black leadership, we aren’t of the same mentality. We welcome and value the creative input of younger activists, we honor their leadership. That’s why they respect us! We have young folks on our board and within our organization who are members of the Black Lives Matter Movement. The youth have taught us how to tweet, how to use new tactics, and of course we’ve taught them a lot, too. As more veteran organizers, we always let them know how much we’re learning from them, and the impact that they’re having on us, at the same time that we’re relaying lessons from our history. A multigenerational movement is being built in Chicago, and our organization has been leading that effort. We’ve been welcomed and earned the trust of younger activists, without question. On September 25, 2013, a 12 year old black girl named Laporshia Massey died of asthma in a Philadelphia school, since there was no nurse there to treat her. She died saying “I can’t breathe.” She was only one of several children in Philadelphia who have died as a result of systematic, racialized poverty and the city budget cuts that have recently deepened it. This is a kind of murder by poverty and urban segregation; it hasn’t received as much attention in the national media as the recent police murders, but it’s a fundamental and ongoing element of American racism. What is the strategic value of centering antagonism towards the police? How have you been able to link up this movement against the police to other related struggles, such as the Fight for $15, anti-gentrification, anti-austerity, and prison abolition work? The police are just one front of the attack on poor and working people, alongside the other issues that you mention. We fight there because it’s an important part of this larger fight, one that speaks immediately to the needs and interests of those in oppressed communities. But even our strategy to build up this particular fight around community control of the police is based on participating in and supporting other struggles in housing, schools, and workplaces, against austerity, and against exploitation. It’s these efforts of linking up with other struggles, building coalitions across the board, that help us grow our movement. That’s what produces the turnout we saw on August 29th. And we’ve been very successful with that. Perhaps the best example is the Chicago Teachers Union (CTU), who we’ve had great support from. Part of building up this alliance involved publishing articles linking issues of labor and education together around the issue of policing and prisons. The teachers have been very clear about how this all relates to the school to prison pipeline and the really vicious budget cuts school workers and young people have to face. Mayor Rahm Emanuel has been cutting precisely the type of health professional you mention in your question! At least in predominantly Black and Latino schools, though not in the white communities. And it’s not just the physical health of these students, but their emotional health as well, as they’re laying off counselors and social workers. Those people that did social work are no longer going to be available to the kids. You can see right here, in the direct relationship between prisons and budget cuts, their strategy of making conditions more difficult for poor and working people to live and organize. We’ve also linked up to the anti-eviction campaign, because we know that this issue also means violence against our community. And the Fight for $15 is a major partner of ours. Those fast food workers are from the same oppressed communities dealing with the police! They can relate to what we’re calling for, and they can see how it’s going to benefit their lives. Ultimately, we view the whole system was one that puts profit over people, and that all of the aspects we are fight are part of this bigger system that doesn’t give a damn about the lives of poor and working people. To fight back, we’ve got to have all the bases covered. The movements of the 1960s and 1970s against racism and police violence led to the emergence of new kinds of organizations – including, just to name a few, the Student Nonviolent Coördinating Committee, the Revolutionary Action Movement, the Black Panther Party, the League of Revolutionary Black Workers, the Third World Women’s Alliance, and, for white radicals, the Students for a Democratic Society. In the 1970s these groups transformed into new revolutionary organizations, which were often multi-racial alliances between black, [email protected], Puerto Rican, and Asian groups. Do you see new organizations emerging today, and if so, what is their relationship to the broader Black Lives Matter movement? Well, I can say that our organization is very much intimately a part of that history you’ve just described. Our organization represents that multi-racial merger today. Our organization is diverse, both racially and culturally, but it’s led principally by black folks. Though we come from many different racial and ethnic groups, we all respect what we do, with an understanding that the people most impacted are black people and [email protected] people. So everyone respects us as leaders and defends us when that’s challenged. We feel very strongly that the Black Lives Matter movement is the major social justice struggle in this nation today. We’re proud to be an active part of this movement. And we make sure that we are clear in saying we’re apart of this movement, even though we’ve been doing this work long before that term was ever developed, in a different political context of the Black Power movement. And so, we’ve been thrilled to see the emergence of this new cycle, this new movement. It has elevated the level of involvement of black youth in fighting against oppression. It’s been a resource to mobilizing lots of folks onto the streets and to educate them about the power that we have as people. As a result, a lot of young people now know now to navigate police harassment more than they did before, which is important when you consider how frequently some are stopped on the street. The coalition work that we’re involved in, and our demands around the Citizen’s Police Accountability Council represent a big part of our efforts in the movement. But we also have been building with other partners and organizations who contribute in their own way. For instance, First Defense Legal Aid is the only group in the nation that will legally represent you for the first 48 hours after your arrest. They’ll come to the police station at 4 in the morning if you call them. They check in you, they get information from the cops, and put the police back on their heels. As a result, you’re treated very differently in jail, so they’re very effective. This group is deeply involved in our coalition, and it provides a concrete example of ways that our organizations have related not only to the movement in the streets, but also in the daily lives of people who are struggling. What’s really exciting about this period, is that we’re taking a base organization and building larger coalitions that aren’t just city-wide and national in its connections, but even international. In the week leading up to our action on August 29, we hosted organizers from California, Florida, California, Massachusetts, Minnesota, and Wisconsin in our houses, and they helped us turn out support for the demonstration and get out the information. We even have black activists from Paris out here. We’ve been building a lot of good relationships that will be necessary to develop our power. We understand that our next steps have to never take any of these relationships for granted. And so we stay very vigilant about constantly reinforcing our alliances. And this doesn’t just happen formally, but often interpersonally. We’re not just partners in organizing, because in many cases we become close friends and even family with these people. In fact, a lot of people in the movement are my personal friends. We socialize together, we strengthen our bonds with one another, and it’s important to do that as a part of our strategy. I think you see that reflected in our organization.
COOPERATION JACKSON
by Kali Akuno
“Organizing against state repression and police terror are cornerstones of the self-defense work that Black people must engage in out of pure necessity in the United States. However, we have to recognize that defense work of this nature, in and of itself, is not transformative.”
What is the history of your group? What actions have you organized, how has your group changed, and what are your plans for the future?
Coöperation Jackson is a relatively young organization. It was officially launched in May 2014, at the Jackson Rising: New Economies Conference, which took place Friday, May 2nd through Sunday, May 3rd at Jackson State University. So, we are just over one year old. However, the vision and planning for Coöperation Jackson has been years in the making. Coöperation Jackson was born as an instrument of the Jackson-Kush Plan, a plan first developed by the New Afrikan People’s Organization and the Malcolm X Grassroots Movement that seeks to facilitate the development of a vibrant solidarity economy in Jackson, by building an integrated network of coöperative and community owned enterprises that would provide sustainable, living-wage jobs. The objective in building a strong local solidarity economy is to advance the development of economic democracy as a transformative and transitional socio-economic system based on worker self-management and the direct ownership of the means of production and distribution. In our short year of existence, we obtained several significant accomplishments. We have acquired a fair amount of land and properties in West Jackson that we are working to transform into a Community Land Trust. This will be home to a live-work Eco-Village – a living complex devoted to ecological and climate sustainability in its design and operation, particularly how it utilizes and produces energy – with coöperative housing and a number of integrated coöperative businesses. The most noted of these properties is the Chokwe Lumumba Center for Economic Democracy and Development, which serves as the operating base of Coöperation Jackson, and the home of several of our emerging cooperatives. We also were able to get the City Council to pass a resolution calling for the creation of a Human Rights Charter for the City of Jackson, and a Human Rights Commission to enforce it. This is a very significant victory, one that unfortunately has not received the attention we think it deserves on a national and international level. When implemented the charter and commission will make Jackson the only city in the United States that attempts govern itself in accordance with all of the fundamental human rights conventions, covenants, treaties, protocols and standards. We hope that it will serve as a model to strengthen social movements throughout the US in the struggle to radically transform this society. We anticipate a high level of resistance to the full implementation of the charter by reactionary forces in Mississippi and throughout the country, and we are doing all we can to prepare for that in an offensive manner as well. We are building the Charter and the Commission through the Jackson Human Rights Institute (JHRI). The Institute is a training and coördinating center committed to making Jackson a Human Rights City. The Institute was launched in the fall of 2014 to strengthen the local human rights social movement, expand its base, and facilitate the drafting of the Charter and the structure of the Institute. We are also a pilot-site for the Our Power Campaign, developed by the Climate Justice Alliance. This past June, we held a Southern People’s Movement Assembly for a Just Transition to launch a local campaign to make Jackson a “Sustainable City,” committed to eliminating its ecological footprint over the next decade. Over the course of the next year, we are going to focus on opening and stabilizing several cooperatives, founding our Community Land Trust, developing the Human Rights Charter, and moving the City to adopt key aspects of our Just Transition climate justice policy framework.
On September 25, 2013, a 12 year old black girl named Laporshia Massey died of asthma in a Philadelphia school, since there was no nurse there to treat her. She died saying “I can’t breathe.” She was only one of several children in Philadelphia who have died as a result of systematic, racialized poverty and the city budget cuts that have recently deepened it. This is a kind of murder by poverty and urban segregation; it hasn’t received as much attention in the national media as the recent police murders, but it’s a fundamental and ongoing element of American racism. What is the strategic value of centering antagonism towards the police? How have you been able to link up this movement against the police to other related struggles, such as the Fight for $15, anti-gentrification, anti-austerity, and prison abolition work? The Jackson-Kush Plan is a transitional vision and strategy for the attainment of Black self-determination developed by the New Afrikan People’s Organization (NAPO) and the Malcolm X Grassroots Movement (MXGM). This is critical to mention, because the Malcolm X Grassroots Movement is perhaps best known for its decades of organizing on a national level against state repression and police terror against Black people. However, it should also be noted that despite the visibility of the work against state repression and police terror, the organization never upheld it as being central to the achievement of self-determination. NAPO and MXGM always emphasized obtaining self-determination for people of African descent in the United States, which in Mississippi and throughout the South centers on two objectives. First, on building economic democracy through solidarity and regenerative economic organization, and second, on building political power through the construction of autonomous people’s assemblies and independent political parties. Organizing against state repression and police terror are cornerstones of the self-defense work that Black people must engage in out of pure necessity in the United States. However, we have to recognize that defense work of this nature, in and of itself, is not transformative. At its best, this type of self-defense work might stall the blows of the state’s iron fist, but the carrots of the state and capital are just as, if not even more so, deadly. Now our people and our movement must never abandon its defenses (in fact we would do well to build them even stronger). But, we have to be more strategic and try to get at the economic roots of our problem. To this end, we have and will continue to support campaigns like the Fight for $15 and the organization of the workers at the Nissan plant in Canton, MS. But, we have to go further. In the disposable era that we are in, where neither the multinational corporations or the state have the financial interest or the political will to create jobs for the millions that are under and unemployed, working people must seize the initiative by simultaneously collectivizing our resources to produce the jobs that we need and by seizing control of the existing means production, distribution, and consumption by any and all democratic means at our disposal. Part of the reason Coöperation Jackson was born, was to facilitate working people in Jackson developing their own capacity to impact, if not control, their own economic circumstances and to fight for the democratization of the economy. In this effort, we have consciously tried to link the overall struggle against white supremacy, colonialism, and state repression to the struggle for economic justice, political independence, and self-determination. The most concrete way we have done this is by building the Human Rights Institute. Promoting a people-centered human rights agenda has long been an objective of the forces advancing the Jackson-Kush Plan. One of the key elements that we were set to implement under the Mayoral administration of Chokwe Lumumba, was the introduction of a Human Rights Charter and a Human Rights Commission. When Mayor Lumumba unexpectedly passed in February 2014, this initiative returned to the social movement. In December 2014, these forces took the initiative, first by organizing a highway blockade in Downtown Jackson to draw attention to the exoneration of the murderers of Mike Brown and Eric Gardner. Then by waging an action on City Hall to move it to commit to creating and implementing a comprehensive Human Rights Charter, with strong enforcement mechanisms for the protection of economic, social and cultural rights (ESC Rights such as dignified employment, quality housing, health care, water, etc.) and a Police Control Board democratically elected by the residents of the City. The City Council passed a resolution committing the City to the creation and implementation of a Human Rights Charter and Commission. Now the struggle is to broaden the base of support for this initiative, build the charter with the people, and to see its implementation through municipal government to completion. Coöperation Jackson and the Jackson Human Rights Institute are concrete ways we’ve been making a contribution towards the development and implementation of a intersectional strategy of social liberation. We think that there are lessons to be learned from our work. And we think that there are some broad strategies and methods of struggle that can be applied throughout the US empire. We maintain that we need to build a mass movement that focuses as much on building autonomous, self-organized and executed social projects as it focuses on campaigns and initiatives that apply transformative pressure on the government and the forces of economic exploitation and domination. This is imperative, especially when we clearly understand the dynamics internal to the capitalist system we are fighting against. Autonomous projects are initiatives not supported or organized by the government (state) or some variant of monopoly capital (finance or corporate industrial or mercantile capital). These are initiatives that directly seek to create a democratic “economy of need” around organizing sustainable institutions that satisfy people’s basic needs around principles of social solidarity and participatory or direct democracy that intentionally put the needs of people before the needs of profit. These initiatives are built and sustained by people organizing themselves and collectivizing their resources through dues paying membership structures, income sharing, resource sharing, time banking, etc., to amass the initial resources needed to start and sustain our initiatives. These types of projects range from organizing community farms (focused on developing the capacity to feed thousands of people) to forming people’s self-defense networks to organizing non-market housing projects to building cooperatives to fulfill our material needs. To ensure that these are not mere Black or “ethnic” capitalist enterprises, these initiatives must be built democratically from the ground up and must be owned, operated, and controlled by their workers and consumers. These are essentially “serve the people” or “survival programs” that help the people to sustain and attain a degree of autonomy and self-rule. Our pressure exerting initiatives must be focused on creating enough democratic and social space for us to organize ourselves in a self-determined manner. We should be under no illusion that the system can be reformed, it cannot. Capitalism and its bourgeois national-states, the US government being the most dominant amongst them, have demonstrated a tremendous ability to adapt to and absorb disruptive social forces and their demands – when it has ample surpluses. The capitalist system has essentially run out of surpluses, and therefore does not possess the flexibility that it once did. Because real profits have declined since the late 1960’s, capitalism has resorted to operating largely on a parasitic basis, commonly referred to as neo-liberalism, which calls for the dismantling of the social welfare state, privatizing the social resources of the state, eliminating institutions of social solidarity (like trade unions), eliminating safety standards and protections, promoting the monopoly of trade by corporations, and running financial markets like casinos. Our objectives therefore, must be structural and necessitate nothing less than complete social transformation. To press for our goals we must seek to exert maximum pressure by organizing mass campaigns that are strategic and tactically flexible, including mass action (protest) methods, direct action methods, boycotts, non-compliance methods, occupations, and various types of people’s or popular assemblies. The challenges here are not becoming sidelined and subordinated to someone else’s agenda – in particular that of the Democratic party (which has been the grave of social movements for generations) – and not getting distracted by symbolic reforms or losing sight of the strategic in the pursuit of the expedient. There are other tendencies that may be in a position to co-opt the movement –it is widely noted that nonprofits play a demobilizing role in social movements, mediating between action in the streets and municipal city governments whose funding they depend on. Because nonprofits have resources that grassroots initiatives often don’t, they position themselves as the leadership, while constituting social bases of support in ways that are more difficult for radicals. How can this co-opting be avoided? How can radicals develop the same bases of support that many nonprofits enjoy?
First things first, we believe that you have to make a distinction between the system’s legitimization of nonprofit organizations and their actual level of support amongst the people. People often give deference to the legitimacy conferred upon nonprofit organizations because most do provide services that working and poor people need. But, the utilization of these services doesn’t mean that the people are in any way loyal to these organizations, as folks will seek support from contradictory sources when they need it. Radical forces have to take a long-term view towards base building and community organizing. We have to call on the people to build and support their own independent organizations, organizations that are not dependent on foundations or reformist electoral parties for their resources or their legitimacy. We, the people and the social movements, have to resource our own organizations, so that we own and control their politics, programs, and agendas. Self-organization can often be difficult, but it isn’t foreign to many. After all, many people in our communities regularly give to their spiritual institutions and to other types of charities. We have to move folks to give in this same manner to their own political and economic development institutions. The primary thing that we must do, is to remain focused, principled, and disciplined, while at the same time being flexible enough to deal with new dynamics, be they opportunities or challenges. The movements of the 1960s and 1970s against racism and police violence led to the emergence of new kinds of organizations – including, just to name a few, the Student Nonviolent Coördinating Committee, the Revolutionary Action Movement, the Black Panther Party, the League of Revolutionary Black Workers, the Third World Women’s Alliance, and, for white radicals, the Students for a Democratic Society. In the 1970s these groups transformed into new revolutionary organizations, which were often multi-racial alliances between black, [email protected], Puerto Rican, and Asian groups. Do you see new organizations emerging today, and if so, what is their relationship to the broader Black Lives Matter movement? Over the past 4 years, we’ve seen an explosion of new organizations. From Occupy the Hood, to the Million Hoodies Movement, to the Dream Defenders, to BYP100, We Charge Genocide, Black Lives Matter to the plethora of organizations that emerged in the greater St. Louis region after the Ferguson rebellion in 2014. It is our view that this rising tide of activity has been brewing for well over a decade. It is the product of a generation’s response to the horror of Hurricane Katrina, and what it indicated about the value of Black life in this society. Black Lives Matter has become the rallying cry of this generation, but what this call represents is a passing of the torch in the Black Liberation Movement. However, it is still too early to ascertain clearly where many of these organizations are headed. Will they move further to the left in a revolutionary direction, or will they head in a more reformist direction? It is still too early to tell. There are positive signs that large numbers of those who have been called to action during this upsurge are developing a revolutionary consciousness. But, it will take some considerable work on the part of these individuals to turn their organizations into revolutionary vehicles, particularly given all of the pressures and distractions they have to confront, like attempted buy-off’s from the Democratic party and major foundations and philanthropists, opportunism of publically visible members of the movement, and personal differences amongst the movements leaders disguised as political difference. The level of solidarity exhibited by non-Black activists in Ferguson, Baltimore, and with the movement for Black Lives overall has also been very encouraging. There are some signs, such some of the direct engagement of Arab, South and Asian, and [email protected] in many of the actions and initiatives of current Black upsurge, that this solidarity could foster the development of new multi-racial, multi-national revolutionary formations in the near future. But, it will take some very focused work on the part of all of the forces involved. Coöperation Jackson is built to serve the needs of the Black working class majority of Jackson, MS. It is designed to provide stable employment, equity, democratic control and dignity to Black workers. However, it is a multinational organization and intentionally so. We attempting to demonstrate, in practice, that white workers can be principled democratic actors under Black leadership and be agents in the struggle against white supremacy. We are also explicit in our attempt to build “Black-Brown” unity by doing outreach to the growing immigrant communities in Mississippi, particularly from Central and South America, to intervene in and defeat the many divide and conquer strategies and tactics used to keep the working class fragmented and isolated.
Last May, we published an analysis of the uprising in Baltimore, focusing in on the dynamics of white solidarity. The essay confronted a tension pervasive throughout the movement, on the simultaneous necessity of strategic alliances between different struggles of oppressed and exploited peoples, and the possibility that including other groups might obviate the specificity of anti-Black racism. As the movement has developed, it’s proven to have strong resonances with non-black people, drawing in participation and support from a range of different sectors and struggles and sometimes offering models for others. How do we maintain the resonance between different struggles with shared antagonisms, without effacing what is specific to this movement? This is a very critical question for the development of a transformative force in the US. In order to maintain and advance this resonance, each people and movement must be open to processes of critical educational engagement with each other. We are attempting to do this in Jackson by intentionally bringing the movement for Black self-determination into constant contact and engagement via joint study, strategy development and struggle with the solidarity economy movement, the trade union movement, the immigrant rights movement, the queer movement and the climate justice movement. Our movements must understand the nuances, intersections and particularities that different people’s, social sectors, genders and sexual communities each confront in battling the systems of oppression that structure our lives. If we don’t come to some critical understandings on how we are each positioned in the capitalist world-system, will remain subject to the whims of our oppressors and manipulators, and the many systems and, techniques they employ to keep us divided. In short, we’ll be unable to develop a comprehensive strategy of social transformation and liberation that will free us all.
#ITSBIGGERTHANYOU
by Aurielle Lucier
“This older leadership class is clearly invested in the power they’ve obtained for themselves with a seat at the table, and they mistake that seat as real liberation for Black people. Since the 1970s, there’s been no accountability of Black leadership to the community they claim to represent, and those legacies of protest and movement building weren’t passed down, but were forgotten.”
What is the history of your group? What actions have you organized, how has your group changed, and what are your plans for the future? #itsbiggerthanyou was formed in the wake of the execution of Michael Brown and the unrest in Ferguson. We’re a grassroots organization, comprised of activists from other Atlanta based groups, most notably in coalition with folks from the three local HBCU’s. Our group involves a large number of students, as well as other young adults, young entrepreneurs, and organizers. We mobilized over 5,000 people in Atlanta to protest in resistance to police abuse and the criminalization of black people. We have organized dozens of protests, including a highway shut-down and a conference dedicated to action-based learning around reforming policing. What are we pushing for? We’re behind the demands: disempower, disarm, and disband. We’ve been quite public about our position, but we’re trying to figure out how to realize it. In some ways, taking up those particular demands has been put on the backburner while we do research, but in the meantime we’ve been exploring and experimenting with cameras on cops initiatives, and calling for a slew of other demands. We’re for giving more power to community accountability boards, providing them with some leverage against police, so that they’re not just a forum for speaking their mind, but as bodies that could call for an investigation and indict cops. Since the uprising in Ferguson, we’ve seen racist, right-wing terrorism flare up with the bombing of an NAACP office in Colorado and the tragic and murderous attack on a historic Black Church in South Carolina. The shooting of two police officers in New York seems to have encouraged NYPD members to openly defy the city’s mayor, hamstringing his own agenda. And elsewhere, politicians and police have started to use the specter of Ferguson and Baltimore to justify preemptive police repression and mobilize support for curfews. Might these movements and uprisings provoke a right-wing resurgence? Do you see examples of this happening where you organize? What can we do to rout these efforts? I think many of us were taken by surprise by the response from the right-wing, as well as the repression from the state. There was this sense that if we exposed white supremacy – initiating these tough conversations and promoting the right legislation – the veil of colorblindness would fall off. We’re learning now how important it is to not underestimate white supremacy. Within our group, there has already been a huge flux in membership and participation, in part because of a group split that divided our numbers after it was discovered that our group was susceptible to surveillance. There were some ideological differences from the get go, both in terms of big picture stuff, like how we were imagining liberation, but also differences in how we should relate to the media. Even though talking with elders from the Malcolm X Grassroots Movement was essential in working through some of those gaps, the stresses amplified by repression made the split inevitable. The blowback from our work on college campuses and off led to police following many of us, often pulled over without a reason, with the officer using your first name. With such intense repression taking place, it became difficult to come to a consensus around such divergent politics. Repression led to a major recalibration of where people stood around militant action. For many, it was an emotionally draining experience. But when people step back, it becomes easier to isolate the remaining leadership. I believe I was targeted for those reasons, kidnapped by police for ten hours when our work was just getting started. I’m the co-founder of our organization, and for a long time was the only spokesperson, and that concentration of authority ran some obvious risks. We need to move in the direction of group-centered leadership, to make visible the wide array of black identities. This meant accounting for ideological differences, too. Beyond collectivizing leadership, our best bet is to double down on commitments to transparency. There’s a lot of miscommunication between “the movement,” between mass media, and different sectors of society. Black Lives Matter is simultaneously a movement, an organization, and a battle cry on the streets of Ferguson, but that kind of fuzziness causes distrust, creates fraction, divides and sections off our power. And as any organizer knows, the same kinds of tensions and impasses happen in small, local organizing circles, too. These kinds of divisions are what repression aims to produce, and they make further repression possible. We look at the Black Panther Party and what a point of inspiration it is for us today. But even it ended with an extreme level of distrust. That’s why it’s critical for us to be brutally and radically honest with each other, to make space for disagreement and debate. It’s saving us in Atlanta. It takes all the guesswork out of organizing, and helps minimize the effects of repression and the attacks from the right-wing. During the Millions March in Washington DC, many of the young grassroots organizers who have driven the direct actions against police violence were prevented from speaking by the older leadership. This pattern has continued. What are the politics behind this clash – why is the older, local black political and clerical leadership trying to keep protests contained and controlled, and what kind of alternative strategies can younger militants put forward? As an organization, we don’t collaborate with the older, established civil rights leadership, though we work closely with those we consider to be our elders. In Atlanta, there’s a thick legacy of the civil rights movement, whose veterans and memory that try to dictate the actions of this movement. We have to be steadfast in our criticism, though, and vigilant about how power has afflicted our willingness to sacrifice for liberation work. Many civil rights organizers and leaders were put into positions of power after after the 1960s, and the possibility of negotiation with white supremacy is clearly seductive. That’s why you see older folks prescribing acceptable decorum for black organizers, upholding the politics of respectability, and distancing themselves from actions on the streets. This older leadership class is clearly invested in the power they’ve obtained for themselves with a seat at the table, and they mistake that seat as real liberation for Black people. So when we’re resisting in the streets, that’s jeopardizing their strategy. We’re risking what that power did for them, rather than what that power actually did for the Black community. Since the 1970s, there’s been no accountability of Black leadership to the community they claim to represent, and those legacies of protest and movement building weren’t passed down, but were forgotten. When they do engage with the movement, or try to show support, they ask us to mimic their tactics. That’s just a silly request that can’t be honored, and our elders and mentors, apart from that leadership class, truly understand that. Our new movement is learning how to jeopardize commerce, to threaten the mutually reinforcing systems of capitalism and white supremacy. We saw how quickly things moved once we started threatening commerce. Black Friday actions back in the Fall of 2014 contributed to a ten percent drop in sales from the trends of the last ten years! That’s the kind of power we’re looking to build. On September 25, 2013, a 12 year old black girl named Laporshia Massey died of asthma in a Philadelphia school, since there was no nurse there to treat her. She died saying “I can’t breathe.” She was only one of several children in Philadelphia who have died as a result of systematic, racialized poverty and the city budget cuts that have recently deepened it. This is a kind of murder by poverty and urban segregation; it hasn’t received as much attention in the national media as the recent police murders, but it’s a fundamental and ongoing element of American racism. What is the strategic value of centering antagonism towards the police? How have you been able to link up this movement against the police to other related struggles, such as the Fight for $15, anti-gentrification, anti-austerity, and prison abolition work? Police brutality is a perfect storm in that it is a physically apparent, emotionally and socially confrontational issue rooted in racism and white supremacy. In a world where organizers fight against the rhetoric that the very idea of racism doesn’t exist, police brutality offers a clear view into the world of anti-black violence. This paves the way for conversations, policy changes, and legislation shifts. We know that white supremacy is an anti-black, violent belief system that works its way through the many systems that work in tandem with it. Capitalism, patriarchy, and racism each feed off of the marginalization of poor black folks, black working mothers, and the black community. These systems work alongside mass incarceration, since high poverty areas usually suffer from higher desperation-driven crime (drug sales, theft, assault, etc). So in a way, targeting one, is targeting all, so long as it doesn’t stop there. And our work often doesn’t. Yes, police brutality is often deployed as a metaphor for all kinds of racist state violence. When you try to talk about how the state oppresses black folks, it is most easily perceived through the videos of police terror. We live in such a sensationalized culture, and economic exploitation or redlining don’t have the same visual expressions that these videos do. Instead, they’re difficult and complicated issues to talk about. Even mass incarceration and the school to prison pipeline can be difficult to represent and break down in conversation, since the pathways to it can be so incremental. But the physical violence of police often happens in a matter of seconds. They are aggravating and difficult to stomach, and when you show it to someone who is doubting the scope of racism in America, I’ve found that it’s often easier for them to understand the scope white supremacy through those brutal clips. I think the success of this strategy is what unpins the dramatic raising of consciousness we’ve seen in the last year. I think that it’s responsible for the huge leaps we’ve made in the fight for 15 movement, the significant shifts we’ve seen in corporate policies around race in workplaces, and the sizable changes within the LGBTQ movement. These effects rippled from the Black Lives Matter movement pushing this specific bit with the justice system. That said, we’ve been experimenting with developing coalitions with other movements. Black Friday was one opportunity for that. The way that black folks are policed in retail environments, with mall cops and security harassing and harming black people, can link up in a tangible way to the fight for better wages and working conditions being undertaken by retain workers, many of whom are black. These kinds of alliances can amplify and expand efforts to raise the minimum wage, win support for our demands around police violence, and help us think systemically about how these issues relate. It’s our lack of economic security that often makes police violence possible, and the work of the police to demonize and harass us also makes it more difficult to come up on a living wage. So, these elements work together to produce highly exploited black communities. We’ve got to confront these intersections intentionally. Alongside repression, the Black Panther Party’s handling of gender and sexuality is often named as one of the central reasons for their decline. In fact, it’s one of the few arguments that different factions of the Panthers can agree upon – Elaine Brown and Assata Shakur have made remarkably similar observations about patriarchy in the party. Some have even drawn a causal link between the force of repression and the dangerous practice of patriarchy that was active in some quarters, showing how “misogynists make great informants.” And yet, recent scholarship has shown that the revolutionary activism carried out by so many rank and file women Party members made the survival programs possible. Women’s political work and leadership around issues of housing rights, health care access, education, and other community services transported the struggle for black liberation onto a much broader terrain. It’s often noted today that Black Lives Matter is largely not led by cis men but by black women, trans* women and men and queer organizers); if this is the case, what’s the significance of this leadership? Does this leadership signal a potential change in the content and direction of this movement? Young people, black liberation organizers, have realized that a cis-gendered male dominated movement cripples the impact of work, because it supports (uplifts, even) white supremacist, cis-hetero patriarchy that has enacted violence against us for centuries. Liberation must be intersectional. If we are not centering women, black trans women, and queer folks in our work, we are doomed to build a legacy that will surely crumble beneath us. The “least of us,” those who have been forgotten, neglected, and marginalized, are often the ones most willing to put their bodies and lives on the line to gain freedom. Allowing them to participate in that sacrifice, without demanding their liberation inside of our black struggle, creates a cycle of violence and regression that won’t end until we enforce intersectionality. The Black Panther Party is often called one of the most misogynistic organizations from their period, but they also boasted the leadership of badass women who weren’t taking no shit. Compare that to the Southern Christian Leadership Conference (SCLC) or the National Association for the Advancement of Colored People (NAACP), who upheld patriarchal leadership in a way that didn’t allow for women’s voices, or queer voices, to be uplifted, supported, or amplified. This shift, made possible by Panther women, can be seen all over this time around. We also owe a lot to women, queer, and trans people who have be doing work since the Panthers. The people at Southerners on New Ground have been doing this kind of essential organizing for decades, and that’s reflected in the leadership of much of the movement today. I came out as queer last November, three months into our organizing with #itsbiggerthanyou. I came out because I saw how older patterns of organizing and leadership were excluding voices that needed to be heard as a part of this movement. After all, queer folks come out to every protests, and it’s important for them to be visible and reflected in the work we do. If we don’t actively promote that kind of leadership, we’ll be building a movement that will be ineffectual to many black people. If we were just organizing for black men, we’d do a disservice for all black folks – including those men – since our movement wouldn’t be as strong, or as deep as it would need to be. Just as the struggle against anti-blackness is in the interests of all folks of color, our movement against white supremacy must have a stake in |
import {SystemLogger} from 'src/logger/systemLogger';
import {promises as fs} from 'fs';
import * as path from 'path';
import _ from 'lodash';
import * as util from 'src/util';
export const [
defaultSettingsDir,
defaultInputsDir,
defaultOutputsDir,
defaultFilesDir
] = ['settings', 'inputs', 'outputs', 'files'];
export const makeDirs = [
defaultInputsDir,
defaultOutputsDir,
defaultFilesDir
];
export const [
defaultXpathSettingFile,
defaultFileSettingFile,
defaultTextSettingFile,
defaultCssSettingFile
] = ['xpath.json', 'file.json', 'text.json', 'css.json'];
export const settingFiles = [
defaultXpathSettingFile,
defaultFileSettingFile,
defaultTextSettingFile,
defaultCssSettingFile
];
export const configFile = 'ssconfig.json';
const defaultSideFileExtname = '.side';
const deafultConfig = {
sideFileExtname: defaultSideFileExtname,
inputsDir: defaultInputsDir,
outputsDir: defaultOutputsDir,
filesDir: defaultFilesDir,
xpathSettingFile: path.join(defaultSettingsDir, defaultXpathSettingFile),
fileSettingFile: path.join(defaultSettingsDir, defaultFileSettingFile),
textSettingFile: path.join(defaultSettingsDir, defaultTextSettingFile),
cssSettingFile: path.join(defaultSettingsDir, defaultCssSettingFile)
};
export class Init {
private readonly appPath: string
constructor(appPath: string) {
this.appPath = appPath;
}
public exec(): Promise<void> {
return fs.writeFile(
path.join(this.appPath, configFile),
JSON.stringify(deafultConfig, null, ' ')
);
}
}
export class Setting {
private setting: object;
private inputsDir: string;
public async init(config: Config): Promise<Array<object>> {
this.inputsDir = config.get('inputsDir');
const fileSetting = await util.readJson(config.get('fileSettingFile'));
const textSetting = await util.readJson(config.get('textSettingFile'));
const xpathSetting = await util.readJson(config.get('xpathSettingFile'));
const cssSetting = await util.readJson(config.get('cssSettingFile'));
this.setting = {
fileSetting: fileSetting,
textSetting: textSetting,
xpathSetting: xpathSetting,
cssSetting: cssSetting
};
return Promise.all([fileSetting, textSetting, xpathSetting, cssSetting]);
}
public getSettingPath(inputFile: string): string {
const absoluteInputFile = path.resolve(inputFile);
let absoluteInputsDir = path.resolve(this.inputsDir);
if (absoluteInputFile.indexOf(absoluteInputsDir) === -1) {
absoluteInputsDir = path.resolve('.');
}
const settingPath = absoluteInputFile
.replace(absoluteInputsDir + '/', '');
const basename = path.basename(inputFile, path.extname(inputFile));
return path.join(path.dirname(settingPath), basename).replace(new RegExp('/', 'g'), '.');
}
public get(key: string): object {
const setting = _.get(this.setting, key, {});
if (!setting) {
SystemLogger.instance.error(`"${key}" setting doesn't exists`);
}
return setting;
}
}
export class Config {
private config: object;
public async init(args: object = {}): Promise<void> {
this.config = deafultConfig;
const config = await util.readJson(configFile);
Object.assign(this.config, config);
Object.assign(this.config, args);
}
public isSideFileExtname(file: string): boolean {
return path.extname(file) === this.get('sideFileExtname');
}
public get(key: string): string {
const value = _.get(this.config, key, '');
if (value === '') {
SystemLogger.instance.error(`"${key}" config doesn't exists`);
}
return value;
}
public getOutputFile(inputFile: string): string {
const absoluteInputFile = path.resolve(inputFile);
const absoluteInputsDir = path.resolve(this.get('inputsDir'));
const index = absoluteInputFile.indexOf(absoluteInputsDir);
const relativeInputFile = index === -1 ? inputFile : absoluteInputFile.slice(index + absoluteInputsDir.length);
return path.join(this.get('outputsDir'), relativeInputFile);
}
} |
package com.lion.device.entity.tag;
import com.lion.core.persistence.entity.BaseEntity;
import com.lion.device.entity.enums.TagRuleLogType;
import io.swagger.v3.oas.annotations.media.Schema;
import lombok.Data;
import lombok.EqualsAndHashCode;
import org.hibernate.annotations.DynamicInsert;
import org.hibernate.annotations.DynamicUpdate;
import javax.persistence.*;
import java.io.Serializable;
/**
* @Author Mr.Liu
* @Description
* @Date 2021/5/4 上午10:49
**/
@EqualsAndHashCode(callSuper = true)
@Entity
@Table(name = "t_tag_rule_log" ,indexes = {@Index(columnList = "tag_rule_id")})
@DynamicInsert
@Data
@Schema(description = "标签规则日志")
public class TagRuleLog extends BaseEntity implements Serializable {
private static final long serialVersionUID = 6763479803334545228L;
@Schema(description = "标签id")
@Column(name = "tag_rule_id")
private Long tagRuleId;
@Schema(description = "操作人")
@Column(name = "user_id")
private Long userId;
@Schema(description = "操作内容")
@Column(name = "content")
private String content;
@Schema(description = "日志类型")
@Column(name = "action_type")
@Convert(converter = TagRuleLogType.TagRuleTypeConverter.class)
private TagRuleLogType actionType;
}
|
import { PostModel } from "../../model/post";
export default interface IPost {
sendPost(post: any): any
getChannelPost(channelId: string): any
getPost(id: string): any
} |
/*
* Copyright The Original Author or Authors
* SPDX-License-Identifier: Apache-2.0
*/
package io.jenkins.plugins.opentelemetry.job.cause;
import hudson.model.Cause;
import javax.annotation.Nonnull;
public interface CauseHandler extends Comparable<CauseHandler> {
boolean isSupported(@Nonnull Cause cause);
/**
* Machine-readable description of the cause like "UserIdCause:anonymous"...
*/
@Nonnull
default String getStructuredDescription(@Nonnull Cause cause) {
return cause.getClass().getSimpleName();
}
/**
* @return the ordinal of this handler to execute step handlers in predictable order. The smallest ordinal is executed first.
*/
default int ordinal() {
return 0;
}
@Override
default int compareTo(CauseHandler other) {
if (this.ordinal() == other.ordinal()) {
return this.getClass().getName().compareTo(other.getClass().getName());
} else {
return Integer.compare(this.ordinal(), other.ordinal());
}
}
} |
/**
* Definition of a pistol
* @author Aaron
* @author Ryan
*
*/
public class Pistol extends Weapon {
/**
*
* @param gameScreen
*/
public Pistol(GameScreen gameScreen) {
super(gameScreen, 6f, false);
}
@Override
protected void createBullet(float direction) {
gameScreen.addEntity(new PistolBullet(gameScreen, gameScreen.getPlayer().getPosition(), direction));
}
@Override
public void update(float delta) {
}
@Override
public void render(SpriteBatch batch, float delta) {
}
@Override
public void dispose() {
System.out.println("Pistol disposed");
}
} |
package mekanism.common.util;
import java.util.Optional;
import javax.annotation.Nonnull;
import mekanism.api.Action;
import mekanism.api.IIncrementalEnum;
import mekanism.api.inventory.slot.IInventorySlot;
import mekanism.api.text.IHasTextComponent;
import mekanism.common.MekanismLang;
import mekanism.common.base.ILangEntry;
import mekanism.common.base.LazyOptionalHelper;
import mekanism.common.tile.base.TileEntityMekanism;
import net.minecraft.fluid.Fluid;
import net.minecraft.fluid.Fluids;
import net.minecraft.item.ItemStack;
import net.minecraft.tileentity.TileEntity;
import net.minecraft.util.text.ITextComponent;
import net.minecraftforge.fluids.FluidStack;
import net.minecraftforge.fluids.FluidUtil;
import net.minecraftforge.fluids.capability.IFluidHandler.FluidAction;
import net.minecraftforge.fluids.capability.IFluidHandlerItem;
import net.minecraftforge.fluids.capability.templates.FluidTank;
import net.minecraftforge.items.ItemHandlerHelper;
public final class FluidContainerUtils {
public static boolean isFluidContainer(ItemStack stack) {
return !stack.isEmpty() && FluidUtil.getFluidHandler(stack).isPresent();
}
public static boolean canDrain(@Nonnull FluidStack tankFluid, @Nonnull FluidStack drainFluid) {
return !tankFluid.isEmpty() && (drainFluid.isEmpty() || tankFluid.isFluidEqual(drainFluid));
}
public static boolean canFill(@Nonnull FluidStack tankFluid, @Nonnull FluidStack fillFluid) {
return tankFluid.isEmpty() || tankFluid.isFluidEqual(fillFluid);
}
//TODO: Evaluate usages of these extract methods
public static FluidStack extractFluid(FluidTank tileTank, IInventorySlot slot, FluidChecker checker) {
return new LazyOptionalHelper<>(FluidUtil.getFluidHandler(slot.getStack())).getIfPresent(handler -> {
FluidStack ret = extractFluid(tileTank.getCapacity() - tileTank.getFluidAmount(), handler, checker);
slot.setStack(handler.getContainer());
return ret;
});
}
@Nonnull
private static FluidStack extractFluid(int needed, IFluidHandlerItem handler, FluidChecker checker) {
if (handler == null) {
return FluidStack.EMPTY;
}
FluidStack fluidStack = handler.drain(Integer.MAX_VALUE, FluidAction.SIMULATE);
if (fluidStack.isEmpty()) {
return FluidStack.EMPTY;
}
if (checker != null && !checker.isValid(fluidStack.getFluid())) {
return FluidStack.EMPTY;
}
return handler.drain(needed, FluidAction.EXECUTE);
}
private static FluidStack handleContainerItemFill(TileEntity tile, @Nonnull FluidStack stack, IInventorySlot inSlot, IInventorySlot outSlot) {
if (!stack.isEmpty()) {
ItemStack inputCopy = StackUtils.size(inSlot.getStack(), 1);
Optional<IFluidHandlerItem> fluidHandlerItem = LazyOptionalHelper.toOptional(FluidUtil.getFluidHandler(inputCopy));
int drained = 0;
if (fluidHandlerItem.isPresent()) {
IFluidHandlerItem handler = fluidHandlerItem.get();
drained = handler.fill(stack, FluidAction.EXECUTE);
inputCopy = handler.getContainer();
}
if (outSlot.isEmpty()) {
stack.setAmount(stack.getAmount() - drained);
outSlot.setStack(inputCopy);
} else {
ItemStack outputStack = outSlot.getStack();
if (!ItemHandlerHelper.canItemStacksStack(outputStack, inputCopy) || outputStack.getCount() >= outSlot.getLimit(outputStack)) {
//We won't be able to move our container to the output slot so exit
return stack;
}
stack.setAmount(stack.getAmount() - drained);
if (outSlot.growStack(1, Action.EXECUTE) != 1) {
//TODO: Print warning about failing to increase size of stack
}
}
if (inSlot.shrinkStack(1, Action.EXECUTE) != 1) {
//TODO: Print warning about failing to shrink size of stack
}
tile.markDirty();
}
return stack;
}
private static FluidStack handleContainerItemEmpty(TileEntity tile, @Nonnull FluidStack stored, int needed, IInventorySlot inSlot, IInventorySlot outSlot) {
final Fluid storedFinal = stored.getFluid();
final ItemStack input = StackUtils.size(inSlot.getStack(), 1);
Optional<IFluidHandlerItem> fluidHandlerItem = LazyOptionalHelper.toOptional(FluidUtil.getFluidHandler(input));
if (!fluidHandlerItem.isPresent()) {
return stored;
}
IFluidHandlerItem handler = fluidHandlerItem.get();
FluidStack ret = extractFluid(needed, handler, new FluidChecker() {
@Override
public boolean isValid(Fluid f) {
return storedFinal == Fluids.EMPTY || storedFinal == f;
}
});
ItemStack inputCopy = handler.getContainer();
ItemStack outputStack = outSlot.getStack();
LazyOptionalHelper<FluidStack> containerFluidHelper = new LazyOptionalHelper<>(FluidUtil.getFluidContained(inputCopy));
if (!containerFluidHelper.matches(fluidStack -> !fluidStack.isEmpty()) && !inputCopy.isEmpty()) {
if (!outputStack.isEmpty() && (!ItemHandlerHelper.canItemStacksStack(outputStack, inputCopy) || outputStack.getCount() == outSlot.getLimit(outputStack))) {
return stored;
}
}
if (!ret.isEmpty()) {
if (stored.isEmpty()) {
stored = ret;
} else {
stored.setAmount(stored.getAmount() + ret.getAmount());
}
needed -= ret.getAmount();
tile.markDirty();
}
if (!containerFluidHelper.matches(fluidStack -> !fluidStack.isEmpty()) || needed == 0) {
if (!inputCopy.isEmpty()) {
if (outputStack.isEmpty()) {
outSlot.setStack(inputCopy);
} else if (ItemHandlerHelper.canItemStacksStack(outputStack, inputCopy)) {
if (outSlot.growStack(1, Action.EXECUTE) != 1) {
//TODO: Print warning about failing to increase size of stack
}
}
}
if (inSlot.shrinkStack(1, Action.EXECUTE) != 1) {
//TODO: Print warning about failing to shrink size of stack
}
tile.markDirty();
} else {
inSlot.setStack(inputCopy);
}
return stored;
}
public static FluidStack handleContainerItem(TileEntityMekanism tile, ContainerEditMode editMode, @Nonnull FluidStack stack, int needed,
IInventorySlot inSlot, IInventorySlot outSlot) {
//TODO: Can these two methods be cleaned up by offloading checks to the IInventorySlots
if (editMode == ContainerEditMode.FILL || (editMode == ContainerEditMode.BOTH &&
!new LazyOptionalHelper<>(FluidUtil.getFluidContained(inSlot.getStack())).matches(fluidStack -> !fluidStack.isEmpty()))) {
//If our mode is fill or we have an empty container and support either mode, then fill
return handleContainerItemFill(tile, stack, inSlot, outSlot);
} else if (editMode == ContainerEditMode.EMPTY || editMode == ContainerEditMode.BOTH) {
//Otherwise if our mode is to empty, or it is both and our container was not empty, then drain
return handleContainerItemEmpty(tile, stack, needed, inSlot, outSlot);
}
return stack;
}
public enum ContainerEditMode implements IIncrementalEnum<ContainerEditMode>, IHasTextComponent {
BOTH(MekanismLang.FLUID_CONTAINER_BOTH),
FILL(MekanismLang.FLUID_CONTAINER_FILL),
EMPTY(MekanismLang.FLUID_CONTAINER_EMPTY);
private static final ContainerEditMode[] MODES = values();
private final ILangEntry langEntry;
ContainerEditMode(ILangEntry langEntry) {
this.langEntry = langEntry;
}
@Override
public ITextComponent getTextComponent() {
return langEntry.translate();
}
@Nonnull
@Override
public ContainerEditMode byIndex(int index) {
return byIndexStatic(index);
}
public static ContainerEditMode byIndexStatic(int index) {
//TODO: Is it more efficient to check if index is negative and then just do the normal mod way?
return MODES[Math.floorMod(index, MODES.length)];
}
}
public static class FluidChecker {
public static FluidChecker check(@Nonnull FluidStack fluid) {
final Fluid type = fluid.getFluid();
return new FluidChecker() {
@Override
public boolean isValid(Fluid f) {
return type == Fluids.EMPTY || type == f;
}
};
}
public static FluidChecker check(@Nonnull Fluid type) {
return new FluidChecker() {
@Override
public boolean isValid(Fluid f) {
return type == Fluids.EMPTY || type == f;
}
};
}
public boolean isValid(Fluid f) {
return true;
}
}
} |
use std::fmt::{self, Debug};
use std::sync::Mutex;
use redis::{Client, Commands, Connection};
use base::crypto::{Crypto, Key};
use base::IntoRef;
use error::{Error, Result};
use trans::Eid;
use volume::address::Span;
use volume::storage::Storable;
use volume::BLK_SIZE;
// redis key for super block
#[inline]
fn super_blk_key(suffix: u64) -> String {
format!("super_blk:{}", suffix)
}
// redis key for wal
#[inline]
fn wal_key(id: &Eid) -> String {
format!("wal:{}", id.to_string())
}
// redis key for address
#[inline]
fn addr_key(id: &Eid) -> String {
format!("address:{}", id.to_string())
}
// redis key for block
#[inline]
fn blk_key(blk_idx: usize) -> String {
format!("block:{}", blk_idx)
}
/// Redis Storage
pub struct RedisStorage {
client: Client,
conn: Option<Mutex<Connection>>,
}
impl RedisStorage {
pub fn new(path: &str) -> Result<Self> {
// url format:
// redis://[:<passwd>@]<hostname>[:port][/<db>]
// redis+unix:///[:<passwd>@]<path>[?db=<db>]
let url = if path.starts_with("+unix+") {
format!("redis+unix:///{}", &path[6..])
} else {
format!("redis://{}", path)
};
let client = Client::open(url.as_str())?;
Ok(RedisStorage { client, conn: None })
}
fn get_bytes(&self, key: &str) -> Result<Vec<u8>> {
match self.conn {
Some(ref conn) => {
let conn = conn.lock().unwrap();
if !conn.exists::<&str, bool>(key)? {
return Err(Error::NotFound);
}
let ret = conn.get(key)?;
Ok(ret)
}
None => unreachable!(),
}
}
fn set_bytes(&self, key: &str, val: &[u8]) -> Result<()> {
match self.conn {
Some(ref conn) => {
let conn = conn.lock().unwrap();
conn.set(key, val)?;
Ok(())
}
None => unreachable!(),
}
}
fn del(&self, key: &str) -> Result<()> {
match self.conn {
Some(ref conn) => {
let conn = conn.lock().unwrap();
conn.del(key)?;
Ok(())
}
None => unreachable!(),
}
}
}
impl Storable for RedisStorage {
fn exists(&self) -> Result<bool> {
// check super block existence to determine if repo exists
let conn = self.client.get_connection()?;
let key = super_blk_key(0);
conn.exists::<&str, bool>(&key).map_err(Error::from)
}
fn connect(&mut self) -> Result<()> {
let conn = self.client.get_connection()?;
self.conn = Some(Mutex::new(conn));
Ok(())
}
#[inline]
fn init(&mut self, _crypto: Crypto, _key: Key) -> Result<()> {
Ok(())
}
#[inline]
fn open(&mut self, _crypto: Crypto, _key: Key) -> Result<()> {
Ok(())
}
fn get_super_block(&mut self, suffix: u64) -> Result<Vec<u8>> {
let key = super_blk_key(suffix);
self.get_bytes(&key)
}
fn put_super_block(&mut self, super_blk: &[u8], suffix: u64) -> Result<()> {
let key = super_blk_key(suffix);
self.set_bytes(&key, super_blk)
}
fn get_wal(&mut self, id: &Eid) -> Result<Vec<u8>> {
let key = wal_key(id);
self.get_bytes(&key)
}
fn put_wal(&mut self, id: &Eid, wal: &[u8]) -> Result<()> {
let key = wal_key(id);
self.set_bytes(&key, wal)
}
fn del_wal(&mut self, id: &Eid) -> Result<()> {
let key = wal_key(id);
self.del(&key)
}
fn get_address(&mut self, id: &Eid) -> Result<Vec<u8>> {
let key = addr_key(id);
self.get_bytes(&key)
}
fn put_address(&mut self, id: &Eid, addr: &[u8]) -> Result<()> {
let key = addr_key(id);
self.set_bytes(&key, addr)
}
fn del_address(&mut self, id: &Eid) -> Result<()> {
let key = addr_key(id);
self.del(&key)
}
fn get_blocks(&mut self, dst: &mut [u8], span: Span) -> Result<()> {
let mut read = 0;
for blk_idx in span {
let key = blk_key(blk_idx);
let blk = self.get_bytes(&key)?;
assert_eq!(blk.len(), BLK_SIZE);
dst[read..read + BLK_SIZE].copy_from_slice(&blk);
read += BLK_SIZE;
}
Ok(())
}
fn put_blocks(&mut self, span: Span, mut blks: &[u8]) -> Result<()> {
for blk_idx in span {
let key = blk_key(blk_idx);
self.set_bytes(&key, &blks[..BLK_SIZE])?;
blks = &blks[BLK_SIZE..];
}
Ok(())
}
fn del_blocks(&mut self, span: Span) -> Result<()> {
for blk_idx in span {
let key = blk_key(blk_idx);
self.del(&key)?;
}
Ok(())
}
#[inline]
fn flush(&mut self) -> Result<()> {
Ok(())
}
}
impl Debug for RedisStorage {
fn fmt(&self, f: &mut fmt::Formatter) -> fmt::Result {
f.debug_struct("RedisStorage").finish()
}
}
impl IntoRef for RedisStorage {}
#[cfg(test)]
mod tests {
use super::*;
use base::init_env;
#[test]
fn redis_storage() {
init_env();
let mut rs = RedisStorage::new("127.0.0.1").unwrap();
rs.connect().unwrap();
rs.init(Crypto::default(), Key::new_empty()).unwrap();
let id = Eid::new();
let buf = vec![1, 2, 3];
let blks = vec![42u8; BLK_SIZE * 3];
let mut dst = vec![0u8; BLK_SIZE * 3];
// super block
rs.put_super_block(&buf, 0).unwrap();
let s = rs.get_super_block(0).unwrap();
assert_eq!(&s[..], &buf[..]);
// wal
rs.put_wal(&id, &buf).unwrap();
let s = rs.get_wal(&id).unwrap();
assert_eq!(&s[..], &buf[..]);
rs.del_wal(&id).unwrap();
assert_eq!(rs.get_wal(&id).unwrap_err(), Error::NotFound);
// address
rs.put_address(&id, &buf).unwrap();
let s = rs.get_address(&id).unwrap();
assert_eq!(&s[..], &buf[..]);
rs.del_address(&id).unwrap();
assert_eq!(rs.get_address(&id).unwrap_err(), Error::NotFound);
// block
let span = Span::new(0, 3);
rs.put_blocks(span, &blks).unwrap();
rs.get_blocks(&mut dst, span).unwrap();
assert_eq!(&dst[..], &blks[..]);
rs.del_blocks(Span::new(1, 2)).unwrap();
assert_eq!(
rs.get_blocks(&mut dst, Span::new(0, 3)).unwrap_err(),
Error::NotFound
);
assert_eq!(
rs.get_blocks(&mut dst[..BLK_SIZE], Span::new(1, 1))
.unwrap_err(),
Error::NotFound
);
assert_eq!(
rs.get_blocks(&mut dst[..BLK_SIZE], Span::new(2, 1))
.unwrap_err(),
Error::NotFound
);
// re-open
drop(rs);
let mut rs = RedisStorage::new("127.0.0.1").unwrap();
rs.connect().unwrap();
rs.open(Crypto::default(), Key::new_empty()).unwrap();
rs.get_blocks(&mut dst[..BLK_SIZE], Span::new(0, 1))
.unwrap();
assert_eq!(&dst[..BLK_SIZE], &blks[..BLK_SIZE]);
assert_eq!(
rs.get_blocks(&mut dst[..BLK_SIZE], Span::new(1, 1))
.unwrap_err(),
Error::NotFound
);
assert_eq!(
rs.get_blocks(&mut dst[..BLK_SIZE], Span::new(2, 1))
.unwrap_err(),
Error::NotFound
);
}
}
|
/**
* Add the eperson aspect navigational options.
*/
public void addOptions(Options options) throws SAXException, WingException,
UIException, SQLException, IOException, AuthorizeException
{
/* Create skeleton menu structure to ensure consistent order between aspects,
* even if they are never used
*/
options.addList("browse");
List account = options.addList("account");
options.addList("context");
options.addList("administrative");
account.setHead(T_my_account);
EPerson eperson = this.context.getCurrentUser();
if (eperson != null)
{
String fullName = eperson.getFullName();
account.addItemXref(contextPath+"/logout",T_logout);
account.addItemXref(contextPath+"/profile",T_profile.parameterize(fullName));
}
else
{
account.addItemXref(contextPath+"/login",T_login);
final javax.servlet.http.HttpServletRequest hreq = (javax.servlet.http.HttpServletRequest) this.objectModel
.get(org.apache.cocoon.environment.http.HttpEnvironment.HTTP_REQUEST_OBJECT);
String redirect = hreq.getPathInfo();
String query = hreq.getQueryString();
if(!StringUtils.isBlank(query)){
redirect += "?" + query;
}
if (redirect.endsWith(".continue"))
{
redirect = "login";
}
hreq.getSession()
.setAttribute("xmlui.user.loginredirect", redirect);
if (DSpaceServicesFactory.getInstance().getConfigurationService().getBooleanProperty("xmlui.user.registration", true))
{
account.addItemXref(contextPath + "/register", T_register);
}
}
} |
<gh_stars>1-10
package solutions;
/**
* Solution for https://leetcode.com/problems/missing-element-in-sorted-array/ problem with
* Time complexity: O(log(n))
* Space complexity: O(1)
*/
public class MissingElementInSortedArray {
public int missingElement(int[] nums, int k) {
int totalMissedElements = getMissingElementsCount(nums, nums.length - 1);
if (k > totalMissedElements) {
return nums[nums.length - 1] + k - totalMissedElements;
}
return findKthMissingElement(nums, k);
}
private static int getMissingElementsCount(int[] nums, int i) {
int num0 = nums[0];
int num = nums[i];
int elementsCount = num - num0 + 1;
return elementsCount - i - 1;
}
private static int findKthMissingElement(int[] nums, int k) {
int left = 0;
int right = nums.length - 1;
while (left < right) {
int mid = left + (right - left) / 2;
int missingElementsCount = getMissingElementsCount(nums, mid);
if (missingElementsCount < k) {
left = mid + 1;
} else {
right = mid;
}
}
return nums[right - 1] + k - getMissingElementsCount(nums, right - 1);
}
}
|
def _serialize_treatment(self, k, v):
try:
return '"{}": {}'.format(k, v.serialize_definition())
except:
return '"{}": {}'.format(k, v) |
/**
* AdministratorPassword This is a command line tool used during installation of PiMS. It is used for
* installations that keep passwords in the PiMS database, not for LDAP and not for legacy tomcat-users.xml
* installations.
*/
public class AdministratorPassword {
/**
* ADMINISTRATOR String
*/
private static final String ADMINISTRATOR = Access.ADMINISTRATOR;
/**
* MyConsole Wrapper for java.io.Console that provides a substitute within Eclipse
*/
private static class MyConsole {
private final Console console;
/**
* Constructor for MyConsole
*
* @param console
*/
public MyConsole(Console console) {
this.console = console;
}
/**
* MyConsole.readPassword
*
* @param string
* @return
* @throws IOException
*/
public String readPassword(String string) throws IOException {
if (null != this.console) {
return new String(this.console.readPassword(string));
}
this.format(string);
return new BufferedReader(new InputStreamReader(System.in)).readLine().trim();
}
/**
* MyConsole.format
*
* @param string
*/
public void format(String string) {
if (null != this.console) {
this.console.format(string);
return;
}
System.out.println(String.format(string));
}
}
private final WritableVersion version;
/**
* Constructor for AdministratorPassword
*
* @param version
*/
public AdministratorPassword(WritableVersion version) {
this.version = version;
}
public static void main(String[] args) {
MyConsole c = new MyConsole(System.console());
WritableVersion version = ModelImpl.getModel().getWritableVersion(Access.ADMINISTRATOR);
try {
boolean noMatch;
do {
String newPassword1 = c.readPassword("Enter password for '" + ADMINISTRATOR + "': ");
String newPassword2 = c.readPassword("Please enterpassword again: ");
noMatch = !newPassword1.equals(newPassword2);
if (noMatch) {
c.format("Passwords don't match. Try again.%n");
} else {
new AdministratorPassword(version).save(ADMINISTRATOR, newPassword1);
c.format("OK: Password for '" + ADMINISTRATOR + "' changed.%n");
version.commit();
}
} while (noMatch);
} catch (IOException e) {
e.printStackTrace();
System.exit(1);
} catch (AbortedException e) {
e.printStackTrace();
System.exit(1);
} catch (ConstraintException e) {
e.printStackTrace();
System.exit(1);
} catch (AccessException e) {
e.printStackTrace();
System.exit(1);
} finally {
if (!version.isCompleted())
version.abort();
}
}
/**
* AdministratorPassword.save
*
* @param newPassword1
* @param newPassword12
* @throws AccessException
* @throws ConstraintException
*/
void save(String username, String password) throws ConstraintException, AccessException {
User user = version.findFirst(User.class, User.PROP_NAME, username);
if (null == user) {
user = new User(this.version, username);
}
user.setDigestedPassword(password);
}
} |
Subsets and Splits
No saved queries yet
Save your SQL queries to embed, download, and access them later. Queries will appear here once saved.